Viser alle artikler i kategorien google circles | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

SeoAnalyst 2011 recap – og 2012 forudsigelser

Året er ved at rinde ud og det er tid til at se tilbage på året der gik – og fremad på de næste tolv måneder.

2011 har – ligesom 2010 var det – været præget af en lang række ændringer til søgemaskinerne og algoritmerne, samt en lang række ændringer til Googles udseende.

Google Panda
Googles Panda update rystede SEO verdenen og gjorde flere sites værdiløse over natten. Forskellige sites mistede op mod 95% af alt organisk trafik. Det var dog hovedsageligt sites af lav kvalitet og med generel dårligt indhold. Google har siden udrullet adskillige Google Panda opdateringer, men vi mangler stadig, at se den store effekt i Danmark. Samtidig er Panda updaten en algoritmeændring. Det betyder, at ændringer sker automatisk. Derfor kan man også undgå Panda, som gæsteindlægget: Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs viser.

Google+
Google+ og Google +1 har på mange måneder ændret opfattelsen i søgemaskinen totalt. Der kommer i øjeblikket op mod 625.000 nye brugere om dagen til Google+ – og derfor bør ingen negligere søgemaskinens sociale satsning. Forventningen er, at Google+ mod slutningen af 2012 har omkring 400 millioner brugere – altså ca. halvdelen af Facebooks nuværende brugere! Indlægget her på bloggen om Google+ og Google Circles har også været det suverænt mest læste i år. Google plus blev launchet i starten af juni, men allerede i marts kom de første spæde historier om Google Circles. Andre indlæg om Google+ og +1 button og Google check-ins er ligeledes på listen over de mest læste.

Local Search
2011 blev – som forudsagt – et år med masser af fokus på Local Search og mobil markedsføring. Google ændrede igen måden hvorpå lokale resultater optræder i søgeresultaterne og viser nu informationerne fra Google Place pages direkte i søgeresultaterne. Det gælder også på brandsøgninger – og tilmed på søgninger hvor virksomhederne endnu ikke har verificeret deres listing.

Allerede tidligt på året, deltog jeg i et podcast omkring Local search og generel lokal markedsføring i Google. Du kan høre hele pottercuttet herunder:

Jeg deltog også med endnu et indlæg om Local search på Digital Markedsføring 2011. Tak til @ibpotter for begge.

Som en local search disciplin har jeg forsøgt at launche Rewiew wednesday i Danmark (#rwx #dk). Vi mangler stadig det store gennembrud – men det kan nå at komme i 2012.

Søgemaskineoptimering
Google ændrede i 2011 igen det visuelle udtryk i søgemaskinen. Vi har nu vænnet os til den udvidede venstremenu, de mange ændringer til Google preview, Instant, integrationen af personaliseret search, antallet af første SERP resultater og tilsvarende. Og samtidig har vi måtte vænne os til en ny sort menubar i toppen. Den største ændring har dog uden tvivl været den sociale integration.

Søgemaskineoptimering har ændret sig på en række væsentlige punkter i 2011, men det basale er stadig det samme. Du kan stadig opnå topplaceringer i Google på meget simple måder – og link building er stadig en af de væsentligste metoder til at opnå succes fra søgemaskinerne. Jeg samlede igen i år en række eksperter inden for link building til en snak om deres syn på link building anno 2011. Mon ikke der kommer en række nye spørgsmål og svar i 2012.

Søgemaskinen Blekko har stadig ikke rigtig vundet indpas i Danmark, men den lever videre i bedste velgående. Jeg har fundet mange eksempler på, at Blekko kan bruges som SEO tool.

SEMAward
Igen i år er flere af de indlæg, der er skrevet på seoanalyst.dk nomineret til en SEMAward. Hvis du har fået noget ud af nogle af indlæggene, må du meget gerne give en stemme.

Seoanalyst.dk er nomineret inden for kategorierne:

SEO
Analytics
Blogs og Blogging
Link building
Local Search

Hvis du har fået lyst til at deltage i udviklingen af sitet – er du velkommen til at kontakte mig.

(Disclaimer: Jeg har igen været med i udviklingen af semaward.dk, men har ikke selv nomineret nogle af mine egne indlæg.)

2012 Forudsigelser
Skal du holde trit med søgemaskinerne i 2012, skal du have fuld fokus på en række meget basale elementer. Personaliseret search har aldrig været vigtigere – og personaliseret search virker ganske enkelt ikke, hvis du ikke har styr på den sociale integration. Social integration og sociale medier generelt bliver en helt naturlig del af det, at foretage optimeringer i forhold til søgemaskinerne i 2012.

Googles Panda update har ikke ramt Danmark (ikke væsentligt må man formode) – så hvis du ikke allerede har justeret dit tynde indhold og dine tynde affiliate sider, er det nu du skal i gang. Pandaen kommer også på disse breddegrader.

Google har allerede påpeget at deres såkaldte Freshness update (Læs eventuelt mere om: Query Deserves Freshness) bliver en faktor i 2012. Det sætter krav til dit website og dine digitale aktiver. Du er nød til at fokusere endnu mere på opdateret indhold – og er du den første med en nyhedshistorie – vil du også blive belønnet her for. Googles Panda update påvirkede knap 12% af alle søgninger – Googles Freshness update påvirker 35%! af alle søgninger.

Du har forhåbentligt allerede oprettet din virksomheds Google+ brand page. Selv om du måske endnu ikke har set værdien i at være på Google+ – så tyder alt på, at Google her kommer til at slå Facebook i forhold til sider for virksomheder. Integrationsmuligheder for Google er langt større en Facebook – og mon ikke vi kan forvente integration af Analytics, AdWords, Places, Apps og en masse andet i 2012.

Local search bliver ikke mindre vigtigt i 2012. Du skal have en mobilstrategi for din virksomhed for ellers halter du gevaldigt efter dine konkurrenter – og størstedelen af mobile søgninger er nu engang lokale af natur. Jeg kan garantere, at seoanalyst.dk også i 2012 kommer til at indeholder masser af indlæg om Local Search.

Mange virksomheder begynder allerede nu at se “not provided” optræde mere i forskellige trackingsystemer. Andelen af trafik, der kommer fra https://www.google.com bliver ganske enkelt større – og dermed bliver andelen af trafik registreret som “not provided” også større. Google har nævnt, at det drejer sig om 1-2% af alle søgninger, men mange virksomheder (inkl. danske) ser 10-15% “not provided”-resultater. Hvis vi ved udgangen af 2012 oplever 400 millioner brugere på Google+ – vil andelen af brugere, der er logget ind være betyderligt større og dermed vil andelen af “not provided” resultater også være tilsvarende højere. Har du en strategi for, hvad du så gør?

Hvad er dine forudsigelser for 2012 og hvordan har ændringerne i 2011 påvirket dine resultater i søgemaskinerne? Og husk nu, at der er 13.880 grunde til at kommentere

Godt nytår fra Seoanalyst.dk!

Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Nyheder, SEO     Comments 50 kommentarer
jun
28

Tilbage i marts 2011 kom de første spæde meldinger om Googles forsøg på at skabe en decideret konkurrent til Facebook. Der var ingen officiel udmelding fra Google – men Google Circles blev nævnt. Nu launcher Google – Google+ der blandt andet indeholder Google Circles.

Google+ er et socialt netværk, hvor du deler dine sociale kontakter ind i såkaldte Google Circles. Google+ adskiller sig dermed noget fra andre sociale netværk, hvor alle kontakter stort set er samlet i en og samme gruppe. Med Circles kan du selv definere hvilke grupper du ønsker og hvem der skal deltage i de grupper. Du kan således have en Circle for dine kollegaer, dine gamle klassekammerater, familien og tætteste venner.

Facebook har forsøgt sig med samme tilgang med grupper – men ingen andre af de større sociale netværk har med held integreret sådanne grupper. I skrivende stund – er det også de færreste, der benytter Facebook grupper, som de oprindeligt var tiltænkt.

Google Circles er dermed en interessant fornyelse – hvis projektet får lov til at overleve.

Navnet: Google+ kan og vil sandsynligvis forvirre mange. Det er få måneder siden Google introducerede +1 på søgeresultatsiden og til websites – og nu kommer så Google+. Du kan i så fald fremover +1’ne Google+. Det kommer uden tvivl til at skabe forvirring – og man kan undre sig over, at Google ikke har valgt et mere beskrivende navn til deres nye tiltag.

Som Gmail og så mange andre af Googles nye produktlaunches – er Google+ kun tilgængeligt for en lille gruppe indtil videre. De bliver så udstyret med invitationer – og dermed kan Google+ sprede sig stille og roligt som ringe i vandet. Har du ikke allerede adgang – må du derfor også vente, til du bliver inviteret.

Første hold invitationer er dog givet som betatest – og derfor må de fleste vente på adgang indtil feedback fra de forskellige tests er implementeret.

Ud over Google Circles – indeholder Google+ en række andre funktioner – forklaret via videoer herunder:

Google+ Sparks:

Google+ Hangout:

Google+ Huddle

Google+ Instant upload

Se en uddybende forklaring fra Danny Sullivan på Searchengineland.

hvis du ønsker at teste Google+ – kan du tilmelde dig her. Du skal dog sandsynligvis væbne dig med lidt tålmodighed.

Tror du Google formår at skabe en egentlig trussel til Facebook – eller er Google+ bare endnu et projekt, der bliver lukket ned efter kort tid, som vi så med Wave, Buzz, Tags og Boost?

Google Circles – Google launcher nyt socialt netværk

Google leger tilsyneladende med endnu et socialt netværk. På trods af fiaskoer som henholdsvis Google Buzz og Google Wave (og det hypede Google Me, som stadig ikke har set dagens lys) – er Google Circles det nye tiltag, der skal tage kampen op mod hovedsageligt Facebook, men også andre tilsvarende sociale netværk.

Update: Google+ med Google Circles er nu i luften.

Google Circles
Foto credit.

Google Circles giver ligesom Facebook, muligheden for at poste statusopdateringer, dele fotos og dele videoer. Hvad det ellers kommer til at indeholde – er stadig forholdsvist ukendt.

Der er endnu ikke nogen officiel udmelding fra Google, men Google Circles bygger efter sigende på hver enkelt brugers sociale netværk, ud fra det de allerede ved fra brugernes Google profil. Har du allerede integreret en række af Googles tjenester vil Google således også allerede vide en del om dit sociale netværk. Det kalder de også i dag for Social Circle – som dermed muligvis er basen for Google Circles.

Google Circles skulle efter sigende være udviklet i samarbejde med Chris Messina – manden der også stod bag Hashtags, og Jonathan Sposato, der står bag Fototjenesten Piknik, som blev opkøbt af Google sidste år. Der er således nogle kompetente folk bag – folk med forståelse for opbyggelse af sociale netværk.

Google Circles skulle kunne adskille ens forskellige netværk bedre end eksempelvis Facebook, Twitter og Linkedin – hvor ens netværk hurtigt bliver en sammensmeltning af personlige kontakter, venner og familie oveni professionelle arbejdsrelaterede kontakter. Det er en interessant tanke – og muligvis en feature, der gør at flere vil bevæge sig mod Google Circles. Ønsker man at poste en statusopdatering kun tiltænkt sine venner – er det efter sigende langt nemmere med Google Circles at holde opdateringen inden for denne kreds. En feature som ikke helt fungerer efter hensigten på andre sociale netværk.

Netop opdelingen af forskellige netværk er en omdiskuteret emne – i en tid hvor man bruger en masse forskellige sociale tjenester ganske automatisk, fordi de er integreret ved hjælp af åben autorisation (OAuth).

Google Circles bliver efter sigende tilgængeligt direkte fra browseren – og bliver en del af den nye top bar – som dog stadig kun dukker frem på google.com.

Indtil videre – er Google Circles bare spekulationer – men meget tyder på at produktet snart ser dagens lys. Hvad synes du om Googles nye tiltag – kommer det til at gå samme vej som Buzz og Wave – eller er Google Circles fremtidens sociale netværk?