Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
Kender du til søgemaskineoptimering, har du sikkert også hørt til begreberne On-Page og Off-Page SEO. Hvis du ikke kender udtrykkene, kan man kort sige, at On-Page SEO er søgemaskineoptimering som du kan lave inde for domænets ramme, dvs. Page Title, Meta Description, interne linkstruktur mv. Mens Off-Page SEO er søgemaskineoptimering som du kan lave uden for domænets rækker, dvs. indgående links, sociale medier mv.
Indlægget her er skrevet af Jonathan Lindahl, som blogger om online markedsføring (SEO, affiliate mm.) på Jonathan Lindahl, og bl.a. derudover driver wizzi.
Ligesom On-Page har en vigtig betydning, har Off-Page en mindst lige så vigtig betydning (hvis ikke mere) for din placering i SERP. Jeg støder ofte på hjemmesider, hvor deres On-Page SEO er helt til hundene, men hvor de stadig har en god placering i SERP, fordi de netop har så mange indgående links fra stærke, relevante og autoritære hjemmesider. Det er selvfølgelig blevet mindre siden diverse Google opdateringer, men jeg støder stadig på dem.
Og siden Penguin opdateringen fra Google, kan du ikke længere bare tilføje dine hjemmesider til diverse linkkataloger, artikelkataloger o. lign. og forvente at din side når til tops i SERP. Ikke dermed sagt, at et link fra et stærkt linkkatalog ikke kan have en positiv effekt, men du må ikke binde din Off-Page SEO strategi alene op på linkkataloger og artikelkataloger. Du skal i stedet diversificere din linkstruktur, og derved have links fra mange forskellige kilder.
Du kender sikkert til linkbuilding via gæsteindlæg, sociale medier osv. Dem vil jeg ikke komme ind på her, men i stedet for komme med nogen lidt utraditionelle og kreative Off-Page SEO strategier.
Er du mere interesseret i On-Page SEO, kan du læse denne guide til det mest basale On-Page SEO, og derefter dette indlæg Avanceret On-Page SEO.
1. Ret døde links til dit site
Diverse linkbuilding strategier kan tage hele natten, men her er der én strategi som ikke vil tage meget mere end 15 minutter – men som stadig kan resultere i en del links. Metoden går ud på, at du finder indgående links til din hjemmeside som linker til en 404 side, hvorefter du laver en redirect til en reel side på din hjemmeside.
Eksempel
Lad os sige, at du har et indlæg placeret på /sådan-køber-du-en-computer/. Derefter synes nogen, at dit indlæg er fyldt med gode informationer og vælger derfor at linke til det. Dog vælger du at skifte URL til /sådan-køber-computer/ uden at lave en redirect. Det gamle link findes ikke på din hjemmeside, og derfor linker linket til en 404 side. Og det kan hverken brugerne bruge til noget, og du får heller ikke noget linkjuice ud af det.
Det kan du dog løse ved at lave en 301 redirect fra /sådan-køber-computer/ til /sådan-køber-du-en-computer/. Da ville brugerne blive linket til den rette side, og du ca. får 90-99% af linkjuicen.
Sådan finder du indgående broken links
Du kan finde de indgående døde links vha. Google Webmaster Tool eller Bing Webmaster Tool. I dette eksempel vil jeg vise det med Google Webmaster Tool. Du skal først gå ind under Sundhed – Gennemgangsfejl.
Herefter skal du trykke på sektionen Ikke fundet (står der 0 fejl, kan du ikke rigtig bruge denne metode).
Herefter vil der komme en liste med døde links. Her kan du trykke på et valgfrit link, og der vil så dukke et pop-up vindue op, hvor du kan trykke på Linket fra, for at se hvilke sider der linker til det døde link.
Her kan du vurdere kvaliteten på linket, og vurdere om du vil lave en 301 redirect. Det er ikke en metode der giver dig tonsvis af links, men der kan være rigtige mange kvalitetslink som du måske går klip af – så derfor kan det være en god ide at tjekke dette igennem.
Hvordan laver jeg en redirect?
For at lave en redirect, skal du ind i din .htaccess fil, og tilføje følgende
redirect 301 /gamle-URL nye-URL
Fx
redirect 301 /din-url/ http://www.dinhjemmeside.dk
Hvis jeg vil lave en redirect fra http://www.dinhjemmeside.dk/
Bruger du WordPress, og har Yoast SEO Plugin installeret (hvilket du skal have). Skal du blot gå ind i dit WordPress backend, og ind under SEO også Rediger filer.
Her kan du så redigere i hhv. din Robots.txt og din .htaccess fil. Og det er altså din .htaccess fil, som du skal have fat i.
2. Konverter mention til links
Ligesom forrige råd, er dette råd også en nem og hurtig måde at få indgående links på. Det går ud på, at du konverterer mention af din hjemmeside om til et link. En mention er når fx din hjemmeside bliver nævnt, men hvor der ikke er et tilhørende link til din hjemmeside.
Fx hvis der er én der skriver “SEOmoz er det bedste SEO tool” uden link til SEOmoz, er det en mention, idet at der ikke linkes til SEOmoz. Ved at finde disse mention af din hjemmeside, vil du kunne skaffe nogle kvalitetslink nemt og hurtigt. For der kan være mange store sider som har omtalt (mention) dig, uden et link – og det er da spild af potentiel linkjuice.
Det skal dog nævnes, at dette råd nok er for de lidt større hjemmesider. Men prøv alligevel metoden af selvom du har en lille hjemmeside, det kan være der er nogle links, som står og venter på dig.
Hvordan finder jeg mention?
Det kan du bl.a. gøre vha. WordTracker’s Linkbuilder Tool. Det koster et månedligt beløb, men du kan prøve det gratis i de første 7 dage. Det første du skal gøre er at trykke på Mentions ude i venstre bar sektionen Strategies.
Her vil du så få en oversigt over hjemmesider som har omtalt dig uden et link (mention). Hvis du klikker på en af dem, vil du ude til højre kunne se hvad den eksakte URL er, og du kan også bede om kontakt informationer for hjemmesiden.
Herefter er det bare at tage kontakt til de forskellige hjemmesider ejere, som har omtalet din hjemmeside uden et link, og spørger dem om at de vil ændre det til et link.
Google Alerts
Du kan også opsætte Underretningen vha. Google Alerts på din hjemmesides navn. Ulempen ved det er, at Google Alert også vil sende underretninger, hvis der er et link i dit hjemmesides navn. Dvs. at du ikke kan være sikker på, at det er en mention.
Men der andre fordele ved at have underretninger på ens hjemmesides navn – bl.a. Reputation Management – så har du ikke det endnu, kan det anbefales, at du gør det. Og nogen gange kan der dukke underretninger op, hvor der er en mention af din hjemmesides navn – også kan du prøve at konvertere det til et link.
Gode råd
Om du skal ringe, sende et brev, sende en mail eller noget helt fjerde, når du vil kontakte de forskellige hjemmeside ejere – er helt op til dig. For du skal nok sætte dig for, at det ikke er alle der er villig til at ændre en mention til et link. Så prøv at variere lidt, og ser hvad der virker bedst for dig. iAcquire har lavet en ret imponerende test, hvor de prøvede at sende 300.000 opsøgende mails ud og teste hvordan man skriver den bedste opsøgende mails. Her har du nogle af hovedpunkterne:
- Find ud af, hvad navnet er på vedkommende som du skal kontakte – det gør det mere personligt.
- Send din e-mails om weekenden, da personen sandsynligvis ikke vil have ligeså travlt der og derved har mere tid til at se din mail og svare den.
- Korte e-mails har en højere svarerespons, men længere e-mails har en højere succes rate.
- Interager først med dem over fx Google Plus, Twitter, kommenter på deres blog mm. Det har en større succesrate, hvis de først ved hvem du er.
Hvis du vil have flere råd, kan du læse iAcquire’s rapport.
3. Content Marketing
Hvad er Content Marketing? Det er kort sagt at skabe relevant og værdifuldt indhold for din målgruppe, og engagere og fastholde dem – med det mål at de måske vil foretage en profitabel handling (fx salg, leads, link mm.). Det kan være alt fra et godt indlæg, infografik, tool mm.
Der er mange grunde til, at du skal bruge denne form for markedsføring. Men den største er nok, at rigtig godt indhold kan få en viral effekt, som kan resultere i mange (naturlige) links, sociale delinger mm. til din hjemmeside – altså værdifuldt for din Off-Page SEO. Det giver dig en naturlig og diversificeret linkprofil.
I stedet for at søge links (fx ved at kontakte nyhedsbureau eller lignende), skal du i stedet prøve at tiltrække links, ved at skabe noget kvalitets indhold.
Eksempler
Herunder har jeg givet et eksempel på en artikel, video, infografik og et tool.
Jon Cooper’s Link Building Strategi
Jon Cooper’s meget imponerende artikel om Link Building Strategier har fået over 1.600 Tweets, over 500 likes, over 700 G+ og et hav af links. Her kan man virkelig se hvad et rigtig godt indhold kan resultere i. Det har helt sikkert også taget ham et hav af timer at lave – men det har helt sikkert været det værd, når man tænker på hvad det har resulteret i af links, Tweets osv.
Anders Saugstrup’s Elite Links
En anden mand der forstået content marketing, er Anders Saugstrup. Han fik lavet en rigtig god video til Energihjem, som derefter skabte relevante links til hjemmesiden. Du kan høre mere om, hvordan han gjorde det i videoen nedenunder.
http://www.youtube.com/watch?v=f3_wv2q1U8Y&nofeather=True
Halfdan Timm’s Infografik
Halfdan Timm har fået lavet en infografik der forklarer hvordan forskellige hjemmesider gør brug af Cookies, som man gratis kan få tilpasset til ens hjemmesides farver, hvor man derefter kan uploade mod et link til Juf.dk. Det har resulteret i ret mange stærke links. Du kan se infografikken og læse mere om det her.
Billigste-Internet databeregner
Jeg har fået lavet et tool til Billigste-Internet. Med det tool kan man indsætte nogle parametre (fx hvor meget man surfer på internettet om dagen), og herefter vil den komme med et estimeret bud på, hvor meget dataforbrug man skal have i sit mobile bredbånd. Folk har mulighed for selv at uploade tool’et til deres egen hjemmeside vha. en embed code, hvori der er et link til Billigste-Internet. Du kan se den her: Databeregner.
Opsæt “Alerts”
En måde til at få andre til at linke til dit indhold er at opsætte Google Alerts med relevante ord/sætninger (fx “sådan træner du biceps”, hvis det er dét du har lavet en video, infografik, artikel mm. om). Derefter tager du kontakt til de underretninger du modtager fra din “Alerts”, og tilbyder at de kan bruge fx din video i deres artikel.
Bonus info: Tilføj et link til din hjemmeside i den embed code, så du får det optimale ud af det, når andre bruger dit indhold. Der findes et utal af guide på internettet, der forklarer dig, hvordan du gør det – prøv bare at tag en søgning på Google.
Vær dog opmærksom på, hvilken ankertekst du bruger. Det kan hurtigt se unaturligt ud, hvis du bruger et money-keyword som ankertekst, og lige pludselig får 100 indgående links, og du måske kun har 200 indgående i alt. Derfor anbefaler jeg, at du enten manuelt eller vha. WordPress plugin’et (hvis du bruger WordPress): Varying Anchor Text roterer dine ankertekster. Så det er forskellige ankertekster du får, når andre bruger dit indhold.
4. Kontakt personer der bruger dine billeder/infografiker
Ved at bruge Google’s billede søgning omvendt, kan du hurtigt finde ud af om der er nogle der bruger dine billeder eller infografiker på deres hjemmeside. At bruge andres billeder uden accept fra ejeren, er et brud på loven, og du er i din gode ret til at kræve, at det bliver fjernet.
Men i stedet for at kræve, at det bliver fjernet – hvorfor så ikke i stedet sige til dem, at du accepterer det, såfremt at de linker til din hjemmeside. På den måde kan du hurtigt skrabe dig lidt link sammen. Husk dog at være kritisk over for de hjemmesider du beder om et link. Er det lavkvalitets hjemmesider, vil et link måske ikke hjælpe dig (men i visse tilfælde faktisk kunne skade dig). Vælg derfor hjemmesiderne med omhu, og bed de hjemmesider som du ikke ønsker et link fra, at de fjerner dit billede/infografik.
Hvordan finder jeg hjemmesiderne?
Som sagt skal du bruge Google’s billedesøgning til det, og det er faktisk ret nemt. Du skal først finde URL adressen på billedet/infografiken.
Bruger du Firefox skal du højreklikke på billedet, og derefter vælge “Kopier billedadresse”. Bruger du Chrome skal du også højreklikke på billedet, og herefter vælge “Kopier billedets webadresse”. Bruger du IE skal du højreklikke og vælge “Egenskaber”. Herefter kommer der et pop-up vindue, hvor du kan se webadressen til billedet.
Bruger du en anden browser, er metoden ofte noget lignende. Ellers så søg på Google.
Herefter skal du indsætte URL adressen i Google’s søgning, og trykke på “søg med billeder”. I nedenstående eksempel er der taget udgangspunkt i en opskrift på Jamie Oliver’s madblog.
Under “Sider, der indeholder matchende billeder” vil du kunne se en oversigt over hjemmesider, som også bruger følgende billede.
Har du ejer rettighederne til billedet, er det herefter bare at kontakte de forskellige hjemmesider og bede om, at de implementerer et link til din hjemmeside.
Det er selvfølgelig ikke alle dine billeder/infografiker som bliver kopieret, så start derfor først med dine mest populære indlæg og derefter arbejde dig nedad. Bruger du billeder fra servicer som iStockPhoto og lignende, kan du selvfølgelig ikke bruge denne metode, da der helt sikkert er andre som har brugt det samme billede, og som har rettigheden til det.
Men den kan være en nem og hurtig metode til at få skabt sig lidt link på.
5. Forbedre andres indhold
Siden Panda opdateringen, har der været stor fokus på, at dit indhold skal være af høj kvalitet og at du med jævne mellemrum skal opdatere med nyt indhold. Hvis dit indhold er af lav kvalitet, skal du enten slette det, eller forbedre det. Og i forbedringen ligger idéen. For hvorfor ikke tilbyde andre, at forbedre deres indhold imod et link, i stedet for fx at skrive lange gæsteindlæg?
Herunder er der nævnt et par eksempler, som du kan bruge. Tænker du kreativt, kan du sikkert finde på andre måder.
1. Forbedre teksten
Har du fundet en artikel, hvori du ved du har noget viden som vil forbedre indholdet, så tilbyd ejeren det. Der findes nemlig rigtige mange indlæg rundt omkring, hvor du nemt kunne tilføje 300-500 ord, evt. billeder, infografiker, videoer eller andet som kunne højne kvaliteten på artiklen. Som ejeren af indholdet måske ikke selv har tid til at gøre. Og implementer selvfølgelig et link til en af dine hjemmesider – givet at det er et naturligt og relevant link ift. artiklen.
Prøv at tage en søgning efter et relevant søgeord på Google, og ser om du ikke kan finde en artikel som måske er fra 2010, men stadig har en rigtig god ranking. Der vil de fleste webejere med kyshånd tage imod en opdatering og forbedring af deres tekst, så de stadig kunne bibeholde den høje placering i SERP.
2. Ret grammatiske fejl
Denne ide er egentlig inspireret af Ross Hudgens, og idéen er så enkelt som den lyder. Find grammatiske fejl på en hjemmeside (fx vha. af Spell Checker, hvis det er en engelsk side), orienter ejeren om det, og spørg om du til gengæld kan få et link til din hjemmeside, givet at den er relevant.
3. Lav en lydoptagelse af et indlæg
Er der fx en artikel som er lang og er en stor ressource inde for et givent emne, så lav en lydoptagelse af indlægget og tilbyd det til ejeren af artiklen. Denne ide er egentlig inspireret af Mikael Rieck, som både har fået link fra PointBlankSEO, men også mit indlæg Linkbuilding til Affiliate hjemmesider, hvori han har fået et link til han egen hjemmeside.
Så er der et langt og kvalitets indlæg i din branche, så lav en lydoptagelse, hvor du læser indlægget højt og tilbyd det til ejeren. Det er da en god service for ejeren at tilbyde, så de fleste vil da tage imod dette med kyshånd. På den måde kan du få nogle rigtig gode kvalitetslink, på en sjov måde.
4. Oversæt teksten
En anden strategi kan være, at oversætte et lang og høj-kvalitets indlæg til et givent sprog. Find et indlæg, oversæt det og tilbyd så enten, at ejeren af artiklen kan publicere det på hans/hendes hjemmeside, med et (takke) link til din hjemmeside. Eller endnu bedre – aftal med ejeren, at du publicerer den på din egen hjemmeside og at der så er et link til den fra det originale indlæg.
Som eksempel kan nævnes SEO Book’s: The Blogger’s Guide to SEO, hvor der er blevet lavet mange oversættelser (heri også dansk). Jeg kan anbefale at spørge blogejeren inden du får lavet oversættelsen. Jeg har personligt selv 2 artikler på over 4.000 ord oversat til hhv. arabisk og spansk, som to blogejere ikke var interesseret i og jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal bruge til.
5. Videoguide af WordPress plugin
Jeg synes det er rigtig god service, hvis der på de forskellige WordPress plugin er en videoguider der viser, hvordan man bruger plugin’et. Det er dog langt fra alle plugins som der har dette. Så prøv derfor at finde en plugin, som ikke har det – og lav selv en videoguide (eller outsource det), og tilbyd plugin ejeren at han kan implementere det på plugin’ets side på WordPress og evt. på plugin’ets officiele hjemmeside (hvis sådan en findes).
Og at han skal være velkommen til at skrive et link til dit site nedenunder videoen. På WordPress.org er det nofollow link du får, så har plugin’et også sin egen hjemmeside, så spørg om du ikke også kan få et link derfra.
6. Typografisk intro video
Jeg har endnu ikke set dette i praksis, men hvorfor ikke? Find en kvalitets artikel, og lav en typografisk video, som en introduktion til artiklen. Du kan finde masser af personer på fx Fiverr, som har nogle ret fede skabeloner til $5 – tag bare en søgning på “Typography text”. Skal du have lidt bedre kvalitet, vil du helt sikkert kunne finde nogle på oDesk. Du kan nok ikke lokke de store hjemmesider til dette, men måske de lidt mindre.
Hvem kan du bruge dette på?
Det er nok hovedsageligt personer som har viden inde for søgemaskineoptimering, hvor du kan bruge denne strategi. Da disse kender til de diverse opdateringer fra Google, og kender vigtigheden af artikler med høj kvalitet – og de ved at din opdaterende tekst vil hjælpe dem.
Dermed ikke sagt, at du ikke kan bruge denne strategi ved andre brancher. Men det vil nok være sværere.
Som sagt, er ovenstående bare nogle eksempler på måder du kan forbedre andres indhold på. Vær lidt kreativ, også kan du sikkert finde andre metoder, hvorpå du kan forbedre andres indhold på.
6. Brug andre sociale medier
Som du nok ved, får de sociale medier større og større betydning for din ranking i SERP. Og du har sikkert også allerede en Facebook og evt. en Twitter eller Google Plus side for din hjemmeside. Og det er også fint nok. Men det er ikke altid at din målgruppe lige befinder sig på et af de 3 ovennævnte sociale medier. Men i stedet for en af de mange andre niche sociale medier.
Din branche vil muligvis ikke få den samme effekt af at være på fx Facebook som en anden brahce vil få. Producere du fx musik, vil du højst sandsynlig få større succes ved at være på fx Soundcloud eller Myspace end Google Plus. Prøv derfor at gå de nævnte sociale medier nedenunder igennem, og se om der ikke er et socialt medie som passer bedre til dig. Ellers kan du også gå Wikipedia’s komplette liste over sociale medier igennem.
Liste over sociale medier:
Sociale medier med Dofollow
De fleste sociale medier som fx Facebook, Twitter mm. får du et nofollow link, men det betyder ikke at det også er sådan ved alle de andre sociale medier. Der findes et hav af sociale medier, hvori du kan oprette en bruger og implementere et dofollow link.
Digital Labz har lavet en ret imponerende liste over 70 sociale medier, hvor du kan få et dofollow link. Mange af dem er sociale bookmarkings site, men der er også sociale medier som minder om Facebook, Google+ mm.
7. Konverter din Twitter profil til links
Interessere du dig for online markedsføring, har du sikkert også en Twitter profil. Og med den, kan du hurtigt og nemt skaffe dig 5 links fra kvalitets hjemmesider (både dofollow og nofollow). Det første du skal sikre dig er, at din Twitter profil er optimeret til at bygge links.
Du skal gå ind under Edit profile, og herefter skrive en beskrivelse af dig og et link til din hjemmeside i Bio og Website.
Det vil gøre, at min Twitter profil nu ser således ud.
Nu er du klar til at få 5 links fra store autoritære hjemmesider.
1. Twitter Grader (Nofollow)
Twitter Grader er et tool lavet af HupSpot som kan give dig en score baseret på din Twitter aktivitet. Du skal blot skrive dit Twitter brugernavn i søgeboksen, også vil der blive lavet en side, hvor din Twitter oplysninger står skrevet. Du vil kunne se din side her: http://tweet.grader.com/dit-brugernavn.
2. Klout (Dofollow)
Har du en Twitter profil, har du med høj sandsynlighed også en Klout bruger på http://klout.com/dit-brugernavn, hvor din bio fra Twitter, står i din bio på Klout. Men logger du ind med Twitter, har du mulighed for også at tilføje dine andre sociale medier (Google+, Facebook mm.) og ændre Bio teksten, hvis det ønskes.
3. Twittercounter (Nofollow)
TwitterCounter giver dig nogle stats over bl.a. hvor mange der følger dig og meget andet. De fleste vil kunne finde deres bruger her: http://twittercounter.com/dit-brugernavn. Kan du ikke finde dit der, kan du logge ind med din Twitter bruger og så vil du kunne se se både din Bio og Website.
4. Favstar (Dofollow)
Favstar tilbyder en stats over dine mest populære tweets baseret på hvor mange gange de er blevet retweeted eller favorited. For at få dit dofollow link, skal du oprette en bruger vha. din Twitter bruger. Herefter skal du trykke på Settings oppe i højre hjørne, også kan du her tilføje 2 links som begge to er dofollows.
5. TwtBizCard (Dofollow)
Med TwtBizCard kan du lave dit eget online business kort. Og opretter du en bruger via Twitter, vil den bruge dine oplysninger fra Bio og Website. Derudover kan du også tilføje andre sociale medier, og andre informationer.
8. Modtag link når andre kopierer din tekst
At kopiere andres tekster er faktisk et brud på loven. Men selvom det er dét, er det ikke ensbetydende med, at det aldrig sker. Når det hænder er det rigtig irriterende, idet at en anden person får kredit for noget som du har brugt tid på at lave. Det kan du dog undgå vha. Tynt.
Tynt placerer automatisk et link til den oprindelige side efter den kopierede tekst.
Eksempel
Fx hvis du kopierer noget tekst fra min blog, vil der automatisk stå “Læs mere her: URL’en på den oprindelige side”. Du kan se et eksempel nedenunder:
“Dette indlæg vil give dig en indsigt i de mest basale tips til at søgemaskineoptimere din hjemmeside.
Læs mere: http://www.jonathanlindahl.dk/on-page-seo/#ixzz2N4UYp3o6″
Effekter
Der er flere effekter ved dette. For det første øger det brugervenligheden for brugerne, da de nu kan læse den oprindelige kilde til teksten. Men det vil også kunne øge trafikken til din hjemmeside, og skaffe dig indgående links.
SEER Interactive prøvede det på en kunde, hvori de efter 1 måned havde fået 4.614 links. Det skal dog siges, at mange af linkene var nofollow (da mange af dem blev delt via de sociale medier) og lav-kvalitets link. Du kan læse mere om det i deres artikel: Build Links with Tynt.
Man kan så diskutere om der ikke er en risiko i dette, da det også har skabt mange lav-kvalitets link (som i værste tilfælde kan skade dit site). Dog modtager du hver uge en rapport fra Tynt, hvori der står, hvem du har modtaget links fra. Her kan du så se, om det er nogen lav-kvalitets hjemmesider, som har kopieret din tekst. Er det tilfældet, kan du kontakte dem, og bede dem om at fjerne det.
Implementering i WordPress
Du kan bruge Tynt på stort set alle hjemmesider, da du blot skal tilføje en Javascript til din hjemmeside. Jeg vil her vise dig, hvordan du implementere det på din WordPress hjemmeside. Når du har oprettet en bruger, får du en kode som du skal indsætte på din hjemmeside. Den finder du ved at trykke på Account Tools og herefter Install Script oppe i højre hjørne.
Herefter går du ind i din WordPress hjemmesides backend, og ind under Udseende og Editor og vælger Header.php. Nu skal du indsætte din kode i mellem <?php wp_head(); ?> og </head>, ligesom på nedenstående billede.
Så vil Tynt være implementeret, også kan du bare vente på Tynt ugenlige rapport og se om du har modtaget nogle links.
9. Linkbuilding vha. DISQUS
Kommentar links har ikke den største værdi, fordi at de (ofte) er nofollow, og Google vægter dem ikke særlig højt. Men de har dog stadig en lille værdi, og du vil kunne få noget relevant trafik via dem. Det kan tage sin tid, hvis du først skal søge efter relevante indlæg, og derefter tjekke om man kan kommentere på indlægget.
Den proces kan du dog gøre en del nemmere vha. DISQUS. Det går simpelthen ud på at finde hjemmesider, som bruger DISQUS kommentar system. Det smarte ved DISQUS er, at du ikke behøver at vente på, at din kommentar bliver godkendt, da den (næsten) altid vil blive vist med det samme.
1. Opret bruger
Har du ikke allerede en bruger hos DISQUS, er det første du skal gøre at oprette en bruger. Du skal være opmærksom på, at brugernavnet bliver din ankertekst.
Så du kan måske med fordel oprette flere brugere, med forskellige brugernavne, som er relevant ift. der hvor du tilføjer din kommentar. Men overforbrug nu ikke dette, så det ikke kommer til at ligne spam kommentarer.
2. Find blogs der bruger DISQUS
Det næste er at finde blogs der har DISQUS kommentar system. Det gøres meget nemt ved at søge efter: “powered by disqus” relevant søgeord. Skulle jeg fx finde en artikel til min side Billigste-Internet, vil jeg blot søge efter: “powered by disqus” bredbånd. Herefter vil der komme sider, som vil være relevante for mig at kommentere på.
Det kan godt virke lidt som spam, hvis du kommentere på et indlæg fra 2008. Så prøv at sorter din søgning efter et tidsinterval, fx inde for den seneste måned. Du kan du gøre ved at trykke på “Søgeværktøjer”, herefter “Ethvert tidsinterval” og til sidst, hvilket interval som du ønsker.
3. Kommenter på indlægget
Herefter er det blot at kommentere på det givne indlæg. Prøv så vidt muligt at tilføje lidt kvalitet til kommentaren – det kan være et spørgsmål, mening eller lign. – i stedet for blot at skrive “Fed artikel” eller lignende.
Herover kan ses et eksempel på en kommentar på Business, hvori der er et link til Billigste-Internet (godt nok med Jonathan Lindahl som ankertekst).
Google Alerts
Du kan også oprette nogen relevante søgefraser i Google Alerts. Så vil du blive påmindet, hver gang der kom en artikel, som kunne være relevant for dig at kommentere på.
Det rigtig smarte ved dette er, at artiklerne på de store hjemmesider – som fx Business – hurtigt bliver indekseret. Dvs. at du vil have mulighed for at kommentere på et indlæg, der måske kun er én dag gammel ift. at finde en artikel fra 2008.
18 Kommentarer til “Utraditionelle Off-Page SEO Strategier”
Kommenter post
Få nyhedsbrev:
Seneste indlæg
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen
- Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne
- SEMAward 2015 – vinderne er fundet
- De 96 bedste artikler, blogposts, debatindlæg og podcasts om online markedsføring
Mest læste indlæg
- Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Det perfekte SEO title tag
- Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk
- Yahoo! skifter til Bing – hvad med Site Explorer?
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
- Adwords tricks – 11 tips til en kick-ass Adwords annonce
- Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
- Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
- Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
- Google Webmaster Tool – sådan registrerer du dit website
Seneste kommentarer
- 14 spørgsmål og svar om link building – sådan foretager du link building i 2014 til
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter til
- 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs til
- 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs til
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier til
Ken Schultz says:
Super godt indlæg med god inspiration til affiliates :-)
Jonathan Lindahl says:
Tak for det, Ken. Det er jeg glad for at høre.
Men mange af rådene kan såvel også bruges til andre hjemmesider end lige affiliate hjemmesider :-)
Jacob Nielsen says:
GODT arbejde – Det er virkelig til at bruge dine vejledninger. Speciel har jeg brugt dine Twitter tips ! Noget jeg ej havde hørt om. Bravo ;D
Jonathan Lindahl says:
Hej Jacob,
Virkelig fedt, at du kan lide den. Og super glad for at høre, at du derefter griber til handling – sådan! :-)
Frederik Skøt says:
Super fed guide – virkelig meget brugbart indhold! :) Men hensyn til linkbuilding vha. DISQUS – ligger kommentarerne så ikke inde noget javascript, som ikke bliver crawlet af Google?
Kasper Toxvig says:
Tak for en masse gode tips;-)
Altid godt med lidt inspiration til linkbuilding:-)
michael says:
Super fedt med en guide hvor der rent faktisk er konkrete eksempler på hvordan man skal gøre tingene. Der findes alt for mange eksempler på teoretiske sider om hvordan man bør gøre, men ingen eksempler.
Den ryger da lige i mine bookmarks :-)
Anne says:
Mange mennesker glemmer desværre, at de skal sørge for at 301e, hvis de lukker sider. Særligt, hvis det er sider, der har trukket en masse traffik.
Christoffer says:
Kendte en del af strategierne, men den hvor du bruger Yoast SEO plugin til et redirect havde jeg ikke lige tænkt over. Tusind tak for guiden!
Kasper says:
Rigtig god guide – også for en som mig som ikke har så meget indenfor SEO-området!
Chris says:
Super fedt skrevet Jonathan!
PS: Held og lykke med at få afsat din 4.000 ords arabiske og spanske tekst :D
Simon Seirup says:
Super god artikel, tak for det! :-)
Hilsen Simon
Stefan says:
Du er godt nok dygtig til at skrive en lang og uddybende tekst, som samtidig er nem at forstå. Super godt skrevet! :)
Blerim says:
Super godt indlæg :)
Christian says:
Rigtig godt indlæg Jonathan!
Der er virkelig mange gode ting at tage fat på. Især punkt 7 med Twitter er personligt ikke noget jeg opereret med. Det er jo super godt.
Også rådet om ‘Tynt’ var ikke npget jeg kendte til. Du har ret – man kan da lige så godt få et link, hvis nogen “stjæler” din tekst :-)
Micky says:
Hej Jonathan,
Rigtig god og velskrevet artikel som er let at følge.
Lige et enkelt spørgsmål; virker 7 eren med Twitter links stadig? Jeg kan ikke finde Twitter Grader og TwtBizCard, men ender på andre sider.
Frederik Mogensen says:
Super fedt indlæg. Mange tak for inspiration
Kasper says:
Super fin artikel!
Er selv ved at finde hoved og hale i seo og det her var yderst brugbart.
Tak :)