Viser alle artikler i kategorien Analytics

Not provided er steget med 290% – Forsvinder keyword data nu?

Mængden af “Not provided” keyword data i Google Analytics er stille, men støt steget inden for de seneste måneder. Inden for de seneste dage er ikke kategoriseret keyword data eksploderet. Siden sidste uge er “not provided” steget med 290%! Hvad gør du når keyword data forsvinder eller skrumper ind til et minimum?

Tilbage i oktober 2011 introducerede Google SSL search på Google.com. Derved blev alle keyword informationer om brugere, der søgte via Google.com og var logget ind på Google klassificeret som “not provided” i Google Analytics.

“Not provided” stiger
Jeg har sammenholdt data fra omkring 50 forskellige analytics konti over de seneste måneder. De respektive sites er en god blanding af engelsk og danske og inden for meget forskellige kategorier og brancher. Det burde således være et forholdsvis repræsentativt udsnit.

I januar var gennemsnittet af not provided data 0,96%
I februar var gennemsnittet af not provided data 1,2%

Med en stigning på knap 25% om måneden kunne man så forvente at not provided stod for 11% af trafikken ved udgangen af 2012.

Not provided eksploderer
Google annoncerede i mandags at SSL search nu bliver tilgængeligt på alle sprog. Du kan således også se, at URL’en skifter til https://www.google.dk – når du søger på dansk. Det sammenholdt med det øgede antal brugere på Google+ har betydet, en eksplosiv vækst i antallet af not provided søgninger.

Godt nok er den generelle stigning for not provided siden sidste måned kun på 13%, (gennemsnittet for marts er 1,36%) men de seneste dage har udviklet sig meget anderledes.

Således oplever flere sites en stigning på mellem 200-250% sammenlignet med sidste uge. På nogle sites er stigningen op i mod 290%!

Du skal dermed vænne dig til, at keyword data stille og roligt forsvinder. Eller finde nogle gode alternativer til hvordan du så skal skaffe samme viden om dine brugere.

I følge Google er grunden til SSL search, en øget fokus på Privacy. Samt en erkendelse af, at stadig flere søgeresultater bliver individuelle og tilpasset den enkelte bruger. Det er også Googles eneste mulighed for at introducere Search Plus Your World globalt. Det sidste kan vi sandsynligvis forvente inden for nogle uger.

Har du en klar plan for hvad der skal ske, når du har mistet 40-50% eller måske mere af din organiske keyword til “not provided”?

Find Long Tail trafik i Google Analytics med Regulære Udtryk

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Analytics     Comments 8 kommentarer
feb
23

En simpel guide til hvordan du kan isolere long tail trafik i Google Analytics – ved hjælp af regulære udtryk.

Regulære udtryk kan bruges til en række forskellige ting i forbindelse med Google Analytics. Ofte bruger man dem til at isolere IP ranges, adskille specifikke trafikkilder eller til at opsætte lidt mere avancerede mål.

Regulære udtryk kan dog også benyttes direkte i Google Analytics rapporter til at fokusere specifikt på en slags datakilde eller rapporttype. Her er nogle konkrete eksempler på, hvordan du kan bruge regulære udtryk til at adskille din long tail trafik.

Adskil alle søgninger, hvor brugerne kun har benyttet ét ord:

Indsæt: ^(\S+)\s.+ og vælg eksklusive.

Adskil alle søgninger, hvor brugeren har benyttet mere end ét ord:

Indsæt: ^(\S+)\s.+ og vælg indeholder.

Adskil alle søgninger, hvor brugeren har benyttet 2 ord:

Indsæt: ^(\S+)\s(\S+)$

Adskil alle søgninger, hvor brugeren har benyttet 3 ord:

Indsæt: ^(\S+)\s(\S+)\s(\S+)$

Adskil alle søgninger, hvor brugeren har benyttet 4 ord:

Indsæt: ^(\S+)\s(\S+)\s(\S+)\s(\S+)$

osv.

Du kan så få nogle simple rapporter, der udelukkende viser andelen af trafik hvor brugerne eksempelvis har brugt 3 ord. Det giver langt større mulighed for at fokusere eksempelvis din SEO indsats på en række specifikke ord.

Ved at bruge samme regulære udtryk i avancerede segmenter, kan du opsætte segmenter der kan benyttes på tværs af flere konti.

Hvis du vil læse mere om regulære udtryk i Google Analytics – kan jeg anbefale Lunametrics’ Regular Metrics for Google Analytics (PDF).

Har du andre gode tips til brug af regulære udtryk i Google Analytics?

Udgående links – nu en fast del af Google Analytics?

Google analytics gør det nu muligt at måle udgående links eller outbound links, direkte i Google Analytics interfacet.

Det ser – om ikke andet – så sådan ud.

Det har længe været muligt at få data om udgående links i Google Analytics. Men det kræver, at man tilføjer onClick events i koden eller tracker det via Eventtracking. En tilsvarende løsning er at integrere et script på sitet, som registrerer alle udgående links fra domænet.

Nu ser det så ud som om, at udgående links bliver en integreret del af Google Analytics.

Udgående links i Google analytics

Der er endnu ikke data, til at kunne verificere hvordan tracking virker og hvordan den påvirker andre elementer (som eksempelvis bounce rate og antal sidevisninger), men der er samme muligheder for at bore videre ned i trafikken:

Der er så vidt vides endnu ikke noget officielt dokumentation på udgående links fra Google, og der er tilsyneladende også meget få konti, hvor det er integreret.

Har du adgang til udgående links i Google Analytics – og valid data? Kom gerne med dine kommentarer herunder og også hvad du mener, outbound link tracking kan bruges til fremover.