Viser alle artikler i kategorien Guest post

Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen

Der er ingen tvivl om, at load-tiden på en hjemmeside er en ekstrem vigtig faktor for den samlede brugeroplevelse. Der er mange undersøgelser som viser, at load-tiden har direkte indflydelse på din konverteringsrate, bounce rate og den samlede brugertilfredshed. Hastighed har derfor også været en del af Googles algoritme siden april 2010.

En anden ranking-faktor, der blev introduceret i 2014, er brugen af HTTPS. Når du bruger HTTPS frem for HTTP bliver dataene mellem din hjemmeside og den browser der besøger den krypteret. Dataene kan heller ikke manipuleres og brugerne kan samtidig være sikker på, at de kommunikerer med den rigtige hjemmeside.

Kører din hjemmeside stadig med HTTP er det måske nu du skal overveje at skifte til HTTPS. Der er nemlig kommet en ny protokol HTTP/2. De fleste browsere vil kun understøtte HTTP/2 via TLS, så et sikkerhedscertifikat (også kendt som SSL-certifikat) er påkrævet.

Indlægget her er skrevet af Steen Christensen fra Katoni.dk. Steen har netop foretaget skiftet fra HTTP til HTTPS og bruger HTTP/2 protokollen.

katoni

HTTP/2 er efterfølgeren til HTTP/1.1 der blev udarbejdet tilbage i 1999. Protokollen har store fremskridt inden for effektivitet, sikkerhed og hastighed. Den er baseret på Googles SPDY protokol og har mange af de samme funktioner.

Protokollen er understøttet af cirka 68% af alle browsere globalt, men det tal er meget større i Danmark. Hvis den browser, der besøger din hjemmeside, ikke understøtter HTTP/2, bruger den HTTP/1.1. Dermed er der altså ingen risiko for at miste brugere.

HTTP/2 er understøttet i Apache fra version 2.4.17, som en eksperimental funktion, hvilket betyder, at der kan forekomme ændringer ved nyere udgivelser. NGINX understøttes af version 1.9.5, men kræver ngx_http_v2_module manuelt kompileres indtil version 1.10.0, hvor modulet automatisk følger med.

Google meddelte i 2015, at de snart er klar til at bruge HTTP/2 når de crawler hjemmesider og det burde give et ekstra ranking-boost i forhold til hastighed.

Du kan læse meget mere om HTTP/2 protokollen her.

Test af HTTP/2 protokollen

I testen hos Akamai henter de 100 billeder og her er HTTP/2 protokollen cirka dobbelt så hurtig som HTTP/1.1. Jeg har kørt testen i Google Chrome og hastigheden svinger alt efter hvilken browser man bruger.

Normalt får man en lidt langsommere hjemmeside ved at skifte til HTTPS. Det skyldes, at browseren skal lave et ”handshake” med serveren før den kan oprette forbindelse til den og hente indholdet. Men ved at bruge HTTP/2 protokollen blev vores hjemmeside faktisk 20% hurtigere med HTTPS end den var med HTTP. Så der er ingen tvivl om at det virker.

Hos Katoni.dk har vi længe haft planer om at skifte til HTTPS og det var faktisk HTTP/2 protokollen der ligesom gav det sidste til ”at nu gør vi det!”. Hvis man har en stor og kompleks løsning med flere servere kræver det alligevel lidt arbejde at skifte. Men har du muligheden, så ville jeg helt klart gøre det nu.

Det er dog ekstrem vigtigt, at du får lavet overgangen korrekt. Vi lavede derfor en masse research og en to-do-liste før vi skiftede. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle punkterne nødvendigvis er relevante for dig, da det afhænger af hvordan din løsning er sat op.

Herunder kan du se listen:

Testserver
Opsæt en testserver der viser en nøjagtig kopi af hjemmesiden.

Sikkerhedscertifikat

Installer et sikkerhedscertifikat på din server. Du kan få et gratis SSL-certifikat hos Let’s Encrypt. De skal dog fornys inden for 90 dage. Bestil ikke SHA-1, da Google viser dem som usikre fra 2017. Brug helst en 2048-bit nøgle til certifikatet, da det bidrager til en bedre sikkerhed. Test din sikkerhedsscore hos Ssllabs.com.

Opdater dine interne links
Alle dine interne links skal pege på HTTPS i stedet for HTTP versionen af din URL. Hvis du har brugt relative stier, sker det automatisk.

Resurser
Alle interne resurser, så som dit stylecheet, billeder osv. skal hentes med HTTPS i stedet for HTTP. Som tidligere nævnt, så sker dette automatisk, hvis du har brugt relative stier. Det gælder ligeledes for dine eksterne resurser. De skal kaldes og fungerer over HTTPS.

Hvis ikke alle resurser hentes via HTTPS, vil browseren indikere det over for brugeren. Dette kaldes ’mixed content ’ og betyder, at nogle resurser kan være usikre, fordi de ikke krypteres.

Det er ikke det samme som et udløbet eller usikkert certifikat, hvor browseren giver en advarsel før man kan fortsætte, men det skal stadig fikses, da det kan ødelægge funktionalitet på hjemmesiden.

Redirects

Alle URL’er på din hjemmeside skal redirectes fra HTTP til samme URL med HTTPS – og helst kun en redirect, altså ingen kæder. Kører din hjemmeside med ”www” foran, så skal http://ditdomæne.dk redirecte til https://www.ditdomæne.dk og http://www.ditdomæne.dk til https://www.ditdomæne.dk.

Ifølge Google betyder det ikke noget om du bruger 301, 302 eller 307 redirects, men personligt vil jeg altid vælge en 301.

Vil du være sikker på at dine brugere får din HTTPS-version, kan du aktivere HSTS. Det gør du ved at ændre i konfigurationen, så webserveren sender en ”Strict-Transport-Security” header. Den kan fortælle browseren, at alle HTTP forespørgsler til dette domæne automatisk skal opgraderes til HTTPS – både for den pågældende forespørgsel, men også de fremtidige. Derved laver browseren automatisk et 307 redirect.

Det er stadig meget vigtigt at konfigurere et almindeligt 301 eller 302 redirect, da kun browsere kigger på HSTS headeren. Uanset om du bruger Apache, NGINX eller noget helt tredje er princippet det samme: Tjek hvilken protokol forespørgslen anvender. Hvis det ikke er HTTPS, så lav et redirect.

Du kan læse mere om HSTS her.

Sitemaps
Bruger du sitemaps, så opdater dem til HTTPS, og husk også at ændre din robots.txt fil, hvis du har lokationen stående der (Sitemap: https://www.example.com/sitemap.xml).

HTTP/2 Protokollen
Konfigurer din server til at bruge HTTP/2 protokollen.

Canonical og Hreflang tags
Alle dine Canonical og Hreflang tags skal ændres til HTTPS.

Crawl din hjemmeside
Når du har ændret de forskellige ting på din testserver, så crawl din hjemmeside med et program som Screamingfrog. Her kan du eksempelvis se om der er interne redirects, interne links til http, om dine canonical tags ser rigtige ud osv.

Hvis du får alle dine HTTP-URL’er skrevet ud, kan du importere dem som en tekstfil og crawle dem. På den måde kan du se om de alle laver en korrekt redirect til HTTPS udgaven. Har du en stor hjemmeside, så tag eksempelvis 1.000 URL’er og test dem.

Webmaster tools
Opret din hjemmeside med HTTPS-versionen i webmaster tools. Derved vil du kunne se at flere og flere af dine besøgende kommer ind på din HTTPS-version. Og vigtigst af alt, så kan du se om Google kommer rigtigt rundt på din hjemmeside og ikke oplever fejl.

Eksterne værktøjer
Nogle af dine eksterne værktøjer, så som Adwords, Google Analytics, A/B split test programmer osv., skal også informeres om, at du nu bruger HTTPS.

Hos Katoni.dk fulgte vi denne liste og havde en fin overgang til HTTPS.

Har du tilføjelser til listen, så er du meget velkommen til at smide en kommentar.

 

Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne

Som nyopstartet virksomhed kan det være ualmindeligt svært at vælge det helt rigtige domæne – og samtidig vanskeligt, at finde et domæne som ikke allerede er taget i brug. Som indlægget herunder viser skal du dog aldrig give op i jagten på det domæne, du ønsker. Selv om andre ejer det domæne du virkelig gerne vil have – kan markedsføringsloven og den gældende jura komme dig til gode.

Indlægget her er et gæsteindlæg af Anders Linneberg Sørensen, som står bag virksomheden i-pos.dk. I-pos har udviklet deres egen Point of Sale (POS) software og tager dermed kampen op med de etablerede spillere på markedet.

ipos - domæne

Min karriere startede sidst i 90 erne hos en stor Apple-forhandler som elev. Mine IT forudsætninger var begrænset til at sætte en diskette i floppydrevet hvilket ligger ret tæt op af mine IT-mæssige kundskaber idag.

Mit ønske var og er stadig, at IT skal være let og min kærlighed til en gennemskuelig brugerflade er stor. Jeg er glad for mit Apple udstyr, da det sjældent kræver opmærksomhed og alt hvad vi udvikler er lavet i Apples software med tanke på det skal være let at bruge.

Jeg startede op som iværksætter 1. maj. 2015 efter 15 år i IT-branchen. Der skulle siges farvel til fast løn og let kantineovervægt på maveregionen. Produktet havde taget sine første spæde skridt og min forretningspartner, som er udvikler var godt i gang med at lave produktet færdigt i sin første version.

Vores software er rettet mod retail-branchen og skal gøre det nemmere for butiksansatte i f.eks modebranchen at håndtere IT i det daglige. Det nye system skulle hedde iPos (POS = Point of sale)

iPos var et godt navn af flere årsager, det er en forkortelse af iConomy POS vores firmanavn. Det er kort/nemt at huske og da både min udvikler og jeg har en baggrund i Apples univers var det oplagt med “iPos”.

Da min ide havde været mange år undervejs havde jeg i 2012 opkøbt nogle domæner – blandt andet www.i-pos.dk. Det passede perfekt. Det havde været fint at slippe for bindestregen, men www.ipos.dk var ejet af en meget stor IT-virksomhed, som jeg ikke havde den store tiltro til ville sælge det og da det ikke var i brug, kunne jeg fint bruge i-pos.dk til vores produkt.

Vi fik smidt indhold på siden i starten af April 2015 og brugte alt vores energi ude ved vores første kunder, samtidigt med at vi hele tiden lavede tilrettelser af vores software efter kundernes anbefaling.

Der gik cirka 3 mdr. så dumpede der en mail ind fra en af de nærmeste konkurrenter i POS branchen at de havde erfaret at vi brugte deres navn og varemærke! Kort og godt bad de os ændre navnet på vores produkt og stoppe brugen af i-pos.dk da det konfliktede med deres forretning.

Det var lidt en mavepuster og jeg forsøgte at finde ud af hvordan det kunne være gået så galt for os. Jeg kunne se at konkurrenten få dage efter at vores site gik online havde haft held til at købe www.ipos.dk af den den tidligere ejer. De havde registret iPos som Binavn i deres virksomhed og havde indsendt en varemærkeregistrering på navnet “iPos” alt dette efter vi var gået online.

Jeg kunne ikke andet end at skrive tilbage at det var noget rod og gav udtryk for at det måtte bunde i en form for chikane af vores nye virksomhed, eftersom de ikke havde noget produkt der hed iPos og deres nye domæne www.ipos.dk blot redirectede til deres egen webside.

Det var der ikke tale om ifølge konkurrenten, som selv “havde” planer med det navn og domæne. Jeg måtte jo se mig slået på manglende indsigt i hvordan man beskytter sin virksomhed og tildels også sit varemærke da min fokus mere havde været på kunder og produkt fremfor navn og jura.

Vi fik en tidsfrist til at få ændret vores navn og website. Der var sådan set accept fra vores side i forhold til at skulle miste navnet og identiteten på vores helt nye “barn”.

Tiden gik med at finde på noget nyt og forberede sig på nyt website.

Efter nogle måneder rykkede konkurrenten for at få fortaget de nødvendige ændringer. Jeg fortalte om situationen til en af de andre på kontoret, som straks nævnte, at vi skulle tale med en advokat først.

Han havde en god advokat tilknyttet sit firma, så jeg skrev straks en mail til advokaten. Efter få timer fik jeg en mail retur: I er “Først i tid, bedst i ret’”

Du henviser til varemærkelovens §3 (stk. 1 og 2) og varemærkelovens §7-10 og så er hele situationen faktisk vendt på hovedet, da de nu bruger jeres varemærke uden tilladelse.

Uden for meget jura, er situationen den, at du som virksomhed i princippet varemærkebeskytter dit navn og produkt alene ved “ibrugtagning” så går du rundt med en ide, så få den i live online.. det beskytter din ide/navn mere end som så.

Vi har idag fået overdraget domænet og varemærkeregistreringen af konkurrenten og de har slettet iPos som binavn i deres virksomhed.

Ovenstående skal ikke ses som en juridisk anbefaling, blot min historie til gavn for andre iværksættere :)

Kan lokalradio bruges til at markedsføre en webshop?

Indlægget her er et gæsteindlæg af Morten Storgaard. Morten arbejder til daglig på sin shop med brætspil: nordiskspil.dk, men i dag skal det handle om nogle af de erfaringer han gjorde med radioreklame og sin første webshop.

Jeg har fået lov at låne scenen her på SeoAnalyst, for at dele lidt erfaringer omkring brug af radio.

Nogle gange gemmer der sig nogle muligheder på steder, hvor man ikke lige forventer det. Som de fleste andre online marketing folk, havde jeg ikke meget tiltro til radioreklame som medie.

radio-markedsfoering

I mit hoved var det i samme kategori som annoncer i trykte medier – noget der ikke hørte hjemme i en marketingstrategi for et webshop.

For et par år tilbage blev jeg kontaktet af en sælger fra en lokalradio station, som hårdnakket holdt fast i at hans medie ville kunne gøre en stor forskel for min tidligere virksomhed SUMOpix. Jeg var meget skeptisk.

Efter nogle snakke indvilgede jeg dog i at lave en test, og fandt efter nogle forsøg ud af, at i nogle tilfælde kan radioreklame faktisk være en rigtig fin mulighed.

Læs med her og få mine tips til hvornår det kan give mening, samt et par råd til at få succes med dette gamle medie.

Sådan testede jeg effekten af radioreklame

Jeg fik aftalt en meget lav pris på en test, og så valgte jeg at køre en kampagne på et meget afgrænset geografisk område, for at kunne måle effekten i Google Analytics.

GoogleAnalytics opdeler Danmark i 5 hovedområder. Sønderjylland er et forholdsvist afgrænset område, som passer nogenlunde med afgrænsningen – til trods for at man får en masse øer med, men byerne ligger inden for det målbare område. Så det gav mening at bruge til en test.

Vi kørte løs i en måned med radioreklamerne for vores nye produkt: Støjdæmpende lærredsbilleder. Efterfølgende tjekkede jeg trafikken i Sønderjylland mod de øvrige landsdele, og kunne se en fin stigning.

Vi så en 30% højere trafikstigning på organisk trafik og 55% øget stigning i direkte trafik i netop det område, og samtidig fik vi et par henvendelser fra erhvervskunder fra netop det område, som betød at kampagnen havde tjent sig selv hjem.

Vi endte speaket på spottet med at stave domænet for folk, for at hjælpe folk til bedre at kunne huske det, og det viste sig at fungere godt.

Vi har siden kørt reklamer i lokalradio flere gange. Fordelen ved lokalradio fremfor almindelig radio er, at udgiften er lavere, og at de giver langt større rabatter. Når man er villig til at vente til der er en late-sale mulighed, så kan man få rigtig fin eksponering for få tusind kroner.

Hvordan ved jeg om mit produkt vil fungere godt i radioen?

Jeg er overbevist om, at en de afgørende grunde til kampagnens succes er, at vi tilbød et nyt produkt, som folk ikke kendte i forvejen.

Jeg tror ikke meget på effekten af radio ift. at sælge produkter som blot konkurrerer på pris, som fx at sælge sko eller kameraer til en lidt billigere pris, men fordi vi havde et nyt produkt, var vi nødt til at gøre noget andet end at arbejde med Google, da folk kun søger efter produkter og services de allerede kender.

Dels var produktet nyt, og dels var det lidt teknisk af natur, som netop kræver lidt mere forklaring end de få tegn man har til rådighed i en meta title eller en annonce på Adwords. Vi skulle forklare folk, at lyddæmpende lærredsbilleder kunne erstatte akustiklofter, og at man kunne få en lettere løsning, som samtidig var både billigere og smukkere i rummet.

Det var en opgave som var vanskelig at forklare med fx banner reklamer, Adwords og SEO var ikke til meget nytte, da folk kun søger efter produkter de kender.

Lignende erfaring med et helt andet produkt
Jeg har siden lavet en lignende kampagne for refurb.dk, som ligeledes har et koncept, som kræver lidt mere forklaring end en Adwords annonce.

De sælger bærbare computere, som har været i brug hos en virksomhed, hvorefter de datarenser, opgraderer og geninstallerer Windows, så man får en nærmest ny computer.

Udfordringen var at få forklaret folk, at konceptet lagde sig midt imellem dba og nykøb, da man får en computer med fuld garanti, men som samtidig er brugt. Den kampagne har ligeledes kørt rigtig fint, og vi har efterfølgende kørt i de fleste lokalradio stationer i Danmark.

Radioreklamer er bestemt ikke en god ide for alle netbutikker, men har du et nyt produkt, som kræver lidt forklaring, så kan det være en god ide at teste det, men vær opmærksom på, at der afgives massive rabatter – lidt ligesom i trykte medier.