Viser alle artikler i kategorien Link bait | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter

Tilbage i 2010 startede jeg en nu tilbagevendende begivenhed, med det formål at få belyst nogle områder inden for SEO og især link building af nogle af Danmarks største SEO specialister.

Spørgsmål og svar til landets link building eksperter runder i år det syvende – og meget har ændret sig siden det første indlæg.

Enkelte elementer inden for SEO og link building er dog stadig de samme. Der er ikke mange link building teknikker fra 2010, der kan bruges på samme måde i dag – men strategierne, analyserne og kreativiteten er stadig det samme.

I år har 9 forskellige SEO eksperter samt undertegnede svaret på 10 spørgsmål om link building. Hver af personerne nedenfor repræsenterer særdeles mange års erfaring inden for SEO og er uden tvivl nogle af de absolut skarpeste inden for disciplinen. Jeg svarede selv på alle spørgsmålene inden jeg sendte dem ud.

Indlægget her kommer umiddelbart inden årets afslutning og link building disciplinen vil ganske givet have ændret sig en smule på den anden side af nytåret. Men mon ikke der også kommer en 2017 udgave på et tidspunkt.

Tidligere link building indlæg

Link building anno 2015
Link building anno 2014
Link building anno 2013
Link building anno 2012
Link building anno 2011
Link building anno 2010

Følgende personer har givet deres besyv med i 2016 versionen af SEO link building:

Anders Saugstrup
Søren Riisager
Thomas Rosenstand
Halfdan Timm
Nikolaj Mogensen
Henrik Bondtofte
Rune Hansen
Lars Skjoldby
Rasmus – SeoAnalyst

Spørgsmålene i år er:

1. Hvad har ændret sig mest i måden at arbejde med link building på inden for det seneste år?
2. Hvad er det nemmeste kvalitetslink man kan få?
3. Bruger du websites du selv ejer til at skabe links og i så fald hvordan?
4. Hvad er det bedste link du har skabt i år? Fortæl gerne om processen og hvordan linket blev til.
5. Hvad har overrasket dig mest i år i forhold til link building?
6. Hvad vil du have gjort anderledes for fem år siden i forhold til link building, hvis du vidste hvad du ved nu?
7. Hvad vil du give af råd til dit yngre jeg (eks. 20 år tilbage) i forhold til link building eller SEO generelt?
8. Hvad er din mening og holdning til link bomber – virker de stadig i 2016?
9. Hvad er den bedste måde at skalere link building på efter din mening?
10. Jeg har 10.000 kr. Hvad kan jeg købe af links fra dig og hvilken relevans og værdi af de links kan jeg i så fald regne med?


1. Hvad har ændret sig mest i måden at arbejde med link building på inden for det seneste år?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Ikke de store nyheder. Vi opbygger selvfølgelig løbende erfaring og ændrer detaljer i vores taktikker, men strategien er i bund og grund den samme på alle opgaver.

Det nye er i virkeligheden, at vi nu også bygger links efter samme metode på andre sprog end dansk. Og at det virker.

soren-riisagerSøren Riisager:

Vi er helt stoppet med at tælle links, og har også fået opdraget de fleste af vores kunder til at forstå, at det ikke er antallet, men derimod kvaliteten af links som tæller.

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

Egentlig ikke meget i forhold til sidste år. Det er stadig relevans, der tæller! Og her mener jeg relevans i forhold til den artikel, nyhed etc., som linket er i.

Jeg har stadig isnen i tænderne, når folk taler om relevans i forhold til selve sitet. Det betyder jo i praksis, at links fra aviser er ganske uinteressante, eftersom der skrives om alt mellem himmel og jord i en avis.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Ankertekster.

Jeg er i dag opmærksom på ankertekster som et effektivt, men samtidigt farligt redskab inden for SEO.

Det er mit indtryk, at Google er blevet bedre til at vurdere, hvad der er normalt for en kategori og tage action på baggrund af den handling – særligt i lyset af at Penguin-filteret for nyligt blev integreret som en permanent del af Googles algoritmer.

Jeg er opmærksom både at bruge aggressive ankertekster de rigtige steder – og samtidigt beskytte linkkilder ved ikke at linke aggressivt ud i brancher, hvor det ikke er naturligt.

Nikolaj Mogensen:

For mange kunder er vi begyndt ikke bare at lave linkbuilding, men også at udvikle linkbart indhold. Jeg oplever nemlig, at det er rigtig svært blot at række ud og spørge efter links medmindre, der er en rigtig god grund til at linke.

Vi er begyndt at arbejde med konceptet linkbart indhold. Indhold der har værdi og giver mening at linke til. Det er ikke nødvendigvis indhold, der bliver søgt efter, men indhold det giver mening for en bestemt type af websites at linke til. Helt overordnet, har 2016 været året for mig hvor vi, databaseret, er begyndt at foreslå linkbart content og lave det for vores kunder. Det har været fedt!

Henrik Bondtofte:

Ingenting. Jeg har som udgangspunkt ikke rigtig ændret min tilgang til linkbuilding siden første kørsel af Penguin. Vi fokuserer dog i højere og højere grad på at få links fra stærkere websites, og vi går meget efter links, der kan overføre store mængder trust. Disse former for links bruger vi gerne meget længere tid på at indhente, og vi vurderer, at det absolut er tiden værd.

Herudover er der også større fokus på, at links bør give besøgende også. En linkbuilding-kampagne, der ikke også har ført besøgende med sig, er ikke en succesfuld kampagne i mine øjne.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes ikke ændringerne er specielt store.

Men det jeg ser er, at bloggere er blevet meget mere bevidste om vigtigheden af at synliggøre sponsorerede artikler. Ikke bare over for forbrugerombudsmanden, men også over for Google.

Det synes jeg er overraskende.

Jeg udtalte faktisk til Version2 tidligere på året, at jeg ikke forventede at Googles udmeldinger om at ramme bloggere som ikke fulgte deres retningslinjer, ville have en effekt.

Det synes jeg faktisk det har haft. Ikke stor, men nogen betydning.

rune HansenRune Hansen:

Der har været småændringer de seneste 12 måneder indenfor linkbuilding, men ikke noget af betydningsfuldt karakter for vores dag til dag arbejde indenfor linkbuilding. Den eneste store ændring er, at kravene til godt indhold som linkbait, er blevet meget større. Et andet sted linkbuilding har rykket er fra link prospecting til et større fokus på relationer.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Link building handler stadig i høj grad om opbygning af relationer. Det har ikke ændret sig væsentligt inden for de seneste år. Jeg synes dog, at man kan se en udvikling i forståelse af link building hos virksomhederne som ikke nødvendigvis har været der tidligere. Mange virksomheder er nu klar over, at link building er en vigtigt disciplin og typisk en disciplin der kræver involvering af mange forskellige interessenter. Alt fra marketing, PR, indkøbere, kundeservice osv. Det er umiddelbart en positiv udvikling.


2. Hvad er det nemmeste kvalitetslink man kan få?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Links fra leverandører og fra foreninger, virksomheden er medlem af, er ofte af høj troværdighed og ret lette at få.

Vær opmærksom på, at det ikke altid er nok bare at bede om linket. Det kan være nødvendigt at skabe motivation for linket. (Fx ved at lave en kundeudtalelse til leverandørens hjemmeside)
Husk også at sætte opfølgningen i system og være stædig. Travle mennesker skal have mere en en email / et opkald for at beslutte sig for at sætte tid af til at hjælpe dig.

soren-riisagerSøren Riisager:

Grib telefonen og ring til en af dine leverandører nu, så kan du læse videre på dette indlæg senere :-)

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

At få andre til at skrive om sig – og linke. Uden at der er tale om deciderede produktanmeldelser.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Leverandører og samarbejdspartnere, der gerne vil bibeholde et godt samarbejde og den medfølgende omsætning, er som regel villige til at linke fra egne sider.

Nikolaj Mogensen:

Det nemmeste er at købe et par advertorials fra et par nyhedssider.

 

Henrik Bondtofte:

En tilmelding til minecookies.org. Det er alligevel lovpligtigt at have på sit website, så man kan lige så godt score sig et godt link samtidig. Herudover er sådan noget som brancheforeninger et godt sted at starte.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Det afhænger meget af situationen. Vi finder ofte nogle nemme nogle gennem konkurrentanalyser – eller kigge på relaterede brancher.

Eksempelvis skabte vi et link til en af vores kunder fra en stor dansk turistattraktions website med Ahrefs DR 57. Vi kunne se de i forvejen linkede til en håndfuld af kundens konkurrenter. Så det var blot at kontakte websitet og spørge om de kunne linke til vores kunde også.

rune HansenRune Hansen:

Det siger jeg lige højt til mig selv ;-)

 

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Nemt og kvalitet hænger sjældent sammen i SEO branchen. Jeg har dog endnu ikke oplevet at overtage et nyt website og så ikke kunne finde en række potentielle gode kvalitetslinks, der har en direkte sammenhæng med virksomheden. De er som regel de nemmeste at få, men alt for mange overser dem stadig. Ring til din leverandør af frokost, rengøring, vinduespudsning eller tilsvarende. Det er nemt.


3. Bruger du websites du selv ejer til at skabe links og i så fald hvordan?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Nej, vi bygger kun redaktionelle links. Dvs. links fra rigtige hjemmesider, som frivilligt vælger at linke til indholdet, vi har skabt, på kundens side.

soren-riisagerSøren Riisager:

Nej. Jeg har tidligere håndteret over 1000 sider med unikke designs, logoer og tilhørende facebook profiler, men alt det er lukket ned. I dag går vi kun efter sider som har trafik.

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

Det hænder – som en del af andet. Her henviser jeg til spørgsmål 1 – har du et website i “good standing”, der giver værdi til læserne via sit indhold, kan man sagtens bruge det.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Ja.

Min tilgang til egne kilder er den samme som til investering – meget risikoavers. Det betyder, at jeg fra egne kilder undlader brugen af aggressive ankertekster, at jeg investerer i artikler uden udgående links, bygger links fra de samme (ofte betalte) ressourcer vi bruger til vores kunder og meget mere.

Barren bliver hævet hvert eneste år, når vi taler om at opbygge og vedligeholde et netværk til linkbuilding-brug. Jeg vil gerne være på forkant med den udvikling.

Nikolaj Mogensen:

Vi har stadigvæk et netværk, men vi bruger det stort set ikke. Vi burde faktisk lukke det ned, da det koster en arm i tidssvarende SEO hosting. Private netværk virker stadig fint (og jeg kan se mange stadig benytter dem), men vi arbejder med større danske virksomheder og de har sjældent en risikoprofil der tillader sådanne links.

Henrik Bondtofte:

Ja, vi har en række store og velbesøgte websites, som vi også bruger til at linke ud fra og bytte links med. Herudover har vi en lang række niche-sider, der bruges til samme formål. Vi arbejder dog ikke i deciderede netværk, som SEO-branchen var oversvømmet med for år tilbage. Kan det kædes sammen, og kan det maskinelt kædes sammen, er det bare en dårlig idé!

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Ja.

Vi har en del indholdstematiseret websites, som vi stadig bruger. Eksempelvis har vi et website som handler om motion, et andet website der handler om rejser og oplevelser – og et flere andre temaer.

Vi bruger en del tid på at skabe nogle ordentlige websites – med godt indhold og pænt design. Så selvom de selvfølgelig er skabt med links for øje med, giver de værdi på nettet og for brugere der besøger dem.

Nogle har vi bygget op fra bunden på nye domæner. Andre har vi købt. Eksempelvis tidligere affiliate websites. Og så har vi fra ”gamle dage” også en række sites, som er bygget på udløbet domæner.

Endelig har vi også nogle alt-og-ingenting websites. Men dem bruger vi ikke længere.

rune HansenRune Hansen:

Vi bruger en række forskellige metoder til at indhente links til vores kunder hos eksterne sites. Det har hidtil ikke været noget problem at indhente links fra andre relevante hjemmesider i høj kvalitet, så behovet for at opbygge og anvende et privat netværk er ikke længere aktuelt.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Nej. Det er år siden. Jeg har set alt for mange eksempler på, at virksomheder som stiller egne sites til rådighed i forbindelse med link building for andre også er rigtig dygtige til at fjerne de links igen, hvis samarbejdet ophører. Det er useriøst at benytte egne sites i dag.


4. Hvad er det bedste link du har skabt i år? Fortæl gerne om processen og hvordan linket blev til.

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Et af de links, jeg har været mest glad for i år, er et tysk link. Røde Kors valgte at linke til et stykke indhold om sikkerhed, vi har skabt og placeret på kundens tyske hjemmeside.
Dels er det et link fra en hjemmeside med ekstrem høj trust, og dels er jeg rigtigt glad for at se, at vores metode for linkbuilding virker i Tyskland også.

soren-riisagerSøren Riisager:

Vi hjælper en kunde med at slå igennem på flere udenlandske markeder, og har i den forbindelse udvidet vores medie relationer til nogle af verdens største medier. Det har været en hård men værdifuld process. Ganske enkelt tog vi telefonen og ringede til de medier som tidligere har skrevet om lign. emner og spurgte ind til hvad det er, de gerne vil høre om. En slags omvendt journalistik.

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

Her vil jeg svare som de foregående år: Det har jeg ikke lyst at dele.

 

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Jeg beskæftiger mig ikke med content marketing, hvor du håber at få de bedste links.

Jeg køber i stedet mange links og publiceringer, der er næsten lige så gode, men hvor træfsikkerheden er 100 %.

Det ene er ikke bedre end det andet – de egner sig til hver deres brancher. Læs Anders Saugstrups svar på det her spørgsmål – ikke mit.

Nikolaj Mogensen:

Desværre må jeg ikke skrive om kunderne, men jeg kan skrive om mig selv.

Jeg har været oplægsholder på SMX London og SMX Munich, hvilket har givet mit website nogle super stærke links fra et par stærke branchesider.

Generelt tror jeg på, at link building igennem personlige relationer er vigtig, selvom det er svært at eksekvere på for større virksomheder.

For mig handler det generelt om assets. Og her er personer i en virksomhed i den grad et asset, som kan tiltrække links. I mit tilfælde er jeg et asset, som tiltrækker links til min egen blog.

Henrik Bondtofte:

Det er svært at sige, hvilket der er det bedste. Jeg syntes jo selv, at jeg erhverver og skaber mange gode links i løbet af et år. Store dele af vores forretning bygger på netop links.

Jeg kan sige, at 80% af de bedste links, som vi skaber, er igennem kontakter og reach outs. Arbejdet med linkbuilding handler i den grad om at have en meget bred kontaktflade inden for mange brancher og have nogle link-assets (grafik, historier, videoer mv), der kan laves reach outs på.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Den er svær – for der er mange at vælge i mellem ;-)

Jeg synes vores egen ”41 milepæle i World Wide Webs 25 årige historie” fik nogle rigtig gode links, men vi var lidt for sent ude til at den kom til at rulle. Og det er for meget ananas i egen juice at fremhæve den (yderligere).

Det link jeg er mest stolt af er et kundelink fra Bolius.

Vi startede med at finde ud af hvilke websites der ville være interessante at få links fra. Vi fik en god bruttoliste og herpå var Bolius med.

Så fandt vi en række fællesnævnere i forhold til, hvilket indhold vi skulle skabe – som selvfølgelig relaterede sig til vores kunde og som kunne være interessant for linkkilderne på listen.

Emnet var for at sige det helt ærligt røvsygt. Det ville vi live lidt op med at karikere et billede.

Vi hyrede en illustrator til tegne to illustrationer med forskellige situationer. Den ene illustration viste normalbilledet. Den anden illustration det karikerede billede.

Med et simpelt script lagde vi illustrationerne oven på hinanden og med en slider kunne man se ”før og efter” billedet.

Vi tog fat i Bolius og viste dem en demo. De vendte tilbage med noget feedback, som vi fik tilføjet – og så embedede de grafikken på deres website.

Herefter gik vi i gang med outreach til de øvrige linkkilder.

rune HansenRune Hansen:

Det bedste link i år lavede vi hos en af vores kunder, hvor vi gennem et større researcharbejde fik stablet et godt stykke indhold på benene. Herefter stod den på outreach til en række websites, der havde højest relevans i forhold til kundens hjemmeside – bl.a. branchespecifikke nyhedssites. Her var der gevinst, da indholdet gav et klart svar på en branchebred problemstilling.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Nogle af de bedste links vi har skabt har i virkeligheden været kunderne selv, der har været i gang. Ved at vise hvor meget værdi, der kan være i et enkelt link – både i forhold til SEO men også i forhold til salg har nogle kunder virkelig fået øjnene op for link building.

Det er altid nemmere at få links hvis man henvender sig fra den virksomhed, der ønsker links – og ved at uddanne medarbejderne i outreach og vigtigheden i links har vi fået langt flere relevante links fra nogle særdeles autoriative sites.

Vi har meget stor held med at samarbejde med de større danske medier – og selv om de fleste fra starten frasiger sig muligheden for at linke ud, ender det som regel med links, når de kan se værdien. Som svaret på et andet spørgsmål handler utrolig meget om relationer og opbygningen heraf. Specielt har tv2.dk behandlet os godt i år. :)


5. Hvad har overrasket dig mest i år i forhold til link building?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Jeg er overrasket over hvor stort et marked, der stadig er for købte links.

Det er ikke fordi, jeg har noget moralsk problem med den slags taktikker, men risikoen mener jeg er tiltagende.

Tænk på hvor meget data, Google har samlet ind i de sidste 4 år, når websites har indsendt kilometervis af lister med websites i disavow-filer.

Jeg gætter på, at det alene af den grund bliver farligere og farligere at basere sin linkprofil helt eller delvist på den slags kilder.

Samtidig er der risikoen for, at en konkurrent analyserer din linkprofil og sender en klage til Google.

soren-riisagerSøren Riisager:

Her kommer man vel ikke uden om Penguin 4. Penguin er blevet en realtime algoritme og ifølge Google kan de nu skelne gode og dårlige links 100% fra hinanden. De har i samme moment fjernet muligheden for at lave negativ SEO via links. Hvilket åbner muligheden for at over-spamme kommentarspor, fora o.l. for derefter at høste frugten at de links som giver værdi (det er dog ikke en løsning jeg vil anbefale)

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

At det stadig er muligt at opnå voldsomme – om end kortvarige – resultater af ekstrem linkbuilding med en stor forhammer. Det er dog et fænomen, der ikke eksistere her i USA – det synes som om Google er skarpere her end i Danmark.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Jeg er overrasket over, hvor mange der køber ind på præmissen om, at linkbuilding er mindre vigtigt end det tidligere har været.

Linkbuilding er ikke blevet mindre vigtigt.

User signals, hastighed og mobilvenlighed vægtes alle tungere end sidst – men det sker ikke på bekostning af gode og relevante links.

Du kommer lige så langt i 2016 uden links som i 2010.

Ingen steder.

Nikolaj Mogensen:

Jeg tror det må være at Penguin nu er blevet realtime, og at det også blev rullet ud i Danmark. Det synes jeg har været en stærk opgradering af Googles algoritme på links.

Henrik Bondtofte:

Det overrasker mig, at flere og flere websites begynder at dukke op på meget konkurrenceprægede termer, men med meget få links. Brancher og søgeord der førhen krævede uhyre mængder links er nu mere åbne. Det er for mig at se ret klart, at Google eksperimenterer rigtig meget med brugerdata, og at de derfor ”tillader” sider, der ikke har en berettigelse rent linkmæssigt, en position på meget lukrative placeringer. Hvis brugerne accepterer dette som et godt resultat, er det min forståelse, at det får lov til at blive der.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

At folk (og SEO bureauer) stadig bruger linkkataloger.

Jeg lavede for en del år siden et linkkatalog og jeg har ikke rigtig vedligeholdt i nogle år. Jeg gik måske ind et par gange om året og godkendte de tilmeldte. På et tidspunkt i foråret gik motoren i stykker grundet en serveropdatering, så man ikke kunne tilføje links længere.

Siden har jeg fået mails ugentlig fra folk som skriver at det ikke virker. Nogle rykker flere gange.

Alt den tid de bruger på lortelinks, kunne de bruge på at skabe noget ordenligt. Det er det, som overrasker mig mest i 2016.

rune HansenRune Hansen:

Internettet bliver fyldt med indhold af rigtig høj kvalitet. Før i tiden var der ikke store krav til et stykke indhold, før man kunne tillade sig at kalde det ”godt”. I løbet af de seneste par år – og i særdeleshed de seneste 12 måneder – er standarden for et godt stykke indhold rykket rigtig langt.

Desuden; Splogs lever stadig på bedste vis. Vi arbejder ikke med det til vores kunder, men arbejdsmetoden har stadig gevinst i vores lille danske marked – den eneste forskel er naturligvis, at man bare ikke kalder det en splog længere. Vi er stadig af den overbevisning, at linkbuilding skal gøres med langsigtet effekt for øje, så derfor går vi mere op i at bruge tiden på et relevant link fra en autoritær side.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Jeg er – som de øvrige år – overrasker over, at der stadig sælges links fra splogs og fra sider som SEO bureauerne selv ejer. De fleste kunder ved, at det ikke er den rigtige vej at gå, men de har alligevel for lidt indblik i de links, der bliver skabt til at kunne vurdere det. Udfordringen er, at de gamle link building teknikker til dels stadig virker i de nordiske lande.

Selv om Googles pingvin officielt ramte igen i september mener jeg stadig, at Googles bot er alt for ringe til at vurdere de danske/nordiske søgeresultater. Det overrasker mig virkelig.


6. Hvad vil du have gjort anderledes for fem år siden i forhold til link building, hvis du vidste hvad du ved nu?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

For 5 år siden var der ½ år til Penguin ramte første gang. Dengang var jeg allerede godt i gang med at bygge redaktionelle links med høj trust, men jeg ville ønske, jeg havde kunnet forestille mig, at Google valgte at slagte trafikken til websites, der havde en blanding af gode links og mere spammy links.

Så havde jeg i tide fjernet kommentar-links og forumlinks fra mine hjemmesider (som Google Penguin straffede ½ år senere trods de gode indgående links)
Jeg havde simpelthen aldrig forestillet mig, at Google ville straffe på modtager-siden. Det gav ingen mening at give slemme drenge sådan et våben i hånden (negativ seo).

soren-riisagerSøren Riisager:

Ikke noget. For 5 år siden brugte vi de metoder der virkede, og det gør vi stadig. Metoderne er bare blevet anderledes.

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

Ikke så forfærdeligt meget – men jeg ville nok have satset mere på “outreach”, end jeg gjorde for fem år siden.

Halfdan TimmHalfdan Timm:
Et linknetværk er ligesom en aktieportefølje. Det tager tid at pleje den. Jeg ville have flere og bedre kilder, hvis min 2016-proces var igangsat i 2010.

 

Nikolaj Mogensen:

For 5 år siden arbejdede jeg ret intensivt med at skabe et privat netværk. Det var set i bakspejlet spild af tid i forhold til, hvad jeg laver nu. I stedet burde jeg have udviklet mine analytiske kompetencer og arbejdet mere med link prospecting og udvikling af kreative kampagner.

Vi arbejder i dag ud fra et framework for link building, hvor vi databaseret analyserer et marked for tendenser inden for link building . På baggrund af dette definerer vi link building-strategier, der er skræddersyet til markedet og kunden. Det har vi god erfaring med giver nogle effektive og holdbare linkkampagner.

Henrik Bondtofte:

Det er lidt et svært spørgsmål for mig at besvare. Jeg har som udgangspunkt ikke ændret særligt meget. Jeg har været meget forsigtig med sådan noget som ankertekster i mange år, ja faktisk også mange år før vi så noget til Penguin.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Helt klart brugt mere linkbuilding kampagner gennem content marketing. Jeg synes vi er blevet ret skarpe til det men vi lærer hele tiden nyt.

rune HansenRune Hansen:

Jeg ville følge best practice for den givne periode. Den ekstra viden vil ikke påvirke mine arbejdsmetoder, men jeg ville da være en klar frontløber indenfor linkbuilding og udvikling af best practice.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Jeg havde sørget for, at alliere mig med langt flere journalister og redaktører rundt omkring på de danske og nordiske mediehuse.

Herefter havde jeg forklaret dem, at det skam er helt ok at linke til relevant indhold eksternt :)


7. Hvad vil du give af råd til dit yngre jeg (eks. 20 år tilbage) i forhold til link building eller SEO generelt?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

For 20 år siden havde jeg travlt i en karriere, der lærte mig en masse om kundeservice, salg og ledelse. Den del ville jeg ikke have været foruden.
Men måske et enkelt kvalitetswebsite stiftet i 1996 havde været en fed sideforretning alligevel. :-)

soren-riisagerSøren Riisager:

Det handler ikke om Rankings, men om bundlinje. Ranktracking er et godt værktøj til at overvåge pludselige ændringer, men ikke et værktøj til rapportering.

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

Nu er SEO ikke fyldt 20 endnu – men alligevel: Husk, at alt i denne niche er en 360 graders proces, og der opnås kun langvarige resultater, når alt spiller sammen: Indhold, teknik og linkbuilding. Havde jeg givet mig selv det råd i 1999, da jeg startede med SEO, havde jeg nok ikke lyttet, for dengang virkede selv de mest dirty kneb fremragende.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Jeg startede med at arbejde med SEO i 2011.

Mit bedste råd kommer fra Public Enemy:

Don’t Believe the Hype.

Exact match domains er stadig værdifulde.

Links betyder lige så meget som altid.

Mobilegeddon var en fuser.

Google har i 20 år forsøgt at sende brugerne til den side, der leverer den bedste oplevelse og matcher brugerens søgeintention. Det har ikke ændret sig. Google er bare blevet dygtigere til at skille bukkene fra fårene.

Hav det in mente uanset hvad resten af online marketing-klanen kigger på lige nu.

Nikolaj Mogensen:

Opbyg linkværdigt indhold der er langtidsholdbart!

Hvis du kan opbygge et asset eller et stykke indhold, der kan vedligeholde sig selv langt ud i fremtiden, men stadig tiltrække links, så har du et virkelig stærkt asset, som du kan bruge.

Henrik Bondtofte:

At fokusere på kvalitet tidligere i forløbet. Kvalitet hele vejen rundt; brugeroplevelse, kommunikation, alt skal emme af kvalitet.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Begynd nu! ;-)

Jeg kom relativt sent i gang med den professionelle del af SEO. Jeg har dog arbejdet med SEO op igennem 0’erne men ikke på et særligt højt plan, da jeg havde fokus på en at drive en anden forretning.

Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, så havde jeg solgt min gamle virksomhed 5-10 år før jeg gjorde, for at dedikere mig til SEO.

rune HansenRune Hansen:

Nu er det efterhånden mange år siden, at jeg er ’hoppet på’ dem, men måske noget ala; ’Stol ikke på Google’s udmeldinger’ :)

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Lær flere sprog: Kinesisk, Russisk, Python, C#, Ruby, R….

 


8. Hvad er din mening og holdning til link bomber – virker de stadig?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Jeg ved det ikke.

 

soren-riisagerSøren Riisager:

Jeg har ikke været vidne til nogle friske linkbombs, men jeg er af den holdning, at alt stadig kan rankes med links

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

De har virket – men jeg er endnu ikke klar over, om de vil virke, efter Penguin er “død” og indrulleret permanent i algoritmen. Det må vi se.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Jeg har ikke set nogle cases på det og har ikke haft mulighed for selv at teste det.

Google bliver dygtigere hele tiden – måske gør de, men det er sværere end nogensinde før. Og næste år bliver barren hævet igen.

Nikolaj Mogensen:

Jeg har kun været ude for det i forbindelse med en enkelt kunde, så det er ikke noget jeg beskæftiger mig med. Derudover er det ulovligt, hvilket bør afholde alle fra det.

Når det er sagt, så kan det være noget rigtig møg for et website at blive spammet til, da det kræver en del oprydningsarbejde at lave disavow. Derudover kan straffe i forbindelse med Penguin 4.0 nu gemme sig på enkelte søgeord og landingssider, hvilket gør det sværere at lokalisere skadelige links.

Henrik Bondtofte:

Jeg bruger meget sjældent tid på noget, der ikke har til formål at give et bedre afkast i søgeresultaterne. Det læner sig op af sabotage, medmindre man linkbomber fra autoritære websites med det formål at få det til at rangere på noget positivt. Det er endnu ikke noget, jeg har oplevet i praksis. Og ja, det virker stadig i 2016, men om to til tre år vil det ikke virke længere. Det er mit bud i hvertfald. Jeg er helt sikker på, at ankertekster fuldstændig fases ud på sigt, og at Google allerede er i gang med det!

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

En selvudløst link bombe er for dumt. I forhold til negativ SEO synes jeg det er kujonagtigt, men desværre virkelighed for nogle.

Effekten ved jeg faktisk ikke så meget om. Jeg læser selvfølgelig med når der er cases offentligt, men det er ikke vores speciale at arbejde i de områder der og redde virksomheder ud af den slags. Der har vi heldigvis nogle dygtige kollegaer i branchen, som vi henviser til.

rune HansenRune Hansen:

Linkbomber virker desværre stadigvæk i 2016. Dog ser vi straffe for misbrug af ankertekster oftere og oftere. I forhold til vores specifikke arbejdsmetoder, går vi meget op i at skabe en naturlig linkprofil. På den anden side tænker vi altid på vores kunders websites i alle aspekter – det vil jo ikke give meget mening at tænke kortsigtet, når kunden har planer om at have en online tilstedeværelse om 5 år.

Hellere skabe værdifulde links og sikre en naturlig linkprofil med en langsigtet strategi, end at rydde op efter os selv, når linkbuilding metoder i gråzonen ikke længere virker.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

I følge markedsføring så ja, men ikke hvis du spørger Politiet :)

Ovennævnte handler dog uden tvivl lige så meget om link building end egentlige link bomber.

Der er ingen tvivl om at man stadig kan bombe sites – hvis ikke med links, så med specifikke søgninger, øget klikrater eller tilsvarende.


9. Hvad er den bedste måde at skalere link building på efter din mening?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Løbende investering i at skabe linkværdigt indhold og at markedsføre indholdet med venlig stædighed overfor målgrupper, som er websites, der er motiverede for at linke til indholdet. Der er ingen øvre grænse for skalering af den strategi.

soren-riisagerSøren Riisager:

Med måden vi bygger links på, er struktur og software er de vigtigste parametre for skalering.

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

Jeg er ikke 100% sikker på spørgsmålets mening – men lad mig prøve: En skalerbar linkbuilding kræver, at der er så godt indhold at linke til, at outreach i princippet kan være uendeligt.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Højt budget. :-)

 

Nikolaj Mogensen:

Jeg tror meget på at man skal integrere link building med i sin content marketing og lave nogle assets, der rent faktisk kan tiltrække konkrete links.

Dvs. at man skal bygge indholdsstykker på sit website som eksempelvis data, video, visualiseringer eller masser af tekst, som man så kan række ud med og få links til.

Henrik Bondtofte:

Skalerbarhed inden for linkbuilding er uden en ordentlig ejendom at skaffe links til svært. Det handler dermed om at finde et link-aktiv, som folk har lyst til at linke til, hvis de bliver gjort opmærksom herpå. Herefter kan man række ud igennem mail til en stor mængde respondenter. Er ”baitet” i orden, kan man tage og udføre samme praksis i andre lande, efter man selvfølgelig har tilpasset sit aktiv.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Det er helt klart at lave linkbuilding kampagner gennem godt indhold, der kan skabe en relevant historie ved linkkilden. Når vi laver en linkbulding kampagne, der rammer plet, så er prisen per link langt under de normale links i stykpriser. Og kvaliteten af linksne er væsentligt større.

Og selv på kampagner som skaber færre links per investeret krone, er værdien højere.

rune HansenRune Hansen:

Den bedste måde at skalere linkbuilding på er at behandle hvert link som en individuel case. Der er ikke et facit til den bedste linkbuilding metode. Hvert website, relation og samarbejde kræver sin egen unikke håndtering. Hvis du formår at strømline processen, så link prospecting, research, outreach osv. bliver lettere og mere håndterbart, vil jeg mene, at du er godt på vej til at skalere linkbuilding i den rigtige retning.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Sygt fokus på struktur, et velstruktureret excel ark og en god strategi.

Skalering af link building er i høj grad afhængig af det website eller det indhold, der skal linkes til. Hvis indholdet ikke er helt i top kan du forsøge at skalere nok så meget uden held.

Vi har stort held med at samle data på tværs af mange forskellige sites og så derfra lægge strategierne. Det er langt nemmere at se på hvordan søgninger udvikler sig inden for en specifik niche hvis du har mange millioner differentierede, men relaterede søgninger. Nå man kan spotte trends på tværs af en niche, er det også langt nemmere at skalere link building aktiviteterne herefter.


10. Jeg har 10.000 kr. Hvad kan jeg købe af links fra dig og hvilken relevans og værdi af de links kan jeg i så fald regne med?

anders-saugstrup Anders Saugstrup:

Du kan ikke købe links af mig.

Men hvis du har for eksempel 10.000 kr om måneden, kan vi bygge indhold og redaktionelle links, der vil imponere dig.
Både på dansk, tysk, engelsk, svensk og norsk. :-)

soren-riisagerSøren Riisager:

Tak, Rasmus – det indbyder da til et åbent tilbud :)
Når vi i Webjuice.dk arbejder med link building, gennemgår vi typisk nedenstående process.

– Vi laver research og finder de websites, som er interessante/relevante for kunden
– Vi tager kontakt til de relevante websites og forhandler med dem på kundens vegne
– Vi skriver evt. artikler eller tekster med de rigtige søgeord
– Vi sikrer at linket kommer online og håndterer hele dialogen med websitets ejere
– Vi afholder evt. udgifter
– Vi sikrer at linket forbliver aktivt.

Med et budget på DKK 10.000,- vil vi typisk kunne lave 2-4 links. Hvis vi sammenligner den type links vi arbejder med, med splog og profil links, svarer 2-4 links fra os til hundredvis af disse lidt mere lyssky links. Igen; kvalitet fremfor kvantitet.

thomas-rosenstandThomas Rosenstand:

For det beløb vil du kunne få en pæn bunke links af ganske høj værdi fra artikle rog nyheder, der er 100% målrettede det emne, du har brug for links til. Jeg bryder mig ikke meget om at tælle links, da det er irrelevant. Hvis jeg for eksempel kan skaffe dig dofollow links fra fire store danske aviser for de 10.000, er det jo bare fedt, selvom det “kun” er 4 links. Det er lidt ligesom med Rolls Royce og hestekræfter: Der skal et passende antal links af rigtig kvalitet til – og det kan i én sag være 20 links og i en anden 4 links. Det er placeringen og trafikken, der er dommeren – ikke en optælling af antal links.

Halfdan TimmHalfdan Timm:

Afhængigt af din branche, så vil jeg sammensætte en pakke med relevante links fra autoritære sider. Autoritet vurderer jeg er en funktion mellem høje stats på Majestic og besøgende fra de organiske søgeresultater.

Linksne er permanente, ankerteksterne er varierede og artikler har vi skrevet inhouse og kvalitetssikret.

Mængden afhænger af din branche. Hvis du sælger kviklån, så har jeg færre muligheder og højere omkostninger, end hvis du er advokat. Det har indflydelse på prisen.

Men hvis ikke dit fundament er i orden, så tager jeg de 10 tkr. og laver hastighedsoptimering, bedre landingssider, en søgeordsanalyse og de værste tekniske rettelser i stedet. Det får du mere værdi af.

Nikolaj Mogensen:

Du kan ikke købe nogle links af mig. Men for 10.000 kan du købe en grundig dataanalyse og idegenerering til indhold og kampagner. Hvis det går vel, får du ideer til indhold, der kan styrke din linkprofil de næste mange år.

Du kan naturligvis også bruge de 10.000 på at få lavet outreach på basale lavhængende frugter som partnere, logo, mentions etc.

Henrik Bondtofte:

Jeg kan ikke foreslå links, uden at kende til target website. Hvordan og fra hvilke kilder, jeg ville linke, afhænger fuldstændig af udgangspunktet. Mangler websitet stærke troværdige links, ville jeg foreslå at gå efter det. Mangler websitet overall linkpopularitet ville jeg gå efter det. Mangler websitet relevante links, ville jeg gå efter det. Linkmixet tilpasses den enkelte – det er den eneste rigtige måde at arbejde med links på.

Lars SkjoldbyLars Skjoldby:

Det afhænger af dit temperament.

Hvis du kan deltage (meget) aktivt i processen, så ville jeg forsøge at lave en linkbuilding kampagne. Men budgettet er nok lige stramt nok.

Hvis ikke du kan deltage, så må det blive artikellinks fra vores websites og dem vi kender i vores netværk.

rune HansenRune Hansen:

Først og fremmest vil vi foretage en analyse af den nuværende linkprofil, så vi kan finde ud af, hvilken vej, der er mest effektiv at tage fremadrettet. For 10.000 kr. kan resultatet derfor variere fra situation til situation– men du kan forvente et kvalitetsorienteret linkbuilding arbejde, der – alt afhængig af branche – kan lande dig nogle stærke, relevante og autoritære links fra gode websites i branchen.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst:

Du kan ikke købe links af mig, men for 10.000 kan jeg garantere dig yderligere trafik og salg/konverteringer via din organiske kanal. Det kommer via en række forskellige initiativer hvor link building helt naturligt indgår. Når vi taler øget trafik og frem for alt salg/konverteringer er snakken om værdien og relevansen af de respektive links underordnet.


Har du andre spørgsmål om link building til eksperterne? Stil dem herunder:

13 spørgsmål om Link Building i 2013 – Læs eksperternes svar

Jeg har igen i år samlet nogle af de klogeste hoveder inden for SEO og link building. De har alle fået stillet 13 spørgsmål omkring SEO og link building – nogle mere direkte end andre.

Det er der kommet nogle fantastisk interessant svar og bemærkninger ud af. Ingen af de adspurgte har set hinandens svar inden publicering og jeg svarede også selv inden jeg sendte spørgsmålene ud.

Du kan finde de tidligere indlæg her:

Link building anno 2012
Link building anno 2011
Link building anno 2010

panda

Inden for det seneste år er link building som fænomen blevet mere udvandet. Der er mange flere eksempler på godt indhold, der derved skaber links – og det bliver ofte kaldt mange andre ting end link building. Content Marketing er på mange måder blevet en væsentlig faktor for de fleste SEOs – og derfor er det også naturligt, at Content Marketing indgår i årets indlæg.

Endelig er der i år kommet spørgsmål fra Google+, Twitter og Facebook.

Følgende personer har givet deres besyv med i 2013 version af SEO link building:

Jonas Aagreen
Anders Saugstrup
Søren Riisager
Thomas Rosenstand
Lars Bachmann
Per Allerup
Henrik Bondtofte
Rasmus Sørensen
Rasmus – SeoAnalyst

1) Giv ét eksempel på et rigtigt godt link, du har skabt i år, og fortæl om hvordan det lykkedes?

jonas-aagreenJonas: Dette https://twitter.com/killer_bunnie (Claire Stokoe). Jeg har vendt svaret om. Jeg så Claire på LinkLove 2013 i London, og jeg syntes at hun havde rigtig mange gode pointer, som alle kan lære noget af. Derfor har jeg læst mange af hendes cases, set hendes præsentationer osv. og helt sikkert lavet et par links til hendes arbejde, artikler, og infographics. Igen.. ét link batter ikke meget, men links fra rigtige mennesker, betyder noget..

anders-saugstrup Anders: Lad mig vise denne historie på DR.dk som et eksempel. Jeg er rigtigt glad for dét link fordi det er et link, som repræsenterer en hel masse forarbejde, jeg og min kunde har udført inden vi nåede til dén dag:

Den korte version er at vi starter med at beslutte os for at gøre noget for målgruppen ferieboliggæster med handicap. Vi vil lave en indholdsmarkedsføringskampagne for dem, og vi konsulterer derfor Dansk Handicapforbund. Med sparring fra dem udvikler vi indholdet (en speed drawing tegnefilm om tilgængelighed i sommerhuse), hvorefter vi får flotte omtaler på nettet og i deres medlemsblad. Der kommer imponerende omtaler og links fra andre handicaporganisationer og brancheorganisationen for ferieboligudlejere.

Vi indgår på baggrund af det arbejde et officielt samarbejde med Mærkningsordningen God Adgang, som udmunder i pressesamarbejdet, som bar frugt hos DR.
Jeg er helt vild med hvordan den slags bare kan udvikle sig, når man først beslutter sig for at gøre det rigtigt godt og grundigt fra start til slut af processen.

soren-riisagerSøren: Normalt er jeg ikke så hemmelig. jeg er dog smart nok til ikke at udlevere mine ressourcer før jeg selv har et forspring eller udtømt mulighederne – men jeg kan afsløre at det var en fin PR5 underside på et .DK, kilden trække ikke kun god linkjuice, men også trafik

thomas-rosenstandThomas: Samme svar som sidste år: Det vil jeg ikke dele med nogen, da der er en klar tendens til, at de absolut mest saftige metoder misbruges voldsomt, hvis de kommer ud.

 
lars-bachmannLars: Det er ikke så sjældent man sidder og tænker på, hvordan man skal få de bedste links. Ofte så har man et site, og så skal man finde nogle relevante kilder at få links fra. Sidste år fik jeg den ide at tage det hele i omvendt rækkefølge. Jeg ”brainede” på hvilke typer at sites der er de bedste at få links fra, og lavede der efter et site over et emne, som var relevant for disse gode sites at linke til. Jeg vil ikke afsløre hvilke links der er tale om, men det har indtil videre resulteret i en lang række gode links fra offentlige hjemmesider.

per-allerupPer: Som sædvanlig når jeg får de gode links, sker det via. pressekontakt og efterfølgende overvågning og opfølgning på de artikler der kommer ud af det.

 

henrik-bondtofteHenrik:Et af de bedste links jeg har fået, er et link fra Playstation.com, til mit indholdswebsite Stream-tv.dk. Det er så absolut et værdifuldt link og en af de links, der kan være rigtigt svære at skaffe.

Desværre er der ikke nogen forkromet historie bag, jeg fandt frem til en medarbejder og kontaktede vedkommende og det lykkedes at få det i hus.

rasmus-sorensenRasmus: En kunde gjorde sig nogle forsøg på at komme i de lokale medier i af den byer, hvor de repræsenteret. Forskellige medierne blev kontaktet og forventningen om at nogle af dem ville tage historien og skrive en artikel om kunden. Det skete ikke. Der var stort set ingen respons og vi kontaktede et par medier for at høre, hvorfor de ikke skrev noget om kunden.

Svaret var ret entydigt – kedelig historie og de gad ikke bruge meget tid på at ”lave en bedre historie” og kunne ikke rigtig se, hvorfor netop denne virksomhed fortjente omtale i deres medie. Vi besluttede at få direktøren for virksomheden på banen og hans skrev et god detaljeret historien om virksomheden og dens betydning for lokal samfundet og hvad de gør for byen.

Det hjalp, pludselig blev det interessant på lokalt plan og mediet kunne nu se, hvorfor der rent faktisk var en historie. Voila! Et rigtig godt link fra en relevant site med lokalt sigte. Jeg kan dog ikke tage æren for hele forløbet, da vi var flere om samarbejdet, men det var en rigtig god øvelse, som i den grad gav pote.

Det må glæde en Local Search nørd som dig. (red. Meget :))

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Vi har langt mere fokus nu på at bygge historier, der skaber links. Ved at udarbejde cases med en god tekst, nogle fantastisk billeder og en løbende dialog med forskellige redaktører – fik vi blandt andet et link på http://www.archdaily.com/.

Det er et af de største arkitektur sites og et fantastisk sted for kunden at være repræsenteret. Samtidig bliver hvert eneste indlæg delt særdeles meget socialt og endelig er der tonsvis af andre sites som scraper sitet. Det betyder endnu flere links til vores kunde. Og har man først etableret kontakten – kan man jo bruge den igen og igen…

Jeg fik også for nylig et ganske fint link på http://jazz.dk/. Det krævede et enkelt opkald og tog ca. 2 minutter. Det var relevant for kunden og relevant for festivalen at have linket – så alle blev glade. Inklusiv mig. De gode links er ofte meget tæt på, og meget nemme at få fat i. Det kræver blot, at man beder om dem.

2) Hvad har ændret sig mest i måden at arbejde med SEO på inden for det seneste år?

jonas-aagreen Jonas: Uha, jeg syntes at meget har ændret sig, men nok mest fordi mit daglige job, giver mulighed for det. Selve tilgangen til SEO er blevet langt mere Holistisk (skidt ord..), jeg kigger på langt flere faktorer end blot den enkelte side der skal ranke, eller trophy keywords, der skal optimeres.

SEO binder mange digitale discipliner sammen på et højere plan, således at alle digitale marketing discipliner, bidrager til den samlede trafik, konvertering, og/eller brandkendskab.

Fra mit bord er SEO ikke kun, link building, Keyword Analyse, eller trafik måling, der er mere at sidde i midten og få alting til at spille sammen, det er i hvert fald, der jeg gerne selv vil hen.

anders-saugstrupAnders: Selv er jeg gået fra primært at arbejde med indholdsmarkedsføring til udelukkende at gøre det. Det er jo konsulentens privilegium at kunne specialisere sig i ét underområde.

Mere bredt om SEO vil jeg sige at et større fokus på Trust (via links, branding osv.) og på visitor satisfaction er nøglen til at nå i mål.

soren-riisagerSøren: Vi har i webjuice hævet kvaliteten væsenligt og er begyndt at tilbyde PR arbejde med garanti

 

thomas-rosenstandThomas: 360 graders princippet fylder endnu mere. Det er ikke længere muligt at skabe varige resultater, hvis ikke den sociale profil er med. Her tænker jeg primært på G+, men også FB, Pinterest m.fl. er vigtige at have med. Alt det stiller nye og skarpere krav til mine kunder, og der tegner sig et meget tydeligt billede af, hvad der sker for de af dem, der ikke tager det alvorligt i forhold til dem, der gør.

lars-bachmannLars: Det er nok vigtigheden af kvaliteten, af de links man skaffer. I ”gamle dage”, skød man med spredehagl, og gik måske mere efter kvantitet frem for kvalitet. I dag er der langt større forskel på værdien af links, og det har gjort en stor forskel i den måde der linkbuildes på.

per-allerupPer: Jeg bruger ikke splogs i tilnærmelsesvis samme grad som for et år siden. Vi bruger meget mere tid på outreach, og at dyrke eksisterende samarbejder med hjemmesideejere.

 

henrik-bondtofteHenrik: I forhold til linkbuilding, er der langt større fokus på at skaffe naturlige links. Det har gjort arbejdet med at skaffe og finde nye links langt sværere, men samtidig også meget sjovere.

 

rasmus-sorensenRasmus: Jeg vil sige, at focus på keywords i ankertekster er blevet en vigtig ingrediens, som skal doseres varsomt. Der har været meget snak om Exact Match Domains, hvor keyword i domænetnavnet ikke havde stor effekt og ligefrem kunne skade din linkprofile og tippet alverdens filtre og eksotiske dyr.

Over Cooking af keywords, hvor en ensartet linkprofil med for stor del keyword og for lidt brand, kunne skade din placering. Endeligt har Disavow været og stadig er ret hot et emne. Virker det? Kan det ligefrem skade, da man jo sætter fokus på ens site? Kan man skade andre sites ved at disavow’e domæner, som de også har links fra etc?

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Der har været nogle helt naturlige ændringer på baggrund af Googles dyrepark. Disavow værktøjet som blev introduceret i slutningen af 2012, men først rigtig er kommet i gang i 2013 – har for alvor rusket op i mange dårlige SEO løsninger. Jeg kigger meget mere på værdien af et link og om et potentielt link kan blive opfattet som spam. Optimering til Knowledge Graph og især introduktionen af Googles Local Karrusel er også nye ting, som jeg har fokuseret på ekstra i 2013.

3) Hvad er det bedste (nye) eksempel på link bait du har set i 2013?

jonas-aagreen Jonas: Jeg må sige at New York Times virkelig har fanget, hele konceptet i Content Marketing, de er klart dem som er længst fremme..

Tjek:
http://www.nytimes.com/projects/2012/snow-fall/ (Bemærk, igen et gratis link)!

Majestic SEO-data:
majestic

 
anders-saugstrupAnders: Jeg bryder mig ikke meget om ordet, link bait, fordi det fører tankerne hen på tricks som skal snyde folk til at linke. Vi er et helt andet sted i 2013, hvor man kan lave fed markedsføring og godt indhold, som giver salg, branding og links – uden at man behøver at lægge skjul på noget.

soren-riisagerSøren: Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogle.

 
 
thomas-rosenstandThomas: Jeg har tænkt og tænkt – men jeg kan ikke komme i tanker om noget, der skiller sig ud. Beklager.

 
 
lars-bachmannLars: Jeg kan ikke lige komme med et konkret eksempel, men Infographics har været et stort hit det sidste års tid, og selvom jeg ikke lige kan komme med eksempel, så har jeg set indtil flere som har gjort det godt.

 
per-allerupPer: Jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret af Anders Saugstrups resultater med hans elitelinks. Specielt infografikkerne imponerer med enormt gode links fra autoritative hjemmesider.

 
henrik-bondtofteHenrik: MOZ SEO Ranking Factors, som udgives hvert år og hvert eneste år tiltrækker enorme mængder links.

 

rasmus-sorensenRasmus: Hmm, godt spørgsmål. Kan faktisk ikke komme på nogle, som sticker ud.

 
 

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Jeg ved ikke om det er nyt, men det er stadig en af de mest fremragende link bait og affiliate sider jeg nogensinde har set: http://www.thisiswhyimbroke.com – jeg har seriøst lyst til at købe en af hver.

Ellers mener jeg også, at David Mihms Local Search Ranking Factors er et fremragende eksempel på content marketing og link bait i et. De udgives hvert år og får rigtig meget omtale og usandsynlig mange links.

4) Hvordan ville du skaffe 100 gode og “sikre” links på få dage?

jonas-aagreenJonas: Når man arbejder med kendte og store brands, er 100-vis af links ikke uopnåeligt. Der er hele content marketing tilgangen, som kan skabe store mængder af links. Men også helt oplagte metoder, som f.eks. at tjekke kundens Logo/billeder, Citations, PM’s, sponsorater, nyhedsbreve, cases osv. kan give rigtig mange links, samtidig med at det giver dig en god indsigts i kundens forretning.

anders-saugstrupAnders: Hvis der kun er dage at løbe på, skal der gaver til, vil jeg tro. :)

Send en email til 300 fodboldklubber og spørg dem, om du må sponsorere et HD videokamera og en tripod til dem, så de kan optage alle kampe i fuld længde og uploade dem til youtube.

Sådan et kamera med tripod kan sikkert fås for under 1000 kroner.

Til de 150 klubber, som takker ja sender du kameraet og skriver, at du ville blive super glad for en omtale af sponsoratet på deres hjemmeside.

Værsgo. 100 links for 150.000 kroner.

soren-riisagerSøren: Ringe til et bureau som har styr på linkbuilding og gjort forarbejdet.

 
 
thomas-rosenstandThomas: Ved dels at udnytte G+ alt, hvad den kan trække og dels ved at udnytte mit netværk af virksomheder og enkeltpersoner i forskellige brancher samt de hjemmesider, jeg har råderet over

 
lars-bachmannLars: Jeg vil nok bruge mine kontakter inden for blog-verdenen, og hive et eller andet op af hatten, som jeg kunne få en masse bloggere til at skrive om

 
per-allerupPer: Låse mig inde i et mørkt rum med masser af kaffe og mit linkværktøj (som iøvrigt bliver en del af tinyrocketlab.com), og så starte fra en anden af, dels med faste kontakter, og dels via. linkanalyser. Men jeg ville nok skulle bruge ret mange af de vågne timer for at få 100 links fra 100 forskellige domæner, hvis det er vi taler om.

henrik-bondtofteHenrik: Udarbejde en liste med websites, jeg gerne ville have links fra og så kontakte dem telefonisk.

Jeg ville tage forskellige approaches alt efter hvilket site der er tale om. Det kunne være byttehandler, gøre tjenester, skaffe omtale, dele dem på sociale medier eller noget helt tredje.

rasmus-sorensenRasmus: Det ville jeg ikke. Hvorfor skulle jeg skaffe dem på få dage? Med mindre jeg markedsfører Landsholdet eller lancerer den næste iPhone, ville det virke en smule unaturligt, at et givent dansk site ville opnå så mange links naturligt på få dage. Jeg ville hellere have dem over en måned, stille og roligt.. med mindre jeg ”kunne tåle” at få en topplacering lynhurtigt og kun ligger der i få dage eller timer. Se mere ved et at svarerne længere nede.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Hvis det drejer sig om et nogenlunde stort website kan du som regel altid hente et par tusinde links blot ved at fikse 302 redirects. Det kan virke banalt, men det er ofte stadig en klassiker. Og effekten er øjeblikkelig. Hvis det udelukkende skal dreje sig om nye links vil jeg starte et rygte eller finde en ualmindelig god historie hos kunden – og så sikre at minimum 5-10 mindre medier tager historien op. Så kommer de resterende links som regel af sig selv :)

5) Hvad er det nemmeste kvalitetslink man kan få?

jonas-aagreenJonas: Tjek din kundes branche organisation, hvis de er medlem kan de få et link. Samme gælder for mærkningsordninger mfl.

 

anders-saugstrupAnders: De letteste og hurtigste links af ordentlig kvalitet er profillinks fra ultra autoritative danske sites. Problemet er at der ikke er så mange kvalitetsmuligheder i den retning på dansk. Men der er bestemt en håndfuld, som er værd at tage med.

 

soren-riisagerSøren: Fra sin profil på Google plus

 
 

thomas-rosenstandThomas: Enten et link fra en leverandør eller kunde (ikke et footer link)

 
 

lars-bachmannLars: Det kunne jeg godt fortælle jer, men så er jeg nød til at sende en faktura? :)

 
 

per-allerupPer: Kontakt den lokale netavis/nyhedsmedie. Lav en færdig pressemeddelelse med en lokal vinkel, og send til dem. De bringer stort set alt, som har lokal interesse, og oftest har disse sider mange indgående links fra andre lokale hjemmesider.

 
henrik-bondtofteHenrik: Botw.org,Yahoo Web Directory og donationslinks, som Danske Hospitals Klovne, Københavns Zoo mv.

 
 

rasmus-sorensenRasmus: Ringe til en dygtig linkbuilder.

 
 
rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Der eksisterer ikke nemme kvalitetslinks efter min mening. Hvis linket er af god kvalitet – er det typisk noget, man har arbejdet på eller skal arbejde for at få. Med det sagt, så er de nemmeste links ofte dem, der er tættest på. Hør dit eget netværk og kig på virksomhedens nærmeste interessenter. Der er som regel nogle fremragende links af meget høj kvalitet. Endelig kan der være mange gode links at hente via Google+.

6) Hvis valget stod mellem et link på en side med høj PageRank (PR) eller et link på en side med høj relevans, hvilket link ville du så vælge og hvorfor?

jonas-aagreenJonas: Jeg vil altid vælge høj relevans over PR. Høj PR Links er til ens egen potentforstørrelse, kunden er ligeglad. De vil langt hellere have kvalitets links, som også kan resulterer i salg, eller kontakt.

 
anders-saugstrupAnders: I praksis bliver links fra sider med høj PR faktisk ofte meget relevante. Det er sjældent at den slags redaktionelle links, som kommer ud af indholdsmarkedsføring bare er et link på en blandet liste. Normalt kommer linket som en del af en relevant artikel om emnet – på det store site.

soren-riisagerSøren: Det kan jeg ikke svare entydigt på – i de fleste tilfælde vil man kunne finde en vinkel som gør et link relevant

 
thomas-rosenstandThomas: Jeg ville vælge relevansen. Og det vil jeg, fordi det er vigtigere, og fordi den PR, der er synlig for offentligheden er gammel og uden særlig betydning. Google’s interne PR opdateres nærmest i realtid, og den kan vi ikke se. Relevans er guld værd!

 
lars-bachmannLars: Jeg vil helt klar gå efter relevans. Som tidligere nævnt er kvaliteten af links en væsentlig ting, så hellere et kvalitets link, fra en side med høj relevans og lav PR, end et link fra et ikke-relevant side med høj PR.

 
per-allerupPer: Jeg vil nok gå efter relevans. Det er min overbevisning, at relevans slår PR.

 
 
henrik-bondtofteHenrik: Det kommer an på hvor høj PageRank vi taler om. Men som udgangspunkt ville jeg altid vælge det relevante link. Bliver jeg tilbudt et link fra et PR 8 website eller der oppe af, kunne jeg dog godt overtales til at tage det.

Relevans er den vigtigste faktor, men uden links fra stærke, troværdige og ældre websites, vil det blive en udfordring at opnå topplaceringer, i hvert fald i konkurrenceprægede markeder.

rasmus-sorensenRasmus: Nu er PR jo ikke noget, som kan bruges til ret meget, men som regel hænger relevans og vægt meget godt sammen. Skulle jeg vælge en side med høj relevans og lav linkpopularitet og en irrelevant side med mange links, ville jeg vælge det sidste.

Indenfor nogle områder overvinder rå linkstyrke relevans i mange tilfælde. Skaber man f.eks. ekstremt mange links indenfor kort tid:

image001

 
 

 
 

 
 
Kan en enkelt uderside hos den Jødiske Politisammenslutning være relevant for en bestemt blå pille. Aha.

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Altid relevans. Der er desværre stadig alt for meget snak om PR i forbindelse med links. Der har dog som bekendt ikke været en opdatering i mange måneder og derfor kan man ikke bruger PR til særlig meget. Endelig er PR altid historisk og derfor ikke altid validt.

7) Har dine metoder inden for link building outreach ændret sig inden for det seneste år og i så fald hvordan?

jonas-aagreenJonas: På micro plan nej, jeg kan sagtens bare finde på at ”bede” om links, men det er efterhånden sjældent. Men når der er tale som store website/Brands, så er tilgangen nødt til at være anderledes. Her er man nødt til at prøve at skabe et ”forhold” hvis det er et website du virkelig gerne vil have et link fra. Tit er det nødvendigt at have en dialog, rette materiale frem og tilbage, eller indgå en eller anden form for samarbejde for at få linket. Et godt link kan sagtens tage 14 dage at få..

anders-saugstrupAnders: Ja, jeg fokuserer udelukkende på de rigtigt svære links i mit arbejde nu.

 
 
soren-riisagerSøren: se spørgsmål 2.

 
 
thomas-rosenstandThomas: Ikke så meget. Outreach er stadig en balance, hvor det er nemt at blive betragtet som en byld i rumpetten.

 
 
lars-bachmannLars: Det har de nok, men ikke i ret stor grad. Efterhånden som mit netværk bliver udvidet, så kender man ofte nogen, der kender nogen. Så ofte er der en direkte kontakt via mail og telefon.

 
per-allerupPer: Ikke når vi taler outreach. Dog har jeg sat det mere i system, og systematiseret arbejdet. Det er stadig et spørgsmål om at finde relevante sites, og så skabe kontakt, for at se hvilke muligheder for samarbejde der er ved de enkelte webmasters.

 
henrik-bondtofteHenrik: Nej – overhovedet ikke. Igennem learning by doing, ændrer man dog hele tiden lidt, men det er som udgangspunkt samme metoder jeg har brugt i årevis.

 
 
rasmus-sorensenRasmus: Nej. Personligt synes jeg stadig det er dødsygt at udføre, men kan være ekstrem effektfuldt.

 

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Outreach er stadig nogenlunde det samme, men jeg er blevet langt mere fokuseret på at have data og info i orden inden outreach foretages. Hvor man tidligere skød i alle retninger er outreachen i dag meget mere gennemtænkt og de personer eller websites man kontakter – er nøje udvalgt. Ved at have datagrundlagt 100% på plads inden outreach foretages, kan man ofte sikre en bedre hitrate og endelig nogle bedre links.

8) Har du eller nogle af de sites du arbejder med været ramt af Googles updates – og i så fald hvad har du gjort for at rette op på det?

jonas-aagreenJonas: Ja, en del af mine gamle spamsites er både blevet ramt af EMD-update, og den nye Penguin.. Jeg har intet gjort for at rette op på dem, jeg vidste jo det ville ske en dag.

 
anders-saugstrupAnders: Jeg har set mange cases med sites, som er ramt af specielt Penguin Update. Og jeg har ikke set mange overbevisende historier, hvor folk er kommet ud af pingvinens kløer igen – uanset hvor meget der er prøvet.

 
soren-riisagerSøren: Jeg har kun egne sider som er ramt på grund af mit linkbuilding arbejde – men der er også forventet når jeg prøver forskellige lyssky muligheder af. Ingen af vores kunder som kun har brugt os til at hjælpe med linkbuilding, er ramt

 
thomas-rosenstandThomas: Jeg har fået mange nye kunder det sidste år, der har været i kløerne på “Få en masse billige links hurtigt”, og nu har de betalt prisen for at være for nærige til at købe kvalitet. Jeg arbejder både med nedtagning af links, disawov og – i nogle tilfælde – helt nye domæner til de ramte.

lars-bachmannLars: Jeg har ikke haft nogle vigtige sites der er ramt (hverken egne eller kunders). Har nogle gamle aff. Sites som har været ramt, men de har ikke været vigtige nok for mig til at jeg har gidet at rette op på dem.

 
per-allerupPer: Der er ikke nogen der har fået virkelig tæv, men på nogle søgeord har der da været bøvl med placeringer. Primært pga. penguin. Det er forsøgt oprettet med bedre links og bredere linkprofiler.

 
henrik-bondtofteHenrik: Har arbejdet på en del Penguin-ramte websites. Opgaverne er dog forskellige, ved nogle skal der arbejdes med at fjerne links, disavowes mv. Mens andre skal bruge en kombination af nye links, disavow. Nogle gange har der også været brugt kreative redirects.

Meget af arbejdet er dog oprydningsarbejde og herefter undervisning af kunden. Mange af dem der er blevet ramt, har desværre en tro om, at de bare kan fortsætte med at få samme typer links, når de er ude af penalty igen.

rasmus-sorensenRasmus: Ja. I de få tilfælde, det er haft en negativ effekt, er patienten ved at dø en stille død og vi gået videre til andre projekter. Vi har dog et par tests, hvor vi ser om nogle specifikke ændringer kan bringe lidt liv i patienten, men tilstanden er kritisk.

 
rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Jeg har ikke selv haft nogle sites eller arbejdet på nogle, der er blevet ramt. Vi begynder dog, at få flere henvendelser fra virksomheder, som er blevet ramt (eller er bange for at blive det) og ønsker at restrukturere deres link building/SEO strategi.

9) Hvordan – hvis det er tilfældet – bruger du Google+ i dine link building kampagner i 2013?

jonas-aagreenJonas: Jeg bruger ikke Google+ aktivt, det burde jeg måske. For mig kan det bruges til at sikre en hurtig crawl af en side, men ellers bruger jeg det ikke i min linkbuilding.

 

anders-saugstrupAnders: Google plus er fantastisk til markedsføring af godt indhold, og indtil videre er der også en overrepræsentation af mennesker med hjemmesider, stærke profiler på sociale netværk osv, så det er bestemt værd at bruge tid derinde som marketer og linkbuilder.

 

soren-riisagerSøren: Sikre naturligvis link fra medarbejdernes profiler som Google page

 
 

thomas-rosenstandThomas: Ved at bruge mediet til at poste indhold, der linker til enten 1. eller 2. tier. G+ er EKSTREMT effektivt til både at skabe linkjuice og at få nyt indhold indekseret hurtigt.

 
lars-bachmannLars: Jeg bruger ikke Google+ til decideret linkbuilding. Linker dog til relevante sites, hvis jeg synes det er relevant for mine følgere.

 

per-allerupPer: Jeg bruger det ikke på kunders sites. Jeg forsøger at vejlede dem, således at de selv bruger G+, men det er endnu ikke blevet en fast rutine.

 

henrik-bondtofteHenrik: Jeg følger nogle journalister og andre interessante personer, som jeg mener kan hjælpe mig. Og så er det, at man er aktiv på Google+ en linkbait metode i sig selv.

Ellers skriver jeg faktisk bare ud og spørger om der er nogle der har websites, inden for de grene jeg søger det. Og det virker.

rasmus-sorensenRasmus: Det er stadig ikke meget og kun som kanal til at komme i kontakt med mit netværk eller stille nogle spørgsmål etc.

 

rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Hvor det tidligere var essentielt at bruge Twitter til at få indekseret indhold – er Google+ nu klart det medie, der får nyt indhold indekseret hurtigst. Så her bruger jeg Google+ en del.

Desuden er der efterhånden mange undersøgelser, der viser at +1s har en direkte korrelation med høje rankings, så jeg forsøger at få kunderne til at signe up og bruge Google+ aktivt.

Endelig er Google+ og local search efterhånden ved at være så integreret, at beskæftiger man sig blot en smule inden for Local – så bliver Google+ helt essentiel. Og local search beskæftiger jeg mig som bekendt en hel del med :)

10) Hvor meget fokus har du på Content Marketing som en del af dine link building kampagner – og hvordan bruger du Content Marketing ifm. SEO?

jonas-aagreenJonas: 110% fokus på Content Market, både privat og på jobbet. Content Marketing er efter min mening, det sidste step i SEO evolutionen , før vi er nødt til at kalde det noget andet..
Fra meta-keywords, keyword stuffing, til antal af links, Directories, til PR-Links, til ORG/EDU links, blog comments, EMD domæner, til exact match anchor text links, til BlogRoll, article spinning… og nu Content Marketing

Content Marketing er hvor du får lov at bruge ALLE dine SEO kundskaber, som du har samlet sammen gennem årerne. SÅ brug endelig Content marketing, som link building, men sælg det også som en online disciplin, på lige fod med; SEO, Social Gardening, Digital PR. osv. det fortjener sin egen hylde..

anders-saugstrupAnders: Meget! :)

 
 

soren-riisagerSøren: Vi har stor fokus på content marketing, men der er sjældent det giver nok links alene, folk skal typisk sparkes derhen.

 

thomas-rosenstandThomas: Jeg arbejder hårdt på at opdrage mine kunder, så de kommer i gang med CM. Men som altid er det en barriere, der skal overvindes – primært grundet manglende tid hos kunderne. Det hjælper som regel på kreativiteten hos dem, når de ser, at deres konkurrenter er i gang ;-)

lars-bachmannLars: Jeg har stor fortaler for Content marketing, da godt indhold er nemmere at linkbuilde til, end sider med tyndt indhold. Der til kommer de naturlige links der ofte følger med når man laver godt content.

 
per-allerupPer: For lidt. Jeg håber dog at få mere tid til at arbejde med det, jeg kan jo se, at det virker hos de der mestrer disciplinen.

 

henrik-bondtofteHenrik: Det kommer helt an på kundens ønsker, vi prøver at få vores kunder til at tage content marketing mere seriøst og det bliver da også nemmere og nemmere at overtale dem, men der er stadig mange der syntes det virker for omfattende at gå i gang med.

Til egne projekter arbejder jeg rigtig meget med content marketing. Både til at tiltrække besøgende men også for at tiltrække links, det smukke ved content marketing er at det virker på så mange niveauer.

rasmus-sorensenRasmus:Ret meget. Det er vigtig at skabe links for at opnå placering og distribution af relevant indhold, som linker tilbage, er stadig en ret stor del af mikset i recepten på en effektfuld linkbuilding.

 
rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Det største buzz-ord inden for SEO i øjeblikket er uden tvivl Content Marketing. Der er dog efter min mening absolut intet nyt heri. Jeg har meget stor fokus på Content Marketing primært fordi kunderne efterspørger det. Udfordringen er, at kunderne ikke altid ved hvad Content Marketing indebærer og hvordan de skal forholde sig til det. Det er ofte vores opgave at finde de gode historier hos kunderne og få gearet organisationen til at tænke i Content Marketing.

11) Bruger du websites du selv ejer til at skabe links for kunder – og i så fald hvordan?

jonas-aagreenJonas: Nej

 
 
anders-saugstrupAnders: Nej.

 
 
soren-riisagerSøren: Ja – jeg forsøger at finde en god relevant vinkel og skriver så lidt om dem

 
 
thomas-rosenstandThomas: Det kan jeg ikke huske – jeg er lige fyldt 50.

 
 
lars-bachmannLars: Det gør jeg, men ikke i ret stor stil. Jeg havde for år tilbage et stor netværk af sider, hvor både indhold og links var mere eller mindre automatiseret. Det er et kæmpe arbejde at bygge den slags netværk op, men nemt at vedligeholde når det først er sat i system.

Hele dette netværk er i dag væk, da den slags linkbuilding er for risikabelt (efter min mening).

per-allerupPer: Jeg har vist en enkelt hjemmeside eller to, hvorfra jeg engang har linket til nogen.

 
 
henrik-bondtofteHenrik: Ja, temarelaterede websites. Smider noget nyt indhold ind eller indsætter links i allerede eksisterende indhold hvis det passer ind.

Dette udgør dog kun en lille del, af det samlede linkarbejde og danner således som ofte kun et lille fundament for den samlede profil.

 
rasmus-sorensenRasmus:Ja, som en del af den samlede indsats. Det kan være kataloger, blogs og indholdsites. Det handler dog om at skabe så bred en vifte af links som muligt, så egne sites er absolut ikke det eneste vi tilbyder kunderne.

 
rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Nej. Det er for nemt at analysere sig frem til og er ikke særlig langtidsholdbart for nogle.

 

12) Hvis økonomien omkring rejsen, opholdet og deltagergebyret var underordnet; hvilken (SEO) konference af alle ville du så deltage i?

jonas-aagreenJonas: Ved ikke, men jeg er åben for forslag.

 
 
anders-saugstrupAnders: Inbound.com

 
 
soren-riisagerSøren: Den jeg altid tager til .. www.SEOktoberfest.net

 
 
thomas-rosenstandThomas: Marketing Camp 2014 i København (og jeg deltager!)

 
 
lars-bachmannLars: Jeg har desværre aldrig deltaget i nogle af de internationale konferencer, men kunne godt tænke mig at opleve både SMX og SES.

 
 
per-allerupPer: Jeg vil meget gerne tilbage til searchlove i london, det var en kanon konference sidste år. Er desværre forhindret i år. Ellers er mozcon også på ønskelisten

 
 
henrik-bondtofteHenrik: SMX Advanced.

 
 
rasmus-sorensenRasmus: SEOktoberfest, Pubcon eller SEO Workshop London med en flok ex-Googlers.

 
 
rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Hr. Riisager taler temmelig varmt om SEOktoberfest, så den ville jeg gerne deltage i, men Mozcon lyder også ekstremt spændende (den er dog altid placeret, der hvor alle andre har ferie). Endelig overvejede jeg kraftigt at tage til Content Marketing World i år, men det blev desværre kun ved tanken.

Jeg har været så heldig at deltage på nogle få internationale. De bedste er efter min mening stadig Searchlove i London og SMX Advanced i Seattle. Jeg regner også med at vende tilbage til Searchlove i år.

13) Hvilken farve har din SEO hat?

jonas-aagreenJonas: Hehe, den er sgu nok alle farver efter hånden. Til gengæld syntes jeg ”Nar/Klovnehatten er ved at falde af, i takt med at Google endelig er begyndt at luge ud i SPAM-resultaterne, så man med god samvittighed og med rette, kan fortælle sine kunder; ”Det der lort, der ligger i top-3 det er en kortsigtet løsning… fokuser på indehold som styrker dit brand og forretning, så skal vi nok komme i mål.

anders-saugstrupAnders: Hvid.

 
 

soren-riisagerSøren: Hvid om dagen og Sort om natten

 
 

thomas-rosenstandThomas: Jeg går aldrig med hat – jeg skaber resultater.

 
 

lars-bachmannLars: Den er hvid med sorte prikker.

 
 

per-allerupPer: Jeg går ikke med hat.

 
 

henrik-bondtofteHenrik: Hvid med grå nuancer

 
 

rasmus-sorensenRasmus: Sølvpapir, for at holde rumvæsenerne væk og placeringerne oppe. Diskussionen om black og white hat synes jeg er forældet. Man gør hvad der skal til for at opnå de mål man har sat.

 rasmus-himmelstrupRasmus – SeoAnalyst: Orange.

 
 

Har du andre spørgsmål om link building til eksperterne? Stil dem herunder:

foto credit

SEO todo list – Den eneste blogpost du læser i dag!

Der er rigtig mange steder, du kan få inspiration eller blive klogere på dit website og online markedsføring generelt. Problemet er – at der nogle gange er lidt for meget information og at det kan være svært at sortere. Desuden får du eller dit website ingen umiddelbar værdi af, at du læser andres indlæg eller tweets.

Skab værdien selv
Derfor er nedenstående udelukkende dedikeret til, hvad du skal gøre i forhold til dit eget website. Hvis du kigger godt efter – er der så meget at tage fat i, at dette bliver den eneste blog post du læser i dag!

Stop op, luk for de sociale tjenester, smid alt hvad du har i hænderne og gør en eller flere af følgende ting den næste time:

Find ud af hvem der linker til dine konkurrenter, men ikke til dig selv.

Find de sider der nævner dit domæne, men ikke linker.

Foretag en søgning som denne og indsæt url’en i AdWords keyword tool. Det kan give dig et overblik over hvilke keywords dine konkurrenter også bruger – og hvilke du måske ikke allerede er opmærksom på.

Find den bedst konverterende side på dit website og opsæt en A/B test via Google Website optimizer.

Søg på dine vigtigste keywords på de sociale tjenester, som eksempelvis youtube.com, search.twitter.com og bliv inspireret og få nye idéer.

Søg på udenlandske fora for dine keywords for at se, om der er keywords, du mangler at målrette dit site mod.

Kontakt 10 af dine brugere/medlemmer og hør om de har forslag til forbedringer på dit website.

Brug AdWords keyword tool – indskriv dine konkurrenters websites og gennemgå hvilke keywords dine konkurrenter fokuserer på.

Brug related query på dine vigtigste keywords og dine konkurrenter og se hvilke yderligere sites du kan lære af.

Opsæt Google og Yahoo alerts på dine vigtigste keywords.

Kig i Google webmaster tool og justér manglende eller dårlige meta tags.

Scan de vigtigste fora inden for din niche og se hvilke områder der optager dine kunder netop nu.

Brug værktøjet Xenu til at finde 404 sider eller dårligt strukturerede title tags.

Find et keyword hvor du er placeret på side 2 i søgemaskinerne og optimér målrettet mod at komme på side 1.

Find et keyword hvor du har en høj placering og tilsvarende lav – og optimér efter at få indented listings.

Vælg nogle få sociale communities og brug en time på at finde dofollow links fra dem.

Find 10 nye blogs omkring din niche og kommentér på dem.

Opsæt en konkurrence blandt eksisterende eller nye kunder og generer derved flere links til dit website eller flere overordnede leads.

Tjek de sociale netværk som LinkedIn, Twitter eller Facebook på dine kolleger eller konkurrenter, og udtænkt hvordan du ved hjælp af dit eller deres netværk kan skabe yderligere værdi til dit website.

Opsæt tweets til dit website en måned frem via Cotweet, Hootsuite eller Twuffer – og husk at tilføje kampagnetracking. Hvis din målgruppe befinder sig over flere tidszoner – sørg for at sætte tweets til at gå online på flere forskellige tidspunkter af døgnet. Sørg for at teste forskellige budskaber af til forskellige målgrupper.

Scan dit netværk og find 5 personer, der kan skrive gæsteindlæg på din blog.

Sæt et telefonmøde op hver måned de næste 6 måneder med en bruger eller et medlem af dit website. Brug 1 time på telefoninterviewet hvor du giver vedkommende mulighed for at gennemgå dit site med dig selv.

Find 5 blogs hvor du kan skrive gæsteindlæg og linke til dig selv.

Bed 10 af dine brugere om at skrive en bedømmelse af dine produkter (Husk at sende dem et gratis eksemplar).

Udforsk minimum 5 nye sociale netværk og se hvad de kan gøre for dit website.

Gennemgå 5 nye rapporter i dit analytics værktøj du sjældent eller aldrig benytter og optimér i forhold til, hvad de viser.

Lav en ny keywordanalyse over dine bedst konverterende keywords.

Find 5 sites inden for din niche du kan sponsorere og dermed opnå et lovligt betalt link.

Opsæt en konkurrence for dine AFOLs.

Find 5 sider på dit site som aldrig eller sjældent bliver besøgt og optimer din intern link struktur for at forbedre siderne.

Find nye keywords ved hjælp af et stykke papir, en blyant og din fri fantasi

Bed din nabo, gode ven, svoger, kollega, chef, vedkommende du spiser med i kantinen eller en noget helt tredje om at beskrive din virksomhed, website eller niche med deres ord. Det vil helt sikkert give nye keywords at målrette efter.

Brug image search på dine vigtigste keywords og se hvilket billedsprog, de bliver benyttet til at beskrive dine keywords. Det kan du efterfølgende bruge effektivt på dit eget site.

Brug en time på at forbedre og optimere dine local listings yderligere.

Optimér din tilstedeværelse på sociale medier, hvor du allerede er repræsenteret. Plej dine Facebook eller Twitter followers og forbered hvad der skal udsendes der inden for den næste uge/måned.

Find et fora, der dækker din niche, og lyt til hvordan dine mulige brugere taler om eller diskuterer dine produkter – og brug den viden effektivt ved valg af nye keywords eller nye salgsfremmende tiltag.

Udtænkt en ny link bait ide og implementer den hvis muligt.

Brug en time på at klikke vilkårligt rundt på dine konkurrenters website og se hvad de gør anderledes.

Find 5 sider som dine konkurrenter linker til og gå målrettet efter at få link fra de sider.

Genskriv indholdet på de 5 dårligst konverterende landing pages på dit website.

Find selv på flere…

Brugt effektivt kan ovenstående liste hele tiden skabe merværdi til dit website. Du vil sandsynligvis kunne tilføje flere elementer, der har værdi for netop dit website.

Når du har tid til overs – bør du altid have listen i tankerne. Anbefalingen herfra er altid at have den hængende på opslagstavlen, hvis du skulle få tid til overs.

Har du tilføjelser til listen?

Ovenstående er inspireret af en seomoz blog post publiceret sidste år.