SEO todo list – Den eneste blogpost du læser i dag!

Der er rigtig mange steder, du kan få inspiration eller blive klogere på dit website og online markedsføring generelt. Problemet er – at der nogle gange er lidt for meget information og at det kan være svært at sortere. Desuden får du eller dit website ingen umiddelbar værdi af, at du læser andres indlæg eller tweets.

Skab værdien selv
Derfor er nedenstående udelukkende dedikeret til, hvad du skal gøre i forhold til dit eget website. Hvis du kigger godt efter – er der så meget at tage fat i, at dette bliver den eneste blog post du læser i dag!

Stop op, luk for de sociale tjenester, smid alt hvad du har i hænderne og gør en eller flere af følgende ting den næste time:

Find ud af hvem der linker til dine konkurrenter, men ikke til dig selv.

Find de sider der nævner dit domæne, men ikke linker.

Foretag en søgning som denne og indsæt url’en i AdWords keyword tool. Det kan give dig et overblik over hvilke keywords dine konkurrenter også bruger – og hvilke du måske ikke allerede er opmærksom på.

Find den bedst konverterende side på dit website og opsæt en A/B test via Google Website optimizer.

Søg på dine vigtigste keywords på de sociale tjenester, som eksempelvis youtube.com, search.twitter.com og bliv inspireret og få nye idéer.

Søg på udenlandske fora for dine keywords for at se, om der er keywords, du mangler at målrette dit site mod.

Kontakt 10 af dine brugere/medlemmer og hør om de har forslag til forbedringer på dit website.

Brug AdWords keyword tool – indskriv dine konkurrenters websites og gennemgå hvilke keywords dine konkurrenter fokuserer på.

Brug related query på dine vigtigste keywords og dine konkurrenter og se hvilke yderligere sites du kan lære af.

Opsæt Google og Yahoo alerts på dine vigtigste keywords.

Kig i Google webmaster tool og justér manglende eller dårlige meta tags.

Scan de vigtigste fora inden for din niche og se hvilke områder der optager dine kunder netop nu.

Brug værktøjet Xenu til at finde 404 sider eller dårligt strukturerede title tags.

Find et keyword hvor du er placeret på side 2 i søgemaskinerne og optimér målrettet mod at komme på side 1.

Find et keyword hvor du har en høj placering og tilsvarende lav – og optimér efter at få indented listings.

Vælg nogle få sociale communities og brug en time på at finde dofollow links fra dem.

Find 10 nye blogs omkring din niche og kommentér på dem.

Opsæt en konkurrence blandt eksisterende eller nye kunder og generer derved flere links til dit website eller flere overordnede leads.

Tjek de sociale netværk som LinkedIn, Twitter eller Facebook på dine kolleger eller konkurrenter, og udtænkt hvordan du ved hjælp af dit eller deres netværk kan skabe yderligere værdi til dit website.

Opsæt tweets til dit website en måned frem via Cotweet, Hootsuite eller Twuffer – og husk at tilføje kampagnetracking. Hvis din målgruppe befinder sig over flere tidszoner – sørg for at sætte tweets til at gå online på flere forskellige tidspunkter af døgnet. Sørg for at teste forskellige budskaber af til forskellige målgrupper.

Scan dit netværk og find 5 personer, der kan skrive gæsteindlæg på din blog.

Sæt et telefonmøde op hver måned de næste 6 måneder med en bruger eller et medlem af dit website. Brug 1 time på telefoninterviewet hvor du giver vedkommende mulighed for at gennemgå dit site med dig selv.

Find 5 blogs hvor du kan skrive gæsteindlæg og linke til dig selv.

Bed 10 af dine brugere om at skrive en bedømmelse af dine produkter (Husk at sende dem et gratis eksemplar).

Udforsk minimum 5 nye sociale netværk og se hvad de kan gøre for dit website.

Gennemgå 5 nye rapporter i dit analytics værktøj du sjældent eller aldrig benytter og optimér i forhold til, hvad de viser.

Lav en ny keywordanalyse over dine bedst konverterende keywords.

Find 5 sites inden for din niche du kan sponsorere og dermed opnå et lovligt betalt link.

Opsæt en konkurrence for dine AFOLs.

Find 5 sider på dit site som aldrig eller sjældent bliver besøgt og optimer din intern link struktur for at forbedre siderne.

Find nye keywords ved hjælp af et stykke papir, en blyant og din fri fantasi

Bed din nabo, gode ven, svoger, kollega, chef, vedkommende du spiser med i kantinen eller en noget helt tredje om at beskrive din virksomhed, website eller niche med deres ord. Det vil helt sikkert give nye keywords at målrette efter.

Brug image search på dine vigtigste keywords og se hvilket billedsprog, de bliver benyttet til at beskrive dine keywords. Det kan du efterfølgende bruge effektivt på dit eget site.

Brug en time på at forbedre og optimere dine local listings yderligere.

Optimér din tilstedeværelse på sociale medier, hvor du allerede er repræsenteret. Plej dine Facebook eller Twitter followers og forbered hvad der skal udsendes der inden for den næste uge/måned.

Find et fora, der dækker din niche, og lyt til hvordan dine mulige brugere taler om eller diskuterer dine produkter – og brug den viden effektivt ved valg af nye keywords eller nye salgsfremmende tiltag.

Udtænkt en ny link bait ide og implementer den hvis muligt.

Brug en time på at klikke vilkårligt rundt på dine konkurrenters website og se hvad de gør anderledes.

Find 5 sider som dine konkurrenter linker til og gå målrettet efter at få link fra de sider.

Genskriv indholdet på de 5 dårligst konverterende landing pages på dit website.

Find selv på flere…

Brugt effektivt kan ovenstående liste hele tiden skabe merværdi til dit website. Du vil sandsynligvis kunne tilføje flere elementer, der har værdi for netop dit website.

Når du har tid til overs – bør du altid have listen i tankerne. Anbefalingen herfra er altid at have den hængende på opslagstavlen, hvis du skulle få tid til overs.

Har du tilføjelser til listen?

Ovenstående er inspireret af en seomoz blog post publiceret sidste år.

12 Kommentarer til “SEO todo list – Den eneste blogpost du læser i dag!”

  • Hej Rasmus,

    Super post! Det er en god idé men lavpraktiske tips som man altid optimere på.
    Jeg vil gerne supplere med nogle få gode tips:

    -Tjek de 20 mest brugte on-site search termer. Hvordan ranker du på dem? Hvordan konvertere de? Brug evt. de bedst konverterende til næste nyhedsbrev

    -Tjek indgangskilderne på din 404-side og forsøg at rette op på dem.

    -Tjek de bedst konverterende søgeord fra Yahoo/bing og se hvordan du ranker på dem, på Google.

    -Tjek de mest søgte longtailer i din on-site search, og tilføj søgefrasen til landingssiden.

    /Frederik Trovatten

  • Super god post!

    Det er jo ikke meget nyt, men super fedt at få det kogt ned til en to-do liste. Det er jeg sikker på, at der er rigtig mange, der vil få glæde af. Selvom man ikke når det hele på listen, er den rigtig god til at komme tilbage til og få gjort noget ved tingene løbende.

    Et lille tip:

    Tjek din Analytics eller andet trackingtool og se de søgeord, som du kun har fået relativt få besøgende på. Tjek deres auktuelle placering og arbejd med dem, hvis de ligger på f.eks. side 2. Teorien er, at en placering på side 2, som alligevel giver trafik, vil give markant mere når den kommer om på side 1 eller helt i toppen.

  • @Frederik – super tilføjelser. On-site search er uden tvivl enormt vigtigt i denne sammenhæng også. De andre forslag er mindst lige så relevante.

    @Rasmus – enig! hvis den bliver ved med at hænge centralt på opslagstavlen har man altid noget at optimere på. God teori med optimere listings på side 2 som stadig får trafik.

  • Jeg ææælsker lister der inspirerer og hjælper med at huske på. Så 1000 tak for det.

    Den ryger i gemmeren, så jeg kan hive den frem i ny og næ ;)

    Potter

  • Tak for indlægget / påmindelsen – er jo lige til at gå til :-)

    /Norm

  • Super liste og masser af gode forslag, men jeg må indrømme, at det undrer mig, at du foreslår, man tester den bedst konverterende side. Hvis man skal starte ét sted, så ville jeg nok starte med den dårligst konverterende side, da der er størst sandsynlighed for at hente noget der. Dog under forudsætning af, at det er en side, der overhovedet kan konvertere og at den har noget trafik.

    Men ellers bare thumbs up for hele listen.

  • @vadskær – Tak for din kommentar. Jeg er helt enig i, at man skal prioritere sine tests, alt efter hvor man kan få den største effekt og værdi.

  • Hmm.. det rejser helt sikkert nogle spørgsmål.
    Bedste hilsner, Nickie

  • Super spændende blogpost.

    Der var flere af dine Yahoo site search tips, som var nye for mig, så 1000 tak for det.

  • Pyh, noget at tage fat på. Kanon indlæg, der er arbejde til lang tid for mig :) Tak for det.

  • Så fin en oversigt at jeg gjorde noget så ualmindelig oldschool som at printe den!

  • Rigtig god post! Tak for link hjœlpen :)
    Mange hilsener,
    Amalie

Kommenter post