Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter

Tilbage i 2010 startede jeg en nu tilbagevendende begivenhed, med det formål at få belyst nogle områder inden for SEO og især link building af nogle af Danmarks største SEO specialister.

Spørgsmål og svar til landets link building eksperter runder i år det syvende – og meget har ændret sig siden det første indlæg.

Enkelte elementer inden for SEO og link building er dog stadig de samme. Der er ikke mange link building teknikker fra 2010, der kan bruges på samme måde i dag – men strategierne, analyserne og kreativiteten er stadig det samme.

I år har 9 forskellige SEO eksperter samt undertegnede svaret på 10 spørgsmål om link building. Hver af personerne nedenfor repræsenterer særdeles mange års erfaring inden for SEO og er uden tvivl nogle af de absolut skarpeste inden for disciplinen. Jeg svarede selv på alle spørgsmålene inden jeg sendte dem ud.

Indlægget her kommer umiddelbart inden årets afslutning og link building disciplinen vil ganske givet have ændret sig en smule på den anden side af nytåret. Men mon ikke der også kommer en 2017 udgave på et tidspunkt.

Tidligere link building indlæg

Link building anno 2015
Link building anno 2014
Link building anno 2013
Link building anno 2012
Link building anno 2011
Link building anno 2010

Penguin is now realtime and part of the core algorithm. It took a while to launch it, but totally worth the wait imo https://t.co/ItQM8XxuQ5

— Gary Illyes ᕕ( ᐛ )ᕗ (@methode) September 23, 2016

Følgende personer har givet deres besyv med i 2016 versionen af SEO link building:

Anders Saugstrup
Søren Riisager
Thomas Rosenstand
Halfdan Timm
Nikolaj Mogensen
Henrik Bondtofte
Rune Hansen
Lars Skjoldby
Rasmus – SeoAnalyst

Spørgsmålene i år er:

1. Hvad har ændret sig mest i måden at arbejde med link building på inden for det seneste år?
2. Hvad er det nemmeste kvalitetslink man kan få?
3. Bruger du websites du selv ejer til at skabe links og i så fald hvordan?
4. Hvad er det bedste link du har skabt i år? Fortæl gerne om processen og hvordan linket blev til.
5. Hvad har overrasket dig mest i år i forhold til link building?
6. Hvad vil du have gjort anderledes for fem år siden i forhold til link building, hvis du vidste hvad du ved nu?
7. Hvad vil du give af råd til dit yngre jeg (eks. 20 år tilbage) i forhold til link building eller SEO generelt?
8. Hvad er din mening og holdning til link bomber – virker de stadig i 2016?
9. Hvad er den bedste måde at skalere link building på efter din mening?
10. Jeg har 10.000 kr. Hvad kan jeg købe af links fra dig og hvilken relevans og værdi af de links kan jeg i så fald regne med?

---

1. Hvad har ændret sig mest i måden at arbejde med link building på inden for det seneste år?

Anders Saugstrup:

Ikke de store nyheder. Vi opbygger selvfølgelig løbende erfaring og ændrer detaljer i vores taktikker, men strategien er i bund og grund den samme på alle opgaver.

Det nye er i virkeligheden, at vi nu også bygger links efter samme metode på andre sprog end dansk. Og at det virker.

Søren Riisager:

Vi er helt stoppet med at tælle links, og har også fået opdraget de fleste af vores kunder til at forstå, at det ikke er antallet, men derimod kvaliteten af links som tæller.

Thomas Rosenstand:

Egentlig ikke meget i forhold til sidste år. Det er stadig relevans, der tæller! Og her mener jeg relevans i forhold til den artikel, nyhed etc., som linket er i.

Jeg har stadig isnen i tænderne, når folk taler om relevans i forhold til selve sitet. Det betyder jo i praksis, at links fra aviser er ganske uinteressante, eftersom der skrives om alt mellem himmel og jord i en avis.

Halfdan Timm:

Ankertekster.

Jeg er i dag opmærksom på ankertekster som et effektivt, men samtidigt farligt redskab inden for SEO.

Det er mit indtryk, at Google er blevet bedre til at vurdere, hvad der er normalt for en kategori og tage action på baggrund af den handling – særligt i lyset af at Penguin-filteret for nyligt blev integreret som en permanent del af Googles algoritmer.

Jeg er opmærksom både at bruge aggressive ankertekster de rigtige steder – og samtidigt beskytte linkkilder ved ikke at linke aggressivt ud i brancher, hvor det ikke er naturligt.

Nikolaj Mogensen:

For mange kunder er vi begyndt ikke bare at lave linkbuilding, men også at udvikle linkbart indhold. Jeg oplever nemlig, at det er rigtig svært blot at række ud og spørge efter links medmindre, der er en rigtig god grund til at linke.

Vi er begyndt at arbejde med konceptet linkbart indhold. Indhold der har værdi og giver mening at linke til. Det er ikke nødvendigvis indhold, der bliver søgt efter, men indhold det giver mening for en bestemt type af websites at linke til. Helt overordnet, har 2016 været året for mig hvor vi, databaseret, er begyndt at foreslå linkbart content og lave det for vores kunder. Det har været fedt!

Henrik Bondtofte:

Ingenting. Jeg har som udgangspunkt ikke rigtig ændret min tilgang til linkbuilding siden første kørsel af Penguin. Vi fokuserer dog i højere og højere grad på at få links fra stærkere websites, og vi går meget efter links, der kan overføre store mængder trust. Disse former for links bruger vi gerne meget længere tid på at indhente, og vi vurderer, at det absolut er tiden værd.

Herudover er der også større fokus på, at links bør give besøgende også. En linkbuilding-kampagne, der ikke også har ført besøgende med sig, er ikke en succesfuld kampagne i mine øjne.

Lars Skjoldby:

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes ikke ændringerne er specielt store.

Men det jeg ser er, at bloggere er blevet meget mere bevidste om vigtigheden af at synliggøre sponsorerede artikler. Ikke bare over for forbrugerombudsmanden, men også over for Google.

Det synes jeg er overraskende.

Jeg udtalte faktisk til Version2 tidligere på året, at jeg ikke forventede at Googles udmeldinger om at ramme bloggere som ikke fulgte deres retningslinjer, ville have en effekt.

Det synes jeg faktisk det har haft. Ikke stor, men nogen betydning.

Rune Hansen:

Der har været småændringer de seneste 12 måneder indenfor linkbuilding, men ikke noget af betydningsfuldt karakter for vores dag til dag arbejde indenfor linkbuilding. Den eneste store ændring er, at kravene til godt indhold som linkbait, er blevet meget større. Et andet sted linkbuilding har rykket er fra link prospecting til et større fokus på relationer.

Rasmus – SeoAnalyst:

Link building handler stadig i høj grad om opbygning af relationer. Det har ikke ændret sig væsentligt inden for de seneste år. Jeg synes dog, at man kan se en udvikling i forståelse af link building hos virksomhederne som ikke nødvendigvis har været der tidligere. Mange virksomheder er nu klar over, at link building er en vigtigt disciplin og typisk en disciplin der kræver involvering af mange forskellige interessenter. Alt fra marketing, PR, indkøbere, kundeservice osv. Det er umiddelbart en positiv udvikling.

---

2. Hvad er det nemmeste kvalitetslink man kan få?

Anders Saugstrup:

Links fra leverandører og fra foreninger, virksomheden er medlem af, er ofte af høj troværdighed og ret lette at få.

Vær opmærksom på, at det ikke altid er nok bare at bede om linket. Det kan være nødvendigt at skabe motivation for linket. (Fx ved at lave en kundeudtalelse til leverandørens hjemmeside)
Husk også at sætte opfølgningen i system og være stædig. Travle mennesker skal have mere en en email / et opkald for at beslutte sig for at sætte tid af til at hjælpe dig.

Søren Riisager:

Grib telefonen og ring til en af dine leverandører nu, så kan du læse videre på dette indlæg senere :-)

Thomas Rosenstand:

At få andre til at skrive om sig – og linke. Uden at der er tale om deciderede produktanmeldelser.

Halfdan Timm:

Leverandører og samarbejdspartnere, der gerne vil bibeholde et godt samarbejde og den medfølgende omsætning, er som regel villige til at linke fra egne sider.

Nikolaj Mogensen:

Det nemmeste er at købe et par advertorials fra et par nyhedssider.

 

Henrik Bondtofte:

En tilmelding til minecookies.org. Det er alligevel lovpligtigt at have på sit website, så man kan lige så godt score sig et godt link samtidig. Herudover er sådan noget som brancheforeninger et godt sted at starte.

Lars Skjoldby:

Det afhænger meget af situationen. Vi finder ofte nogle nemme nogle gennem konkurrentanalyser – eller kigge på relaterede brancher.

Eksempelvis skabte vi et link til en af vores kunder fra en stor dansk turistattraktions website med Ahrefs DR 57. Vi kunne se de i forvejen linkede til en håndfuld af kundens konkurrenter. Så det var blot at kontakte websitet og spørge om de kunne linke til vores kunde også.

Rune Hansen:

Det siger jeg lige højt til mig selv ;-)

 

Rasmus – SeoAnalyst:

Nemt og kvalitet hænger sjældent sammen i SEO branchen. Jeg har dog endnu ikke oplevet at overtage et nyt website og så ikke kunne finde en række potentielle gode kvalitetslinks, der har en direkte sammenhæng med virksomheden. De er som regel de nemmeste at få, men alt for mange overser dem stadig. Ring til din leverandør af frokost, rengøring, vinduespudsning eller tilsvarende. Det er nemt.

---

3. Bruger du websites du selv ejer til at skabe links og i så fald hvordan?

Anders Saugstrup:

Nej, vi bygger kun redaktionelle links. Dvs. links fra rigtige hjemmesider, som frivilligt vælger at linke til indholdet, vi har skabt, på kundens side.

Søren Riisager:

Nej. Jeg har tidligere håndteret over 1000 sider med unikke designs, logoer og tilhørende facebook profiler, men alt det er lukket ned. I dag går vi kun efter sider som har trafik.

Thomas Rosenstand:

Det hænder – som en del af andet. Her henviser jeg til spørgsmål 1 – har du et website i “good standing”, der giver værdi til læserne via sit indhold, kan man sagtens bruge det.

Halfdan Timm:

Ja.

Min tilgang til egne kilder er den samme som til investering – meget risikoavers. Det betyder, at jeg fra egne kilder undlader brugen af aggressive ankertekster, at jeg investerer i artikler uden udgående links, bygger links fra de samme (ofte betalte) ressourcer vi bruger til vores kunder og meget mere.

Barren bliver hævet hvert eneste år, når vi taler om at opbygge og vedligeholde et netværk til linkbuilding-brug. Jeg vil gerne være på forkant med den udvikling.

Nikolaj Mogensen:

Vi har stadigvæk et netværk, men vi bruger det stort set ikke. Vi burde faktisk lukke det ned, da det koster en arm i tidssvarende SEO hosting. Private netværk virker stadig fint (og jeg kan se mange stadig benytter dem), men vi arbejder med større danske virksomheder og de har sjældent en risikoprofil der tillader sådanne links.

Henrik Bondtofte:

Ja, vi har en række store og velbesøgte websites, som vi også bruger til at linke ud fra og bytte links med. Herudover har vi en lang række niche-sider, der bruges til samme formål. Vi arbejder dog ikke i deciderede netværk, som SEO-branchen var oversvømmet med for år tilbage. Kan det kædes sammen, og kan det maskinelt kædes sammen, er det bare en dårlig idé!

Lars Skjoldby:

Ja.

Vi har en del indholdstematiseret websites, som vi stadig bruger. Eksempelvis har vi et website som handler om motion, et andet website der handler om rejser og oplevelser – og et flere andre temaer.

Vi bruger en del tid på at skabe nogle ordentlige websites – med godt indhold og pænt design. Så selvom de selvfølgelig er skabt med links for øje med, giver de værdi på nettet og for brugere der besøger dem.

Nogle har vi bygget op fra bunden på nye domæner. Andre har vi købt. Eksempelvis tidligere affiliate websites. Og så har vi fra ”gamle dage” også en række sites, som er bygget på udløbet domæner.

Endelig har vi også nogle alt-og-ingenting websites. Men dem bruger vi ikke længere.

Rune Hansen:

Vi bruger en række forskellige metoder til at indhente links til vores kunder hos eksterne sites. Det har hidtil ikke været noget problem at indhente links fra andre relevante hjemmesider i høj kvalitet, så behovet for at opbygge og anvende et privat netværk er ikke længere aktuelt.

Rasmus – SeoAnalyst:

Nej. Det er år siden. Jeg har set alt for mange eksempler på, at virksomheder som stiller egne sites til rådighed i forbindelse med link building for andre også er rigtig dygtige til at fjerne de links igen, hvis samarbejdet ophører. Det er useriøst at benytte egne sites i dag.

---

4. Hvad er det bedste link du har skabt i år? Fortæl gerne om processen og hvordan linket blev til.

Anders Saugstrup:

Et af de links, jeg har været mest glad for i år, er et tysk link. Røde Kors valgte at linke til et stykke indhold om sikkerhed, vi har skabt og placeret på kundens tyske hjemmeside.
Dels er det et link fra en hjemmeside med ekstrem høj trust, og dels er jeg rigtigt glad for at se, at vores metode for linkbuilding virker i Tyskland også.

Søren Riisager:

Vi hjælper en kunde med at slå igennem på flere udenlandske markeder, og har i den forbindelse udvidet vores medie relationer til nogle af verdens største medier. Det har været en hård men værdifuld process. Ganske enkelt tog vi telefonen og ringede til de medier som tidligere har skrevet om lign. emner og spurgte ind til hvad det er, de gerne vil høre om. En slags omvendt journalistik.

Thomas Rosenstand:

Her vil jeg svare som de foregående år: Det har jeg ikke lyst at dele.

 

Halfdan Timm:

Jeg beskæftiger mig ikke med content marketing, hvor du håber at få de bedste links.

Jeg køber i stedet mange links og publiceringer, der er næsten lige så gode, men hvor træfsikkerheden er 100 %.

Det ene er ikke bedre end det andet – de egner sig til hver deres brancher. Læs Anders Saugstrups svar på det her spørgsmål – ikke mit.

Nikolaj Mogensen:

Desværre må jeg ikke skrive om kunderne, men jeg kan skrive om mig selv.

Jeg har været oplægsholder på SMX London og SMX Munich, hvilket har givet mit website nogle super stærke links fra et par stærke branchesider.

Generelt tror jeg på, at link building igennem personlige relationer er vigtig, selvom det er svært at eksekvere på for større virksomheder.

For mig handler det generelt om assets. Og her er personer i en virksomhed i den grad et asset, som kan tiltrække links. I mit tilfælde er jeg et asset, som tiltrækker links til min egen blog.

Henrik Bondtofte:

Det er svært at sige, hvilket der er det bedste. Jeg syntes jo selv, at jeg erhverver og skaber mange gode links i løbet af et år. Store dele af vores forretning bygger på netop links.

Jeg kan sige, at 80% af de bedste links, som vi skaber, er igennem kontakter og reach outs. Arbejdet med linkbuilding handler i den grad om at have en meget bred kontaktflade inden for mange brancher og have nogle link-assets (grafik, historier, videoer mv), der kan laves reach outs på.

Lars Skjoldby:

Den er svær – for der er mange at vælge i mellem ;-)

Jeg synes vores egen ”41 milepæle i World Wide Webs 25 årige historie” fik nogle rigtig gode links, men vi var lidt for sent ude til at den kom til at rulle. Og det er for meget ananas i egen juice at fremhæve den (yderligere).

Det link jeg er mest stolt af er et kundelink fra Bolius.

Vi startede med at finde ud af hvilke websites der ville være interessante at få links fra. Vi fik en god bruttoliste og herpå var Bolius med.

Så fandt vi en række fællesnævnere i forhold til, hvilket indhold vi skulle skabe – som selvfølgelig relaterede sig til vores kunde og som kunne være interessant for linkkilderne på listen.

Emnet var for at sige det helt ærligt røvsygt. Det ville vi live lidt op med at karikere et billede.

Vi hyrede en illustrator til tegne to illustrationer med forskellige situationer. Den ene illustration viste normalbilledet. Den anden illustration det karikerede billede.

Med et simpelt script lagde vi illustrationerne oven på hinanden og med en slider kunne man se ”før og efter” billedet.

Vi tog fat i Bolius og viste dem en demo. De vendte tilbage med noget feedback, som vi fik tilføjet – og så embedede de grafikken på deres website.

Herefter gik vi i gang med outreach til de øvrige linkkilder.

Rune Hansen:

Det bedste link i år lavede vi hos en af vores kunder, hvor vi gennem et større researcharbejde fik stablet et godt stykke indhold på benene. Herefter stod den på outreach til en række websites, der havde højest relevans i forhold til kundens hjemmeside – bl.a. branchespecifikke nyhedssites. Her var der gevinst, da indholdet gav et klart svar på en branchebred problemstilling.

Rasmus – SeoAnalyst:

Nogle af de bedste links vi har skabt har i virkeligheden været kunderne selv, der har været i gang. Ved at vise hvor meget værdi, der kan være i et enkelt link – både i forhold til SEO men også i forhold til salg har nogle kunder virkelig fået øjnene op for link building.

Det er altid nemmere at få links hvis man henvender sig fra den virksomhed, der ønsker links – og ved at uddanne medarbejderne i outreach og vigtigheden i links har vi fået langt flere relevante links fra nogle særdeles autoriative sites.

Vi har meget stor held med at samarbejde med de større danske medier – og selv om de fleste fra starten frasiger sig muligheden for at linke ud, ender det som regel med links, når de kan se værdien. Som svaret på et andet spørgsmål handler utrolig meget om relationer og opbygningen heraf. Specielt har tv2.dk behandlet os godt i år. :)

---

5. Hvad har overrasket dig mest i år i forhold til link building?

Anders Saugstrup:

Jeg er overrasket over hvor stort et marked, der stadig er for købte links.

Det er ikke fordi, jeg har noget moralsk problem med den slags taktikker, men risikoen mener jeg er tiltagende.

Tænk på hvor meget data, Google har samlet ind i de sidste 4 år, når websites har indsendt kilometervis af lister med websites i disavow-filer.

Jeg gætter på, at det alene af den grund bliver farligere og farligere at basere sin linkprofil helt eller delvist på den slags kilder.

Samtidig er der risikoen for, at en konkurrent analyserer din linkprofil og sender en klage til Google.

Søren Riisager:

Her kommer man vel ikke uden om Penguin 4. Penguin er blevet en realtime algoritme og ifølge Google kan de nu skelne gode og dårlige links 100% fra hinanden. De har i samme moment fjernet muligheden for at lave negativ SEO via links. Hvilket åbner muligheden for at over-spamme kommentarspor, fora o.l. for derefter at høste frugten at de links som giver værdi (det er dog ikke en løsning jeg vil anbefale)

Thomas Rosenstand:

At det stadig er muligt at opnå voldsomme – om end kortvarige – resultater af ekstrem linkbuilding med en stor forhammer. Det er dog et fænomen, der ikke eksistere her i USA – det synes som om Google er skarpere her end i Danmark.

Halfdan Timm:

Jeg er overrasket over, hvor mange der køber ind på præmissen om, at linkbuilding er mindre vigtigt end det tidligere har været.

Linkbuilding er ikke blevet mindre vigtigt.

User signals, hastighed og mobilvenlighed vægtes alle tungere end sidst – men det sker ikke på bekostning af gode og relevante links.

Du kommer lige så langt i 2016 uden links som i 2010.

Ingen steder.

Nikolaj Mogensen:

Jeg tror det må være at Penguin nu er blevet realtime, og at det også blev rullet ud i Danmark. Det synes jeg har været en stærk opgradering af Googles algoritme på links.

Henrik Bondtofte:

Det overrasker mig, at flere og flere websites begynder at dukke op på meget konkurrenceprægede termer, men med meget få links. Brancher og søgeord der førhen krævede uhyre mængder links er nu mere åbne. Det er for mig at se ret klart, at Google eksperimenterer rigtig meget med brugerdata, og at de derfor ”tillader” sider, der ikke har en berettigelse rent linkmæssigt, en position på meget lukrative placeringer. Hvis brugerne accepterer dette som et godt resultat, er det min forståelse, at det får lov til at blive der.

Lars Skjoldby:

At folk (og SEO bureauer) stadig bruger linkkataloger.

Jeg lavede for en del år siden et linkkatalog og jeg har ikke rigtig vedligeholdt i nogle år. Jeg gik måske ind et par gange om året og godkendte de tilmeldte. På et tidspunkt i foråret gik motoren i stykker grundet en serveropdatering, så man ikke kunne tilføje links længere.

Siden har jeg fået mails ugentlig fra folk som skriver at det ikke virker. Nogle rykker flere gange.

Alt den tid de bruger på lortelinks, kunne de bruge på at skabe noget ordenligt. Det er det, som overrasker mig mest i 2016.

Rune Hansen:

Internettet bliver fyldt med indhold af rigtig høj kvalitet. Før i tiden var der ikke store krav til et stykke indhold, før man kunne tillade sig at kalde det ”godt”. I løbet af de seneste par år – og i særdeleshed de seneste 12 måneder – er standarden for et godt stykke indhold rykket rigtig langt.

Desuden; Splogs lever stadig på bedste vis. Vi arbejder ikke med det til vores kunder, men arbejdsmetoden har stadig gevinst i vores lille danske marked – den eneste forskel er naturligvis, at man bare ikke kalder det en splog længere. Vi er stadig af den overbevisning, at linkbuilding skal gøres med langsigtet effekt for øje, så derfor går vi mere op i at bruge tiden på et relevant link fra en autoritær side.

Rasmus – SeoAnalyst:

Jeg er – som de øvrige år – overrasker over, at der stadig sælges links fra splogs og fra sider som SEO bureauerne selv ejer. De fleste kunder ved, at det ikke er den rigtige vej at gå, men de har alligevel for lidt indblik i de links, der bliver skabt til at kunne vurdere det. Udfordringen er, at de gamle link building teknikker til dels stadig virker i de nordiske lande.

Selv om Googles pingvin officielt ramte igen i september mener jeg stadig, at Googles bot er alt for ringe til at vurdere de danske/nordiske søgeresultater. Det overrasker mig virkelig.

---

6. Hvad vil du have gjort anderledes for fem år siden i forhold til link building, hvis du vidste hvad du ved nu?

Anders Saugstrup:

For 5 år siden var der ½ år til Penguin ramte første gang. Dengang var jeg allerede godt i gang med at bygge redaktionelle links med høj trust, men jeg ville ønske, jeg havde kunnet forestille mig, at Google valgte at slagte trafikken til websites, der havde en blanding af gode links og mere spammy links.

Så havde jeg i tide fjernet kommentar-links og forumlinks fra mine hjemmesider (som Google Penguin straffede ½ år senere trods de gode indgående links)
Jeg havde simpelthen aldrig forestillet mig, at Google ville straffe på modtager-siden. Det gav ingen mening at give slemme drenge sådan et våben i hånden (negativ seo).

Søren Riisager:

Ikke noget. For 5 år siden brugte vi de metoder der virkede, og det gør vi stadig. Metoderne er bare blevet anderledes.

Thomas Rosenstand:

Ikke så forfærdeligt meget – men jeg ville nok have satset mere på “outreach”, end jeg gjorde for fem år siden.

Halfdan Timm:
Et linknetværk er ligesom en aktieportefølje. Det tager tid at pleje den. Jeg ville have flere og bedre kilder, hvis min 2016-proces var igangsat i 2010.

 

Nikolaj Mogensen:

For 5 år siden arbejdede jeg ret intensivt med at skabe et privat netværk. Det var set i bakspejlet spild af tid i forhold til, hvad jeg laver nu. I stedet burde jeg have udviklet mine analytiske kompetencer og arbejdet mere med link prospecting og udvikling af kreative kampagner.

Vi arbejder i dag ud fra et framework for link building, hvor vi databaseret analyserer et marked for tendenser inden for link building . På baggrund af dette definerer vi link building-strategier, der er skræddersyet til markedet og kunden. Det har vi god erfaring med giver nogle effektive og holdbare linkkampagner.

Henrik Bondtofte:

Det er lidt et svært spørgsmål for mig at besvare. Jeg har som udgangspunkt ikke ændret særligt meget. Jeg har været meget forsigtig med sådan noget som ankertekster i mange år, ja faktisk også mange år før vi så noget til Penguin.

Lars Skjoldby:

Helt klart brugt mere linkbuilding kampagner gennem content marketing. Jeg synes vi er blevet ret skarpe til det men vi lærer hele tiden nyt.

Rune Hansen:

Jeg ville følge best practice for den givne periode. Den ekstra viden vil ikke påvirke mine arbejdsmetoder, men jeg ville da være en klar frontløber indenfor linkbuilding og udvikling af best practice.

Rasmus – SeoAnalyst:

Jeg havde sørget for, at alliere mig med langt flere journalister og redaktører rundt omkring på de danske og nordiske mediehuse.

Herefter havde jeg forklaret dem, at det skam er helt ok at linke til relevant indhold eksternt :)

---

7. Hvad vil du give af råd til dit yngre jeg (eks. 20 år tilbage) i forhold til link building eller SEO generelt?

Anders Saugstrup:

For 20 år siden havde jeg travlt i en karriere, der lærte mig en masse om kundeservice, salg og ledelse. Den del ville jeg ikke have været foruden.
Men måske et enkelt kvalitetswebsite stiftet i 1996 havde været en fed sideforretning alligevel. :-)

Søren Riisager:

Det handler ikke om Rankings, men om bundlinje. Ranktracking er et godt værktøj til at overvåge pludselige ændringer, men ikke et værktøj til rapportering.

Thomas Rosenstand:

Nu er SEO ikke fyldt 20 endnu – men alligevel: Husk, at alt i denne niche er en 360 graders proces, og der opnås kun langvarige resultater, når alt spiller sammen: Indhold, teknik og linkbuilding. Havde jeg givet mig selv det råd i 1999, da jeg startede med SEO, havde jeg nok ikke lyttet, for dengang virkede selv de mest dirty kneb fremragende.

Halfdan Timm:

Jeg startede med at arbejde med SEO i 2011.

Mit bedste råd kommer fra Public Enemy:

Don’t Believe the Hype.

Exact match domains er stadig værdifulde.

Links betyder lige så meget som altid.

Mobilegeddon var en fuser.

Google har i 20 år forsøgt at sende brugerne til den side, der leverer den bedste oplevelse og matcher brugerens søgeintention. Det har ikke ændret sig. Google er bare blevet dygtigere til at skille bukkene fra fårene.

Hav det in mente uanset hvad resten af online marketing-klanen kigger på lige nu.

Nikolaj Mogensen:

Opbyg linkværdigt indhold der er langtidsholdbart!

Hvis du kan opbygge et asset eller et stykke indhold, der kan vedligeholde sig selv langt ud i fremtiden, men stadig tiltrække links, så har du et virkelig stærkt asset, som du kan bruge.

Henrik Bondtofte:

At fokusere på kvalitet tidligere i forløbet. Kvalitet hele vejen rundt; brugeroplevelse, kommunikation, alt skal emme af kvalitet.

Lars Skjoldby:

Begynd nu! ;-)

Jeg kom relativt sent i gang med den professionelle del af SEO. Jeg har dog arbejdet med SEO op igennem 0’erne men ikke på et særligt højt plan, da jeg havde fokus på en at drive en anden forretning.

Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, så havde jeg solgt min gamle virksomhed 5-10 år før jeg gjorde, for at dedikere mig til SEO.

Rune Hansen:

Nu er det efterhånden mange år siden, at jeg er ’hoppet på’ dem, men måske noget ala; ’Stol ikke på Google’s udmeldinger’ :)

Rasmus – SeoAnalyst:

Lær flere sprog: Kinesisk, Russisk, Python, C#, Ruby, R….

 

---

8. Hvad er din mening og holdning til link bomber – virker de stadig?

Anders Saugstrup:

Jeg ved det ikke.

 

Søren Riisager:

Jeg har ikke været vidne til nogle friske linkbombs, men jeg er af den holdning, at alt stadig kan rankes med links

Thomas Rosenstand:

De har virket – men jeg er endnu ikke klar over, om de vil virke, efter Penguin er “død” og indrulleret permanent i algoritmen. Det må vi se.

Halfdan Timm:

Jeg har ikke set nogle cases på det og har ikke haft mulighed for selv at teste det.

Google bliver dygtigere hele tiden – måske gør de, men det er sværere end nogensinde før. Og næste år bliver barren hævet igen.

Nikolaj Mogensen:

Jeg har kun været ude for det i forbindelse med en enkelt kunde, så det er ikke noget jeg beskæftiger mig med. Derudover er det ulovligt, hvilket bør afholde alle fra det.

Når det er sagt, så kan det være noget rigtig møg for et website at blive spammet til, da det kræver en del oprydningsarbejde at lave disavow. Derudover kan straffe i forbindelse med Penguin 4.0 nu gemme sig på enkelte søgeord og landingssider, hvilket gør det sværere at lokalisere skadelige links.

Henrik Bondtofte:

Jeg bruger meget sjældent tid på noget, der ikke har til formål at give et bedre afkast i søgeresultaterne. Det læner sig op af sabotage, medmindre man linkbomber fra autoritære websites med det formål at få det til at rangere på noget positivt. Det er endnu ikke noget, jeg har oplevet i praksis. Og ja, det virker stadig i 2016, men om to til tre år vil det ikke virke længere. Det er mit bud i hvertfald. Jeg er helt sikker på, at ankertekster fuldstændig fases ud på sigt, og at Google allerede er i gang med det!

Lars Skjoldby:

En selvudløst link bombe er for dumt. I forhold til negativ SEO synes jeg det er kujonagtigt, men desværre virkelighed for nogle.

Effekten ved jeg faktisk ikke så meget om. Jeg læser selvfølgelig med når der er cases offentligt, men det er ikke vores speciale at arbejde i de områder der og redde virksomheder ud af den slags. Der har vi heldigvis nogle dygtige kollegaer i branchen, som vi henviser til.

Rune Hansen:

Linkbomber virker desværre stadigvæk i 2016. Dog ser vi straffe for misbrug af ankertekster oftere og oftere. I forhold til vores specifikke arbejdsmetoder, går vi meget op i at skabe en naturlig linkprofil. På den anden side tænker vi altid på vores kunders websites i alle aspekter – det vil jo ikke give meget mening at tænke kortsigtet, når kunden har planer om at have en online tilstedeværelse om 5 år.

Hellere skabe værdifulde links og sikre en naturlig linkprofil med en langsigtet strategi, end at rydde op efter os selv, når linkbuilding metoder i gråzonen ikke længere virker.

Rasmus – SeoAnalyst:

I følge markedsføring så ja, men ikke hvis du spørger Politiet :)

Ovennævnte handler dog uden tvivl lige så meget om link building end egentlige link bomber.

Der er ingen tvivl om at man stadig kan bombe sites – hvis ikke med links, så med specifikke søgninger, øget klikrater eller tilsvarende.

---

9. Hvad er den bedste måde at skalere link building på efter din mening?

Anders Saugstrup:

Løbende investering i at skabe linkværdigt indhold og at markedsføre indholdet med venlig stædighed overfor målgrupper, som er websites, der er motiverede for at linke til indholdet. Der er ingen øvre grænse for skalering af den strategi.

Søren Riisager:

Med måden vi bygger links på, er struktur og software er de vigtigste parametre for skalering.

Thomas Rosenstand:

Jeg er ikke 100% sikker på spørgsmålets mening – men lad mig prøve: En skalerbar linkbuilding kræver, at der er så godt indhold at linke til, at outreach i princippet kan være uendeligt.

Halfdan Timm:

Højt budget. :-)

 

Nikolaj Mogensen:

Jeg tror meget på at man skal integrere link building med i sin content marketing og lave nogle assets, der rent faktisk kan tiltrække konkrete links.

Dvs. at man skal bygge indholdsstykker på sit website som eksempelvis data, video, visualiseringer eller masser af tekst, som man så kan række ud med og få links til.

Henrik Bondtofte:

Skalerbarhed inden for linkbuilding er uden en ordentlig ejendom at skaffe links til svært. Det handler dermed om at finde et link-aktiv, som folk har lyst til at linke til, hvis de bliver gjort opmærksom herpå. Herefter kan man række ud igennem mail til en stor mængde respondenter. Er ”baitet” i orden, kan man tage og udføre samme praksis i andre lande, efter man selvfølgelig har tilpasset sit aktiv.

Lars Skjoldby:

Det er helt klart at lave linkbuilding kampagner gennem godt indhold, der kan skabe en relevant historie ved linkkilden. Når vi laver en linkbulding kampagne, der rammer plet, så er prisen per link langt under de normale links i stykpriser. Og kvaliteten af linksne er væsentligt større.

Og selv på kampagner som skaber færre links per investeret krone, er værdien højere.

Rune Hansen:

Den bedste måde at skalere linkbuilding på er at behandle hvert link som en individuel case. Der er ikke et facit til den bedste linkbuilding metode. Hvert website, relation og samarbejde kræver sin egen unikke håndtering. Hvis du formår at strømline processen, så link prospecting, research, outreach osv. bliver lettere og mere håndterbart, vil jeg mene, at du er godt på vej til at skalere linkbuilding i den rigtige retning.

Rasmus – SeoAnalyst:

Sygt fokus på struktur, et velstruktureret excel ark og en god strategi.

Skalering af link building er i høj grad afhængig af det website eller det indhold, der skal linkes til. Hvis indholdet ikke er helt i top kan du forsøge at skalere nok så meget uden held.

Vi har stort held med at samle data på tværs af mange forskellige sites og så derfra lægge strategierne. Det er langt nemmere at se på hvordan søgninger udvikler sig inden for en specifik niche hvis du har mange millioner differentierede, men relaterede søgninger. Nå man kan spotte trends på tværs af en niche, er det også langt nemmere at skalere link building aktiviteterne herefter.

---

10. Jeg har 10.000 kr. Hvad kan jeg købe af links fra dig og hvilken relevans og værdi af de links kan jeg i så fald regne med?

Anders Saugstrup:

Du kan ikke købe links af mig.

Men hvis du har for eksempel 10.000 kr om måneden, kan vi bygge indhold og redaktionelle links, der vil imponere dig.
Både på dansk, tysk, engelsk, svensk og norsk. :-)

Søren Riisager:

Tak, Rasmus – det indbyder da til et åbent tilbud :)
Når vi i Webjuice.dk arbejder med link building, gennemgår vi typisk nedenstående process.

– Vi laver research og finder de websites, som er interessante/relevante for kunden
– Vi tager kontakt til de relevante websites og forhandler med dem på kundens vegne
– Vi skriver evt. artikler eller tekster med de rigtige søgeord
– Vi sikrer at linket kommer online og håndterer hele dialogen med websitets ejere
– Vi afholder evt. udgifter
– Vi sikrer at linket forbliver aktivt.

Med et budget på DKK 10.000,- vil vi typisk kunne lave 2-4 links. Hvis vi sammenligner den type links vi arbejder med, med splog og profil links, svarer 2-4 links fra os til hundredvis af disse lidt mere lyssky links. Igen; kvalitet fremfor kvantitet.

Thomas Rosenstand:

For det beløb vil du kunne få en pæn bunke links af ganske høj værdi fra artikle rog nyheder, der er 100% målrettede det emne, du har brug for links til. Jeg bryder mig ikke meget om at tælle links, da det er irrelevant. Hvis jeg for eksempel kan skaffe dig dofollow links fra fire store danske aviser for de 10.000, er det jo bare fedt, selvom det “kun” er 4 links. Det er lidt ligesom med Rolls Royce og hestekræfter: Der skal et passende antal links af rigtig kvalitet til – og det kan i én sag være 20 links og i en anden 4 links. Det er placeringen og trafikken, der er dommeren – ikke en optælling af antal links.

Halfdan Timm:

Afhængigt af din branche, så vil jeg sammensætte en pakke med relevante links fra autoritære sider. Autoritet vurderer jeg er en funktion mellem høje stats på Majestic og besøgende fra de organiske søgeresultater.

Linksne er permanente, ankerteksterne er varierede og artikler har vi skrevet inhouse og kvalitetssikret.

Mængden afhænger af din branche. Hvis du sælger kviklån, så har jeg færre muligheder og højere omkostninger, end hvis du er advokat. Det har indflydelse på prisen.

Men hvis ikke dit fundament er i orden, så tager jeg de 10 tkr. og laver hastighedsoptimering, bedre landingssider, en søgeordsanalyse og de værste tekniske rettelser i stedet. Det får du mere værdi af.

Nikolaj Mogensen:

Du kan ikke købe nogle links af mig. Men for 10.000 kan du købe en grundig dataanalyse og idegenerering til indhold og kampagner. Hvis det går vel, får du ideer til indhold, der kan styrke din linkprofil de næste mange år.

Du kan naturligvis også bruge de 10.000 på at få lavet outreach på basale lavhængende frugter som partnere, logo, mentions etc.

Henrik Bondtofte:

Jeg kan ikke foreslå links, uden at kende til target website. Hvordan og fra hvilke kilder, jeg ville linke, afhænger fuldstændig af udgangspunktet. Mangler websitet stærke troværdige links, ville jeg foreslå at gå efter det. Mangler websitet overall linkpopularitet ville jeg gå efter det. Mangler websitet relevante links, ville jeg gå efter det. Linkmixet tilpasses den enkelte – det er den eneste rigtige måde at arbejde med links på.

Lars Skjoldby:

Det afhænger af dit temperament.

Hvis du kan deltage (meget) aktivt i processen, så ville jeg forsøge at lave en linkbuilding kampagne. Men budgettet er nok lige stramt nok.

Hvis ikke du kan deltage, så må det blive artikellinks fra vores websites og dem vi kender i vores netværk.

Rune Hansen:

Først og fremmest vil vi foretage en analyse af den nuværende linkprofil, så vi kan finde ud af, hvilken vej, der er mest effektiv at tage fremadrettet. For 10.000 kr. kan resultatet derfor variere fra situation til situation– men du kan forvente et kvalitetsorienteret linkbuilding arbejde, der – alt afhængig af branche – kan lande dig nogle stærke, relevante og autoritære links fra gode websites i branchen.

Rasmus – SeoAnalyst:

Du kan ikke købe links af mig, men for 10.000 kan jeg garantere dig yderligere trafik og salg/konverteringer via din organiske kanal. Det kommer via en række forskellige initiativer hvor link building helt naturligt indgår. Når vi taler øget trafik og frem for alt salg/konverteringer er snakken om værdien og relevansen af de respektive links underordnet.

---

Har du andre spørgsmål om link building til eksperterne? Stil dem herunder:

Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen

Der er ingen tvivl om, at load-tiden på en hjemmeside er en ekstrem vigtig faktor for den samlede brugeroplevelse. Der er mange undersøgelser som viser, at load-tiden har direkte indflydelse på din konverteringsrate, bounce rate og den samlede brugertilfredshed. Hastighed har derfor også været en del af Googles algoritme siden april 2010.

En anden ranking-faktor, der blev introduceret i 2014, er brugen af HTTPS. Når du bruger HTTPS frem for HTTP bliver dataene mellem din hjemmeside og den browser der besøger den krypteret. Dataene kan heller ikke manipuleres og brugerne kan samtidig være sikker på, at de kommunikerer med den rigtige hjemmeside.

Kører din hjemmeside stadig med HTTP er det måske nu du skal overveje at skifte til HTTPS. Der er nemlig kommet en ny protokol HTTP/2. De fleste browsere vil kun understøtte HTTP/2 via TLS, så et sikkerhedscertifikat (også kendt som SSL-certifikat) er påkrævet.

Indlægget her er skrevet af Steen Christensen fra Katoni.dk. Steen har netop foretaget skiftet fra HTTP til HTTPS og bruger HTTP/2 protokollen.

HTTP/2 er efterfølgeren til HTTP/1.1 der blev udarbejdet tilbage i 1999. Protokollen har store fremskridt inden for effektivitet, sikkerhed og hastighed. Den er baseret på Googles SPDY protokol og har mange af de samme funktioner.

Protokollen er understøttet af cirka 68% af alle browsere globalt, men det tal er meget større i Danmark. Hvis den browser, der besøger din hjemmeside, ikke understøtter HTTP/2, bruger den HTTP/1.1. Dermed er der altså ingen risiko for at miste brugere.

HTTP/2 er understøttet i Apache fra version 2.4.17, som en eksperimental funktion, hvilket betyder, at der kan forekomme ændringer ved nyere udgivelser. NGINX understøttes af version 1.9.5, men kræver ngx_http_v2_module manuelt kompileres indtil version 1.10.0, hvor modulet automatisk følger med.

Google meddelte i 2015, at de snart er klar til at bruge HTTP/2 når de crawler hjemmesider og det burde give et ekstra ranking-boost i forhold til hastighed.

Du kan læse meget mere om HTTP/2 protokollen her.

Test af HTTP/2 protokollen

I testen hos Akamai henter de 100 billeder og her er HTTP/2 protokollen cirka dobbelt så hurtig som HTTP/1.1. Jeg har kørt testen i Google Chrome og hastigheden svinger alt efter hvilken browser man bruger.

Normalt får man en lidt langsommere hjemmeside ved at skifte til HTTPS. Det skyldes, at browseren skal lave et ”handshake” med serveren før den kan oprette forbindelse til den og hente indholdet. Men ved at bruge HTTP/2 protokollen blev vores hjemmeside faktisk 20% hurtigere med HTTPS end den var med HTTP. Så der er ingen tvivl om at det virker.

Hos Katoni.dk har vi længe haft planer om at skifte til HTTPS og det var faktisk HTTP/2 protokollen der ligesom gav det sidste til ”at nu gør vi det!”. Hvis man har en stor og kompleks løsning med flere servere kræver det alligevel lidt arbejde at skifte. Men har du muligheden, så ville jeg helt klart gøre det nu.

Det er dog ekstrem vigtigt, at du får lavet overgangen korrekt. Vi lavede derfor en masse research og en to-do-liste før vi skiftede. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle punkterne nødvendigvis er relevante for dig, da det afhænger af hvordan din løsning er sat op.

Herunder kan du se listen:

Testserver
Opsæt en testserver der viser en nøjagtig kopi af hjemmesiden.

Sikkerhedscertifikat

Installer et sikkerhedscertifikat på din server. Du kan få et gratis SSL-certifikat hos Let’s Encrypt. De skal dog fornys inden for 90 dage. Bestil ikke SHA-1, da Google viser dem som usikre fra 2017. Brug helst en 2048-bit nøgle til certifikatet, da det bidrager til en bedre sikkerhed. Test din sikkerhedsscore hos Ssllabs.com.

Opdater dine interne links
Alle dine interne links skal pege på HTTPS i stedet for HTTP versionen af din URL. Hvis du har brugt relative stier, sker det automatisk.

Resurser
Alle interne resurser, så som dit stylecheet, billeder osv. skal hentes med HTTPS i stedet for HTTP. Som tidligere nævnt, så sker dette automatisk, hvis du har brugt relative stier. Det gælder ligeledes for dine eksterne resurser. De skal kaldes og fungerer over HTTPS.

Hvis ikke alle resurser hentes via HTTPS, vil browseren indikere det over for brugeren. Dette kaldes ’mixed content ’ og betyder, at nogle resurser kan være usikre, fordi de ikke krypteres.

Det er ikke det samme som et udløbet eller usikkert certifikat, hvor browseren giver en advarsel før man kan fortsætte, men det skal stadig fikses, da det kan ødelægge funktionalitet på hjemmesiden.

Redirects

Alle URL’er på din hjemmeside skal redirectes fra HTTP til samme URL med HTTPS – og helst kun en redirect, altså ingen kæder. Kører din hjemmeside med ”www” foran, så skal http://ditdomæne.dk redirecte til https://www.ditdomæne.dk og http://www.ditdomæne.dk til https://www.ditdomæne.dk.

Ifølge Google betyder det ikke noget om du bruger 301, 302 eller 307 redirects, men personligt vil jeg altid vælge en 301.

Vil du være sikker på at dine brugere får din HTTPS-version, kan du aktivere HSTS. Det gør du ved at ændre i konfigurationen, så webserveren sender en ”Strict-Transport-Security” header. Den kan fortælle browseren, at alle HTTP forespørgsler til dette domæne automatisk skal opgraderes til HTTPS – både for den pågældende forespørgsel, men også de fremtidige. Derved laver browseren automatisk et 307 redirect.

Det er stadig meget vigtigt at konfigurere et almindeligt 301 eller 302 redirect, da kun browsere kigger på HSTS headeren. Uanset om du bruger Apache, NGINX eller noget helt tredje er princippet det samme: Tjek hvilken protokol forespørgslen anvender. Hvis det ikke er HTTPS, så lav et redirect.

Du kan læse mere om HSTS her.

Sitemaps
Bruger du sitemaps, så opdater dem til HTTPS, og husk også at ændre din robots.txt fil, hvis du har lokationen stående der (Sitemap: https://www.example.com/sitemap.xml).

HTTP/2 Protokollen
Konfigurer din server til at bruge HTTP/2 protokollen.

Canonical og Hreflang tags
Alle dine Canonical og Hreflang tags skal ændres til HTTPS.

Crawl din hjemmeside
Når du har ændret de forskellige ting på din testserver, så crawl din hjemmeside med et program som Screamingfrog. Her kan du eksempelvis se om der er interne redirects, interne links til http, om dine canonical tags ser rigtige ud osv.

Hvis du får alle dine HTTP-URL’er skrevet ud, kan du importere dem som en tekstfil og crawle dem. På den måde kan du se om de alle laver en korrekt redirect til HTTPS udgaven. Har du en stor hjemmeside, så tag eksempelvis 1.000 URL’er og test dem.

Webmaster tools
Opret din hjemmeside med HTTPS-versionen i webmaster tools. Derved vil du kunne se at flere og flere af dine besøgende kommer ind på din HTTPS-version. Og vigtigst af alt, så kan du se om Google kommer rigtigt rundt på din hjemmeside og ikke oplever fejl.

Eksterne værktøjer
Nogle af dine eksterne værktøjer, så som Adwords, Google Analytics, A/B split test programmer osv., skal også informeres om, at du nu bruger HTTPS.

Hos Katoni.dk fulgte vi denne liste og havde en fin overgang til HTTPS.

Har du tilføjelser til listen, så er du meget velkommen til at smide en kommentar.

 

Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne

Som nyopstartet virksomhed kan det være ualmindeligt svært at vælge det helt rigtige domæne – og samtidig vanskeligt, at finde et domæne som ikke allerede er taget i brug. Som indlægget herunder viser skal du dog aldrig give op i jagten på det domæne, du ønsker. Selv om andre ejer det domæne du virkelig gerne vil have – kan markedsføringsloven og den gældende jura komme dig til gode.

Indlægget her er et gæsteindlæg af Anders Linneberg Sørensen, som står bag virksomheden i-pos.dk. I-pos har udviklet deres egen Point of Sale (POS) software og tager dermed kampen op med de etablerede spillere på markedet.

Min karriere startede sidst i 90 erne hos en stor Apple-forhandler som elev. Mine IT forudsætninger var begrænset til at sætte en diskette i floppydrevet hvilket ligger ret tæt op af mine IT-mæssige kundskaber idag.

Mit ønske var og er stadig, at IT skal være let og min kærlighed til en gennemskuelig brugerflade er stor. Jeg er glad for mit Apple udstyr, da det sjældent kræver opmærksomhed og alt hvad vi udvikler er lavet i Apples software med tanke på det skal være let at bruge.

Jeg startede op som iværksætter 1. maj. 2015 efter 15 år i IT-branchen. Der skulle siges farvel til fast løn og let kantineovervægt på maveregionen. Produktet havde taget sine første spæde skridt og min forretningspartner, som er udvikler var godt i gang med at lave produktet færdigt i sin første version.

Vores software er rettet mod retail-branchen og skal gøre det nemmere for butiksansatte i f.eks modebranchen at håndtere IT i det daglige. Det nye system skulle hedde iPos (POS = Point of sale)

iPos var et godt navn af flere årsager, det er en forkortelse af iConomy POS vores firmanavn. Det er kort/nemt at huske og da både min udvikler og jeg har en baggrund i Apples univers var det oplagt med “iPos”.

Da min ide havde været mange år undervejs havde jeg i 2012 opkøbt nogle domæner – blandt andet www.i-pos.dk. Det passede perfekt. Det havde været fint at slippe for bindestregen, men www.ipos.dk var ejet af en meget stor IT-virksomhed, som jeg ikke havde den store tiltro til ville sælge det og da det ikke var i brug, kunne jeg fint bruge i-pos.dk til vores produkt.

Vi fik smidt indhold på siden i starten af April 2015 og brugte alt vores energi ude ved vores første kunder, samtidigt med at vi hele tiden lavede tilrettelser af vores software efter kundernes anbefaling.

Der gik cirka 3 mdr. så dumpede der en mail ind fra en af de nærmeste konkurrenter i POS branchen at de havde erfaret at vi brugte deres navn og varemærke! Kort og godt bad de os ændre navnet på vores produkt og stoppe brugen af i-pos.dk da det konfliktede med deres forretning.

Det var lidt en mavepuster og jeg forsøgte at finde ud af hvordan det kunne være gået så galt for os. Jeg kunne se at konkurrenten få dage efter at vores site gik online havde haft held til at købe www.ipos.dk af den den tidligere ejer. De havde registret iPos som Binavn i deres virksomhed og havde indsendt en varemærkeregistrering på navnet “iPos” alt dette efter vi var gået online.

Jeg kunne ikke andet end at skrive tilbage at det var noget rod og gav udtryk for at det måtte bunde i en form for chikane af vores nye virksomhed, eftersom de ikke havde noget produkt der hed iPos og deres nye domæne www.ipos.dk blot redirectede til deres egen webside.

Det var der ikke tale om ifølge konkurrenten, som selv “havde” planer med det navn og domæne. Jeg måtte jo se mig slået på manglende indsigt i hvordan man beskytter sin virksomhed og tildels også sit varemærke da min fokus mere havde været på kunder og produkt fremfor navn og jura.

Vi fik en tidsfrist til at få ændret vores navn og website. Der var sådan set accept fra vores side i forhold til at skulle miste navnet og identiteten på vores helt nye “barn”.

Tiden gik med at finde på noget nyt og forberede sig på nyt website.

Efter nogle måneder rykkede konkurrenten for at få fortaget de nødvendige ændringer. Jeg fortalte om situationen til en af de andre på kontoret, som straks nævnte, at vi skulle tale med en advokat først.

Han havde en god advokat tilknyttet sit firma, så jeg skrev straks en mail til advokaten. Efter få timer fik jeg en mail retur: I er “Først i tid, bedst i ret’”

Du henviser til varemærkelovens §3 (stk. 1 og 2) og varemærkelovens §7-10 og så er hele situationen faktisk vendt på hovedet, da de nu bruger jeres varemærke uden tilladelse.

Uden for meget jura, er situationen den, at du som virksomhed i princippet varemærkebeskytter dit navn og produkt alene ved “ibrugtagning” så går du rundt med en ide, så få den i live online.. det beskytter din ide/navn mere end som så.

Vi har idag fået overdraget domænet og varemærkeregistreringen af konkurrenten og de har slettet iPos som binavn i deres virksomhed.

Ovenstående skal ikke ses som en juridisk anbefaling, blot min historie til gavn for andre iværksættere :)