Glem link bait ram dine AFOLs

En af de bedste måder du kan generere links til et website, er ved hjælp af link bait.

Link bait er indhold, der er så godt udformet, at brugere helt automatisk linker eller på anden måde henviser til det. Links, der opnås på den måde, kan også beskrives som naturlige links.

Hos Lego har man formået at skabe et gigantisk netværk for legoentusiaster i alle aldersgrupper. Der således opstået et gigantisk netværk hvor legoentusiaster over hele verden gennem LUGNET (Lego Users Group Network) dagligt afprøver, diskuterer og udvikler Legos produkter.

AFOLs
De såkaldte AFOLs (Adult Fans Of Lego) er dog uden tvivl de mest interessante i forhold til at generere links. Det er Legoentusiaster der har en hel særlig passion. Og i modsætning til de mere almindelig modtagere af Legos produkter har AFOLs sandsynligvis et bredere netværk og er sandsynligvis også hyppigere bloggere og brugere af sociale netværk.

Det betyder reelt set, at Lego har en lang række ambassadører som dagligt fotograferer, filmer, linker, skriver eller på anden måde omtaler Legos produkter – online såvel som offline.

Det er link bait når det er bedst.

Sørg derfor for, at gøre dine brugere til ambassadører for dit produkt. Brug dem aktivt i din markedsføring og lad dem bedømme et ny lancering eller en ny produktjustering. Det er gratis markedsføring – og samtidig noget af det bedste du kan få.

3 gode eksempler på ambassadør link bait
Gør nogle brugere til superbrugere og giv dem mulighed for at anmelde produktet inden det går i handlen. Det skaber naturligt et hype omkring produktet.

Udskriv en konkurrence blandt dine medlemmer, hvor kravet for deltagelse er nye medlemmer. Præmien skal her være af en sådan størrelse at både medlemmer og ikke-medlemmer finder konkurrencen ovenud interessant. Udgiften til præmien vil hurtigt være tjent ind i form af gratis markedsføring.

Giv dine nuværende (og fremtidige) ambassadører mulighed for at samles og udveksle erfaringer gennem diskussionsfora. Hvis din virksomhed står bag – kan i ligeledes styre hvilken information, der videregives.

        Giv dine ambasssadører en mulighed
        Så giv dine ambassadører mulighed for at udvikle link bait, der kommer din egen virksomhed til gode.

        Derved styrker du både virksomheden og virksomhedens produkter – uden at der nødvendigvis bør ligge store markedsføringskroner bag.

        Kommenter post