Viser alle artikler i kategorien Nyheder

Instant Previews – nu officielt

Google har sat endnu en af de mange tidligere tests i produktion – og lancerer nu Instant Previews, det tidligere Page Previews på tværs af Googles lokale søgemaskiner.

Jeg har tidligere vist eksempler på at Google testede Page preview – og for nylig kunne jeg således også genskabe en række tilsvarende billeder eller previews på Google.

Umiddelbart tvivler jeg på at den nye funktion vil blive benyttet af mange. Det er en sjov feature – og vil muligvis gå ud over klikrater – men det kommer sandsynligvis ikke til at ændre konverteringsraterne betydeligt.

Det interessante er måden hvorpå previews vises – idet søgemaskinen kan trække specifikke tekstelementer ud, målrettet til din søgning. Det tyder på, at søgemaskinen er langt bedre til identificere hvilke tekstelementer på en side, der kan klassificeres som reelt indhold.

Det interessante er også – at previews kommer til at dække over AdWords. For det er vel næppe i Googles interesse at mindske antallet af kliks på annoncerne. Det kan tyde på, at AdWords i bunden af SERPs bliver en realitet.

Kombinerer man tilmed Instant Previews med Place Search resultater – så går det helt galt. Så skjuler preview både AdWords og Google Maps integrationen. Det virker generelt ikke særlig gennemtænkt.

I følge Google handler Instant previews om at kunne sammenligne resultater hurtigt visuelt. Desuden skulle det give en mulighed for at interagere med indholdet på flere forskellige sider – uden egentlig at klikke på dem. Highlight funktionen skal sikre, at du rent faktisk også kan finde det indhold du søger efter på den givne side. Du kan se Googles officielle statement her.

Hvad synes du om Googles nye tiltag Instant Previews?

Bing Local – hurtigere og mere målrettet

Fokus på local search er som bekendt stort i øjeblikket – hovedsageligt på grund af de mange ændringer i Google. Men også andre søgemaskiner, som Bing foretager ændringer der skal forbedre hvordan vi søger lokalt og hvordan vi agerer i søgemaskinen.

Som på Google – bliver flere og flere søgeforespørgsler eller queries mere lokale. Det stiller krav til at søgemaskinen leverer lokal information, men samtidig også at den kan være en hjælp til den videre færd.

Det forsøger Bing ved at præsentere lokale søgninger – og muligheden for at filtrere dem – direkte i søgemaskinen. Noget som Google endnu ikke har præsteret.

Du kan ved en lokal søgning i Bing (her restaurant) – efterfølgende vælge hvilken slags restaurant/køkken du er mest interesseret i. Du kan indsnævre prisen, så den passer til dit budget. Du kan vælge atmosfære og samtidig bestemme hvorvidt restauranten skal være placeret i nærheden af andre seværdigheder eller lignende. De forskellige filtre fungerer lidt på samme måde, som eksempelvis både Google og Bing giver mulighed for at filtrere ved billedsøgninger.

Når du har foretaget de forskellige tilvalg – vil Bing vise meget målrettet indhold – i forhold til netop, det du ønsker. Du fravælger dermed alle andre restauranter direkte i søgemaskinen.

Bing Local Filter

Modsat Google ønsker Bing netop, at man skal bruge længere tid på søgemaskinen – og gerne foretage alle til- eller fravalg der. Med udbyggelsen af local search og muligheden for at “filtrere” sig frem til den rette lokation i venstre menuen lykkedes det godt.

Selvom Bings søgeresultater kontinuerligt bliver bedre – mangler de stadig en del, når søgninger drejer sig om lokationer uden for USA. Det er meget muligt, at der også ligger en København i staten New York – men det var ikke umiddelbart den jeg var efter her.

Bing Local - Hotel Copenhagen Denmark

Har du prøvet Bing Local search?

Place Search – places og Maps overtager Google!

Google testede local maps i højre kolonnen på nogle få udvalgte søgninger i starten af juli. Nu ser det ud som om testen er af mere seriøs karakter – for stort set samme resultater returneres nu på google.dk.

Update: Den nye placering af maps er nu officielt rullet ud i det meste af verdenen. Den nye funktion hedder Place Search. Se mere her.

Igen går det ud over Google Adwords – som skubbes til fordel for Local Search maps – maps som tilmed følger med, hvis man scroller. (se billeder nederst)

En given søgeresultatside (SERP) består af følgende – fra toppen:
3 Resultater fra Google AdWords
3 Organiske listings fra Google Maps
7 Lokale listings – med reviews eller anmeldelser umiddelbart til højre for resultatet
og endelige 4 organiske listings igen.

En ændring som vist på billederne nedenfor vil ganske givet betyde langt større fokus på lokale søgeresultater, langt højre fokus på site reviews eller anmeldelser, sandsynligvis et fald i antallet af kliks fra betalte placeringer uden for top tre og endeligt betydeligt mere fokus på at være placeret i top tre i de organiske resultater, frem for under resultaterne fra local – og dermed under scroll.

Det er en gigantisk ændring – som i endnu højere grad sætter fokus på Local Search og potentialet heri. Det er stadig en test – men det kunne se ud som om, at denne er på vej ud af beta.

Søgeresultaterne er spottet af Jonas Aagreen.

hoteller københavn københavn - Google-søgning

anmeldelser - hoteller københavn - Google

bund serp - hoteller københavn - Google-søgning

Med Scroll:

scroll2 - hoteller københavn

Scroll 3 - hoteller københavn - Google-søgning

scroll 4 - hoteller københavn - Google-søgning

rejsebureau odense - Google-søgning