Google+ Local pages – 80 millioner virksomheder indekseret via Google Places
Siden introduktionen af Google+ for knap et år siden har der været spekuleret i hvornår Google ville sammenkæde data fra Google Places med Google+ Pages. Ventetiden er nu ovre – Google har officielt migreret Google Places med Google+ til de nye Google+ Local Pages. I følge Google blev 80 millioner Google Place Pages konverteret direkte til Google+ Local pages her til morgen.
Google+ Local pages
Google+ Local pages inddrager informationen fra Google Places direkte på Google+ pagen. Det er stadig kun få virksomheder, der fysisk har fået nye Google+ Local Pages, men flere skulle i følge Google komme de næste par uger. Du kan se et eksempel på hvordan integrationen kommer til at se ud her. På samme måde er denne sides Google+ Local Page nu udstyret med mere information fra Google Places:
Lokal “tab” i Google+
Man får adgang til Google+ Local Pages via Lokal fanebladet i Google+. Google+ vil her give dig “anbefalede steder” i nærheden af hvor du befinder dig.
Du kan herefter klikke dig ind på den enkelte “lokale listings” – der altså nu er konverteret til Google+ Local Pages.
Hvad sker der med min Google Place Page?
I følge Google vil der komme en fuld integration mellem Google Places og Google+ Local. Der er dog et stykke vej endnu. Vælger man muligheden: “Administrér denne side” på den respektive Google+ Local Page – bliver man videreført til det “gamle” Google Places setup. Google opfordrer til, at man stadig vedligeholder ens lokale listings her, men mon ikke Google også foretager en opdatering her på et tidspunkt?
Lidt afhængig af hvad man vælger fra eksempelvis Google Maps eller lokale resultater direkte fra Googles søgeresultatside, bliver man nogle gange taget til de gamle Google Place pages og nogle gange til de nye Google+ Local Pages. Det må man også forvente ændrer sig fremover.
Hvad sker der med mine Google Places anmeldelser?
Anmeldelser i Google+ Local bliver fremover drevet af Zagat, som Google købte i starten af september sidste år. Google går dermed væk fra deres 5-star rating (op til 10 hvis man benyttede Google Hotpot, som nu også er definitivt forsvundet til fordel for Google+ Local Pages) og vil fremover bruge Zagats 30 skala eller den noget svagt oversatte nye “Bedømmelsesguide”.
Det kan undre lidt, for Zagat er hovedsageligt kendt for restaurant og hotelbranchen og har derfor også hovedsageligt anmeldelser inden for de områder. Hvad Google har tænkt sig at gøre med anmeldelser, der ikke hører under de kategorier, mangler vi stadig at få et konkret svar på.
Stjernerne du har givet, er stadig tilgængelige for en stund. Jeg har forsøgt at genskabe Zagat anmeldelser på en søgning, hvor jeg har givet en anmeldelse herunder. Endnu er det stadig de klassiske Google Places stjerner der vises, men fremover bliver det altså Zagats 30 point skala.
Alle anmeldelser du har givet bliver konverteret til Google+ Local anmeldelser og indgår dermed i Zagats generelle scoringsystem.
Samme anmeldelse som ovenfor bliver til 3 af 3 i Zagats/Google+ Local pointsystem og er så med til at bidrage til en score på 14 ud af 30.
Der har længe været meget kritik af Googles – Google Places rating system – og de mange muligheder for at udnytte og påvirke resultater positivt eller negativt. Samtidig er anmeldelser og ratings forsvundet fra tid til anden. Man kan håbe på, at introduktionen af Zagats anmeldelser her gør rating delen mere stabil, men muligheden for at “game” Zagats pointsystem vil osgå først nu virkelig blive testet.
Google+ Local Pages – skal du tage det alvorligt?
I følge Google er de nye Google+ Local Pages blot starten på en masse ændringer for lokale resultater og Local Search generelt:
“Soon we’ll make it even easier for business owners to manage their listings on Google and to take full advantage of the social features provided by local Google+ pages.” – og “And if you do already have one (red. en Google+ Page), hold tight for news on how to get it linked to your local listing.”
Der vil givetvis komme mange flere ændringer til Google+ Local Pages og en række ændringer til Google Places interfacet, som vi allerede har set med Google Offers og Bulk håndteringen.
Hvis du som virksomhedsejer eller repræsentant for en virksomhed har været i tvivl om, at virksomheden skal på Google+ er ovenstående endnu et godt argument. Alle lokale steder bliver tilgængelig via Google+ Local, uanset om de er verificeret eller ej. Men steder, der er verificeret, får lang større mulighed for at målrette indhold og interagere med potentielle kunder. Google nævner da også, at de nye sider bliver indekseret i modsætning til de tidligere Google Place pages. Det alene bør være et vigtigt argument for at indfinde sig på Google+.
Så ja, du skal tage den seneste ændring meget alvorlig. Ingen virksomheder har råd til at holde sig væk fra Google+ og de nye Google+ Local Pages – ganske enkelt. Ændringen er en gigant ændring fra Google og uden tvivl et vigtigt fokusområde for alle virksomheder fremover.
Hvad synes du om de nye Google+ Local Pages og vil du bruge Zagats anmeldelser? Og vil du selv i højere grad anmelde steder, nu hvor det er yderligere tilgængeligt via Google+? Og er Google+ Local Pages i virkeligheden ikke en direkte konkurrent til anmeldelsessider som Trustpilot, Mangospot, Yelp, Hotels.com og Tripadvisor?
Google+ Local – sådan anmelder du dine favoritsteder på Google+
Flere fremragende artikler om samme emne:
Google Places Is Over, Company Makes Google+ The Center Of Gravity For Local Search
It’s Finally Here: Chronicling the Plus-Places Merge
Google Places Pages Are No More – But What has Changed?
4 Kommentarer til “Google+ Local pages – 80 millioner virksomheder indekseret via Google Places”
Kommenter post
Få nyhedsbrev:
Seneste indlæg
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen
- Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne
- SEMAward 2015 – vinderne er fundet
- De 96 bedste artikler, blogposts, debatindlæg og podcasts om online markedsføring
Mest læste indlæg
- Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Det perfekte SEO title tag
- Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk
- Yahoo! skifter til Bing – hvad med Site Explorer?
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
- Adwords tricks – 11 tips til en kick-ass Adwords annonce
- Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
- Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
- Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
- Google Webmaster Tool – sådan registrerer du dit website
Seneste kommentarer
- 14 spørgsmål og svar om link building – sådan foretager du link building i 2014 til
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter til
- 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs til
- 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs til
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier til
Thomas B. Nielsen says:
Tak for indlæg, der skal da helt sikkert kigges nærmere på det.
Kan generelt godt selv lide at kunne give lidt igen, f.eks. hvis man har været på en god restaurant og så lige give dem en kommentar eller anmeldelse med – på den anden side kunne jeg ikke lige se mig selv kigge på anmeldelser af ret meget andet end restauranter.
Uanset hvad er det jo som forretning nok bare med at følge med :-)
Mass Blomkkvist says:
Tak for en rigtig brugbar og nyttig update.
Skulle i få flere oplysninger om Google+ Local Places, håber jeg meget at i vil dele dem.
Med venlig hilsen
Mass Blomkvist,
ID marketing
Ejvind Jacobsen says:
Jeg er en af dem der sprang på vognen hurtigt, og udnyttede Places. Desværre opstod der hurtigt problemer, da Google hele tiden ændrer på alle parametre. Man skulle måske kalde det for Google Beta :-)
Places er en rigitgt god ide, og kan hjælpe lokale virksomheder med at blive fundet. Men det kan også være en begrænsning i og med at man så ikke bliver fundet længere væk, selv om ens kundekreds sagtens kan være regional eller landsdækkende. Et paradoks, man nok bare må acceptere.
Tak for en god artikel.
Daniel Nielsen says:
Hej Rasmus,
Jeg har godt set denne opdatering hos Google, men jeg ved ikke om jeg skal være fyldt med glæde eller irritation, fordi det er en utrolig fin opdatering af Google places, men det er samtidig også et push for at få virksomheder, store som små, til at bruge Google+ pages.
Jeg ser frem til en fuld integration og synes det er på tide at få ryddet op i de mange duplicate places. der findes i google maps nu.
Hilsen Daniel