Viser alle artikler i kategorien smx advanced | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

SMX advanced 2010 recap – verdens største search konference i Seattle

Jeg er netop hjemvendt fra verdens største konference inden for search marketing – nemlig SMX advanced som fandt sted 8.-9. juni i Seattle.

Konferencen er på alle måder en samling af alle de største ting, der sker indenfor search marketing, og tilmed en samling for nogle af de største personligheder inden for branchen.

Her er en liste over nogle af de vigtigste take aways. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i alle sessions, men her er recaps og kommentarer til nogle af dem jeg nåede at følge:

Jeg var også en tur forbi Seomoz’ hovedkontor, blandt andet samtidig med en vis Hr. Cutts og fik i den forbindelse også mulighed for at overvære en whiteboard friday (selvom det nu var mandag :)

Det resulterede også i en rigtig god snak med Seomoz’ Danny Dover omkring videreudvikling af Seomoz’ tools. Vi kan fremover forvente at mange af deres tools bliver gjort internationale, så man også kan få glæde af de forskellige værktøjer på andre sprog og til andre markeder.

Seomoz - Rasmus Himmelstrup

Der var selvfølgelig også tid til at hilse på Roger.

Matt Cutts keynote – SMX Advanced 2010 recap

Første keynote til SMX advancd 2010 var med Matt Cutts, Head of Webspam, Google. Det er efterhånden en tilbagevendende begivenhed at Danny Sullivan, Search Engine Land og Matt Cutts mødes på en forholdsvis uformel måde – og diskuterer den seneste udvikling inden for branchen. Selvfølgelig hovedsageligt rettet mod Google.

Her er nogle af de elementer de kom omkring – du kan se det meste af interviewet i videoen herunder.

Googles nye opdatering Caffeine er officielt live på alle datacentre
– Det betyder blandt andet, at opdateringer sker hurtigere og Googles indeks har mulighed for at vokse sig endnu større. Med Google Caffeine bliver søgemaskinen blandt andet også langt bedre til at læse og eksekvere javascript. Anbefalingen må dog stadig være at holde sig til tekstlinks.

Google skriver selv om udvidelsen her.

Google Mayday
Google mayday var en algoritmeændring. Sider af god kvalitet, men uden speciel høj autoritet oplevede en boost i rankings.

Fald i trafikken hos nogle sites skyldes hovedsageligt at link juicen var/er fordelt uhensigtsmæssigt. Hvis du har bemærket et fald i trafikken eller i henvisningerne, er det således noget du selv kan rette. Der er som bekendt nogle, der ryger op i søgeresultaterne, når andre ryger ned. Har du en naturlig link profil, med links godt fordelt til hele sitet – bør du ikke bekymre dig yderligere om mayday.

Google Webmaster Tool
Google lancerer en række nye features til Google Webmaster Tool inden for de næste par måneder. Det indebærer bedre overblik over 404 fejl, statistik og indsigt i universal search. Desuden bliver (er – for nogle) det muligt at se hvor en given snippet kommer fra på den pågældende side. Det giver mulighed for yderligere optimering.

HTML5
HTML5 og caffeine har ingen umiddelbar sammenhæng – HTML5 vil ikke betyde noget for ranking. Det vil perfekt kode, der validerer desuden heller ikke.

Indhold vs. Mood vs. ranking
Googles søgerobotter har mulighed for at scanne en side og afgøre hvor vidt indholdet er negativt, neutral eller positivt. Det bliver ikke brugt i forhold til ranking – men kan måske blive en faktor i fremtiden.

Bounce rate
I følge Matt Cutts er bounce rate ikke en ranking faktor, som han også nævner i videoen herunder. Måden hvorpå han svarer: “bounce rate is not a ranking factor to the best of my knowledge” (efter mange gentagne spørgsmål) lader dog lidt til fantasien.

Det blev nævnt adskillige gange senere på konferencen, at måden hvorpå han svarer næsten må betyde, at bounce rate på en eller anden vis har en indvirkning, hvilket uden tvivl også er min konklusion. Desuden vil man alligevel altid søge at minimere bounce rate – det bør aldrig blot være på grund af ranking.

Læs de andre SMX Advanced 2010 recap historier her

Link building – SMX Advanced 2010 recap

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Link Building, SEO     Comments 3 kommentarer
jun
12

Det væsentligste at nævne omkring link building, er at det sjældent er særlig avanceret, men blot kræver en kreativ tankegang, hårdt arbejde og lidt forudgående planlægning.

Link building er er bygge relationer

Derfor kan nedenstående også virke basalt, men videreformidlet af nogle af de stærkeste inden for search marketing, kan det kun være interessant. Der var nogle rigtig gode eksempler, som jeg vil gengive senere her på bloggen.

Nedenfor er listet nogle af de elementer, der blev nævnt:

Link queries
Hvis du bruger link queries som “keyword” allintitle:”keyword” -site:www.domain.dk til at finde links, er de væsentligt at blive ved med at tilføje queryparametre indtil antallet af sider i SERPs er under 1000. Derved kan du bedre målrette link buildingen mod de rette sider. Glem alt om Page Rank og gå efter relevans.

Medlemsskaber
Husk at få links fra alle din samarbejdspartnere – det kan være enormt succesfuldt. Både i forhold til ranking, men især også som trafikskaber. Det kan måske ligefrem betale sig, at melde sig ind i nogle forskellige medlemskaber.

Nyhedssites og link building
Rigtig mange nyhedssites har ikke mulighed for at link builde på grund af den store mængde af publicerede artikler. Her skal man tænke i nogle lidt andre og til tider kreative baner. Bruce Clay havde en god gennemgang af cnn.com – som på sin vis må gøre et eller andet rigtigt (tjek page rank).

Ven eller fjende
Har du forsøgt at få kontakt til en bestemt person eller organisation gennem mail – men uden held? Prøv i stedet med en fælles fjende. Find en person eller et emne i begge er utilfredse med, skriv en kritisk historie om jeres fælles fjende og nævn, dem du ønsker at komme i kontakt med. Det kan være det bånd, der i stedet skaber kontakten.

Manuel link building
Den manuelle link building ved hjælp af mail fungerer stadig, men er meget old school. Undgå “hvis du link til mig – link jeg til dig” men spørg i stedet, hvordan i kan samarbejde.

Hvornår stopper link building?
Der var mange spørgsmål til, hvornår man skal stoppe sin link building – eller hvornår man har gjort nok. Svaret er i sig selv temmelig simpelt. Hvis du ejer en butik vil du jo heller aldrig stoppe med at markedsføre den helt – så hvorfor stoppe link buildingen?

Link building – skabelse af netværk
Link building er er som at skabe netværk – det handler ikke bare om et hurtigt bekendtskab, men om et langvarigt samarbejde.

Mange af de elementer, der blev nævnt i forbindelse med link building – er elementer, som tidligere gennemgået i indlægget om link building her.

Læs de andre SMX Advanced 2010 recap historier her