Viser alle artikler i kategorien Local Search

Brug Yelp i Danmark til Local Search

Med ca. 66 millioner brugere og 25 millioner anmeldelser er Yelp en gigantisk spiller på markedet for Local Search. Nu er Yelp også tilgængeligt i Danmark.

Hvordan kan du bruge Yelp i forbindelse med Local Search
Yelp giver – som så mange andre lokationstjenester – muligheden for at oprette din virksomhed med adresse, telefon og andre kontaktinformationer. Ved at placere dine informationer her, skaber du citations til din virksomhed og har dermed muligheden for at blive placeret højere i lokale søgninger. Som jeg tidligere har skrevet om, fungerer citations som almindelig link building i Local Search sammenhæng.

Opret din virksomhed på Yelp
Det er ganske gratis at oprette din virksomhed på Yelp. Følg linket herunder og ved at udfylde de efterspurgte informationer, kan din virksomhed være online på Yelp inden for få minutter.

Opret din virksomhed på Yelp her.

Du kan således også finde SeoAnalyst på Yelp.

Find SeoAnalyst på Yelp

Anmeldelser på Yelp
Anmeldelser af virksomheder, tjenester og ydelser er en stor del af Yelp – og tilmed en vigtig faktor i din ranking på lokale søgninger. Som på andre lignende tjenester kan alle anmelde eller kommentere på virksomheder, så længe man er logget ind.

Som på andre Local Search tjenester er en lang række virksomheder og steder i Danmark allerede tilgængelige på Yelp. Yelp har dog også allieret sig med en række danskere, der i flere måneder har besøgt og anmeldt adskillige forskellige steder i København. Derfor kan du også allerede opleve eventuelle forkerte eller uddaterede informationer om din virksomhed og ligeledes allerede angivne anmeldelser.

Anmeldelser kan også direkte være medvirkende til bedre placering på dine lokale listings. Yelp og Google har dog gennem længere tid været i en åben kamp om hvorvidt anmeldelser fra Yelp, skulle indgå som en del af Googles lokale resulater. Med introduktionen af Hotpot, fjernede Google dog permanent Yelp som anmeldelses-aggregator. Hvorvidt det samme sker i Danmark eller om Google tillader, at Yelps anmeldelser indgår under “flere anmeldelser” er vanskeligt at spå om. Jeg har ikke kunne lokalisere Yelp herunder endnu, men det kan meget vel komme.

“Yelp har et automatisk filter, der frasorter en lille andel af anmeldelserne – det sigter mod at fjerne mistænkelige anmeldelser, som man ofte ser på andre sider”

Anmeldelser fra Yelp har været udskældte især på grund af Yelps Review Filter. Filteret forsøger, at sortere i de indkommende reviews og opdatere dem løbende, men det er blevet beskyldt for, at være for nemt at manipulere.

Uanset hvad er Yelps anmeldelser kommet for at blive, og repræsenterer du en virksomhed online, bør du også holde øje med de anmeldelser din virksomhed pådrager sig – og løbende følge op på såvel anmeldelser og anmelderen.

Fra Yelps FAQ: “Vi fjerner ikke virksomhedslister, så det bedste, du kan gøre, er at interessere dig for både fans og kritikere og høre på, hvad de har at sige.”

Review Wednesday og anmeldelser
Jeg har tidligere forsøgt at skabe Review Wednesday i Danmark, netop for at opfordre til flere anmeldelser og dermed større gennemsigtighed for brugere og generelt flere online anbefalinger. Hvis du endnu ikke allerede kender Review Wednesday (#RWX #DK)kan du passende starte nu med en anmeldelse på Yelp.

Yelp er i USA kendt for at være en af Google store data providers i forbindelse med data til Local search listings som eksempelvis Google Places. Derfor er det også essentielt for din virksomhed at være listet her. Og som ved alle andre citations og opførelser af din virksomhed – kræver det stor nøjagtighed i hvad du kalder din virksomhed, hvordan du skriver adressen og hvordan du lister telefonnummeret.

Jeg spår Yelp en stor fremtid i Danmark. Ikke blot på grund af mulighederne i Local Search, men også fordi, at platformen allerede har vist sig særdeles værdifuld på en række andre markeder og derfor også vil kunne fungere på det danske.

Kommer du til at bruge Yelp i forbindelse med Local Search eller blot Yelp generelt?

Lokale resulater er mest relevante – foran betalte og regulære organiske resultater

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search, Nyheder     Comments 1 kommentar
mar
5

15 Miles, Comscore og Localeze præsenterede i forbindelse med SMX West 2012 de nyeste findings fra the 5th Local Search Usage Study. I undersøgelsen er 4000 personer blevet adspurgt omkring deres brug og forhold til Local Search.

En af de mest opsigtsvækkende resultater er, at brugeren tillægger lokale resultater mere tillid – foran både betalte og regulære listings.

Lokale resultater er de mest relevante og dermed dem brugerne tillægger mest tillid

Henholdsvis 61% og 58% mener, at de lokale resultater er mere relevante og mere tillidsskabende end de øvrige resultater i søgemaskinerne.

Resultaterne er bemærkelsesværdige. Mange er således efterhånden bevidste om, at de øverste resultater i søgemaskinerne er betalte annoncer og tillægger dem dermed også en vis distance. Men at brugerne har mere end dobbelt så stor tillid til de lokale resultater – frem for de regulære resultater – må overraske de fleste.

Hvad der ikke overrasker er, at søgningerne ofte indeholder enten virksomhedens/produkternes navn + enten adresse eller telefonnummer.

De lokale søgninger omhandler som forventet hovedsageligt søgninger i informationsfasen. Og sker ofte i de første steps af købsprocessen. Har man som virksomhed lokal tilstedeværelse – kan det altså meget vel betale sig, at optimere sin lokale kommunikation og synlighed.

Brugere af sociale netværk er storforbrugere af lokale resultater

Også de sociale netværk får langt mere tillid af forbrugerne, når det drejer sig om lokale resultater. Således anses både Facebook og Twitter for at være særdeles relevante steder at søge efter lokal information. 35% af de adspurgte benytter dagligt de sociale netværk til at finde informationer om lokale virksomheder, og brugere herfra er også typisk mere aktive i forhold til at skrive og benytte anmeldelser. Ikke overraskende er antallet af lokale søgninger via de sociale netværk steget med 67% siden 2010.

Smartphones og tablets er meget anvendt til lokal information

Undersøgelsen viser en række andre bemærkelsesværdige resultater, der alle på en eller anden vis fremhæver lokale søgninger og resultater:

49% ad de adspurgte i undersøgelsen benytter apps til at finde lokale informationer. Her er den mest oplagte selvfølgelig brugen af Google Maps – men en række andre bliver således også benyttet hyppigt.

49% af alle lokale søgninger er ikke forbeholdt en specifik virksomhed. Er din virksomhed til stede lokalt, har du således alle muligheder for at influere potentielle kunder.

64% af alle tablet brugere søger mindst en gang om ugen efter lokal information.

Tillægger du også de lokale resultater mere tillid, når du søger efter lokal information og overrasker tallene dig?

Kilde: comScore, Localeze, 15 Miles

Google Venice Update – to store ændringer til lokale søgninger

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search, SEO     Comments 2 kommentarer
mar
1

Google præsenterede i mandags en lang række ændringer til algoritmen som alle i mere eller mindre grad allerede påvirker eller kommer til at påvirke algoritmen og dermed de søgeresultater vi får vist.

Blandt de mange (40) interessante opdateringer var også en række opdateringer til Local, og dermed ændringer der direkte kommer til at påvirke lokale søgninger.

Google Venice Update - local

Improvements to ranking for local search results. [launch codename “Venice”] This improvement improves the triggering of Local Universal results by relying more on the ranking of our main search results as a signal.

Direkte oversat kan ændringen betyde, at Google i endnu højere grad benytter de normale organiske resultater som ranking signal i de lokale listings. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Det har været kendt siden Google lancerede Place Search tilbage i oktober 2010, men Google kommer altså fremover i endnu højere grad til at kigge på regulære SEO aktivteter og sammenholde dem med hvornår lokale listings bliver “triggered”.

Flere andre har påpeget, at ændringen også har en indvirkning på de regulære organiske resultater. Algoritmeændringen skulle således også gøre, at flere lokale sider bliver synlige i de lokale resultater. Det vil sige, søger man efter “restauranter” og befinder sig i Aarhus, vil der på side 1 i endnu højere grad være lokale sider – foruden listings fra Places. Jeg har ikke kunne gengive lignende resultater på danske søgninger (jeg har testet restaurant, hotel, pizza, biludlejning samt en række andre), så enten er algoritmeopdateringen ikke slået igennem på Google.dk endnu – eller også er der ganske simpelt ikke nok lokale resultater i Danmark. Er der reelt en ændring til lokale sider – vil vi givetvis kunne se det hurtigt i udfaldet i data over de næste par dage.

Endelig kan man også argumentere for, at Venice Updaten i virkeligheden relaterer sig til regulære SEO tiltag, og de justeringer, der påpeges ovenfor, er et resultat af den anden lokale ændring fra Google:

Improved local results. We launched a new system to find results from a user’s city more reliably. Now we’re better able to detect when both queries and documents are local to the user.

En sidste ændring (som dog ikke udelukkende er henvendt til lokale søgninger) kan også meget vel have indvirkning på lokale søgninger og dermed placeringer:

Link evaluation. We often use characteristics of links to help us figure out the topic of a linked page. We have changed the way in which we evaluate links; in particular, we are turning off a method of link analysis that we used for several years. We often rearchitect or turn off parts of our scoring in order to keep our system maintainable, clean and understandable.

Umiddelbart lyder ovenstående som om, at Google i mindre grad lægger vægt på ankertekster fremover. Det er der dog ikke noget, der direkte tyder på, så det må stadig være ligeså vigtigt at skabe ankertekster med relevante keywords – og i forhold til Local; keywords med bynavne og tilsvarende i. Hvilken metode de har “slukket” for er endnu ikke entydigt. Igen påvirker ændringen måske kun få søgninger eller også er det ikke slået igennem endnu.

Har du set eksempler på sider, der beskriver en lokal service og som er sprunget frem i søgemaskinerne inden for de sidste par dage? Og Hvad synes du i øvrigt om Googles mange nye ændringer?