Lokale resulater er mest relevante – foran betalte og regulære organiske resultater

Posted Posted af i Local Search, Nyheder     Comments 1 kommentar
mar
5

15 Miles, Comscore og Localeze præsenterede i forbindelse med SMX West 2012 de nyeste findings fra the 5th Local Search Usage Study. I undersøgelsen er 4000 personer blevet adspurgt omkring deres brug og forhold til Local Search.

En af de mest opsigtsvækkende resultater er, at brugeren tillægger lokale resultater mere tillid – foran både betalte og regulære listings.

Lokale resultater er de mest relevante og dermed dem brugerne tillægger mest tillid

Henholdsvis 61% og 58% mener, at de lokale resultater er mere relevante og mere tillidsskabende end de øvrige resultater i søgemaskinerne.

Resultaterne er bemærkelsesværdige. Mange er således efterhånden bevidste om, at de øverste resultater i søgemaskinerne er betalte annoncer og tillægger dem dermed også en vis distance. Men at brugerne har mere end dobbelt så stor tillid til de lokale resultater – frem for de regulære resultater – må overraske de fleste.

Hvad der ikke overrasker er, at søgningerne ofte indeholder enten virksomhedens/produkternes navn + enten adresse eller telefonnummer.

De lokale søgninger omhandler som forventet hovedsageligt søgninger i informationsfasen. Og sker ofte i de første steps af købsprocessen. Har man som virksomhed lokal tilstedeværelse – kan det altså meget vel betale sig, at optimere sin lokale kommunikation og synlighed.

Brugere af sociale netværk er storforbrugere af lokale resultater

Også de sociale netværk får langt mere tillid af forbrugerne, når det drejer sig om lokale resultater. Således anses både Facebook og Twitter for at være særdeles relevante steder at søge efter lokal information. 35% af de adspurgte benytter dagligt de sociale netværk til at finde informationer om lokale virksomheder, og brugere herfra er også typisk mere aktive i forhold til at skrive og benytte anmeldelser. Ikke overraskende er antallet af lokale søgninger via de sociale netværk steget med 67% siden 2010.

Smartphones og tablets er meget anvendt til lokal information

Undersøgelsen viser en række andre bemærkelsesværdige resultater, der alle på en eller anden vis fremhæver lokale søgninger og resultater:

49% ad de adspurgte i undersøgelsen benytter apps til at finde lokale informationer. Her er den mest oplagte selvfølgelig brugen af Google Maps – men en række andre bliver således også benyttet hyppigt.

49% af alle lokale søgninger er ikke forbeholdt en specifik virksomhed. Er din virksomhed til stede lokalt, har du således alle muligheder for at influere potentielle kunder.

64% af alle tablet brugere søger mindst en gang om ugen efter lokal information.

Tillægger du også de lokale resultater mere tillid, når du søger efter lokal information og overrasker tallene dig?

Kilde: comScore, Localeze, 15 Miles

1 Kommentar til “Lokale resulater er mest relevante – foran betalte og regulære organiske resultater”

  • Interessant at der er så stor forskel på tilliden.

    Det er de færreste der åbner en restaurant eller en tømrerforretning for at komme højt op på bynavn+branche, hvorfor disse lokale resultater naturligvis oftere er mere regulære end andre resultater. At brugerne har så meget større tillid til lokale resultater havde jeg dog ikke set komme så hurtigt.

    Til dit sidste spørgsmål så har jeg som de fleste andre professionelle internetbrugere et mere avanceret filter.

    Jeg kan sagtens finde på at åbne 5-10 sider og sammenligne, jeg ser om der er skrevet ejerforhold, CVR-nummer, telefonnummer og andre must-have-trust-ting.

    Når nogle er udvalgt bliver de lige Googlet og jeg slår eventuelt ejerens navn op og tjekker at alt ser ok ud.

    Når man er vant til det tager det ikke lang tid, og der er mange penge at spare ved at frasortere de værste svindlere.

Kommenter post