Viser alle artikler i kategorien Local Search | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Google anmeldelser – sådan linker du direkte til reviews

Opdatering:
Der er kommet en langt nemmere metode til at linke direkte til anmeldelser eller reviews.

Gå til https://developers.google.com/places/place-id og indtast din virksomhed.

Kopiér ID’et efter “place ID” og indsæt ID’et i følgende URL:
http://search.google.com/local/writereview?placeid=indsæt_ID_her

Hermed har du dit direkte link til anmeldelser på Google.


 

Bemærk – denne metode er ikke tidsvarende længere – brug fremgangsmåden som ovenfor:

Efter at Google har opdateret designet på Google+, er det ikke længere muligt, at linke direkte til Google anmeldelser. Det kunne man ellers tidligere ved at tilføje /?review=1 til URL’en. Den mulighed er dog desværre ikke længere tilgængelig.

Du kan dog stadig linke direkte til anmeldelser – men det kræver lidt research og forarbejde først. Se her hvordan du linker direkte til reviews på Google.

google-anmeldelser

  • Åbn Google Maps
  • Søg efter din virksomhed
  • Klik på anmeldelser
  • Når listen over anmeldelser loader vælg vis kilde i overlayet
  • I kildekoden søg efter data-cid= og kopier cifrene mellem anførselstegnene (eks. data-cid=”3729385493464187013″). Åbn notepad eller lignende og gem cifrene heri.
  • I kildekoden igen søg efter data-fid= og kopier cifrene mellem anførselstegnene (eks.: data-fid=”0x46524e394bd6baf9:0x33c17058e06d8085″). Åbn notepad eller lignende og gem cifrene heri.
  • Fjern cifrene foran kolon (:) i sidste talrække, så du kun ender ud med de sidste cifre (eks.: 0x33c17058e06d8085).

Du skulle nu gerne have de to tal, der identificerer din virksomhed på Google Maps.

CID nummer: 3729385493464187013
LRD nummer: 0x33c17058e06d8085

Erstat dit CID og LRD nummer i URL’en nedenfor:

Eks: https://www.google.dk/search?q=seoanalyst&ludocid=_DIT_CID_NUMMER#lrd=0x0:_DIT_LRD_NUMMER,1

Den endelig link kommer til at se således ud:
https://www.google.dk/search?q=seoanalyst&ludocid=3729385493464187013#lrd=0x0:0x33c17058e06d8085,1

Du kan således udarbejde en simpel knap på dit website, der linker direkte til anmeldelser.

Anmeld SeoAnalyst på Google+

Knappen kan du ligeledes sørge for, at indsætte i mails på andre sociale medier og tilsvarende.

Jeg har indsat et lille script neden for, hvor du nemt kan indsætte de to værdier samt dit virksomhedsnavn, og så generere URL’en.




Flere anmeldelser på Google og anmeldelser i særdeleshed giver dig mulighed for at være placeret højere på lokale søgninger – og har du flere end fem anmeldelser bliver dine anmeldelser angivet med stjerner. Endelig er anmeldelser naturligvis en god måde at vise andre dine kunders tilfredshed med din service eller dit produkt.

Læs mere om hvordan du kan skabe flere anmeldelser og derved forbedre din placering lokalt her.

google anmeldelser eller review

Google My Business – Den hidtil største Local upgrade fra Google – se de nye features

Der er en sand kavalkade af nye funktioner og features i håndtering af brand og lokale butikker på Google+ Local  i øjeblikket – eller Google My Business, som det frem over kommer til at hedde.

Google har redesignet og foretaget en komplet opdatering af Google+’s lokale funktioner og udrullet en ny og forbedret backend til håndtering af Google+ sider og Google+ Local sider. Fremover kan du håndtere alle opdateringer via Google My Business.

 

velkommen til Google my business

Google My Business backend kommer til at se ud som nedenfor. Det bliver således meget nemmere, at tilgå og ændre de forskellige lokale oplysninger. Det er blevet lettere at integrere og håndtere billeder – og endelig er der kommet en mulighed for at integrere en virtuel rundtur – en feature som jeg er sikker på, at især Andreas Sihm er glad for. SeoAnalyst - Google My Business

Fra samme vindue kan du ændre lokal info, poste til Google+ og koble data omkring anmeldelser samt integrere Google Analytics.

Google My Business - indsigt anmeldelser og Google Analytics

Alle ændringer via Google My Business fører dig til den nye Business info editor – som ligeledes har fået en opgradering i forhold til design og funktioner.

Business info editor - Google My Business

En anden ny lækker feature er, at alt kontakt til Google og håndtering af eventuelt duplikerede listings nu er samlet et sted. Samtidig kan du nemt tilgå din listing på både Google, Google Maps og Google+.

Administrer denne side - Google My Business

Anmeldelser har ligeledes fået en større opdatering. Man kan således både se anmeldelser foretaget via Google+ – men også anmeldelser andre steder på nettet. Samtidig er der kommet en analyse funktion (dog stadig med få funktioner) – og en funktion til nemt og hurtigt at svare på anmeldelser.

Google my business - anmeldelser

Som en sidste feature – er der kommet let tilgang til Googles App Switcher – hvor du hurtigt kan tilgå de nye forskellige features.

virksomhedsapps - Google My Business

Denne gang skulle alle listings blive opdateret med det samme – så vi skal ikke vente på, at Google første får udrullet i US og senere i Europa. 236 lande er opgraderet i dag og du bør således have adgang til samme info og muligheder. Samtidig introducerer Google også en ny App til håndtering af Google My Business. Den er kommer i en Android version – og kommer senere til iOS. Se officiel udmelding her.

Google My business kommer oven på en række andre nye funktioner til Google+. I sidste uge kom således muligheden for at migrere Google+ Local sider med Google+ Pages og før det introducerede Google en komplet restrukturing af Google Places Bulk upload tool. Det tool kommer fremover til at hedde Google My Business Locations – og også her har vi nye funktioner i vente – blandt andet øget hastighed ved håndtering af uploads samt sociale integrationer.

Citation building – den mest oversete disciplin inden for local search og søgemaskineoptimering

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search, SEO     Comments 2 kommentarer
maj
28

Har du beskæftiget dit blot en lille smule med regulær søgemaskineoptimering – ved du også hvor vigtig en disciplin link building er. At skabe yderligere links til dit website er ofte det, der direkte rykker placeringer i søgemaskinerne. Det er også tilfældet inden for local search. Her er det blot citations, der tæller. Det er derfor, at du skal beskæftige dig med citation building.

 citation-building-google-local

En af de ting, der er så fantastisk ved citations er, at du på sin vis ikke engang behøves at få et link til dit website. Så længe din virksomhed eller dine produkter nævnes i sammenhæng med virksomhedens adresse, telefonnummer og andre relevante oplysninger vil søgemaskinerne betragte referencen som et “link” det vil sige en citation.

For søgemaskinerne er en citation en mulighed for at validere, at virksomheden rent faktisk også befinder sig på den givne adresse – og med det givne telefonnummer. Eftersom søgemaskinerne kigger på validiteten på tværs af mange forskellige referencer – er hver eneste reference med til at gøre din virksomhed mere relevant for den pågældende lokale søgning. Og netop relevansen er afgørende for placeringen i søgemaskinerne.

Flere lokale relevante citations fra lokalområdet vil være langt mere værdifulde – end referencer fra globale eller nationale sites. Nøjagtigt ligesom flere links fra danske domæner kan give dit website en bedre placering i google.dk.

Google samler citations ved crawl af forskellige danske virksomhedsoversigter – så sørg for, at din virksomhed er beskrevet korrekt på tværs af forskellige platforme. Konsistens her er afgørende. Din NAP information (navn, adresse og telefon (phone)) skal være nøjagtig.

Tænk på virksomhedens navn som ankerteksten ved almindelig link building. Du vil også altid søge efter at få dine vigtigste keywords i ankerteksten ved link building. Ved citation building er virksomhedens navn ankerteksten – og jo flere gange den optræder ens – i sammenhæng med telefonnummeret eller adressen, jo højere ligger din virksomhed placeret i lokale søgninger.

Hvordan finder jeg citations?

Efterhånden har næste alle byer et website, der indeholder informationer om lokale events, nye tiltag, høringer – og frem for alt beskrivelser af lokale virksomheder. Her skal dit website selvfølgelig være repræsenteret. Oftest er det eneste krav, at du kan fremvise en adresse i den pågældende kommune. Lokale events er ligeledes en god mulighed for at gøre opmærksom på din tilstedeværelse. Man kan ligefrem spekulere i, at afholde en eller anden form for event – blot for at blive listet på sådanne websites.

10 danske citation sites

Har du udtømt mulighederne som listet ovenfor kan du passende bygge videre på de mere nationale websites, som lister mange forskellige virksomheder inden for en specifik niche eller branche. Her er 10 forskellige – så hvis du ikke allerede er listet, kan du passende starte her. Der er tusindvis af sites som nedenstående – og mange flere lokalbaserede. Nedenstående er således blot en start.

http://www.visitdenmark.com
http://www.mangospot.dk/
http://www.tuugo.dk/
http://www.aok.dk/
http://www.aoa.dk/
http://dinby.dk
http://www.dethitter.dk/
http://www.tripadvisor.dk
http://tupalo.com/da/
http://www.momondo.dk

Nogle af ovenstående sites er mere lokale end andre og nogle beskæftiger sig hovedsageligt inden for en specifik niche. Du bør dog altid søge efter websites, der omhandler din branche.

10 lokale search queries 

Der kan forekomme eksempler på, at ovenstående websites ikke lige passer til din branche og måske er vanskelige at blive listet på. Der eksisterer dog mange andre muligheder for at foretage citation building. Her er 10 search queries, der måske kan hjælpe. Nogle er igen udelukkende forbeholdt optimering mod lokale søgninger, mens andre i virkeligheden også sagtens kan benyttes ved regulær link building.

1. Søg på virksomhedens/ansattes telefonnummer, hvis virksomhedens adresse og øvrige informationer ikke er til stede, kan du sætte ind der.

2. Søg på konkurrentens telefonnummer. Undersøg hvor de får deres citations fra. Du kan også kigge under ”Relaterede steder” på din egen Google Place Page.

3. Søg på flere af dine konkurrenters telefonnummer, hvis begge er listet bør du også være det.

4. Søg på virksomheder i branchen i den pågældende by:
Eks.: Grafiske virksomheder Ballerup

5. Søg på websites (dit eget frasorteret) der nævner din virksomhed. Tjek her at oplysningerne er rigtige jvf. vigtigheden i konsistens i adressen
Eks.: SeoAnalyst -seoanalyst.dk

6. Søg på brancheforeninger i din by
Eks.: brancheforening Lyngby

7. Events i byen – som nævnt ovenfor kan du bruge det direkte i din markedsføring.
Eks. Events i Sønderborg

8. Guide til XX. Enhver større provinsby med blot en smule kulturfokus vil have en kulturguide eller en tilsvarende guide til turister. Her kan du igen sørge for, at din virksomhed er repræsenteret.

9. Lokale sponsorer. De fleste er klar over, at man skal være påpasselig med betalte links, men selv om du betaler for et sponsorat, er det ikke nødvendigvis at betragte som et betalt link.
Eks.: “tak til vores sponsorer” Aarhus

10. Desuden vil jeg opfordre dig til at opsætte Google Alerts på dit virksomhedsnavn, adresse og telefonnummer. Det kan du passende også gøre for dine konkurrenter – og så sørge for, at du som minimum også altid er repræsenteret, der hvor dine konkurrenter er.

Du bør nu have en række muligheder for at komme videre med din citation building. Og hvis du jævnligt måler på dine lokale placeringer – vil du også lynhurtigt kunne se, hvilken effekt citation building har.

I forbindelse med marketingcamp 2013 talte jeg også om citation building.

Du kan se præsentationen herunder:

Marketingcamp 2013 – Citation building – Rasmus Himmelstrup from Rasmus Gi

(Foto: futureatlas.com)