Viser alle artikler i kategorien local business center | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Client Center og Analytics integration i Google Places

Fokus på local search har aldrig været større og Googles ændring af lokale søgeresultater sætter kun endnu større fokus på at få taget ejerskab over lokale listings i eksempelvis Google Places. Der skete generelt mange ting med de lokale resultater i 2010 – og mange ting med Googles måde at vise lokale resultater. Problemet med Google Places er blot, at det stadig halter gevaldigt i forhold til mange andre produkter fra Google.

Client Center Google Places

Så kære Google – lad os venligst få følgende i Google Places:

Overordnet Google Places Client Center
Hvis man arbejder professionelt med Google Places skal man have adgang til en lang række af kunde mailadresser for at kunne redigere de enkelte konti. Hvis kunderne selv skal have adgang til kontoen (som kun kan anbefales) – skal det være på hver sin mailadresse. Og når Google anbefaler, at man benytter en firmaadresse eks. xx@virksomhed.dk til Google Places – kræver det således adgang til mange forskellige Google konti.
Alternativet er, at man skal integrere alle virksomheder i samme Google Places konto, få en dårligere ranking og ikke give kunderne adgang til egen data.

Løsningen er uden tvivl et fælles Client Center som ved Google AdWords. Så kan man have én overordnet adgang og mange små. Hver kunde kan så integreres og stadig have egen adgang – uden at dele data med andre.

Direkte integration i Google Analytics
Googles egen månedlige oversigt over trafikken og antallet af visninger af ens Google Places listing er mildest talt elendig. Logger man ind på Google Places kontoen – kan man grave en smule i de data, men de er stadig meget sparsomme.

Der eksisterer en række muligheder for at integrere Google Places listings i Google Analytics, men alle kræver de tilføjelser i form af ekstra scripts, ekstra kampagnekoder eller specielle redirects.

Det oplagte er, at integrere Google Places i Google Analytics. Det bør være muligt, at integrere ens Google Places konto – enten ved at, det er den samme login mailadresse, som benyttes til Google Analytics – eller at man kan tilføje mailadressen til Google Places, som i Google AdWords interfacet.

Med integration til Google Analytics vil man meget hurtigere kunne påvise værdien af Google Places.

Mulighed for at dele kontoen via mail som i Google Analytics
Hvis Client Centeret – som nævnt ovenfor – ikke umiddelbart bliver en realitet, bør der som minimum være en mulighed for at dele kontoen, som i Google Analytics.

Det ville også fungere tilsvarende godt, hvis der kom flere adgange med forskellige niveauer eller rettigheder:
En admin adgang – fuld adgang
En redaktør adgang – mulighed for at redigere i indholdsdata (eksempelvis beskrivelse, billeder eller updates)
En brugeradgang – adgang til data og mulighed for at se backend data i Google Places kontoen
En social media adgang – adgang til data og mulighed for at redigere kupondata og indlæg med 30 dages udløb

Mulighed for at verificere kontoen via Google Webmaster Tools
Det er muligt at integrere og verificere Google Webmaster Tool via Google Analytics. Det bør ligeledes være muligt i Google Places.

Man kunne eventuelt udvikle en verifikationsmodel i Google Places som ved Google Webmaster Tool – hvor der skal uploades en fil eller tilføjes et meta tag. Eller bare benytte samme verifikation – så når Webmaster Tool bliver verificeret – så verificerer man også samtidig Google Places kontoen.

Google Places Integration, Webmaster Tools, Analytics, AdWords

Et Message System
Der er en række tilføjelser, der automatisk integreres på Google Places pagen. Der kan komme nye kommentarer direkte på place pagen, der kan integreres nye anmeldelser fra andre sites samt en række andre ting.

De anmeldelser eller tilføjelser ser man kun, hvis man som Google Place ejer tjekker sin lokale listing i søgeresultaterne.

I Google Webmaster Tool og i Google AdWords kan man få en meddelelse hver gang Google opdager fejl eller uregelmæssigheder sendt til den mailadresse, kontoen er oprettet med. Hvorfor ikke udvikle det samme til Google Places kontoen? Et message system så man kan få notits hver gang nye kommentarer kommer på Place Pagen.

Integration af Sociale Medier
En sidste oplagt tilføjelse er inddragelse af sociale netværk. Alle andre steder integrerer Google sociale tjenester – så hvorfor ikke gøre det muligt at integrere Tweets og Facebook updates direkte på Google Place forsiden? Så kan der tilsvarende også over tid komme en Tweetdeck udvidelse, så man kan poste direkte til Google Place pagen.

Har du andre gode forslag? Så skal jeg prøve at viderebringe dem…

Google Places kategorier – den absolutte liste

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search     Comments 5 kommentarer
nov
16

Jeg har tidligere skrevet om, hvor vigtigt det er, at vælge de rigtige kategorier til at beskrive ens virksomhed eller website i Google Places. Valget af kategorier kan direkte føre til flere eller færre potentielle kunder til virksomheden.

Valg af kategori er samtidig en direkte optimeringsfaktor i Google Places.

De prædefinerede kategorier er alle indhentet fra forskellige IYPs – eller internet yellow pages. I Danmark er det sider som krak.dk og degulesider.dk. Andre tilsvarende sider, der lister adresseoplysninger eller informationer om virksomheder eller steder – kan også bidrage med kategorier. Endelig må man formode – at Google også bidrager med Google Places kategorier.

Kategorierne må imidlertid også være indhentet fra en anden slags liste – for rigtige mange kan undre, som eksemplerne herunder viser.

Eksempler:

  • zzz_Start på vandrerute
  • flodovergang
  • sammenløb

Og hvis Google har indsat nogle automatisk – har de glemt at oversætte dem først.

Eksempel:

  • spøkelsesby
  • kloster (monestary)
  • arboretum

Samtidig er der blevet plads til nogle meget specifikke kategorier inden for meget specifikke nicher – mens andre oplagte er udeladt.

Meget specielle nicher:

  • sukkersygeudstyrsleverandør
  • datagendannelsesservice
  • broderi forretning
  • lasergame-center
  • zzz_tårnur

Eksempler på brancher, der ikke har fået lov til at være en del af listen:

  • biludlejning
  • Skole
  • Tv forhandler

Det betyder, at Google autogenererer kategorier fra en række andre content providers. Listen med kategorier – er sandsynligvis aldrig blevet justeret eller optimeret af nogle med dansk kendskab.

Men eftersom man skal vælge minimum én prædefineret kategori i Google Places – står valget altså mellem de autogenererede.

Men her kommer den uden yderligere introduktion:
Den komplette liste over alle kategorier i Google Places i Danmark. (excel)

Hvad skal du bruge listen over Google Places Kategorier til?
Brug listen til at vælge de bedste kategorier til at beskrive din virksomhed. Jo bedre den er beskrevet – des flere kunder får du og des højere vil du være placeret når brugerne søger lokalt.

Brug listen over Google Places kategorier i forhold til konkurrenter. Hvilke kategorier ligger dine konkurrenter på hvor du ikke er placeret – og er der nogle kategorier du nemt kan blive placeret i – blot ved at tilføje ekstra indhold eller ved at optimere eksisterende indhold?

Fælles er – at kategorierne er indskrevet for at definere en specifik niche eller område. Jo mere specifik du kategoriserer din virksomhed – des mere målrettet vil dine brugere opleve dit indhold. Men samtidig skal du også sikre – at du spreder dig over en række kategorier, og dermed får spredt dit budskab inden for de kategorier.

Google tester placering af local search

Både Search Engine Land samt en masse andre har allerede skrevet om at Google tester placeringen af maps i forhold til Local Search, men det er så banebrydende, at jeg er nød til at kommentere på det. Jeg har ikke kunne fremprovokere samme design selv, så screenshots herunder – er de samme som benyttet andre steder.

Her er et screendump af hvordan den placering af local search muligvis kommer til at se ud:

Google tester ny local search design

(klik på billedet for at se alle kommetarer)

Nogle af de ting Google tester af er:

  • Local listings er langt større og adskiller sig kun i form af placeringsmærket, som vikender det fra Google Maps
  • Reviews eller anmeldelser får langt større bevågenhed
  • Local Search mappet scroller med – når du scroller nedad
  • Størstedelen af de normale organiske listings er under folden
  • De normale 4-6 betalte links bliver skubbet nedad
  • Direkte links til Place pages
  • De lokale listings benytter sitets meta description + tilføjer reviews fra den respektive place page.
  • Links i SERPs direkte til de sider, som leverer den pågældende anmeldelse eller review
  • De nye lokale listings skubber flere organiske listings ud, så første side kun indeholder 7 normale organiske listings

Nu er ovenstående en test og dermed er det heller ikke sikkert, at vi reelt set kommer til at se designet i de faktiske SERPs. Og hvis det går, som de fleste andre ting i local – vil der gå nogle år før det når til Danmark.

Først kunne man kun tilgå det nye design i søgninger relateret til Chicago, men efterhånden har rigtig mange oplevet det nye design. Så der er muligvis ikke blot tale om en lille test, men et skridt på vej til en hel ny måde at se maps i Googles SERPs. Det nye design tyder også på en algoritmeændring i forhold til Local Search. Mange har oplevet store ændringer i placeringer i forbindelse med det nye design.

Med testen – viser Google – at der fremover vil komme en større integration mellem Local Search og de “normale” søgeresultater.Noget som undertegnede kun kan bifalde. Det betyder blot at virksomheder skal have endnu mere fokus på local search. Men hvilken effekt det direkte har er svært at spå om. Det vil dog udven tvivl have en enorm effekt på de normale organiske listings og de betalte søgeord.

Du kan læse mere om det nye design her og her. Screendumps er taget af  Linda Buquet.

Hvad synes du om det eventuelle nye design i forbindelse med local listings?