Viser alle artikler i kategorien google places | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Google+ Local pages – 80 millioner virksomheder indekseret via Google Places

Siden introduktionen af Google+ for knap et år siden har der været spekuleret i hvornår Google ville sammenkæde data fra Google Places med Google+ Pages. Ventetiden er nu ovre – Google har officielt migreret Google Places med Google+ til de nye Google+ Local Pages. I følge Google blev 80 millioner Google Place Pages konverteret direkte til Google+ Local pages her til morgen.

Google+ Local pages
Google+ Local pages inddrager informationen fra Google Places direkte på Google+ pagen. Det er stadig kun få virksomheder, der fysisk har fået nye Google+ Local Pages, men flere skulle i følge Google komme de næste par uger. Du kan se et eksempel på hvordan integrationen kommer til at se ud her. På samme måde er denne sides Google+ Local Page nu udstyret med mere information fra Google Places:

Lokal “tab” i Google+
Man får adgang til Google+ Local Pages via Lokal fanebladet i Google+. Google+ vil her give dig “anbefalede steder” i nærheden af hvor du befinder dig.

Google+ Local Pages

Du kan herefter klikke dig ind på den enkelte “lokale listings” – der altså nu er konverteret til Google+ Local Pages.

Hvad sker der med min Google Place Page?
I følge Google vil der komme en fuld integration mellem Google Places og Google+ Local. Der er dog et stykke vej endnu. Vælger man muligheden: “Administrér denne side” på den respektive Google+ Local Page – bliver man videreført til det “gamle” Google Places setup. Google opfordrer til, at man stadig vedligeholder ens lokale listings her, men mon ikke Google også foretager en opdatering her på et tidspunkt?

Lidt afhængig af hvad man vælger fra eksempelvis Google Maps eller lokale resultater direkte fra Googles søgeresultatside, bliver man nogle gange taget til de gamle Google Place pages og nogle gange til de nye Google+ Local Pages. Det må man også forvente ændrer sig fremover.

Hvad sker der med mine Google Places anmeldelser?
Anmeldelser i Google+ Local bliver fremover drevet af Zagat, som Google købte i starten af september sidste år. Google går dermed væk fra deres 5-star rating (op til 10 hvis man benyttede Google Hotpot, som nu også er definitivt forsvundet til fordel for Google+ Local Pages) og vil fremover bruge Zagats 30 skala eller den noget svagt oversatte nye “Bedømmelsesguide”.

Det kan undre lidt, for Zagat er hovedsageligt kendt for restaurant og hotelbranchen og har derfor også hovedsageligt anmeldelser inden for de områder. Hvad Google har tænkt sig at gøre med anmeldelser, der ikke hører under de kategorier, mangler vi stadig at få et konkret svar på.

Stjernerne du har givet, er stadig tilgængelige for en stund. Jeg har forsøgt at genskabe Zagat anmeldelser på en søgning, hvor jeg har givet en anmeldelse herunder. Endnu er det stadig de klassiske Google Places stjerner der vises, men fremover bliver det altså Zagats 30 point skala.

Alle anmeldelser du har givet bliver konverteret til Google+ Local anmeldelser og indgår dermed i Zagats generelle scoringsystem.

Samme anmeldelse som ovenfor bliver til 3 af 3 i Zagats/Google+ Local pointsystem og er så med til at bidrage til en score på 14 ud af 30.

Der har længe været meget kritik af Googles – Google Places rating system – og de mange muligheder for at udnytte og påvirke resultater positivt eller negativt. Samtidig er anmeldelser og ratings forsvundet fra tid til anden. Man kan håbe på, at introduktionen af Zagats anmeldelser her gør rating delen mere stabil, men muligheden for at “game” Zagats pointsystem vil osgå først nu virkelig blive testet.

Google+ Local Pages – skal du tage det alvorligt?
I følge Google er de nye Google+ Local Pages blot starten på en masse ændringer for lokale resultater og Local Search generelt:

“Soon we’ll make it even easier for business owners to manage their listings on Google and to take full advantage of the social features provided by local Google+ pages.” – og “And if you do already have one (red. en Google+ Page), hold tight for news on how to get it linked to your local listing.”

Der vil givetvis komme mange flere ændringer til Google+ Local Pages og en række ændringer til Google Places interfacet, som vi allerede har set med Google Offers og Bulk håndteringen.

Hvis du som virksomhedsejer eller repræsentant for en virksomhed har været i tvivl om, at virksomheden skal på Google+ er ovenstående endnu et godt argument. Alle lokale steder bliver tilgængelig via Google+ Local, uanset om de er verificeret eller ej. Men steder, der er verificeret, får lang større mulighed for at målrette indhold og interagere med potentielle kunder. Google nævner da også, at de nye sider bliver indekseret i modsætning til de tidligere Google Place pages. Det alene bør være et vigtigt argument for at indfinde sig på Google+.

Så ja, du skal tage den seneste ændring meget alvorlig. Ingen virksomheder har råd til at holde sig væk fra Google+ og de nye Google+ Local Pages – ganske enkelt. Ændringen er en gigant ændring fra Google og uden tvivl et vigtigt fokusområde for alle virksomheder fremover.

Hvad synes du om de nye Google+ Local Pages og vil du bruge Zagats anmeldelser? Og vil du selv i højere grad anmelde steder, nu hvor det er yderligere tilgængeligt via Google+? Og er Google+ Local Pages i virkeligheden ikke en direkte konkurrent til anmeldelsessider som Trustpilot, Mangospot, Yelp, Hotels.com og Tripadvisor?

Google+ Local – sådan anmelder du dine favoritsteder på Google+

Flere fremragende artikler om samme emne:
Google Places Is Over, Company Makes Google+ The Center Of Gravity For Local Search
It’s Finally Here: Chronicling the Plus-Places Merge
Google Places Pages Are No More – But What has Changed?

Sådan gør du din Google Places listing mere sexet – 5 simple tips

Mange har efterhånden set lyset i forhold til local search og dermed ligeledes de lokale listings i eksempelvis Google. Tidligere var det nok, at verificere sin listing og udfylde den tilstrækkeligt – så var man næsten også sikker på en forholdsvis høj placering.

De personer, der mener ovenstående er nok i forhold til optimering af lokale resultater, vil ganske givet også være de, der stadig mener, at meta keyword tagget har en stor værdi i forhold til søgemaskineoptimering.

Du skal have styr på dine citations, være sikker på, at din virksomhed er beskrevet korrekt, benytte den rette kategorisering og en række andre relevante ting. Men det betyder stadig ikke, at du ligger i toppen. Derfor kommer der her nogle simple måder, hvorpå du kan gøre din lokale listing mere iøjefaldende og dermed løbe med størstedelen af de potentielle kunder.

5 Stjerner ved din listing
Microformats integration og dermed Rich Snippets i søgeresultaterne har for nogle websites påvist en øget klikrate på op mod 30%. (Rich Snippets er eksempelvis de små stjerner, der er begyndt at vise sig i søgeresultaterne).

Du kan også opnå stjerner for din lokale listing. Det kræver dog, at din Google Place page opnår mindst fem anmeldelser fra andre brugere. Sker det, er du sikret stjerner øjeblikkeligt. Klikraten er her givetvis ikke 30% højere, men er din listing den eneste med stjerner, er den uden tvivl mere iøjefaldende.

5-star-rating-google-places

Del en opdatering på din stedside
Benyt muligheden for at kommunikere en målrettet besked til de brugere, der besøger din Google Place Page. Det har Google valgt at oversætte til: Del en opdatering på din stedside. Det er de færreste, der formår at udnytte muligheden – så står valget mellem din virksomhed og en konkurrent, kan det være en mulighed for at skille dig ud. Og når den potentielle kunde er nået ind på Place Pagen, kan du jo passende give et helt unikt tilbud her. Og ja, man kan også smide et link i opdateringen.

del-en-opdatering-google-places

Få diplomet “Best ever”
Det er en lille ting. Men igen – har din virksomhed fået 12 “best ever”-ratings og din konkurrent ingen har – kan det meget vel være det, der sikrer dig salget frem for din konkurrent. Best Ever ratings i Google Places er en af de funktioner, der blev til overs da Google lukkede deres rating system Google Hotpot

For at opnå “Best Ever” ratings i Google Places skal dine kunder bedømme din virksomhed via http://places.google.com/rate. Hver bruger kan kun benytte ratingen 10 gange – så det er altså ikke nødvendigvis alle, der kan opnå de fine “Best Ever” diplomer.

Best-Ever-Rating-Google-Places

QR codes
Det kan virke meget malplaceret, at indsætte en QR kode hvis de fleste af dine besøgende til din lokale listing kommer via mobilen. For så bliver det givetvis noget svært at scanne koden. Men for desktop brugere kan du tilføje ekstra information om din virksomhed eller dine produkter via en QR kode. Koderne er stadig så ubenyttede og mange er uvidende om deres funktion – så dermed vil mange scanne koden blot for nysgerrighedens skyld.

Brug QR koden på Google Place Pagen til at kommunikere specielle features eller tilbud til dine kunder – og giv dem dermed en mulighed for at opleve dine produkter på en anderledes måde.

QR-code-SeoAnalyst

Brug offers eller kampagnetilbud
Offers er ikke tilgængeligt, så længe du benytter den danske version af Google Places. Det kan du dog omgå ved at skifte sprog til Engelsk, når du er logget ind på din Google Places konto. Når du har skiftet sprog – kommer “offers” fanen til syne. Det tager mindre end 2 minutter at oprette et tilbud, og du kan nemt vælge hvor længe det skal være aktivt og for hvilke af dine listings, det skal gælde. Du kan give tilbuddet en kampagnekode og vælge hvorvidt brugerne rent faktisk skal befinde sig på lokationen, for at kunne gøre brug af tilbuddet. Og så kan du oprette lige så mange målrettede tilbud, som du har lyst til.

Offers giver en ekstra feature på din Google Place Page, som dog ikke er specielt iøjefaldende, men samme tilbud bliver meget synligt når man tilgår den lokale listing via mobilen.

Update: Google har netop ændret udseende og features på Google Places Offers. Derfor er denne feature ikke tilgængelig i øjeblikket.

Google-Places-Offers

Bonustip: Dobbelt op på stjerner
Du kan faktisk opnå endnu flere stjerner hvis du begynder at arbejde lidt kreativt med både brugen af microformats og har mere end 5 anmeldelser. Hvordan må du selv regne ud, men med lidt teknisk snilde, bør det ikke være noget problem.

dobbelt-stars-google-places

Google Places Offers – nu gratis men kun i en begrænset periode

Jeg nåede lige akkurat at skrive, at Google Places Offers nu var forsvundet for danske brugere af places. Det er stadig tilfældet, men det skyldes en generel større opdatering fra Google.

Det tyder på, at Google er i gang med at rydde op i tidligere Offers for at kunne introducere nye features og et nyt interface.

Hvad er ændret i det nye Google Places Offers?
Alle tidligere Offers er “lukket” og kan ikke længere redigeres. Du kan fjerne dem helt men ikke ændre eller udskyde dem.

Du kan heller ikke selv vælge billeder længere i det nye Offers. Google stiller en række til rådighed og din discount kan fremover kun være en af følgende:

Rabat på prisen
Procentvis rabat på prisen
Gratis produkt

Google Places Offers er tilsyneladende blevet mere strømlinet, og mulighederne i produktet er blevet færre. Dog ser det hele lidt mere gennemtænkt ud – og forhåbentlig er det starten på et endnu bedre Places produkt.

Som forventet er Google Places Offers tilbage til kun at være tilgængeligt i USA, og der er ingen forlydender om, hvornår muligheden bliver tilgængelig i Danmark desværre. Desuden er Google Places Offers ikke længere tilgængelig via desktop men kun via eksempelvis telefonen og Google Wallet.

“Google Offers is not available for businesses outside the United States. We will notify you when the product is available in your country.”

En anden interessant lille notits, som er gemt væk under FAQs er følgende:

Google Places Offers vil sandsynligvis ikke blive ved med at være gratis?

“Currently, you can create offers from within your Google Places account at no cost during this limited time trial period. You will be notified about pricing details before the trial period concludes.”

Man kan så håbe på, at det nye design og de nye features er et tegn på, at Google i stedet har mere fokus på Places generelt. Det kan være, at vi skal til at betale for at bruge produktet, men det betyder måske dermed også et bedre produkt og mere indsigt? Måske kan vi forvente Google Places Client Center og analytics integration – eller er de nye ændringer et skridt i den forkerte retning??