Viser alle artikler i kategorien google place pages | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Google Places indtager Googles søgeresultater – er du med?

Siden Google introducerede Google preview har der været spekuleret i, hvorvidt Google ville justere lokale søgeresultater og gøre Place Pages til en integreret del af Googles søgeresultater. Integrationen er nu en realitet!

Der er foretaget en lang række justeringer og generelt set, er der fuldstændig lavet om på, hvordan de lokale resultater præsenteres. Se alle ændringerne fra gammel til ny herunder.

The local Pin
Først og fremmest er Googles vante røde lokale pin blevet erstattet af en grå. Det virker umiddelbart temmelig mærkeligt, eftersom Google stort set kun har markedsført local search som en rød pin. Man kan undre sig over, at de fravælger et så markant “brand”. Fremover vil det dog kun være den røde pin der er til stede, når man holder musen over et lokalt resultat.

Local Search Red Pin

Google Preview som Google Places Page holder
Google preview bliver fremover udvidet og indeholder nu størstedelen af resultaterne fra en virksomheds Google Place Page. Det bliver dermed endnu vigtigere at sikre, at oplysningerne om virksomheden er korrekte.

Tidligere viste Google Preview blot et udsnit af websitet bag den lokale listings:

Nu følger alle resultaterne fra Google Place Pagen med over – og bliver dermed langt mere tilgængelige og prominente i søgningen:

Informationerne i instant preview dækker ligefrem over Google AdWords annoncerne, som ikke har tilstrækkelig kvalitet til at blive præsenteret over de organiske søgeresultater.

Umiddelbart kan man også forvente, at sider med reviews eller anmeldelser får et trafikboost via Googles ændring. Mon ikke Booking.com, Travelpod.com, Travel-library.com og frommers.com er meget glade for opmærksomheden på søgningen herunder. Alle sites er ved justeringen rykket op og indtager topplaceringer på en række meget prominente generiske søgninger.

Google Places review sites

De lokale informationer bliver ligeledes vist øjeblikkeligt ved søgninger, som Google definerer som værende meget relevante for netop din søgning. Her skal du som bruger altså ikke først trykke på preview knappen. Det er en gigantisk ændring af de lokale resultater – og en kæmpe opsang til alle virksomheder, der ikke har optimerede lokale listings. Nu kommer lokale informationer som det allerførste ved søgninger der er meget specifikke for virksomheden eller lokationen:

Tidligere blev man blot præsenteret for et kort over området – og dermed ikke direkte virksomheds-specifikke oplysninger:
Google Places DSB

Ændringen vil sandsynligvis få mange virksomhedsejere til at få fokus på de lokale resultater. For nu kan lokale oplysninger pludselig få en ligeså fremtrædende rolle som virksomhedens website. Og det endda på brandsøgninger!

Maps i søgeresultaterne
Med de nye lokale søgeresultater kommer ligeledes en ny version af kortet fra Google Maps integreret i søgeresultaterne:
Google Place Pages - hotel

Det gamle havde andre dimensioner – og passer tilsynedladende ikke med mængden af synlige AdWords annoncer:

Google Place Pages - hotel

Desuden indgår Google Places 360 graders billeder nu ligeledes på Place pagen. Googles Pegman (figuren der angiver Street View) er til stede på instant preview place pagen på de steder hvor 360 graders billeder er tilgængelige. Muligheden eksisterer dog stadig kun i USA.

Umiddelbart virker ændringen af Google Place pages i Googles søgeresultater, som en gevaldig opgradering af local search. Aldrig har de respektive place pages og informationerne her fra fået så meget opmærksomhed. Google har ført foretaget test, der dækkede over Google AdWords – og derfor hurtigt blev indført igen. Men denne justering er ingen test. Google Place pages og måden hvorpå Google præsenterer lokal information er kommet for at blive.

Incitamentet til at kaste dig over local search og Places er lige blevet betydeligt større.

Hvad synes du om ændringen af Google Place Page direkte i søgeresultaterne og vil du benytter de lokale informationer endnu mere?

Nyt layout i Google Places – Google opfordrer til flere anmeldelser

Google har med den seneste designændring foretaget en række justeringer på tværs af deres produkter. Nu er der også klippet og optimeret på Google Place pages.

De direkte ændringer i Google Places er fjernelse eller justeringer af 3. parts anmeldelser og mere fokus på muligheden for at uploade billeder og skrive anmeldelser.

Google Place Page update

Google ønsker at sætte endnu mere fokus på anmeldelser. Hvor der tidligere har været anmeldelser fra en række 3. parts websites (eks. booking.com, tripadvisor.dk og visitdenmark.dk), viser Google nu hovedsageligt anmeldelser foretaget direkte på Place Pagen.

Google Places Reviews
Jeg har tidligere skrevet om, hvor vigtige anmeldelser er for din lokale listing – og nu ligger Google tydeligvis endnu mere op til, at man skal komme med god eller dårlig kritik over for de steder, man besøger. Der er stadig indikationer af, at antallet af links er vigtigere end kvaliteten. Derfor kan initiativer som Review Wednesday blot blive endnu mere vigtige for virksomheder med flere fysiske placeringer.

Google Place billeder via Picasa
Muligheden for upload af billeder har ligeledes fået en mere prominent plads i Google Places. Billeder uploades via Picasa og kræver således, at du er logget ind. Størstedelen af de billeder, der eksisterer på lokale listings i dag – kommer enten fra virksomhedsejeren selv, eller fra Picasa. Det har længe være været muligt for brugere at uploade billeder til Place Pages, men nu opfordrer Google således endnu mere til, at man skal billeddokumentere sine besøg hos lokale virksomheder.

Citations
Adressebenævnelser eller citations har længe været Google Place pendanten til links i mere regulær SEO – og disse citations blev tidligere vist på hver virksomheds Place Page. Med den nye designændring – er citations fjernet. Det kommer til at have en indflydelse på, hvordan lokal SEO udvikler sig fremadrettet. For nok er citations stadig en af de absolut væsentligst elementer i local SEO, men ændringen gør det vanskeligere at kortlægge hver lokal listing citations.

I følge Google, er de nye ændringer blot starten på mange justeringer af Google Place Pages. Vi kan forvente endnu flere muligheder via de lokale listings og langt mere fokus på personaliserede resultater. Her er det selvfølgelig også oplagt, at tænke på inddragelse af Google+ og de “fansider” som Google har forudsagt også kommer til virksomheder.

Får ændringen dig til at skrive flere anmeldelser eller uploade billeder til Google Place Pages?