Viser alle artikler i kategorien anmeldelser | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Google anmeldelser – sådan linker du direkte til reviews

Opdatering:
Der er kommet en langt nemmere metode til at linke direkte til anmeldelser eller reviews.

Gå til https://developers.google.com/places/place-id og indtast din virksomhed.

Kopiér ID’et efter “place ID” og indsæt ID’et i følgende URL:
http://search.google.com/local/writereview?placeid=indsæt_ID_her

Hermed har du dit direkte link til anmeldelser på Google.


 

Bemærk – denne metode er ikke tidsvarende længere – brug fremgangsmåden som ovenfor:

Efter at Google har opdateret designet på Google+, er det ikke længere muligt, at linke direkte til Google anmeldelser. Det kunne man ellers tidligere ved at tilføje /?review=1 til URL’en. Den mulighed er dog desværre ikke længere tilgængelig.

Du kan dog stadig linke direkte til anmeldelser – men det kræver lidt research og forarbejde først. Se her hvordan du linker direkte til reviews på Google.

google-anmeldelser

  • Åbn Google Maps
  • Søg efter din virksomhed
  • Klik på anmeldelser
  • Når listen over anmeldelser loader vælg vis kilde i overlayet
  • I kildekoden søg efter data-cid= og kopier cifrene mellem anførselstegnene (eks. data-cid=”3729385493464187013″). Åbn notepad eller lignende og gem cifrene heri.
  • I kildekoden igen søg efter data-fid= og kopier cifrene mellem anførselstegnene (eks.: data-fid=”0x46524e394bd6baf9:0x33c17058e06d8085″). Åbn notepad eller lignende og gem cifrene heri.
  • Fjern cifrene foran kolon (:) i sidste talrække, så du kun ender ud med de sidste cifre (eks.: 0x33c17058e06d8085).

Du skulle nu gerne have de to tal, der identificerer din virksomhed på Google Maps.

CID nummer: 3729385493464187013
LRD nummer: 0x33c17058e06d8085

Erstat dit CID og LRD nummer i URL’en nedenfor:

Eks: https://www.google.dk/search?q=seoanalyst&ludocid=_DIT_CID_NUMMER#lrd=0x0:_DIT_LRD_NUMMER,1

Den endelig link kommer til at se således ud:
https://www.google.dk/search?q=seoanalyst&ludocid=3729385493464187013#lrd=0x0:0x33c17058e06d8085,1

Du kan således udarbejde en simpel knap på dit website, der linker direkte til anmeldelser.

Anmeld SeoAnalyst på Google+

Knappen kan du ligeledes sørge for, at indsætte i mails på andre sociale medier og tilsvarende.

Jeg har indsat et lille script neden for, hvor du nemt kan indsætte de to værdier samt dit virksomhedsnavn, og så generere URL’en.




Flere anmeldelser på Google og anmeldelser i særdeleshed giver dig mulighed for at være placeret højere på lokale søgninger – og har du flere end fem anmeldelser bliver dine anmeldelser angivet med stjerner. Endelig er anmeldelser naturligvis en god måde at vise andre dine kunders tilfredshed med din service eller dit produkt.

Læs mere om hvordan du kan skabe flere anmeldelser og derved forbedre din placering lokalt her.

google anmeldelser eller review

Brug Yelp i Danmark til Local Search

Med ca. 66 millioner brugere og 25 millioner anmeldelser er Yelp en gigantisk spiller på markedet for Local Search. Nu er Yelp også tilgængeligt i Danmark.

Hvordan kan du bruge Yelp i forbindelse med Local Search
Yelp giver – som så mange andre lokationstjenester – muligheden for at oprette din virksomhed med adresse, telefon og andre kontaktinformationer. Ved at placere dine informationer her, skaber du citations til din virksomhed og har dermed muligheden for at blive placeret højere i lokale søgninger. Som jeg tidligere har skrevet om, fungerer citations som almindelig link building i Local Search sammenhæng.

Opret din virksomhed på Yelp
Det er ganske gratis at oprette din virksomhed på Yelp. Følg linket herunder og ved at udfylde de efterspurgte informationer, kan din virksomhed være online på Yelp inden for få minutter.

Opret din virksomhed på Yelp her.

Du kan således også finde SeoAnalyst på Yelp.

Find SeoAnalyst på Yelp

Anmeldelser på Yelp
Anmeldelser af virksomheder, tjenester og ydelser er en stor del af Yelp – og tilmed en vigtig faktor i din ranking på lokale søgninger. Som på andre lignende tjenester kan alle anmelde eller kommentere på virksomheder, så længe man er logget ind.

Som på andre Local Search tjenester er en lang række virksomheder og steder i Danmark allerede tilgængelige på Yelp. Yelp har dog også allieret sig med en række danskere, der i flere måneder har besøgt og anmeldt adskillige forskellige steder i København. Derfor kan du også allerede opleve eventuelle forkerte eller uddaterede informationer om din virksomhed og ligeledes allerede angivne anmeldelser.

Anmeldelser kan også direkte være medvirkende til bedre placering på dine lokale listings. Yelp og Google har dog gennem længere tid været i en åben kamp om hvorvidt anmeldelser fra Yelp, skulle indgå som en del af Googles lokale resulater. Med introduktionen af Hotpot, fjernede Google dog permanent Yelp som anmeldelses-aggregator. Hvorvidt det samme sker i Danmark eller om Google tillader, at Yelps anmeldelser indgår under “flere anmeldelser” er vanskeligt at spå om. Jeg har ikke kunne lokalisere Yelp herunder endnu, men det kan meget vel komme.

“Yelp har et automatisk filter, der frasorter en lille andel af anmeldelserne – det sigter mod at fjerne mistænkelige anmeldelser, som man ofte ser på andre sider”

Anmeldelser fra Yelp har været udskældte især på grund af Yelps Review Filter. Filteret forsøger, at sortere i de indkommende reviews og opdatere dem løbende, men det er blevet beskyldt for, at være for nemt at manipulere.

Uanset hvad er Yelps anmeldelser kommet for at blive, og repræsenterer du en virksomhed online, bør du også holde øje med de anmeldelser din virksomhed pådrager sig – og løbende følge op på såvel anmeldelser og anmelderen.

Fra Yelps FAQ: “Vi fjerner ikke virksomhedslister, så det bedste, du kan gøre, er at interessere dig for både fans og kritikere og høre på, hvad de har at sige.”

Review Wednesday og anmeldelser
Jeg har tidligere forsøgt at skabe Review Wednesday i Danmark, netop for at opfordre til flere anmeldelser og dermed større gennemsigtighed for brugere og generelt flere online anbefalinger. Hvis du endnu ikke allerede kender Review Wednesday (#RWX #DK)kan du passende starte nu med en anmeldelse på Yelp.

Yelp er i USA kendt for at være en af Google store data providers i forbindelse med data til Local search listings som eksempelvis Google Places. Derfor er det også essentielt for din virksomhed at være listet her. Og som ved alle andre citations og opførelser af din virksomhed – kræver det stor nøjagtighed i hvad du kalder din virksomhed, hvordan du skriver adressen og hvordan du lister telefonnummeret.

Jeg spår Yelp en stor fremtid i Danmark. Ikke blot på grund af mulighederne i Local Search, men også fordi, at platformen allerede har vist sig særdeles værdifuld på en række andre markeder og derfor også vil kunne fungere på det danske.

Kommer du til at bruge Yelp i forbindelse med Local Search eller blot Yelp generelt?