Viser alle artikler i kategorien Local Search

9 ud af 10 Smartphone ejere søger lokalt

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search     Comments 3 kommentarer
jun
28

90% af alle smartphone ejere bruger telefonen til at skaffe sig information om den lokation de befinder sig på. Dermed er local search en af de absolut mest benyttede søgninger man foretager sig – hvis man ejer en smartphone.

En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Google viser et stadig mere positivt indblik i brugen af lokationsbaserede søgninger.

Undersøgelsen – der er baseret på respondenter fra nogle af de største markeder i verden – viser, at 9 ud af 10 smartphone ejere søger lokal information via telefonen. Af dem foretager hvert 8. en direkte lokal handling efter, at have foretaget den lokale søgning. Det vil sige brugerne enten:

  • Besøgte den lokale virksomhed
  • Ringede til den lokale virksomhed
  • Besøgte den lokale virksomheds website
  • Fandt kørselsvejledning til den lokale virksomhed
  • Foretog et køb enten online eller offline

I Danmark ejer stort set alle hustande en mobiltelefon og i følge Danmarks statistik er godt hvert tredje en smartphone. En hurtig udregning viser dermed, at omkring 1-1.5 million danskere som minimum render rundt og foretager lokale søgninger via mobilen.

Det er ganske simpelt en gigantisk målgruppe, man ikke må gå glip af. Derfor viser denne undersøgelse endnu engang vigtigheden i local search.

Hvis du som virksomhed ikke allerede er i gang med at fokusere på hvilke mobilsøgninger, der bør bringe trafik til dit site – halter du dermed bagefter. Og hvis du samtidig endnu ikke har set vigtigheden i Local Search – halter du også bagefter.

Og hvis der allerede er fokus på mobilsøgninger, men ikke lokationsbaserede søgninger – mister du potentielt muligheden for at ramme en stor del af Danmarks befolkning.

Andre take aways fra undersøgelsen:

  • hvert smartphone ejer har installeret fra 20-45 apps og ca. hver 5. er købt
  • ca. 75% af alle smartphone ejere ser hyppigt video via telefonen og 20% bruger dagligt mobilen til at downloade videoindhold
  • ca. 70% smartphone ejere bruger telefonen mens de shopper
  • 28% (i England og Tyskland) foretager køb online via telefonen

Undersøgelsen blev foretaget i henholdsvis USA, Japan, England, Frankrig og Tyskland.

Undersøgelsen: The Smartphone User & The Mobile Marketer – kan hentes her.

Har din virksomhed en strategi for Local Search – og tænker du over hvordan virksomheden repræsenteres på lokale søgninger?

Google Places Local Business Directories

Nu udvider Google med Google Places Local Business Directories. Endnu en funktion, som udvider mulighederne i Local Search og Google Places generelt. Som det ser ud – får hver større by fremover deres helt egen Lokale Google Places portal.

Google Places directories er en komplet liste af virksomheder og anbefalede steder inden for et specifikt område. Hele setuppet minder temmelig meget om det hedengange Google Hotpot, men der er kommet langt flere funktioner til og mange forskellige integrationsmuligheder.

De lokale business directories indeholder – ud over de forskellige listede steder – også upcomming events, twitterfeed, lokal blog (må man forvente det bliver fremover) – og direkte information til virksomheder i form af integration til Google Places.

Desuden stiller Google fremover en såkaldt Google Places business specialist til rådighed inden for hvert område. For en virksomhed, der sjældent offentliggører lokale telefonnumre – må man sige, at det er en gevaldig ændring.

Hvor Google Offers er tilgængeligt (så vidt vides stadig kun i Portland) – er der også direkte integration her. Google Boost bliver også fremhævet, hvilket er nærliggende i forbindelse med Google Places og endelig introducerer Google TalkBin, der for blot 3 måneder siden var en selvstændig virksomhed – men nu en af Googles nye produkter.

Der er ingen http://www.google.com/copenhagen endnu, men du kan se nogle af de eksisterende her:

http://www.google.com/austin/
http://www.google.com/portland/
http://www.google.com/madison
http://www.google.com/sandiego

Der er ingen officiel meddelelse fra Google omkring de nye Local Business Directories, men der er alligevel for meget information til, at det kan være en test. Ovenstående er stadig kun tilgængeligt i USA, men det tyder på, at Googles store fokus Local Search fortsætter.

Kunne du tænke dig et direkte telefonnummer til en officiel Google Places business specialist og hvad synes du om Googles nye tiltag?

Google Business fotos for Maps

Først kom Google Maps, så kom Streetview – som blev fulgt op af “city view”, hvor Streetview blev optaget på cykel. Nu kommer Google med endnu en udvidelse – nemlig Google Business Fotos – det vil sige muligheden for at se virksomheder indefra.

Google Store View
Allerede i februar 2010 kom de første eksempler på Google Business Fotos. Flere forskellige steder oplevede det dengang såkaldte Google Store View.

Flere forskellige virksomhedsejere i USA kunne berette om, at Google stillede op med kamera og lys, for at fotografere virksomheder og shops indefra. Dengang var Googles officielle udmelding, at de blot eksperimenterede (som det så oftest er).

Nu er der så kommet en mere konkret udmelding. Google er netop nu i gang med at indsamle fotos fra en lang række virksomheder for at tilbyde muligheden for at “gå” ind ad døren.

Der er som sådan ikke noget nyt i 360 graders billeder af virksomheder inde- og udefra, men fotos fra virksomheder i kombination med Places og Google Streetview, giver alligevel en ekstra dimension til oplevelsen. Google Business Fotos vil selvfølgelig hovedsageligt være relevant for virksomheder, der kan har noget at vise frem. Det vil sige restauranter, caféer, hoteller, gallerier, og spillesteder – og tilsvarende steder, der kan se en værdi i, at lade offentligheden kigge ind ad døren.

Google Business Fotos til Danmark?
Google tager i øjeblikket billeder i USA, Japan, Australien og New Zealand – men hvis du er interesseret, kan du bede Google om at komme forbi her. Google nævner selv, at forespørgslerne vil bestemme, hvilket land de skal tage forbi næste gang. Så med masser af forespørgsler kan vi altså lokke Google Business Fotos til Danmark snarest?

Hvad syntes du om Google Business Fotos – og vil du lade Google fotografere din virksomheden indefra?