Viser alle artikler i kategorien Link Building

Link building – SMX Advanced 2010 recap

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Link Building, SEO     Comments 3 kommentarer
jun
12

Det væsentligste at nævne omkring link building, er at det sjældent er særlig avanceret, men blot kræver en kreativ tankegang, hårdt arbejde og lidt forudgående planlægning.

Link building er er bygge relationer

Derfor kan nedenstående også virke basalt, men videreformidlet af nogle af de stærkeste inden for search marketing, kan det kun være interessant. Der var nogle rigtig gode eksempler, som jeg vil gengive senere her på bloggen.

Nedenfor er listet nogle af de elementer, der blev nævnt:

Link queries
Hvis du bruger link queries som “keyword” allintitle:”keyword” -site:www.domain.dk til at finde links, er de væsentligt at blive ved med at tilføje queryparametre indtil antallet af sider i SERPs er under 1000. Derved kan du bedre målrette link buildingen mod de rette sider. Glem alt om Page Rank og gå efter relevans.

Medlemsskaber
Husk at få links fra alle din samarbejdspartnere – det kan være enormt succesfuldt. Både i forhold til ranking, men især også som trafikskaber. Det kan måske ligefrem betale sig, at melde sig ind i nogle forskellige medlemskaber.

Nyhedssites og link building
Rigtig mange nyhedssites har ikke mulighed for at link builde på grund af den store mængde af publicerede artikler. Her skal man tænke i nogle lidt andre og til tider kreative baner. Bruce Clay havde en god gennemgang af cnn.com – som på sin vis må gøre et eller andet rigtigt (tjek page rank).

Ven eller fjende
Har du forsøgt at få kontakt til en bestemt person eller organisation gennem mail – men uden held? Prøv i stedet med en fælles fjende. Find en person eller et emne i begge er utilfredse med, skriv en kritisk historie om jeres fælles fjende og nævn, dem du ønsker at komme i kontakt med. Det kan være det bånd, der i stedet skaber kontakten.

Manuel link building
Den manuelle link building ved hjælp af mail fungerer stadig, men er meget old school. Undgå “hvis du link til mig – link jeg til dig” men spørg i stedet, hvordan i kan samarbejde.

Hvornår stopper link building?
Der var mange spørgsmål til, hvornår man skal stoppe sin link building – eller hvornår man har gjort nok. Svaret er i sig selv temmelig simpelt. Hvis du ejer en butik vil du jo heller aldrig stoppe med at markedsføre den helt – så hvorfor stoppe link buildingen?

Link building – skabelse af netværk
Link building er er som at skabe netværk – det handler ikke bare om et hurtigt bekendtskab, men om et langvarigt samarbejde.

Mange af de elementer, der blev nævnt i forbindelse med link building – er elementer, som tidligere gennemgået i indlægget om link building her.

Læs de andre SMX Advanced 2010 recap historier her

10 spørgsmål og svar om link building

Link building er en af de vigtigste discipliner inden for søgemaskineoptimering. Link building dækker dog over en masse forskellige områder og arbejdsmetoder og ofte er link building en af de discipliner, der tager længst tid. Det skyldes især, at link building er hårdt manuelt arbejde.

Derfor gælder det om at lægge den rigtige strategi, foretage det nødvendige grundarbejde og vide hvor man skal gå hen.

Endelig gælder det – som ved en række andre discipliner inden for søgemaskineoptimering – om hele tiden at være et skridt foran.

Her er 5 danske link building eksperters bud på nogle af de vigtigste elementer ved link building.

Rasmus Sørensen – tlamedia.dk
Frank Hellerup Madsen – densynligemand.dk
Peter Ulstrup Hansen – smm.dk
Torbjørn Flensted – seo.dk
Thomas Rosenstand – concept-i.dk

– Endelig har jeg selv givet mit besyv med.

Hvad er dit/dine favoritvæktøj(er) til link building?
Rasmus:
Søgemaskinerne. Ved at lave kvalificerede og specifikke søgninger kan man få mange meget vigtige informationer om links og linkstruktur. Vi bruger selvfølgelig også nogle professionelle betalte værktøjer og services til at håndtere det langsigtede arbejde.

Frank:
Excel. Struktur og overblik er konge i linkbuilding-arbejdet.

Peter:
De bedste værktøjer kan jeg af hensyn til mit arbejde hos deMib.com ikke nævne, men Google Analytics og Google Keyword Suggestion Tool er gode, SEO SpyGlass er godt, de to FF plugins Web Developer og SEO Quake er også rigtig gode.

Torbjørn:
Majestic SEO, Site Explorer og SEO.dk’s interne linkanalyseværktøj LinkBuilder.

Thomas:
Firefox browseren og mit eget “hemmelige” værktøj, som gør arbejdet lidt nemmere. Og nej – det er ikke til salg.

SeoAnalyst:
Excel, Google docs samt en lang række queries i de forskellige søgemaskiner og sociale medier.

Med hvilken metode opnår du som regel de bedste links?
Rasmus:
Ved at bruge søgemaskinerne og se, hvilke sites, der allerede har gode placeringer på de keywords vi aktuelt arbejder med. Ved at kigge på konkurrenternes links bliver man meget klogere og det bliver muligt at identificere, hvor og med hvilke links eksisterende sites har opnået deres placeringer.

Frank: Hårdt arbejde og godt indhold.

Peter: Det har ikke så meget med metoden at gøre, de bedste links kan komme ved en tilfældighed.

Torbjørn: Analysér de stærkeste aktører i branchen, sæt dig nogle konkrete mål og tænk ud af boksen.

Thomas:
Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår spørgsmålet – men gør jeg, er svaret: Ved at få omtale “bredt” over nettet om et projekt, produkt etc.

SeoAnalyst
: Ved hårdt kontinuerligt manuelt arbejde.

Hvordan forholder du dig til dofollow vs. nofollow links?
Rasmus: Jeg er selvfølgelig mest interesseret i at et link er dofollow, men tager alle links :)

Frank: Jeg tager gerne nofollow-links med, hvis de tjener et formål, som f.eks. at tiltrække relevante besøgende eller danne grobund for fremtidige links.

Peter:
dofollow links overfører værdi, såkaldt link juice, og det er den man vil have i ren SEO sammenhæng, nofollow kan være fine nok, men ikke til link building.

Torbjørn:
Det er vigtigt primært at fokusere på dofollow links, da disse giver direkte linkpopularitet. Desuden er det vigtigt at bide mærke i, at nofollow links bidrager til diversiteten i din hjemmesides “naturlige” backlinks-profil.

Thomas:
Hvis der menes, om jeg vurderer det ene vigtigere end det andet, er svaret ja. Nofollow links kan have en vis værdi i nogle særlige sammenhænge, og så kan de jo lede til trafik, der så skaber nye links uden nofollow.

SeoAnalyst
: Selv om nofollow ikke direkte videregiver værdi rent rankingmæssigt, kan et godt placeret nofollow link have lige så meget værdi på bundlinien, som et dofollow.

Hvor vil du anbefale nybegyndere at starte med link building?
Rasmus: Stille og roligt og lad det blive en del af det daglige arbejde med sitet. Find de steder, hvor sandsynligheden for at få linket er størst. Tænk relevans, relevans. Jo mere relevant et givent site er i forhold til dit site, jo større er sandsynligheden for at du kan få dem til at linke. Du skal selvfølgelig have et god site med unikt indhold for at få de bedste links. Lad være med at være et fjog når du kontakter andre sites og udvis noget ydmyghed. Skaf dig nogle gode kontakter.

Frank:
Med at have noget indhold på deres hjemmeside, som er værd at linke til. Dernæst at se på konkurrenterne, for at få inspiration og fornemmelse for konkurrencens størrelse.

Peter:
Læs nogle gode blogs om SEO.

Torbjørn:
“SEO – Grundbog i Google søgeoptimering” har en god introduktion til link building i kapitel 6.

Thomas:
Uden omsvøb: Ved at købe min bog SEO-LEX – eller sekundært en anden anerkendt SEO bog. Det er et farvand, der skal navigeres korrekt – det der med linkbuilding.

SeoAnalyst
: Følg nogle autoriteter inden for SEO og Link building på twitter og deltag aktivt på relevante fora og blogs.

Hvorfra får du hyppigst ny information om link building?
Rasmus: Netværk og lukkede fora.

Frank: Internettet ;o) Spøg til side, så kan jeg ikke give så mange tips til at finde offentlig tilgængelig ny information om links. De fleste smarte tips og hurtige fiduser fra linkbuilding-blogs og fora har som regel så kort en levetid, at det sjældent kan betale sig at hoppe med på dem, når de bliver offentliggjort.

Peter:
Jeg læser gode blogs om SEO.

Torbjørn:
Fra vores egne test, fra kollegaer i SEO-branchen og fra engelske sites som SEOmoz.org og sphinn.com.

Thomas:
Stort set udelukkende fra mine egne forsøg og de forsøg, jeg kører sammen med kolleger i USA, UK, Holland osv.

SeoAnalyst
: Fra relevante blogs, fora, tests og flere tests.

Kan du løfte sløret for et godt trick til link building?
Rasmus: Glem Pagerank når du kontakter potentielle linkpartnere. Mange webmastere aner ikke hvad værdien af links er – og begynder du at snakke Pagerank og linkjuice, begynder de at interessere sig for det og prisen stiger. Bed om at annoncere og ikke om at købe links.

Frank:
Arbejd hårdt på at få de links, som konkurrenterne ikke kan få. Eller få dem først og luk vinduet for konkurrenterne.

Peter:
Glem alt om det såkaldte etiske i SEO, har du mulighed for at få et godt link, så tag det.

Torbjørn:
Grib din telefon nu og ring til dine 100 gladeste samarbejdspartnere, leverandører, kunder m.m. Bed om en anbefaling af dine produkter på deres hjemmesider med et link til din hjemmeside.

Thomas:
Tja – lav en widget eller andet lignende, som folk gratis kan sætte på deres hjemmeside. Og naturligvis med et link i til din hjemmeside.

SeoAnalyst
: Man kan opnå dofollow links fra næsten alle community sites, hvis man leder nok. Det gælder også sider som Facebook, Youtube og Twitter. Og så kommer man langt – hvis man spørger andre websiteejere pænt :)

Hvilke faktorer spiller ind i jagten på et godt link?
Rasmus: Sund fornuft og det faktum at du skal have noget værdifuldt at linke til. Vær unik.

Frank:
Hvor svært det er at få. Hvis det er nemt for dig, er det også nemt for dine konkurrenter. Derudover selvfølgelig linkets relevans, sidens styrke, placeringen af linket, ankerteksten, sammenhængen og en del flere.

Peter:
domæne og sider skal undersøges for back links, page rank, alder, indeksering i dmoz, indeksering i Yahoo, indeksering i Google (indlysende), antallet af links på siden der linker, domænets trust (et diffust begreb, et domæne google respekterer) og måske et par faktorer mere. Er det blogs skal det være dofollow.

Torbjørn:
God tid, grundige linkanalyser og en anelse knofedt.

Thomas:
Relevans, PageTrust og opdateringshyppighed er væsentlige parametre for, om en side kan levere et godt link.

SeoAnalyst: Hvor nichepræget kundens produkter er, hvor mange konkurrenter der er i markedet – og frem for alt, om andre allerede er begyndt at link builde inden for området.

Hvordan starter en ny link building kampagne?
Rasmus: Med en hulens masse søgninger.

Frank:
Med at danne sig et overblik og lægge en strategi. Der skal være en plan at følge. Planer varierer fra site til site afhængig af et væld af faktorer lige fra sites egen type og hvilken niche, det hører hjemme i.

Peter:
Analyser af keywords, konkurrenter, m.v.

Torbjørn:
Med udarbejdelse af en strategi og en handlingsplan baseret på grundige analyser af bl.a. hjemmesidens eksisterende linkstrukturer, både internt og eksternt, og en analyse af konkurrenternes backlinks.

Thomas:
Med research

SeoAnalyst
: Med strukturering af et nyt mega Excel ark, en link strategi og en masse queries i søgemaskinerne.

Hvordan skal man forholde sig til betalte links?
Rasmus: Fornuftigt. Søgemaskinerne kan pr. definition ikke lide betalte links, men de kan være effektive. Caveat emptor.

Frank: Jeg køber ikke links. Det er som udgangspunkt for risikabelt.

Peter:
De kan for langt de fleste undgås, det skal være tvingende nødvendigt og fra et site som ikke skilter med at de sælger links.

Torbjørn:
Brug istedet dine kræfter på de mange gratis alternativer der trods alt findes.

Thomas:
Sørge for at det ikke bliver opdaget

SeoAnalyst
: Betalte links er mange ting. Man kan sagtens opnå et betalt link, der er helt lovligt i forhold til søgemaskinernes retningslinier.

Hvad er bedst: et link fra et særdeles relevant Website eller et link fra et website med høj autoritet?
Rasmus: Heh, godt spørgsmål! I langt de fleste tilfælde ville jeg sige relevansen er det vigtigste, men vi kender jo alle eksempler på, at sites med høj autoritet kan ranke på hvad som helst.

Frank:
Links fra særdeles relevante sites har det med at trække særdeles relevante besøgende med sig, så i udgangspunktet er de at foretrække. Men taler vi Moster Odas blog om havenisser vs. Forsidelink på dr.dk, så napper jeg sidstnævnte.

Peter:
Som udgangspunkt, et link fra et website med høj autoritet.

Torbjørn:
Det afhænger i særdeleshed af den konkrete situation, men skal jeg vælge her og nu, siger jeg ja tak til et link fra et PageRank 10-site som www.whitehouse.gov ;-)

Thomas:
Det afhænger af forskellen på de to sites. Men som oftest er linket fra det relevante site mest værd.

SeoAnalyst
: Et relevant link er som regel at foretrække, men links fra uddannelsesinstitutioner og ministerier skader sjældent.

Hvor meget spiller de sociale medier ind i forhold til link building?
Rasmus: En smule. Man kan selvfølgelig med en god indsats i de sociale medier skaffe en masse links, men der gælder jo stadig, at der skal være noget at linke til. En simpel Facebook fanside eller en tynd Twitter profil giver ikke meget. Men er man super aktiv og tænker linkbait ind i sine sociale medier, kan man flytte bjerge. Ingen tvivl om, at de sociale medier bliver mere om mere interessante og at man også her kan hente rigtig meget trafik. Mange af medierne arbejder dog aktivt med no-follow og direkte links fra de sociale medier, er ofte ikke meget værd. Værdien ligger i det sekundære lag, hvor man kan informere og gøre opmærksom på noget interessant på sit site og derved få andre til at linke.

Frank:
Som et led i en langsigtet strategi om at gøre opmærksom på sig selv og sin hjemmeside og skaffe links den vej rundt, kan sociale medier spille en ganske stor rolle.

Peter:
Mere og mere ligesom de også spiller en større rolle i SEO generelt.

Torbjørn:
At få omtale gennem Facebook og Twitter m.fl. rummer formentlig den mest effektive vej til at få nye gode links fra fx blogs, fora og forskellige online-nyhedsmedier.

Thomas:
De kan spille en stor rolle – igen afhænger det af, hvilket marked der adresseres. Ofte er det muligt at starte en “folkebevægelse” via sociale medier, der så genererer en hel del links.

SeoAnalyst
: De spiller meget ind. Selvom de sjældent giver den store værdi rent rankingmæssigt, kan de sociale medier være fantastiske til at generere trafik. Desuden må man forvente, at søgemaskinerne inkorporerer de sociale medier yderligere som en ranking faktor i fremtiden.

Hvis du har yderligere spørgmål til link building – kan du stille dem i kommentarerne herunder.

SEO todo list – Den eneste blogpost du læser i dag!

Der er rigtig mange steder, du kan få inspiration eller blive klogere på dit website og online markedsføring generelt. Problemet er – at der nogle gange er lidt for meget information og at det kan være svært at sortere. Desuden får du eller dit website ingen umiddelbar værdi af, at du læser andres indlæg eller tweets.

Skab værdien selv
Derfor er nedenstående udelukkende dedikeret til, hvad du skal gøre i forhold til dit eget website. Hvis du kigger godt efter – er der så meget at tage fat i, at dette bliver den eneste blog post du læser i dag!

Stop op, luk for de sociale tjenester, smid alt hvad du har i hænderne og gør en eller flere af følgende ting den næste time:

Find ud af hvem der linker til dine konkurrenter, men ikke til dig selv.

Find de sider der nævner dit domæne, men ikke linker.

Foretag en søgning som denne og indsæt url’en i AdWords keyword tool. Det kan give dig et overblik over hvilke keywords dine konkurrenter også bruger – og hvilke du måske ikke allerede er opmærksom på.

Find den bedst konverterende side på dit website og opsæt en A/B test via Google Website optimizer.

Søg på dine vigtigste keywords på de sociale tjenester, som eksempelvis youtube.com, search.twitter.com og bliv inspireret og få nye idéer.

Søg på udenlandske fora for dine keywords for at se, om der er keywords, du mangler at målrette dit site mod.

Kontakt 10 af dine brugere/medlemmer og hør om de har forslag til forbedringer på dit website.

Brug AdWords keyword tool – indskriv dine konkurrenters websites og gennemgå hvilke keywords dine konkurrenter fokuserer på.

Brug related query på dine vigtigste keywords og dine konkurrenter og se hvilke yderligere sites du kan lære af.

Opsæt Google og Yahoo alerts på dine vigtigste keywords.

Kig i Google webmaster tool og justér manglende eller dårlige meta tags.

Scan de vigtigste fora inden for din niche og se hvilke områder der optager dine kunder netop nu.

Brug værktøjet Xenu til at finde 404 sider eller dårligt strukturerede title tags.

Find et keyword hvor du er placeret på side 2 i søgemaskinerne og optimér målrettet mod at komme på side 1.

Find et keyword hvor du har en høj placering og tilsvarende lav – og optimér efter at få indented listings.

Vælg nogle få sociale communities og brug en time på at finde dofollow links fra dem.

Find 10 nye blogs omkring din niche og kommentér på dem.

Opsæt en konkurrence blandt eksisterende eller nye kunder og generer derved flere links til dit website eller flere overordnede leads.

Tjek de sociale netværk som LinkedIn, Twitter eller Facebook på dine kolleger eller konkurrenter, og udtænkt hvordan du ved hjælp af dit eller deres netværk kan skabe yderligere værdi til dit website.

Opsæt tweets til dit website en måned frem via Cotweet, Hootsuite eller Twuffer – og husk at tilføje kampagnetracking. Hvis din målgruppe befinder sig over flere tidszoner – sørg for at sætte tweets til at gå online på flere forskellige tidspunkter af døgnet. Sørg for at teste forskellige budskaber af til forskellige målgrupper.

Scan dit netværk og find 5 personer, der kan skrive gæsteindlæg på din blog.

Sæt et telefonmøde op hver måned de næste 6 måneder med en bruger eller et medlem af dit website. Brug 1 time på telefoninterviewet hvor du giver vedkommende mulighed for at gennemgå dit site med dig selv.

Find 5 blogs hvor du kan skrive gæsteindlæg og linke til dig selv.

Bed 10 af dine brugere om at skrive en bedømmelse af dine produkter (Husk at sende dem et gratis eksemplar).

Udforsk minimum 5 nye sociale netværk og se hvad de kan gøre for dit website.

Gennemgå 5 nye rapporter i dit analytics værktøj du sjældent eller aldrig benytter og optimér i forhold til, hvad de viser.

Lav en ny keywordanalyse over dine bedst konverterende keywords.

Find 5 sites inden for din niche du kan sponsorere og dermed opnå et lovligt betalt link.

Opsæt en konkurrence for dine AFOLs.

Find 5 sider på dit site som aldrig eller sjældent bliver besøgt og optimer din intern link struktur for at forbedre siderne.

Find nye keywords ved hjælp af et stykke papir, en blyant og din fri fantasi

Bed din nabo, gode ven, svoger, kollega, chef, vedkommende du spiser med i kantinen eller en noget helt tredje om at beskrive din virksomhed, website eller niche med deres ord. Det vil helt sikkert give nye keywords at målrette efter.

Brug image search på dine vigtigste keywords og se hvilket billedsprog, de bliver benyttet til at beskrive dine keywords. Det kan du efterfølgende bruge effektivt på dit eget site.

Brug en time på at forbedre og optimere dine local listings yderligere.

Optimér din tilstedeværelse på sociale medier, hvor du allerede er repræsenteret. Plej dine Facebook eller Twitter followers og forbered hvad der skal udsendes der inden for den næste uge/måned.

Find et fora, der dækker din niche, og lyt til hvordan dine mulige brugere taler om eller diskuterer dine produkter – og brug den viden effektivt ved valg af nye keywords eller nye salgsfremmende tiltag.

Udtænkt en ny link bait ide og implementer den hvis muligt.

Brug en time på at klikke vilkårligt rundt på dine konkurrenters website og se hvad de gør anderledes.

Find 5 sider som dine konkurrenter linker til og gå målrettet efter at få link fra de sider.

Genskriv indholdet på de 5 dårligst konverterende landing pages på dit website.

Find selv på flere…

Brugt effektivt kan ovenstående liste hele tiden skabe merværdi til dit website. Du vil sandsynligvis kunne tilføje flere elementer, der har værdi for netop dit website.

Når du har tid til overs – bør du altid have listen i tankerne. Anbefalingen herfra er altid at have den hængende på opslagstavlen, hvis du skulle få tid til overs.

Har du tilføjelser til listen?

Ovenstående er inspireret af en seomoz blog post publiceret sidste år.