Viser alle artikler i kategorien google adwords | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang - Part 2

Google fjerner trademark beskyttelse på AdWords

Google Adwords trademark beskyttelse kan snart ikke længere benyttes.

Googles Trademark beskyttelse i forbindelse med Google Adwords har længe gjort at virksomheder, med registrerede varemærker havde mulighed for at sikre, at andre virksomheder ikke bød ind på deres brand. Derved var konkurrencen fjernet og prisen på de respektive keywords i bund og brandnavne på sin vis beskyttet.

Det på trods af at kampagner, der benyttede konkurrentens brand keyword – ofte kunne få nogle forholdsvis billige salg igennem. Salg der tilmed var hevet ud af hænderne på konkurrenterne.

I starten af juli afgjorde EU-domstolen, at “det ikke er i strid med de europæiske varemærkelove, hvis et selskab anvender konkurrenters navne som keywords inden for online-annoncering.”

Hvad betyder fjernelsen af Google Adwords trademark beskyttelsen for dig?
Overordnet set betyder det, at Google kommer til at cashe ekstra ind på Google Adwords. Alle kan dermed benytte konkurrentens brandnavn som keyword og dermed få del i klikkene = flere kroner til Google. Formår du at udarbejde en bedre annonce end din konkurrenter, kan du dog også opnå mere salg = flere kroner til dig.

Så hvis du før har måtte fjerne dine konkurrenters keyword på grund af trademark beskyttelse – kan du passende indsætte dem igen.

Som annoncør kan du stadig klage over en anden annoncørs annoncetekst, hvis teksten ligefrem forvirrer brugerne med hensyn til faktisk oprindelse. Google vil i så fald undersøge den specifikke annoncetekst og måske fjerne annoncen.

Ophævelsen sættes i kraft den 14. september 2010 – det gælder alle EU og EFTA regioner. Den officielle udmeldelse og ændring til Google Adwords trademark policy kan du se her.

Hvad synes du om Googles nye tiltag – og fjernelsen af trademark beskyttelsen?

Google tester placering af local search

Både Search Engine Land samt en masse andre har allerede skrevet om at Google tester placeringen af maps i forhold til Local Search, men det er så banebrydende, at jeg er nød til at kommentere på det. Jeg har ikke kunne fremprovokere samme design selv, så screenshots herunder – er de samme som benyttet andre steder.

Her er et screendump af hvordan den placering af local search muligvis kommer til at se ud:

Google tester ny local search design

(klik på billedet for at se alle kommetarer)

Nogle af de ting Google tester af er:

  • Local listings er langt større og adskiller sig kun i form af placeringsmærket, som vikender det fra Google Maps
  • Reviews eller anmeldelser får langt større bevågenhed
  • Local Search mappet scroller med – når du scroller nedad
  • Størstedelen af de normale organiske listings er under folden
  • De normale 4-6 betalte links bliver skubbet nedad
  • Direkte links til Place pages
  • De lokale listings benytter sitets meta description + tilføjer reviews fra den respektive place page.
  • Links i SERPs direkte til de sider, som leverer den pågældende anmeldelse eller review
  • De nye lokale listings skubber flere organiske listings ud, så første side kun indeholder 7 normale organiske listings

Nu er ovenstående en test og dermed er det heller ikke sikkert, at vi reelt set kommer til at se designet i de faktiske SERPs. Og hvis det går, som de fleste andre ting i local – vil der gå nogle år før det når til Danmark.

Først kunne man kun tilgå det nye design i søgninger relateret til Chicago, men efterhånden har rigtig mange oplevet det nye design. Så der er muligvis ikke blot tale om en lille test, men et skridt på vej til en hel ny måde at se maps i Googles SERPs. Det nye design tyder også på en algoritmeændring i forhold til Local Search. Mange har oplevet store ændringer i placeringer i forbindelse med det nye design.

Med testen – viser Google – at der fremover vil komme en større integration mellem Local Search og de “normale” søgeresultater.Noget som undertegnede kun kan bifalde. Det betyder blot at virksomheder skal have endnu mere fokus på local search. Men hvilken effekt det direkte har er svært at spå om. Det vil dog udven tvivl have en enorm effekt på de normale organiske listings og de betalte søgeord.

Du kan læse mere om det nye design her og her. Screendumps er taget af  Linda Buquet.

Hvad synes du om det eventuelle nye design i forbindelse med local listings?

Google AdWords eksamen – bestå den på 48 timer

Google har opdateret den gamle Google Adwords individual eksamen (tidligere Google Adwords Professional – GAP) til nu at strække sig over to. Henholdsvis Google Advertising Fundamentals Exam og Search Advertising Advanced Exam. Spørgsmålene er forbedret i forhold til det nye Adwords interface og kravene er sat op.

Google Adwords Eksamen

Med lidt forarbejde kan du dog sagtens bestå prøven og få certificeringen på få dage. Også selv om du aldrig har beskæftiget dig med Adwords. Se her hvordan.

1. Brug en time på at klikke dig rundt i interfacet i Google Adwords. Det kræver, at du som minimum har sat en kampagne op – men den behøver ikke at have kostet dig en krone.

2. Download Google Adwords editor og download din netop opsatte kampagne. Klik dig rundt i interfacet og forstå de forskellige funktioner og symboler.

Adwords Certification program

3. Klik dig ind på Google Adwords learning center og brug nogle timer på at læse op på de forskellige funktioner og muligheder i Adwords. Både fundamental og advanced eksamen indeholder især en række spørgsmål om eksempelvis Googles Ad policies, mobilannoncering, Best practice i forhold til Adwords, automatic bidding, Adwords API og lignende.

4. Opsæt et ark hvor du nedskriver alle tabs og alle overordnede funktioner. Nedskriv også alle de forskellige rapporttyper og deres funktioner. Lær desuden dig selv hvordan man udregner ROI, CTR og forstå Quality score.

5. Tag den foregående Google Adwords test. Den er på mange måder uddateret, men mange af spørgsmålene er ens – dog omformuleret en smule.

6. Klik dig ind på Googles egen Adwords blog og skim de seneste ændringer – og se ligeledes hvordan du optimerer din Adwords kampagne yderligere.

Google Advertising Fundamentals Exam & Search Advertising Advanced Exam

På baggrund af ovenstående er undertegnede nu Adwords certificeret – og det på trods af meget få reelle tidligere opsatte kampagner i Google Adwords.

Det hele foretaget på 48 timer. Har du prøvet kræfter med de nye Google Adwords eksamener?