Viser alle artikler i kategorien facebook places | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Sådan kommer du til tops i Facebook Graph Search – 3 ting du skal have på plads

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search, SEO     Comments 4 kommentarer
feb
12

Facebook lancerede Facebook Graph Search den 15. januar som en egentlig udfordrer til de etablerede søgemaskiner. Hvorvidt det er tilfældet tvivler jeg på, men for virksomheder med lokal tilstedeværelse – er der uden tvivl en fremragende platform at promovere sig selv på. Som i Google er det dog ikke tilfældigt, hvem der er placeret i top. Læs hvordan du optimerer din virksomhed til Facebook Graph Search, hvis du har lokal tilstedeværelse.

I Danmark er det stadig de færreste, der har fået adgang til Facebooks Graph Search. Oprindeligt forlød det, at Graph Search kun var tilgængeligt på engelsk, men eftersom jeg og flere andre uden for engelsktalende lande kan få adgang – må vi forvente, at Facebook Graph Search også kommer alle til gode i Danmark inden så længe.

facebook-graph-search-local

Søgeresultaterne for hver enkelt er unik. Selv om du og jeg søger på samme ting, vil vi få forskellige resultater. Søgeresultaterne, der fremkommer, er en kombination af de ting virksomhederne eller stederne har delt på Facebook og de elementer som mine connections har delt. Det betyder altså noget for søgeresultatet, hvilke venner jeg har og hvor aktive, de er på Facebook. Hvis du skal findes lokalt som virksomhed hjælper det at have en Facebook Page – men det behøves du reelt ikke. Der skal blot være tiltrækkelig mange, der har checket ind, liker siden eller har delt noget fra eller om din virksomhed.

Facebook har følgende foreslag til optimering:

  • Optimering kan foregå via Navnet på Facebook Siden, Kategori(erne), den valgte vanity URL og information delt i “om” sektionen på Facebook Pagen
  • Lokationen og dermed adressen skal være korrekt og opdateret
  • Giv brugerne en grund til at interagere med dit brand og find dermed de rigtige fans

Ifølge Facebook returnerer Facebook Graph Search de mest relevante resultater baseret på informationer fra venner, sider, apps, grupper og steder.

Det er ganske udmærkede forslag og også de samme informationer, de gengiver, er med til at optimere din tilstedeværelse generelt på Facebook. Men Facebook nævner ikke hvordan du skal optimere og hvilke elementer, der er specielt nødvendige eller hvilke, der har en effekt frem for andre.

Kigger man på hvilke resultater der fremkommer på en lang række søgninger – er det dog klart hvilke elementer der gør, at nogle virksomheder og steder ryger til tops og andre ikke.

De 3 vigtigste ting du skal optimere for at komme til tops i Facebook Graph search
Der er nogle helt klare elementer, der har større indflydelse end andre. Skal du til tops i Graph Search og foran eventuelle konkurrenter, skal du fokusere på nedenstående.

1. Kategori
Jeg har tidligere nævnt, hvor vigtig korrekt kategorisering er, ved optimering til lokale søgninger. I Facebook Graph Search virker det også som om, at kategorisering har en fremtrædende rolle. Opretter du en ny Facebook Page skal du derfor være enormt opmærksom på, hvilke kategorier du vælger. Vælger du at kategorisere din virksomhed som Restaurant – bliver du ikke nødvendigvis fundet hvis brugeren søger på Sushi, eller italiensk restaurant. Og er din virksomhed både en Restaurant og en Bar – skal du beslutte hvorvidt din virksomhed mest skal være Restaurant eller Bar.

Kategorierne på Facebook er prædefinerede, som på eksempelvis Google Places. Du kan således ikke opfinde egne eller justere de nuværende. De mulige kategorier er dog ikke opført nogle steder og derfor skal du også selv finde frem til de rigtige. Det nemmeste er, at prøve dig frem via Suggest an Edit eller “Add a category”, som du finder under hver sides informationer eller direkte under den specifikke lokation. Har du allerede oprettet en Facebook side – og vil ændre kategoriseringen kan du passende gøre det her.

Facebook Graph Search - suggest an edit

Facebook Graph Search - 2

De danske kategorier eksisterer også, så hvis du vil finde dem kan du blot ændre sproget til dansk og begynde at skrive.

2. Antal venner der har besøgt stedet
Søgninger foretaget via Facebook Graph Search er personaliserede og derfor giver det også meget god mening, at steder hvor mange af mine venner er eller har været – kommer øverst i søgeresultaterne. Foruden kategorien er venner, der har besøgt stedet, en helt klar indikator for om virksomheden eller stedet kommer til tops.

Som virksomhed er det vanskeligt at optimere dig ud af det. Du kan ikke sikre, at flere af mine venner besøger eksempelvis restauranten. Men du kan sørge for, at flest muligt tjekker ind – når de besøger stedet. Jo flere du som virksomhed får til at tjekke ind – des større mulighed er der for, at du rammer folk der søger via Graph Search. Giv derfor besøgende en grund til at tjekke ind. Giv dem en speciel rabat, en ekstra kop kaffe eller andet der får dem til at fiske telefonen op af lommen og tjekke ind. Hvis de tilmed uploader billeder eller videoer kan du passende give andre former for belønning.

3. Antal check-ins
Check ins generelt er vigtige for placeringen i Facebook Graph Search. Der er en helt klar sammenhæng mellem antallet af check ins generelt og hvor højt virksomheden er placeret ved søgninger.

Igen er det oplagt at bede flere om at bruge Facebook til at checke in. Sæt klistermærker op der husker besøgende på at checke in, sæt QR-koder på regningen eller få udviklet små visitkort med informationer om hvordan man checker in. Kort der igen kan uddeles med regningen.

Facebook graph search london

Andre optimeringselementer

Andre elementer, der har indflydelse i vilkårlig rækkefølge:

  • Likes fra venner – Antal venner der liker stedet
  • Antal likes generelt – Sider med flere likes ligger typisk over sider med færre likes
  • Bedømmelse – Sider med høj bedømmelse ligger typisk over sider med færre stjerner
  • NAP informationer – Som ved øvrige lokale optimering skal adresseinformation være korrekt og ens i forhold til øvrige dataleverandører
  • Interaktioner med stedet – kommentarer, billeder, videoer og lignende uploaded af dit netværk har også en betydning for hvor højt stedet eller virksomheden bliver placeret

Placering tæt på city center virker ikke til at have samme indflydelse, som det har i forhold til Local Search på Google.

Er du begyndt at overveje hvordan du kan optimere din virksomheds tilstedeværelse på Facebook Graph Search? Kommer du som bruger af Facebook til at benytte Graph search til at finde informationer om lokale virksomheder og steder at besøge?

Location services – er du med?

Location services som Foursquare, Gowalla og Facebook Places er over os. De er blot (nye*) skud på stammen af mængden af sociale kanaler, hvor dine brugere kan besøge din virksomhed online. Det er samtidig også (nye og andre) kanaler, hvor dine brugere kan ytre sig om din virksomhed.

Har du taget ejerskab over din virksomheds listings?
Det handler stadig om, at sikre sig ejerskabet over de sociale listings, der nævner ens virksomhed. Repræsenterer man en virksomhed med bare et nogenlunde omdømme i omverdenen, er der også sandsynligheden for at ens brugere vil lede efter virksomheden i de sociale medier. Og hvad hvis en anden udgiver sig for at være virksomheden på eksempelvis Twitter eller Facebook? Det kan du sikre dig ved at være den første, der opretter virksomheden.

Det samme gælder for de respektive location services. Du skal som virksomhedsejer/repræsentant/ansvarlig/ansat tage ejerskab over de listings, der er repræsenteret på de forskellige services. For ellers er der andre, der gør det for dig.

Den mest fordelagtige listing – er en udfyldt af dig eller din virksomhed, med relevant og opdateret indhold. Derved kan du sikre – at dine brugere/kunder også oplever virksomheden, som de bør.

Nedenfor er vist eksempler fra OMD på henholdsvis Foursquare, Gowalla og Facebook Places. For både Foursquare og Gowalla vil man som oftest opleve, at ens virksomhed, eller eventuelt prominente steder allerede eksisterer – forhåbentligt uden ejerskab. På Facebook Places må vi i Danmark vente lidt endnu.

OMD på Foursquare

OMD på Gowalla

OMD på Facebook Places

*Der er ikke noget nyt over de location services nævnt – Facebook Places er forholdsvis nyt, men såvel Foursquare som Gowalla har eksisteret længe. Der er ligeledes masser af andre location services.

Benytter du de respektive location services – og har virksomheden du repræsenterer en profil?

Facebook lancerer Facebook Places i Danmark

Update: Pr. 5. januar kan vi nu også gøre brug af Facebook Places i Danmark.

Der har længe været rygter om at Facebook ville lancere en tjeneste, der i sin udformning minder om de lokationsbaserede tjenester som Foursquare og Gowalla.

I går aftes blev lanceringen så en realitet. Facebook lancerer Facebook Places.

Facebook places fungerer lige som andre lignende tjenester, hvor du tjekker ind på de steder du befinder dig. Dine venner og bekendte kan så tjekke ind samme sted og få samme oplevelse.

For at få glæde af Facebook Places skal duhente den sidste version til af Facebook til din Iphone – eller tilgå siden her: touch.facebook.com.

Tjenesten er dog stadig ikke tilgængelig i Danmark, som billederne herunder viser. Men udrulningen skulle ske gradvist – så mon ikke vi snart får muligheden for at tjekke ind i Danmark også?

Facebook Places
Facebook Places Iphone


Du kan læse mere om Facebook Places her.

Du kan følge live streaming fra Facebook HQ her – hvor samtaleemnet stadig er den nye produktudvidelse.

Hvad synes du om Facebook Places?