Google AdWords Express Plus er på vej til Danmark
Google annoncerede allerede Google AdWords Express tilbage i starten af 2011. Den gang kun i USA og kun i forbindelse med lokal annoncering via eksempelvis Google Places. Nu pusher Google produktet via Google+ og Google AdWords Express Plus er tilsyneladende også på vej til Danmark.
Update: Produktet som jeg viser nedenfor er en udvidet version af Google Adwords Express – kaldet AdWords Express Plus. Ikke som først antaget blot en danske version af Google AdWords Express.
Dan Petrovic skrev forleden om hvordan Google pusher AdWords Express direkte i Google+. Ud fra artiklen er det klart, at Google forsøger at pushe produktet og opfordre brugere til at benytte annonceringsmuligheden for at promovere egne Google+ sider på Search, Maps og mobilen.
Ændringen sker i forbindelse med Googles restrukturering af administrationen af Google+ Pages. Hvis du er administrator på en eller flere Google+ Pages, vil du bemærke, at administrationssiden er ændret. Du kan nu få en samlet oversigt over alle dine Google+ Pages og samtidig få et hurtigt indblik hvilke opdateringer, der har været og hvor mange, der har interageret med de respektive sider.
Google AdWords Express Plus er i realiteten blot en udvidelse til Google AdWords. Produktet var dog tiltænkt mindre annoncører – og dermed optimalt til lokale virksomheder. Det gik først under navnet Boost, men kom altså i 2011 til at hedde Google AdWords Express.
Google AdWords Express Plus er dog endnu ikke tilgængeligt i Danmark. Ind til videre er det kun forbeholdt lande som Polen, Japan, US og Tjekkiet osv. Besøger man google.com/adwords/express/ bliver man således også mødt med:
“Thanks for your interest in AdWords Express! Unfortunately, AdWords Express is currently only available in certain countries. We are working as fast as we can to bring AdWords Express to your country. To advertise on Google right away, start now with AdWords.”
Bemærk dog den midterste tekst:
“No website required. Send customers to your business’s free Google+ page, or have them call you with one click on your ad.”
Google pusher altså brugerne til at annoncere på Google for Googles eget produkt – Google+! Lidt sjov tanke, at vi skal bruge penge på at annoncere på Google – for Google. Man kan dog selvfølgelig også vælge at annoncere for websitet i stedet.
I Google AdWords Express kan du ikke selv bestemme placering og hvor meget annoncen vises. “Select a business category, write an ad, and set your budget. AdWords Express will automatically manage where and when your ads will appear.” Det er der nok nogle, der vil se som en fordel, idet man så ikke selv skal administrere kontoen. Man må gå ud fra, at Google vil gøre det bedste for at få mest muligt ud af ens annoncekroner, men jeg ville dog nok følge grundigt med alligevel.
AdWords Express Plus til Danmark
Noget kunne tyde på, at vi meget snart får AdWords Express at se i Danmark. I forsøget på at sætte AdWords Express i gang på en af de sider jeg administrerer, loggede jeg ind i AdWords Express. Og der var alligevel adgang:
Dog var den eneste tilgængelige side trickle – som jeg også administrerer. Og har man først fået hul igennem – kan man jo ligeså godt sætte i gang.
Som den opmærksomme læser har bemærket, er der i ovenstående screenshot dog en reference til Highway 6. På grund af referencen til København NV, tror systemet at virksomheden befinder sig i Nevada i det østlige USA – og derfor virker annoncen og hele setuppet.
Men det interessant er her, at det hele er på dansk. Google har altså produktet helt klart. Selvfølgelig fordi at jeg som virksomhed godt kan promovere mine produkter i USA, men uden tvivl også fordi, at produktet snart kan lanceres i Danmark.
Jeg kørte hele opsætningen igennem og kan fint sætte min annonce op, vælge target områder, målrette annoncering til min Google+ Page, vælge budget og alle de andre muligheder, man normalt har i AdWords Express.
Ovenstående er for mig en klar besked om, at vi snart får Google AdWords Express Plus at se i Danmark og sandsynligvis også Google+ med annoncer.
Har du prøvet Google Adwords Express og kommer du til at bruge produktet til at annoncere for din Google+ side?
SEMAward 2012 – vinderne er fundet
I har nomineret og stemt og vinderne af årets bedste artikler om online markedsføring er fundet.
Det har igen i år været et tæt løb mellem de mange fantastiske artikler, videoer og podcasts – men vinderne og dermed årets SEMAwards er fundet. Mere end 3500 personer har stemt i år – det er næsten dobbelt så mange som sidste år.
Tak for alle de fantastiske indlæg, de der har nomineret, dommerne – og alle dem der har stemt.
Vinderne af en SEMAward 2012 er:
- SEO: Authorrank
- PPC: Adwords der virker!!!
- Analytics: Rapporten over alle rapporter anno 2012
- Podcast/screencast: Hvordan gør Ib Potter
- Copywriting: Vil du med i superligaen? Så kridt skoene!
- Blogs og Blogging: Markedsføring af din webshops blog
- Link building: Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Affiliate Markedsføring: Passiv indtægt med en nicheside i praksis
- Ehandel: God kundeservice er den bedste markedsføring
- Social Media: Den ultimative guide til en top professionel LinkedIn profil
- Testing: Split test case: Socialt støj koster knaster
Se alle indlæggene på SEMAward.dk. Du kan også se de tidligere vindere her.
Stort tillykke til alle nominerede og vinderne. Hvis du var så heldig at få flest stemmer – kan du med rette prale med dit vinderbadge. Hent SEMAward vinderbadges her.
Det er tilladt at prale!
Husk – du kan allerede nu nominere til SEMAward 2013. Brug formularen på sitet eller kontakt os direkte. Du er også velkommen til at kontakte os hvis du ønsker at deltage i SEMAward 2013 som dommer, designer, udvikler eller noget helt andet.
Der skal også her fra lyde en stor TAK! til alle de der stemte på min artikel om link building og gæsteindlægget her på bloggen.
SEMAward 2012 – Stem på årets bedste artikler om online markedsføring
Det er igen blevet den tid på året hvor man kan kigge tilbage og hylde året der gik og de mange fantastiske blogindlæg, videoer, podcast, screencasts og debatter, der er udgivet i 2012.
SEMAward har de seneste år hyldet danske artikler om online markedsføring i blogformat. Alle udvalgte artikler og indlæg er bedømt som de, der indeholder de bedste guides, tips eller tricks eller for værende de indlæg, der skaber mest debat.
SEMAward er Danmarks eneste brugergenererede Award site om online markedsføring – artiklerne er nomineret af brugere og bedømt af samme. Alle har haft mulighed for at nominere indlæg i løbet af 2012 og stort set alle nominerede indlæg, kan der også stemmes om.
Find og stem på din favorit inden for hver kategori. Du kan stemme en gang inden for hver kategori og stemme frem til og med den 25. Januar 2013.
Årets vindere af SEMAward 2012 udnævnes pr. 1. Februar 2013.
Er du nomineret kan du passende vise dine læsere det ved at benytte årets badges.
Tillykke til alle nominerede – afstemningen er hermed i gang. Find de bedste indlæg herunder:
I modsætning til tidligere år er alle kategorier ikke helt præcist defineret. Mange danske blogs er i løbet af 2012 gået fra skrevne indlæg – til indlæg udgivet via video eller som screencasts. Derfor er der også flere videoindlæg eller screencasts i nogle af de udvalgte kategorier – foruden kategorien til podcasts.
Samtidig har enkelte kategorier udviklet sig inden for de seneste 12 måneder. Under link building hører nu også inbound marketing og content marketing. Kategorien SEO er bredere end tidligere og Social Media dækker over langt flere sociale netværk. Endelig er der ikke fundet plads til kategorien Local Search i denne omgang.
Få nyhedsbrev:
Seneste indlæg
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen
- Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne
- SEMAward 2015 – vinderne er fundet
- De 96 bedste artikler, blogposts, debatindlæg og podcasts om online markedsføring
Mest læste indlæg
- Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Det perfekte SEO title tag
- Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk
- Yahoo! skifter til Bing – hvad med Site Explorer?
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
- Adwords tricks – 11 tips til en kick-ass Adwords annonce
- Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
- Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
- Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
- Google Webmaster Tool – sådan registrerer du dit website
Seneste kommentarer
- til 14 spørgsmål og svar om link building – sådan foretager du link building i 2014
- til Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til Utraditionelle Off-Page SEO Strategier

Posted af









