Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
Google elsker tyndt indhold. Google elsker autogenereret indhold. Her kommer modsvaret til det tilsyneladende farlige dyr, de kalder ”Google Panda”. Har updaten overhovedet en effekt?
Mens mange danske online folk går og venter på, at Panda opdateringen fra Google bliver rullet ud i Danmark, er det blevet tid til en status på, hvordan udrulningen har påvirket websites i USA og England, hvor opdatering snart har været ude i 3 måneder.
Hvad betyder Panda opdateringen?
Efter lang og hård kritik af søgeresultaterne har Google måtte sande, at det er på tide at opdatere deres indeks så ligegyldige websites, kopier, og andet tyndt indhold, ikke længere vil dominere hver SERP, som bare ”lugter” lidt af penge.
Hvis du ikke er helt med, så lav en søgning efter; ”a-kasser”, ”bredbånd”, ”mobil bredbånd” mfl.
Googles intentioner været at ramme content farms, altså sider der scraper eller autogenererer og gengiver allerede eksisterende indhold, med det eneste henblik at tjene penge på Adsense, Affiliate, infolinks og så videre.
Googles Panda opdatering har været live i 3-4 måneder og mange større Content Farms, som f.eks. Ehow, og tilsvarrende artikeldatabaser er blevet hårdt ramt. Men hvad med alle de små content farms som i virkeligheden fylder mest i hver SERP?
Case Study viser en tam panda
Følgende er Case Study fra den virkelige verden, hvor Pandaen tilsyneladende viser sig at være totalt tam. Efter at have læst alt for mange artikler om Pandaer, affiliates der har mistet en direktørløn, og alt muligt andet PR-spin, syntes jeg det var på tide, at poste en case med data og 100% indsigt.
Data i denne Case Study er 100% valid og kan til en hver tid fremvises.
For at teste hvorledes Panda ville påvirke content farms oprettede undertegnede en scraper blog i nichen Iphone Unlocking, jailbreaking, hacking osv.
Systemet blev sat til at scrape blandt andet, Yahoo Answers, Ehow og Flickr alt sammen krydret med kommentarer ”lånt” fra YouTube.
Resultatet blev dette pragtfulde website: unlock-iphonesoftware.com
• Antal indekserede sider i Google: 1030 (alle poster/indlæg er scraped eller autogenererede)
• Backlinks YSE: 2
• Domænealder: november 2010
• System: WordPress Blog
• Scraper-plugin: WP-robot autoposter plugin
Ovenstående burde matche præcist de kriterier som Google går efter, når de langer ud efter ”Thin content” eller non-unique scraped content. Elementer – som netop er blevet udråbt til kernen – i Googles Panda update.
Google elsker autogenereret indhold
For ikke at give Google et kæmpe forspring valgte jeg ikke, at installere Google Analytics eller Google Webmaster Tool. Google burde jo kunne tjekke websites ved egen indeksering. Udviklingen i trafik ser således ud i AW-stats, som er min hosts serverstatistik.
Efter en lidt sløv start begynder websitet at blive indekseret og i marts måned rammer trafikken ~20.000 unikke besøg (iflg. AW-stats, GA tal kommer senere). Men alligevel er det rimelig pænt trafik for et website, der ikke er mere end 3 måneder gammelt.
Men det store spørgsmål er: hvorfor sender Google 20.000 besøg om måneden til et website som ifølge Google selv ikke har nogen plads i deres søgemaskine?
OK. Google har ikke spottet at websitet er 100% autogenereret, så jeg forsøger herefter, at fange Googles opmærksomhed, ved at plastre websitet til med annoncer. Det burde være en klar indikator på at websitet kun er sat i verden af én grund.
For at blive klogere og få endnu en datakilde implementerer jeg Google Analytics, hvilket betyder, at Google får alt det data, som de kunne ønske sig.
Google elsker stadig autogenereret indhold
Trafikken på websitet bliver ved med at stige, selvom annoncerne dominerer websitet totalt:
4 Adsense bloks på forsiden, Infolinks, affiliate banners, Amazon Widgets, Chitika, osv. Men trafikken stiger stadig.
Gennem hele april stiger trafikken dag for dag. (Den 11. april skifter jeg DNS, og sitet ryger offline i 24 timer, derfor er der et let drop).
Først omkring den 4. maj begynder trafikken at falde en smule. Det skyldes, at nyhedsværdien her falder, og samtidig er jeg ved at ”løbe tør” for artikler at scrape. Omkring 1000 poster er blevet publiceret indtil da.
Hvis jeg havde tid/lyst ville jeg uden tvivl kunne holde liv i websitet ved at skrive en smule unikt content, og begynde at link builde til sitet. Det har dog aldrig været hensigten her.
Det er helt tydeligt, at websitet ikke er blevet straffet eller på nogen måde ramt af Googles nye hårde linje over for content farms. Dermed heller ikke af Google Panda Updaten. Trafiksammensætningen i Google Analytics giver en fint billede heraf:
Næsten alle besøg kommer fra organiske søgninger og det er tydeligt, at det er long tail søgninger eftersom hvert 8. søgeord er unikt.
Pandaen har ingen tænder!
Personligt virker det hele en smule nedslående. Man kan stadig fylde SERPs op med ligegyldigt content som out-ranker og out-performer websites, der har et originalt budskab og fortjener organisk trafik.
Man kan jo håbe på, at den danske udrulning af Google Panda bliver mere effektiv. Det er dog nok tvivlsomt.
Konklusion: Pandaen virker umiddelbart som det tammeste dyr i skoven.
Konklusionen er, at det absolut er muligt at lave denne type websites, som ikke kræver noget særligt arbejde, og nemt kan trække 30.000 til 40.000 unikke, højrelevante long tail besøg om måneden.
Det har taget længere tid, at skrive dette indlæg end det har taget at udvikle websitet. Derfor er prioriteterne fra Googles side tilsyneladende endnu ikke helt tilpassede.
Der er i forbindelse med udviklingen af websitet på ingen måde brugt snyd eller metoder, som Google ikke accepterer: eks. Cloacking, Doorways eller andet.
Jeg vil opfordre andre til at dele deres meninger, oplevelser eller stille spørgsmål til Casen og Google Panda updaten nedenfor. Alt data til denne case er tilgængeligt for interesserede.
Indlægget her er skrevet af Jonas Aagreen – Seo Analyst hos Omnicom Media Group – og tidligere gæsteskribent her. Det er også ham, der ligger data til denne Case Study.
13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
Du skal kommentere på blogs fordi du derved kan tjene flere penge, komme højere i søgeresultaterne, udvide dit netværk – og få idéer til flere indlæg, produktbeskrivelser eller artikler.
En kommentar kan være knap 14.000 kroner værd.
Det bør være argumenter nok.
Hvis ikke – så læs videre:
Der eksisterer ualmindeligt mange blogs på nettet om alt fra dræbersnegle over fusionskøkkener til rumfart. De respektive blogs bliver skrevet af alt lige fra uvidende amatører, der blot har interessen til top professionelle skribenter, der lever af det. Fælles for de forskellige blogs er dog, at hvis ikke skribenterne formår at engagere og opildne læserne til at kommentere, dør formatet. En blog, hvorpå der aldrig bliver kommenteret, vil med meget stor sandsynlighed også være uinteressant, eller ganske simpelt meget dårlig til at interagere med læserne.
Det er ofte tilfældet for store virksomhedsblogs, der ofte blot gengiver indhold – frem for at opsøge debatten. Og debatten er lige netop det, der skaber liv og kontinuitet på en blog.
Som læser skal du dog også være villig til at kommentere. Og her er det ikke nok at komme med den klassiske: “God artikel – jeg er enig” -kommentar. Den giver intet til debatten og dermed intet til skribenten – og du som kommentator får ganske givet også meget lidt igen.
Derfor: Hvis du læser et interessant indlæg, så fortæl skribenten hvorfor. Hvis du har en anden vinkel på samme emne, er uenig, er ligeglad, er enig men kan uddybe eller noget helt andet – så skriv det. Hver eneste kommentar du skriver har en værdi, måske ikke i første omgang, men over tid vil du hurtigt opdage værdien.
Hvilken værdi har kommentarer på blogs?
Når du første gang kommenterer på en blog post, giver det sandsynligvis ikke særlig meget. Ikke for dig. For skribenten er det selvfølgelig noget helt andet. Så på den måde har en kommentar værdi for nogle.
SEO værdi
Har du kigget bare lidt i den store SEO bog, ved du også at kommentarer kan have stor SEO værdi. Godt nok påfører rigtig mange blogs nofollow til links i kommentarer, men ligeså mange giver et ganske almindeligt dofollow link. Andre (som denne blog) giver dofollow, når du har kommenteret et vist antal gange. Hvis linket kommer fra en højrelevant blog med stor autoritet kan kommentaren dermed betyde højere placeringer for dit site.
Fra Nofollow til Dofollow
En nofollow kommentar kan også hurtigt blive til et særdeles værdifuldt dofollow.
En meget simpel kommentar på denne side:
7 SEO Idiots (I Mean ‘Experts’) to Avoid
Blev i en opfølgende post til et særdeles relevant dofollow link til seoanalyst.dk:

Netværk
Kommenterer du – udvider du også dit netværk. Så længe du bare læser med, aner skribenten ikke hvem du er. Kommentarer kan blandt andet give dig flere kunder, speaker jobs, bedre omdømme online, kontakt til nye medarbejdere og endelig bare kontakter til ligesindede.
Faktisk værdi i kroner og ører
Det kan virke banalt at kommentere, men som billedet herunder viser kan en kommentar på det rigtige sted være guld værd.

Image Credit: trovatten.dk
Den sidste er den mest håndgribelige – men også den alle forstår. En enkel kommentar, som sandsynligvis har taget under 1 minut at skrive – har givet 722 besøg og et pænt afkast på 13.880 kr.
Det burde være grund nok til at kommentere.
Kommenterer du på blogs og hvorfor/hvorfor ikke?
Google lukker Google Tags
Det er blot 20 dage siden at Google lukkede Local satsningen Google Hotpot. Nu ryger endnu et Local produkt – Google Tags.
Google Tags fik blot 10 måneder online og nåede således heller aldrig, at blive tilgængelig i en dansk version. Google Tags var en videreudvikling af det “normale” lokale produkt Google Places. Med Google Tags kunne annoncører for 25$ om måneden fremhæve et specielt tilbud, et specielt produkt eller noget tilsvarende.
Google Tags bliver officielt fjernet fra dags dato. Alle der har benyttet Tags har fået en officiel meddelelse fra Google om, at produktet lukkes ned.
For de annoncører, der nåede at benytte det, er det en glimrende annoncekanal, der nu forsvinder. Google Tags var stadig så nyt, at meget få benyttede sig af det – og derfor var effekten også tilsvarende høj.
Google Tags erstattes af Google Boost, som i princippet fungerer på samme måde. I Danmark må vi stadig væbne os med tålmodighed for at få adgang, men da der nu er et (eller flere) produkt(er) mindre, der skal oversættes, kan man håbe på at Google Boost snart bliver tilgængeligt i Danmark.
Kommer du til at bruge Google Boost når det kommer til Danmark?
local search Categories
Få nyhedsbrev:
Seneste indlæg
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen
- Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne
- SEMAward 2015 – vinderne er fundet
- De 96 bedste artikler, blogposts, debatindlæg og podcasts om online markedsføring
Mest læste indlæg
- Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Det perfekte SEO title tag
- Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk
- Yahoo! skifter til Bing – hvad med Site Explorer?
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
- Adwords tricks – 11 tips til en kick-ass Adwords annonce
- Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
- Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
- Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
- Google Webmaster Tool – sådan registrerer du dit website
Seneste kommentarer
- til 14 spørgsmål og svar om link building – sådan foretager du link building i 2014
- til Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til Utraditionelle Off-Page SEO Strategier

Posted af








