Matt Cutts keynote – SMX Advanced 2010 recap
Første keynote til SMX advancd 2010 var med Matt Cutts, Head of Webspam, Google. Det er efterhånden en tilbagevendende begivenhed at Danny Sullivan, Search Engine Land og Matt Cutts mødes på en forholdsvis uformel måde – og diskuterer den seneste udvikling inden for branchen. Selvfølgelig hovedsageligt rettet mod Google.
Her er nogle af de elementer de kom omkring – du kan se det meste af interviewet i videoen herunder.
Googles nye opdatering Caffeine er officielt live på alle datacentre
– Det betyder blandt andet, at opdateringer sker hurtigere og Googles indeks har mulighed for at vokse sig endnu større. Med Google Caffeine bliver søgemaskinen blandt andet også langt bedre til at læse og eksekvere javascript. Anbefalingen må dog stadig være at holde sig til tekstlinks.
Google skriver selv om udvidelsen her.
Google Mayday
Google mayday var en algoritmeændring. Sider af god kvalitet, men uden speciel høj autoritet oplevede en boost i rankings.
Fald i trafikken hos nogle sites skyldes hovedsageligt at link juicen var/er fordelt uhensigtsmæssigt. Hvis du har bemærket et fald i trafikken eller i henvisningerne, er det således noget du selv kan rette. Der er som bekendt nogle, der ryger op i søgeresultaterne, når andre ryger ned. Har du en naturlig link profil, med links godt fordelt til hele sitet – bør du ikke bekymre dig yderligere om mayday.
Google Webmaster Tool
Google lancerer en række nye features til Google Webmaster Tool inden for de næste par måneder. Det indebærer bedre overblik over 404 fejl, statistik og indsigt i universal search. Desuden bliver (er – for nogle) det muligt at se hvor en given snippet kommer fra på den pågældende side. Det giver mulighed for yderligere optimering.
HTML5
HTML5 og caffeine har ingen umiddelbar sammenhæng – HTML5 vil ikke betyde noget for ranking. Det vil perfekt kode, der validerer desuden heller ikke.
Indhold vs. Mood vs. ranking
Googles søgerobotter har mulighed for at scanne en side og afgøre hvor vidt indholdet er negativt, neutral eller positivt. Det bliver ikke brugt i forhold til ranking – men kan måske blive en faktor i fremtiden.
Bounce rate
I følge Matt Cutts er bounce rate ikke en ranking faktor, som han også nævner i videoen herunder. Måden hvorpå han svarer: “bounce rate is not a ranking factor to the best of my knowledge” (efter mange gentagne spørgsmål) lader dog lidt til fantasien.
Det blev nævnt adskillige gange senere på konferencen, at måden hvorpå han svarer næsten må betyde, at bounce rate på en eller anden vis har en indvirkning, hvilket uden tvivl også er min konklusion. Desuden vil man alligevel altid søge at minimere bounce rate – det bør aldrig blot være på grund af ranking.
Real time SEO og Search – SMX advanced recap
Real time search er kommet for at blive. Det er blevet en helt naturlig del af Googles resultatsider (dog stadig i mindre omfang i Danmark) – og er fra den 9. juni også en del af Bings søgeresultater.
Real time search er opdateringer fra de sociale tjenester – direkte inkorporeret i søgemaskinernes søgeresultater (SERPs).
Både Google og Bing har været nødsaget til at tage real time opdateringer med, som en del af deres ranking algoritmer. Hvor meget eller hvor lidt det betyder, kan ingen helt definere endnu. Men et tweet med høj relevans kan betyde en høj placering for både tweeted og siden, der nævnes.
Alle kan i princippet placere et tweet eller en statusopdatering højt i søgeresultaterne, så real time search bliver også helt naturligt en vigtigt faktor inden for reputation management.
Real time ranking factors
Ranking faktorer for Real time search er således blandt andet:
- Aktivitet – det vil sige hyppigheden af opdateringer
- Brug af hash tags i forbindelse med twitter (bemærk overforbrug har den modsatte effekt)
- Brug af keywords
- Antallet af relevante eksterne links
- Alder på den pågældende Twitter eller Facebook konto
Google har for nylig også lanceret billeder i Real time search, så man blandt andet ved hjælp af Twitpic, nu kan se billeder fra Tweets – direkte i søgeresultaterne.
Twitter Search
Der foretages 18 mia real time søgninger på Twitter search månedligt – det er dobbelt så mange som på Yahoo! Så mon ikke Twitter Search også får lidt mere opmærksomhed fremover? Der kan uden tvivl være en stor værdi i, at være til stede her også.
Hvordan fastsætter man ROI og KPI’er på en gadefest?
Indlægget her er skrevet af Lasse Clarke Storgaard, Marketing Manager hos Distortion og tidlige Relationship Manager hos Google.
I dag skydes en af de årligt tilbagevendende festivaler i gang med Copenhagen Distortion Festival. 50.000 gæster bydes velkommen i gaderne rundt om i København fra den 2. Juni og fem dage frem.
Succesen som festivalen efterhånden har opnået skyldes især evnen til at dække hullet melle m undergrund og det kommercielle i at markedsføre en sådan event. Problemet som festivalen tidligere har kæmpet med – har været at besøgstallene på hjemmesiden og til festivalen har været særdeles positive, men at man ikke vidste hvor de besøgende reelt kom fra og hvad, der ledte dem på sporet af Distortion.
Hvordan måler man effekten af 100.000 flyers og værdien af 50.000 festdeltagere?
Distortion har i år forsøgt at finde den perfekte balance mellem brugen af online og offline medier, bl.a. ved hjælp af gennemgående kampagnebudskaber og individuelle links, som leder til billetsalg.
- Der er iværksat et 3 mand Twitter team, som under hele festivalen løbende følger slagets gang og gengiver det på actionhygge.com. Det er valgt i stedet for Foursquare.
- Der er udviklet en Android og en Facebook applikation, så deltagerne kan følge festivalen live der.
- Der var udtænkt en API løsning med Google Latitude, men den kommer først med næste år.
Det største problem er, at man skal vente et helt år indtil man kan omsætte dette års erfaringer til forbedrede løsninger og høste succesen. Den iterative trial and error er 365 dage væk.
Definering af ROI og KPI’er
Der er kun en succesfactor: solgte billetter! Resten af delmålene er KPI’er. Hvor mange downloads, hvor mange interaktioner på facebook, hvor mange uploadede billeder til flickr, hvor mange page views, en prioritering af hjemmeside-mål osv. En række sponsorer er ligeledes meget interesserede i at måle effekten.
ROI er vanskelige at måle på plakater og flyers, men vi arbejder med relative værdier for vores mål. Alt hvad der kan måles i web analytics bliver naturligvis målt og analyseret. Derudover har vi mediaovervågning på presseomtale, som er dog er endnu mere vanskelig at sætte værdig på.
Der er også en synergieffekt ved at være konstant top-of-mind i alle medier hele tiden i to uger op til. Alle vores promoinitiativer og rabataftaler har alle individuelle links til billetlugen, så vi kan se hvor meget der bliver solgt den vej.
Alt i alt, vi prøver at binde alle offline aktiviteter sammen på hjemmesiden. Trafik fra Sverige skyldes måske de 200 plakater vi satte op i Lund. Hvis vi solgte 400 billetter henover karnevalsweekenden, betyder det sikkert at de 1000 flyers var givet godt ud, etc.
Vi roterer på politikens lysaviser lige nu – hvor meget er det værd? Jeg har betalt en bagside i vores festivalavis for det. Hvor meget er den så værd? Vi printer i 8000 eksemplarer og den bliver læst af måske halvdelen. Den er solgt videre til en sponsor. Så return of investment er positiv.
Bannere og bryster
Alt skal kunne spores tilbage til hvor pengene er investeret, lige fra et klistermærke på et par bare bryster til en storstilet bannerkampagne på Googles indholdsnetværk.
Investeringen og satsningen har indtil videre båret frugt. Trafikken er eksploderet i dagene op til festivalen og billetterne er revet væk.
Som billedet herunder også indikerer.
Følg festivalen på cphdistortion.dk – om det hele har båret frugt kommer i et senere indlæg.
analytics Categories
Få nyhedsbrev:
Seneste indlæg
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen
- Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne
- SEMAward 2015 – vinderne er fundet
- De 96 bedste artikler, blogposts, debatindlæg og podcasts om online markedsføring
Mest læste indlæg
- Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Det perfekte SEO title tag
- Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk
- Yahoo! skifter til Bing – hvad med Site Explorer?
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
- Adwords tricks – 11 tips til en kick-ass Adwords annonce
- Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
- Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
- Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
- Google Webmaster Tool – sådan registrerer du dit website
Seneste kommentarer
- til 14 spørgsmål og svar om link building – sådan foretager du link building i 2014
- til Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til Utraditionelle Off-Page SEO Strategier

Posted af

