Viser alle artikler i kategorien links | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang - Part 2

Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Link Building, SEO     Comments 39 kommentarer
sep
6

Link building er stadig en af de mest omdiskuterede discipliner inden for søgemaskineoptimering og stadig også den disciplin, der er omgivet af mest mystik og flest spekulationer.

Korrekt udformet link building er dog som bekendt nødvendigt for at opnå topplaceringer i søgemaskinerne. Det gælder blot i endnu højere grad efter Googles introduktion af Panda og Penguin updaten.

Jeg har de seneste år samlet en række eksperter inden for link building – for at få deres syn på nogle af de vigtigste spørgsmål. Det er blevet til:

10 spørgsmål og svar om link building
11 spørgsmål og svar om link building anno 2011

Igen i år har jeg samlet en flok af de bedste inden for link building og bedt dem svare på 12 spørgsmål. Som ved de tidligere indlæg har ingen set hinandens svar før nu og jeg svarede også selv, før spørgsmålene blev sendt ud.

Deltagerne denne gang er:

Per Allerup
Rasmus Sørensen
Jonas Aagreen
Lars Bachmann
Henrik Bondtofte
Rune Risom
Thomas Rosenstand
Søren Riisager
Anders Saugstrup
Rasmus Himmelstrup – SeoAnalyst

Link building 2012 – spørgsmål og svar:

1. Bygger du Facebook Shares, Google+’s, Tweets osv. som en del af dine link building kampagner og hvor meget vægt tillægger du det?

Per: Jeg rådgiver om brugen, og hvordan mine kunder kan få flere +1’ere og likes, men jeg har ikke avancerede netværk med købte likes og den slags hokus pokus. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at effekten af de sociale medier ikke må overses, men det skal være kunden, der driver det.

Rasmus S: Vi sørger for, at det sitet vi arbejder på selvfølgelig har en social profil og vi implementerer oftest både Facebook, Twitter og enkelte tilfælde en Google+ profil. Det er dog ikke så ofte at vi bruger tid på Google+, idet denne service ikke er særligt udbygget i Danmark endnu. Men vi holder øje og er selvfølgelig opmærksomme på, at Google sandsynligvis vil tillægge profiler, sites og forfattere en større vægt med tiden. Desuden kan man jo tilpasse sit udseende i resultaterne med forfatter-profiler etc. Det kigger vi meget på. I forhold til SEO, tillægger vi dog ikke de social profiler ret stor vægt, idet f.eks. Google ikke altid har adgang til at crawle og indeksere alle social profiler. Social medier kan være effektive til at drive trafik og få sit budskab ud og dermed skabe yderligere links – men separat og isoleret set i forhold til SEO, er det ikke noget vi bruger meget tid på, endnu..

Jonas: Ja, jeg er begyndt at benytte Facebook, Twitter og Pinterest til at underbygge de artikler, som jeg udgiver eller for at få kommentarer eller holdninger til eksisterende indhold. Men jeg benytter kun sociale medier til websites, som er ”money sites” eller sites hvor det giver mening at indlede dialog med brugerne.

Lars: Ja. Jeg ser helt klar en tendens af at social media ”shares” har en positiv effekt på rankings. Hvor meget vægt jeg tillægger det, er alt efter hvilken branche jeg arbejder med. Men 20-30% er ikke et urealistisk gennemsnit.

Henrik: Jeg bygger dem ikke selv, jeg prøver at påvirke andre til at dele indholdet igennem de sociale platforme. Der er ingen tvivl om, at der er sammenhæng mellem sociale mentions og rankings, især i forhold til hvor hurtigt et en side dukker op i SERPS (QDF). Problemet med det sociale er, at det er svært at måle på og det er derfor også svært at sammenligne med links. Der kan være mange positive følgevirkninger ved at gå viral, blandt andet er det svært at opnå ligeså mange besøg til din side igennem et link, som du kan opnå igennem en masse retweets eller delinger på Google+. Det giver dig både stor opmærksomhed, social value og så kan det afføde nye naturlige links til dit indhold, på grund af den brede eksponeringsgrad. Det smukke ved det sociale er, at det ofte vil være folk inden for samme branche, der deler dit indhold eller folk med interesse herfor. Jeg tilægger det en stigende vægt, men links er stadig klart vigtigst. Hvordan det bliver i fremtiden er svært at spå om. Jeg tror ikke selv på, at værdien kommer til at være 1:1 i forhold til links. Google er bygget på linkanalyser, det er det der har gjort dem til hvad de er i dag og de vil fortsat benytte links, dog i større grad kombineret med sociale signaler.

Rune: Jeg bygger ikke direkte sociale shares, men vil i stedet forsøge at skabe indhold, der naturligt har en mulighed for at tiltrække sig opmærksom fra den sociale vinkel.

Thomas: Ja – i den forstand at jeg lærer de af mine kunder, der er lydhøre, hvordan de kan skabe et univers på de platforme. Ikke mindst på Google Plus, som jeg ser som det helt store. Jeg tillægger det ganske meget værdi, og jeg pisker mine kunder til at tage det mere alvorligt, end de fleste af dem gør. Sociale signaler bliver vigtigere og vigtigere som et rankingsignal – altså de ægte af dem.

Søren: Ja – Mit fokus ligger i Google+ hvor Google naturligt har mulighed for at følge 100% med – i skrivende stund vægter jeg det 70/30 til traditionel linkbuilding men social er kraftigt stigende.

Anders: Ja, jeg bygger shares, plusser og tweets. Værdien i det afhænger af branchen og konkurrenternes indsats, men ingen tvivl om at den del bør tages med. Er den sociale side af linkprofilen helt tom, kan det hurtigt vise sig at være farligt.
Specielt skal vi holde øje med Google Plus, når Google begynder at integrere deres sociale tjeneste direkte i søgeresultaterne.

Rasmus – SeoAnalyst: Der er ingen tvivl om, at sociale shares har en indvirken på den generelle rank, så jeg tillægger det en stor værdi. Jeg har bygget shares til forskellige former for indhold, men det er nu stadig den mere “almindelige” link building, der har førsteprioritet. Med Googles store fokus på Google+ bør virksomheder generelt fokusere på at bruge platformen mere. Der er ingen der ved, hvornår Search Plus Your World bliver fuldt integreret på Google.dk, men når det sker, vil danske virksomheder på Google+ have en klar fordel. Endelig virker det som om, at Google er særdeles glad for author tags, så kan jeg tilføje det til indhold – bliver det smidt på.

2. Bygger du mere indhold nu end tidligere, der er nemmere at dele socialt som en del af dine link building kampagner?

Per: Jeg forsøger at lave indhold, der appellerer til at dele. Det kan være guides, tips, beregnere og den slags. Det er ikke altid det lykkes, men når det gør, er det som at ramme en golfbold lige i røven :)

Rasmus S: Nej, vi sørger som regel for at det indhold, vi markedsfører er af en så god kvalitet at det kan deles naturligt. Vi kan i enkelte tilfælde udarbejde indhold med det ene formål at skabe omtale og dermed links. Det er dog mere i retning af pressearbejde og ikke så meget i relation til sociale medier. Selv om disse i stigende grad overlapper hinanden.

Jonas: Jeg tænker mere over hvilket indhold, som også egner sig til ”sociale kampagner” og prioriterer udvikling af dette indhold lidt højere end det almindelige statisk content. Eksempelvis arbejder jeg i øjeblikket på interaktive kort, som kan deles via eks. Facebook, og forhåbenligt give pluss’er, Likes osv.

Lars: Ja. Jeg satser generelt i højere grad på content end på linkbuilding. Min tese er, at laver man ordentligt indhold, så kommer links af sig selv. Alt for mange sites har tyndt indhold, og så er det ikke naturligt, at der er tusindvis af links til sitet, hvilke Google også godt kan se. Så antallet af backlinks, skal understøttes af social shares/likes.

Henrik: Ja i nogle tilfælde, det kommer lidt an på kunden, dennes ønske, konkurrencen og det pågældende marked. Man kan være nok så kreativ, nogle markeder og nogle virksomheder, egner sig bare ikke til at gå socialt. Jeg arbejder meget med indholdsløst link building, som virker i alle brancher.

Rune: Ja, helt sikkert. Grundet de seneste års ændringer hos Google, er det blevet tvingende nødvendigt at have den vinkel på også.

Thomas: Ja – noget mere.

Søren: Kun hvis jeg har et site, der er helt umuligt – normalt udnytter jeg de muligheder sitet allerede har og sikrer mig selvfølgelig, at opengraph er på plads.

Anders: Lige præcis ja. Tiden er til at bruge meget mere tid og mange flere penge på ét enkelt stykke indhold. Det skal sidde lige i skabet, hvis det skal virke. Tænk video, grafik, animationer osv.

Rasmus – SeoAnalyst: Jeg er meget bevidst om, at det indhold jeg udarbejder skal kunne deles socialt. Når jeg udarbejder nyt indhold forsøger jeg så vidt muligt at udvikle det sådan, at folk faktisk også får lyst til at dele det socialt. Der er generelt meget stor potentiale i at udvikle indhold, der er så godt, at folk deler det helt af sig selv. Og så hjælper det som regel hvis man gør det nemt for folk og tilmed opfordrer dem til det. Det er et gammelt råd, men fedt indhold virker stadig temmelig godt..

3. Har dine metoder inden for link building outreach ændret sig inden for det seneste år og i så fald hvordan?

Per: Der er ingen tvivl om, at jeg har ændret strategi. Fokus er kommet på kvalitet af links – og jeg bruger længere tid på at jagte et enkelt godt, link end jeg gjorde tidligere.

Rasmus S: Godt spørgsmål.. Nej, egentlig ikke. Vi vurderer mulighederne enkeltvis og tager beslutning, om det er noget, vi skal forfølge. Opstår der en mulighed, som vi meget gerne vil udnytte, kan det godt være vi sætter os ned og laver en strategi for, hvordan vi skal kontakte sitet og arbejde på at få et link. Metoden er dog den samme og handler altid om god kommunikation og ”what’s in it for me”.

Jonas: Bestemt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk er god til at få det link eller den historie, gæstepost, eller hvad det er jeg nu gerne vil have fra andre websites. Det har helt sikkert givet blod på tanden, og jeg jagter faktisk kun links som giver trafik eller omtale OG autoritet. Min erfaring er, at så snart du bliver dominerende i din niche, vil folk faktisk gerne skrive for dig og linke til deres egen artikel fra eget website.

Lars: Egentlig ikke, men i takt med at mit netværk på Twitter og Google+ er steget, er det blevet nemmere at sprede specifikt content.

Henrik: Mine link building metoder har ændret sig, men ikke på outreach fronten. Jeg bruger stadig, som jeg har gjort i lang tid, telefonen til outreach. Jeg kender ingen anden metode der er lige så effektiv, du får en bedre og mere personlig dialog og det er nemmere at skabe en længerevarende relation.

Rune: Ja, det har lige så stille ændret sig mod, at der skal ligges mere og mere indsats i, at skaffe kvalitetslinks. Det er ikke så meget i selve outreach delen af der er sket så store ændringer, men mest i det forberedelsesarbejder der skal ske, før selve kontakten bliver taget.

Thomas: Ja – Pingvinen har jo nødvendiggjort visse opstramninger. Primært i diversitet og variation i ankertekster. Og det betyder, at på outreach har det vist sig mere nødvendigt end tidligere at tage publicisten i hånden for at sikre, at links laves rigtigt og placeres rigtigt.

Søren: Nej.

Anders: Hvis du først har skabt noget virkeligt linkværdigt indhold, bliver kontakten til webmasters førsty rigtigt sjov: Du giver aldrig op. Du bider dig fast, skriver, ringer og banker på døren indtil de linker til dit indhold. :) Der er mere af den slags indhold og stædigt outreach i år.

Rasmus – SeoAnalyst: De har ikke ændret sig radikalt. Jeg er dog nok noget mere forklarende over for vedkommende, der skal publicere mit link, men ellers et måden hvorpå jeg kontakter folk den samme. Twitter, Google+ og LinkedIn har dog givet langt flere muligheder for, at henvende sig direkte til folk og de former for henvendelse benytter jeg en del.

4. Har du været ramt af Penguin Updaten og hvad har været det vigtigste for dig at gøre efter Penguin?

Per: Jeg har haft et par kunder, der har fået tæv af penguin. De er primært blevet ramt pga. shady link building købt syd for grænsen. De kunder, jeg har startet op fra bunden, har alle klaret sig igennem uden problemer. Det er jo Penguin, der har medført ændringen nævnt i pkt. 3.

Rasmus S: Vi har set nogle eksempler på noget, der kunne ligne Penguin, men vores holdning er at lade tingene leve deres eget liv og se hvordan udviklingen sker. Begynder man først at fjerne store mængder links og efterfølgende komme med hatten i hånden, kan man være sikker på, at man da helt sikkert kommer på radaren. Har man skidt i nælderne, må man rejse sig, tørre lidt op og efterfølgende bide smerten i sig. Derfor kunne vi heller aldrig finde på at kaste os ud ”kreative” løsninger for kunderne, hvor de kunne komme i problemer. Vi kunne slet ikke bede en kunde, som bevidst har trådt ved siden af, om at henvende sig til Google. Vi rydder op i nogen grad og fokuserer på at skabe en bredere profil fremover. Hellere bruge kræfter på at skabe noget godt end at rende og bruge tid på at fjerne noget skidt, hvor succesraten ofte er meget lille. Penguin, Panda og alle de andre opdateringer.. vi sørger for at tilpasse vores strategier således, at de kan holde lang tid, men vi justerer selvfølgelig til, hvis vi er overbeviste om at spillereglerne har ændret sig.

Jonas: Nej, og jeg har ikke ændret taktik i forhold til link building. Jeg tror det handler meget om hvor risikovillig man er. Men kigger man på det store billede og hvordan man skaber links til kunder, har det bestemt ændret sig, men nok ikke alene pga. af Penguin eller Panda.

Lars: Jeg har et enkelt site som er ramt af penguin. Jeg har ikke ændret i sites linkprofil, men udelukkende satset på mere content, og det lader til at have hjulpet.

Henrik: Ja på et par enkelte sites, men ingen af mine vigtige sites eller mine kunders for den sags skyld. Kun en række websites, som jeg godt var klar over levede på lånt tid. Eksempelvis MFA sider og almindelige affiliate-sites, som havde fået alt hvad de kunne trække. Det vigtigste er selvfølgelig at få siderne tilbage igen, det har jeg primært hjulpet klienter med, jeg har kun brugt mine egne sites som blev ramt til at teste på, det var som sagt sider jeg i forvejen var indstillet på ville ryge i svinget på et tidspunkt.

Rune: Jeg har oplevet at blive ramt af Penguin på et par af mine private sider, som så efterfølgende er vendt tilbage til tidligere niveau. Metoden til at komme tilbage har været at rydde op i dødt og/eller tyndt indhold, samt at få ryddet op i link profilen, hvis der var problemer med kvaliteten i den sammenhæng. Har ikke oplevet, at nogle af mine kunder har været ramt.

Thomas: Nej – ingen direkte hit af Pingvinen.

Søren: Nu er jeg jo gammel blackhatter og derfor har jeg helt styr på, hvor grænsen går. Jeg har med vilje holdt link building på et meget sobert plan over for vores kunder, og det er nok derfor jeg kan sige i dag, at vi ikke har en eneste kunde, som er ramt af Pinguin til trods for, at vi bygger tusindvis af links. Vi har fået nogle kunder efterfølgende, som vi har redet ud at Google zoologiske have.

Anders: Jeg har sites, som delvist er ramt, ja. Min og mine samarbejdspartneres strategi i den situation er simpelthen at rydde HELT op. Fjerne alle dårlige links. Også byttede bloglinks. Samt at rydde op i on page seo – sørge for at den ikke er for aggressiv.

Rasmus – SeoAnalyst: Jeg har ikke haft nogle sites, der er blevet ramt. Penguin har jo blot endnu engang vist, at man skal fokusere bredt i link building arbejdet og også bygge diversitet. Men generelt set skal man kunne klare, at Google beslutter sig for at udrulle en ny update. Derfor bør ens link building strategi også være gennemtænkt fra starten og ikke indeholde alt for mange sorte huller.

5. Bør man omlægge sin link building strategi efter Penguin Updaten?

Per: Øhm – Det kommer jo an på, hvad man gjorde før. Hvis man altid har lagt vægt på at lave kvalitet og linkbait skal man bare fortsætte, men har man i stor stil købt links på fiverr.com eller via. forskellige linknetværk bør man nok overveje, om man skal sadle lidt om.

Rasmus S: Det kommer an på hvilken strategi man havde inden denne opdatering. Men vi har ændret vores strategi til at inkludere en bredere variation af linktekster og ikke være super fokuseret på exact match links. I bund og grund handler link building jo om at skabe en naturligt udseende profil og kigger man på mange eksisterende resultater vil man opleve, at de sites, som ligger i toppen har en bred og varieret linkprofil. Det forsøger vi også at udvikle for de sites, vi arbejder på.

Jonas: Både ja og nej. Er man ikke blevet ramt i første omgang, så har man i hvert fald ikke været på den forkerte side af Googles ”usynlige grænse” eller også er man, i et marked/niche hvor Google ikke har noget fokus. Så kan man leve med, at man måske ryger ved næste Penguin opdatering, så kan man jo forsætte som altid. Men man bør nok lave en lille analyse af sit website, tjekke sin anchor text diversitet, kigge sig selv i spejlet og spørge; ”Har jeg nogensinde benyttet link Schemes?” Hvis man har det, så er det nok på tide, at man prøver at fjerne de dårligste links, eller som minimum prøver at udligne sin link profil til det positive, således at man ikke flagger ved første Penguin opdatering. I virkeligheden er det sgu mest synd for alle dem, som ikke har prøvet at snyde, og kun har fulgt råd fra Pro SEO’s, som anbefalede Exact Match anchor Text Links, article submission, author links, Widgets, m.m. Det er dem, som nu sidder tilbage med de ”unaturlige” linkprofiler, som Google straffer.

Lars: Det kommer an på hvad strategien har været før penguin? Men der er ingen tvivl om at linkbuilding er blevet en sværere disciplin, og skal gøres med omtanke. Generelt har jeg fokuseret på mere kvalitets content, og dermed skabe flere naturlige links.

Henrik: Hvis man ikke i forvejen er forsigtig med ankertekster så ja. Og hvis man ikke har 100% styr på hvad det er man laver, bør man helt sikkert passe på, det bliver sværere og sværere at bygge links. Hvis man bare holder for øje, at man skal skaffe indgående links som har værdi for brugeren på den anden side, gør man det rigtige. Udover det, så gælder det bare om at skabe opmærksomhed, røre og den slags, det skaber links og sociale mentions.

Rune: Til dels. Mere en nogensinde skal man gå efter variation i sin link building, og ikke være bange for at bruge energi på at skaffe “bløde” links, som ikke direkte målretter sig mod specifikke søgeord. Brand-siden af ens link profil er en vigtig ingrediens i den samlede plan. Samtidig skal man i dag være mere påpasselig end nogensinde før, med at købe sig til links – hvis det altså er en metode, man har brugt indtil nu. Man bevæger sig på meget usikker grund i tiden frem, hvis det har været en del af strategien.

Thomas: Ja – hvis man har været så skødesløs at have en strategi, der har betydet, at man er ramt af Pingvinen. Ellers ikke ;-) Jeg har set et utal (bogstaveligt talt) af mere eller mindre katastrofale konsekvenser af at have købt lidt “inderlinks” for en billig penge. Jeg og mine andre kolleger med år på bagen har advaret mod den slags i årevis, men det blev anset som brødnid. Det gør det ikke mere – nu har vi til gengæld travlt med at redde kastanjer ud af ilden for dem, der ikke ville lytte. Nu lytter de ;-)

Søren: Ja – selv om vores kunder ikke er ramt så har vi omlagt dele at vores strategier – vi kører langt mere på brand navn.

Anders: Ja. I dén grad. Og specielt fordi det kun bliver værre i de kommende måneder.

Rasmus – SeoAnalyst: Hvis man er i tvivl om, om Google eller andre af søgemaskinerne vil fjerne ens website fra søgemaskinerne bør man re-tænke sin link building strategi. Det gælder uanset om man tror man kan blive ramt af penguin, pandaen, venice eller nogle af de mange andre updates. Der er ingen tvivl om, at Google har fokus på at slå ned på unaturlige links, så at bygge alt andet vil være risikabelt.

6. Hvad er din holdning til Negativ SEO?

Per: Det er ikke noget jeg umiddelbart anbefaler. Jeg vil 10 gange hellere bruge kræfter på at arbejde på eget site, frem for at arbejde med de negative aspekter. Dog ser jeg muligheder for at anvende det, især til reputation management.

Rasmus S: At det eksisterer og er markant i nogle brancher. Kan man påvirke et sitet i positiv retning, kan man også påvirke det negativt.

Jonas: Det er jo oplagt at det må virke i større eller mindre grad, på websites som ikke er veletableret. Men igen, man skal virkelig ramme hovedet på sømmet, for at det har en effekt. Og det kræver en del indsigt i SEO for at kunne strikke en strategi sammen som vil virke. Jeg er selv blevet Xrumer blastet, uden nogen effekt. Men jeg er overbevist om, at man kan skade nye websites uden historik, hvis de ikke selv er bevidste om hvilke trust signals Google kigger efter. Det kunne faktisk være sjovt at teste på nye affiliate websites, som i forvejen benytter en lidt risikabel strategi. På langt sigt tror jeg nu bedre at det kan betale sig at lægge kræfterne i den ”positive” SEO, da Google med en enkelt opdatering, kan ændre billedet og en masse arbejde vil så være spildt.

Lars: Det er noget man bør holde sig for god til. Alle sites konkurrerer i princippet på lige vilkår, og at begynde at arbejde med negativ SEO, svare til at punktere konkurrenternes cykler lige inden et cykelløb.

Henrik: Det er noget jeg tager stærkt afstand fra.

Rune: Har ikke selv arbejdet med det, men det eksisterer, og ser ud til at kunne virke ret effektivt. Har dog ingen planer om at arbejde med det i fremtiden – rent og skær af princip. Fokusér på at forbedre din forretning, indhold, links osv., i stedet for at gå efter at ødelægge andres.

Thomas: Jeg erkender og tilslutter mig, at markedsføring er “Marketing Warfare”, men det indebærer ikke, at ALT er tilladt. I rigtig krig er biologiske våben forbudte, og det gælder også i markedsføring i min optik. Så altså: Jeg finder, at det er en strategi for tabere, der ikke magter at skabe sites og indhold, der kan outranke konkurrenterne. Og jeg tager på det kraftigste afstand fra, at der også i Danmark er udbydere i branchen, der tilbyder det.

Søren: Negativ SEO er ikke noget nyt – det har eksisteret i mange år. De tricks, man læser sig til rundt omkring om masiv nedskudning af sites via links, er absolut ikke den nemmeste måde at gøre det på. Der finders lagt mere giftige metoder. Men det er ikke noget jeg vil anbefale nogle at udføre i praksis.

Anders: Det er usmageligt at bestille det og at udføre det. Og det er næsten lige så usmageligt at påstå man er ramt af det, når man faktisk selv har bygget sin linkprofil.

Rasmus – SeoAnalyst: Det er en lidt underlig udvikling og ikke en udvikling, som jeg ønsker at være en del af. Med det sagt, har det jo længe været en strategi benyttet i forbindelse med reputation management og der har negativ seo muligvis stadig sin berettelse. Jeg har dog ikke selv planer eller ønsker om foretage negativ seo til nogle websites. Så er det ganske enkelt sjovere, at benytte sig af de mere “normale” teknikker. Hvis du skal arbejde med SEO skal du dog være bevidst om, at negativ SEO eksisterer og vide hvordan du kan eliminere det.

7. Tænker du mere nu end tidligere over at bygge brand links frem for specifikke anker tekst links? (Eks. mobiltelefon vs. www.brandnavn.dk)

Per: Ja

Rasmus S: Ja, som nævnt ovenfor handler det om, at lave en naturligt udseende profil og brand links, navigationslink etc. vil være en del af mikset. Der er ingen sites, som naturligt vil have 99% af deres link med f.eks. mobiltelefon i linkteksten. Det er absolut ikke natuligt. Omvendt vil man opleve en ret stor del af brandlinks og rene links med navnet i. Det forsøger vi at implementere i vores strategier.

Jonas: Det kommer sørme an på til hvilket website. Er det en kunde, som kun har www.firmanavn.dk eller ”klik her” ankertekster, vil jeg bestemt bygge EMATL (Exact match anchor text links red.). Googles har så vidt jeg ved, ikke skrevet at det er forbudt eller værdiløst – blot at en overoptimering kan udløse en straf. Så linkprofil Analyse folkens!

Lars: Ja, det har jeg gjort længe. Igen handler det om at skabe en naturlig linkprofil og variere sine links. Det gælder både på typer at links, samt sprede det over keyword anchors, brand links, URL mentions og phrases etc.

Henrik: Ikke rigtigt, jeg beder ikke om specifikke ankertekster, når jeg skal have et link og jeg har i lang tid kørt med en stor variation i ankertekster, blandt andet med brand links, rene URLs mv.

Rune: Ja helt sikkert. For mig begyndte bevidstheden om vigtigheden af brand links for en 2-3 år siden. Google har løbende bevist, at det fylder en større og større del af helhedsopfattelsen af et sites’ troværdighed fra et linkperspektiv.

Thomas: Ja – men det gjorde jeg nu også tidligere. Selvfølgelig er der ekstra fokus på det nu.

Søren: Den fik jeg svaret på i punkt 5 – så ja :)

Anders: Ja, helt bestemt. Jeg går 0% efter ankerlinks. De bliver med stor sandsynlighed ligegyldige snart, og det er med stor sikkerhed allerede farlige i dag.

Rasmus – SeoAnalyst: Ja, men det har som sådan i lang tid været vigtigt at opbygge et websites brand, før man fokuserer på mere keywordspecifikke ankertekster. Der er typisk en masse muligheder for, at indsamle rigtig mange uudnyttede brandlinks. Mange virksomheder kan nemt komme til tops i søgemaskinerne blot ved at fokusere her. De links vil typisk også være af langt bedre kvalitet og relevans. Når der er skabt et fundament med en masse gode brand links, kan man begynde at fokusere andre steder.

8. Beskriv det sidste gode link du skabte og hvordan du fik det i stand?

Per: Jeg kan ikke pege på ét supergodt link. De bedste links kommer fra autoriteter, eksempelvis brancheportaler eller nyhedsmedier – og for det meste kommer de fra arbejde med pressemeddelelser og direkte kontakt til hjemmesideejeren.

Rasmus S: Et godt link på en relevant autoritært site. Det kom i stand ved at trække i nogle tråde og gøre opmærksom på kvaliteten af det site, der skulle linkes til. Mange gange handler link building om netværk og kontakter. Det vigtigste er dog, at det site, man ønsker et link til, er relevant og passer godt ind i konteksten.

Jonas: Jeg blev fornylig moderator på en større dansk portal, så nu kan jeg oprette eller fjerne links. Det tog ca. en halv dag med mails frem og tilbage, før jeg fik ”lov at passe fårene…” efter behov.

Lars: Det sidste gode link fik jeg på grund af godt indhold.. eller i hvert fald på grund af specielt indhold. IT magasinet ComON.dk afviklede en konkurrence om hvilke site, der havde den bedste 404 side (fejl side). Den vandt jeg med 404 siden på min blog (www.larsbachmann.dk/404) og fik dermed et par links fra comon.dk (Udover en lækker præmie).

Henrik: Det var faktisk igennem et outreach, det absolut stærkeste site i en branche, tog jeg kontakt til og det førte til et ufatteligt godt link til det site, jeg arbejdede på. Det link brugte jeg så til at overbevise andre stærke sider i samme branche om, at det site jeg arbejdede på var et link værd. Det blev til i alt seks stærke links på den bekostning og det tog omkring tre timer i det hele.

Rune: Permanent forsidelink over folden med god linktekst fra et rigtig stort samlingspunkt for bloggere indenfor nichen, der arbejdes med. Kom i stand ved en simpel e-mail kontakt, der via en god forklaring af sitet’s formål og indhold ledte til, at det fik en plads som reference på deres site.

Thomas: Nej

Søren: Ved et simpelt kig i Google Analytics fandt jeg 220 indgående links til en 404 på en webshop – satte 301 redirect på og klappede mig selv på skulderen med tanken om, at jeg lige havde skaffet 220 helt naturlige indgående links :-)

Anders: En journalist på TV2 Finans skrev om det gule sygesikringsbevis på rejser, og jeg skrev til ham om vores infografik om emnet. Han svarede at han ville skrive en helt ny artikel bare om den grafik. Og det gjorde han. Inkl. link selvfølgelig.

Rasmus – SeoAnalyst: Via LinkedIn fik jeg kontakt til en marketingkoordinator ansat til at opdatere en lang række websites for en masse storcentre i Sverige. Det resulterede i en fin lille tekst, samt en masse relevante links fra mange forskellige storcenter-websites til min kunde.

9. Hvilket SEO værktøj benytter du allermest og hvorfor?

Per: Det må være Google selv – Google giver jo det bedste overblik over et website, og hvordan Google opfatter indholdet. Selvom link building fylder meget lægger jeg rigtig mange kræfter på selve sitet – og der fortæller Google, det meste man bør vide.

Rasmus S: Google.dk. Jeg bruger i overvejende grad Google til at gøre mit arbejde. Det er her jeg researcher konkurrenter, finder potentielle nye muligheder og tjekker, at min indsats bærer frugt. Derudover bruger vi bl.a. MajesticSEO og danske Sitexploration. Desuden har vi nogle hjemmerullede værktøjer til at få det sidste med :)

Jonas: Majestic SEO. Jeg bruger toolet hyppigt i mit daglige analysearbejde

Lars: Jeg bruger faktisk ikke så mange værktøjer. Jeg bruger sund fornuft og erfaring, samt værktøjer som Google.dk, Xenu, WebCEO (som rankchecker) og SiteXploration (som backlink checker).

Henrik: Det kommer lidt an på hvad det er jeg sidder og arbejder med, jeg bruger mange forskellige værktøjer, jeg benytter helt op til 5 forskellige ved dybdegående linkanalyser for eksempel. Men en af de værktøjer jeg benytter meget, især efter Pingvinen er ahrefs.com. Et rigtig godt værktøj, til når der skal analyseres ankerteksterfordeling og generelt til linkanalyser.

Rune: Open Site Explorer fra SEOmoz til link analyse i forhold til konkurrenter, og egne styrker og svagheder. Ikke nødvendigvis det vigtigste værktøj i kassen, men det der hyppigst bliver brugt, grundet at meget af mit arbejde omhandler analyse og strategiplanlægning for vores kunder.

Thomas: www.google.dk med diverse operatorer. Hvorfor? Fordi det er dem, det alligevel handler om i sidste ende. Og så bruger jeg sitexploration.com, for det er godt.

Søren: Searchmetrics – Toolet giver mig rigtig mange informationer samlet et sted. Herunder ranking historik på over 100 millioner søgeord.

Anders: Det er nok mest fair at svare Xenu her.

Rasmus – SeoAnalyst: Jeg benytter både Opensiteexplorer og MajesticSEO rigtig meget til link- og konkurrentanalyser. Og som jeg allerede har skrevet om, er ubersuggest fantastisk til keywordanalyser. Typisk starter de fleste SEO opgaver dog med en mængde søgninger på Google.

10. Hvad betyder dit netværk for dine link building kampagner?

Per: Jeg bruger nok muligheden for lidt.

Rasmus S: Rigtig meget. Som nævnte er de gode links markant nemmere at skabe, hvis man allerede har en relation og en indgangsvinkel. Det hjælper at have været i gamet siden 1999.

Jonas: Det betyder en del, men er absolut ikke afgørende. Men det er altid rart at kunne bytte et link, få lagt en artikel et godt sted eller sparre om nye ideer. Netværket er noget af det, som gør SEO sjovt.

Lars: Ikke så meget, men jeg er med i nogle netværksgrupper, hvor vi er gode til at dele linkbuilding tips, og bytte links på kryds og tværs.

Henrik: Ikke specielt meget, det sker da engang imellem at jeg bytter nogle links med nogle kollegaer, men det er ikke en fast del af mit link building arbejde. Dog har jeg et meget bredt netværk af personer, jeg kan kontakte når jeg skal bruge links i specifikke brancher. Det er primært folk, der selv driver en lang række forskellige websites og derfor nogle jeg har byttet med ofte, men det er ikke noget jeg benytter fast som sådan. Jeg har ikke en tjekliste jeg kører igennem, på hver kunde eller site jeg arbejder på.

Rune: Det betyder en del, men ikke alt. Det er altid rart at kunne skaffe nogle “nemme” links via ens netværk, men der er også en grænse for hvor meget, der kan presses igennem den vej. Typisk er det et godt sted at starte en kampagne, men forsvinder hurtigt ud igen.

Thomas: En hel del faktisk. Et godt netværk giver jo en stor berøringsflade, og det betyder, at der er adgang til en masse branche- og emnespecifikke sites derude.

Søren: Meget, jeg samarbejder med flere i SEOer branchen og en lang række hjemmesideejere.

Anders: Ikke ret meget. Jeg prøver at skabe links fra kilder, som ligger langt udenfor netværket. Mit netværk betyder til gengæld meget i forhold til inspiration, idéer og sparring!

Rasmus – SeoAnalyst: Der er begyndt at betyde stadig mere. Det er langt nemmere at få en aftale på plads, hvis man kan gå uden om de klassiske kanaler og kontakte en i netværket direkte. Det giver som regel også nogle langt bedre links.

11. Hvad er din bedste link building ressource? Blog, forum eller tilsvarende?

Per: Det er værktøjer som SEOmoz’s open site explorer, sitexploration.com og lignende, som jeg bruger til linkanalyser. Nåja, og så selvfølgelig Google til at finde autoriteterne indenfor et felt.

Rasmus S: Det er svært at sætte en finger på. Vi får vores inspiration fra mange af de offentlige fora og social medier, men er med i nogle lukkede fora, hvor vi tester tingene af og udveksler erfaringer. Det er nok den vigtigste ressource og her kan vi stole på hvad der bliver sagt og gjort. Det er flok vi kender og har haft relationer til i mange år.

Jonas: Det er svært at sige. Jeg læser i øjeblikket en del artikler som er listet på inbound.org. Så det er vel primært de forfattere, der poster der, som jeg læser.

Lars: Der er ingen specifik ressource. Jeg tager udgangspunkt i kundens branche, og forsøger så at skaffe links indenfor sites med høj troværdighed i den pågældende branche. Det kan være brancheforeninger, fora og nyhedssites.

Henrik: Jeg har ikke en specifik ressource til lige præcis link building, jeg skimter som regel alle de artikler, jeg falder over der handler om emnet, men der er ingen der slår mig som værende en unik ressource på lige præcis den front. Mit absolutte favoritsite, når det kommer til SEO og hvor det også til tider handler om links (dog på et lidt mere teknisk plan) er SEOByTheSea.com.

Rune: Det må nok være blogs, hvor der er god mulighed for at få links ind i relevant sammenhæng, hvis man tilbyder noget af værdi den anden vej. Kan være indhold, sponsorater, omtale og andet.

Thomas: Der er nogle blogs, der er overmåde potente, som jeg har stor glæde af.

Søren: Blogs, men det er stadig vigtigt at bruge en bred vifte af ressourcer.

Anders: Det er svært at svare på. De fleste steder, som skriver meget, skriver meget, som er for let. Men jeg læser med alligevel fordi jeg så pludselig får en afledt idé.

Rasmus – SeoAnalyst: Jeg læser så meget, jeg kan af det, der kommer i min Twitter strøm og så har jeg efterhånden et arsenal af Google Alerts, der samler op på en masse interessante historier. Lige i øjeblikket er jeg dog specielt imponeret over artiklerne fra pointblankseo.com/

12. Kan jeg købe et link af dig?

Per: Ja – Du kan frit vælge et hvilket som helst link på denne side: dr.dk. Jeg har også et Eiffeltårn du kan købe.. Billigt. ;)

Rasmus S: Haha, hvor mange vil du ha’? Nej, spøg til side, alle ved at Google og de andre søgemaskiner ikke kan fordrage handel med links og manipulering af deres resultater, så nej, vi sælger absolut ingen links. Det er typisk en dårlig forretning med alt for stor risiko for både sælger og køber. Du kan købe min tid til at hjælpe dig med at lave din egen link building og jeg kan vise dig hvordan du kan gribe det an. Det hårde arbejde må du selv klare.

Jonas: Nej!! men du må få et PR 6 OK?

Lars: Både og.. Jeg har ikke et site, som der sælges links fra. Men har været mellemmand på et par link-handler igennem tiden.

Henrik: Nej, men du kan købe min tid og med min tid kan jeg skaffe dig links!

Rune: Nej.

Thomas: Vil du kun købe ét? Men ja – det kan du da!

Søren: Ja, Webjuice.dk har så mange at vi sælger af dem, ring og få en god intropris.

Anders: Du kan ikke købe et elite link til stk pris af mig. Men du kan godt betale stykpris for markedsføring via gode gæsteartikler. Hvis du spørger om du kan købe et indsat link på en hjemmeside, jeg ejer, er svaret nej. Det er for risikabelt og ser altid kunstigt ud.

Rasmus – SeoAnalyst: Som udgangspunkt nej, men man får som bekendt ikke noget, med mindre man spørger..

Hvis du har kommentarer til ovenstående spørgsmål og svar – eller har andre spørgsmål om link building, kan du passende stille dem herunder.

11 spørgsmål og svar om link building anno 2011

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Link Building, SEO     Comments 25 kommentarer
sep
30

Link building er stadig i 2011 en af de absolut vigtigste aktiviteter inden for søgemaskineoptimering.

Link building er dog stadig en af de mest krævende discipliner inden for søgemaskinemaskineoptimering, især fordi meget af det stadig foregår manuelt. Taktikken og tilgangen til link building er ofte meget forskellig og derfor benyttes der også mange forskellige strategier. Det bør kunne ses i svarene nedenfor.

Sidste år samlede jeg en række danske eksperter, til at komme med deres bud på nogle forskellige elementer inden for link building. Det blev til 10 spørgsmål og svar om link building.

I 2011 er det passende at stille 11 nye spørgsmål og høre eksperternes bud på link building anno 2011.

Alle har svaret individuelt og ingen har således ikke haft mulighed for at se andres svar. Desuden svarede jeg selv på alle spørgsmålene, før jeg sendte dem ud.

Denne gang har følgende givet deres bud:

Rasmus Sørensen – tlamedia.dk
Frank Hellerup Madsen – densynligemand.dk
Peter Ulstrup Hansen – smm.dk
Kim Kristensen – Omnicom Media Group
Torbjørn Flensted – seo.dk
Søren Riisager – webjuice.dk
Jonas Aagreen – Omnicom Media Group
Thomas Rosenstand – concept-i.dk

– Endelig har jeg selv givet mit besyv med.

1. Hvis du havde 10 timer til at starte link building op for et helt nyt website – hvad ville de så blive brugt på?

Rasmus: Artikelskrivning, udvikling af en række titler og beskrivelser og tilmelding til de mest anvendte kataloger. Desuden ville jeg bruge mine værktøjer og se, hvad mine konkurrenter har gjort. Herefter ville jeg finde de laveste hængende frugter og forsøge at høste nogle af dem – eg. få de samme links.

Frank: En blanding mellem lidt rugbrødsarbejde-links og jagten på det første link af en vis standard. Det er en god idé at få nogle links med en vis tyngde, så ens side bliver bedre ”polstret”. Et nystartet site vil ofte være meget ustabilt i søgeresultaterne i den første tid, og et par tunge links kan være med til at mindske den ustabile periode.

Peter: Oprette en WP blog, skrive en post, tilmelde site/blog til de få gode gratis kataloger og tilmelde mit RSS feed til overskrift.dk og lignende tjenester. Oprette en Twitter profil, følge relevante accounts og tweete blogposts, retweete m.v. Skrive flere posts.

Kim: Jeg ville starte med at udarbejde en keywordanalyse, en linkstrategi, en simpel projektplan, opsætte rank tracking og i samarbejde med kunden finde ud af hvilke forventninger og ambitioner/budget/ressourcer de har og deraf lave en målsætning. Afhængigt af hvor lang tid overstående tager vil jeg selvfølgelig påbegynde link building udfra de indledende analyser.

Torbjørn: Udarbejde en linkanalyse og en plan for linking-aktiviteterne. Herefter anbefale at virksomheden selv deltager aktivt i arbejdet med at få leverandører, samarbejdspartnere, kunder og netværk m.m. til at omtale hjemmesiden og linke til den. Herudover igangsætte arbejdet med, at få hjemmesiden omtalt og linket til fra relevante sites.

Søren: Først ville jeg undersøge muligheden for at få noget medieomtale, finde den skæve vinkel og sigte efter pressen.

Jonas: Jeg ville starte med at tjekke at den interne link struktur er på plads, hvorefter mit fokus ville være rettet mod at skabe links fra kilder med højt trust eksempelvis firmaoptagelser og location based indexes.

Thomas: Linkbuilding ;-) Spøg til side: Identifikation af segment, udarbejdelse af ønsket linkprofil og så action.

SeoAnalyst: Jeg vil finde 2-3 long tail keywords hvor konkurrencen var forholdsvis lille men hvor der stadig var søgevolume. Dem vil jeg link builde til først. Antallet af ord kan man så efterhånden udbygge. Desuden vil jeg fokusere på, at få nogle helt “almindelige” domæne-links. Dvs. links hvor ankerteksten er: www.domæne.dk for at skabe en link platform.

2. Har du ændret på din link building taktik efter Googles Panda update?

Rasmus: Nej.

Frank: Nej. Jeg brugte i forvejen ikke meget krudt på de ”billigste” links.

Peter: Lidt i retning af mere kvalitet.

Kim: Man kan selvfølgelig være nervøs for om de panda-ramte sider viderefører en hvis form for flagging. Folk der har eller stadig bruger metoder, som kan bliver påvirket heraf, bør derfor revurdere deres taktik.

Torbjørn: Nej. Dog har Panda bekræftet mig i, at diversitet i en hjemmesides back links profil er vigtigere end nogensinde før. Dvs. du skal gerne have mange forskellige typer links fra mange forskellige sites/kilder, og der skal tilstræbes en god ”deep link ratio” på hjemmesiden.

Søren: Jeg har ændret lidt i min strategi den seneste tid, men det har som udgangspunkt ikke noget med bjørnen at gøre.

Jonas: Ja helt sikkert. Jeg går længere for at få de gode links, og tænker virkelig over hvad jeg skriver i linktekster. Samtidig prøver jeg at skabe gode dybe links fra relevante kilder.

Thomas: Kun marginalt – Panda har ikke gjort linkbuilding mindre vigtig. Der er blot føjet yderligere parametre til i form af social profil etc.

SeoAnalyst: Nej Link building har som sådan ikke ændret sig på grund af Googles Panda update. Jeg har dog mere fokus på hvilken slags indhold jeg linker til.

3. Hvor meget betyder websitets brand for link buildingen?

Rasmus: Rigtig meget. Jo større brand, jo nemmere er det at skabe links til sitet.

Frank: Ganske meget. Det er markant nemmere at tiltrække eller skabe kvalitetslinks, hvis man har et brand indenfor sit felt. Der er kortere vej til genkendelse hos samarbejdspartnere, journalister m.m.

Peter: Lidt, ligesom exact frase keyword domain betyder noget.

Kim: Det betyder masser. Det kan for eksempel være forholdsvis svært at overbevise folk om at linke til et brand, der er virkelig forhadt. Rent ranking mæssigt er jeg sikker på at brand har en betydning. Det gælder helt sikkert også om at vise Google, at man er et brand.

Torbjørn: Bliver dit website omtalt af stærke brands/ aktører kan det tiltrække en masse opmærksomhed og derved masser af links. Direkte links fra stærke brands/sites er også godt, men husk at man aldrig skal gå entydigt efter en bestemt type links. Diversitet, kvalitet og relevans skal med andre ord vægtes højt.

Søren: Hvis jeg solgte mobiltelefoner og fik links fra eks. Nokia, Samsung osv. ville jeg have svært ved at få armene ned. Her skal man heller ikke glemme, at selvfølgelig giver links juice til dit site i form af bedre placeringer. Men links de rigtige steder kan også give relevant trafik.

Jonas: Meget, men det er ikke nok i sig selv. Det er helt tydeligt, at et website, der kun har brand links eller URL links, ikke kan ranke på indholdet alene. Det er vigtigt, at skaffe gode beskrivende ankertekster til at støtte op om de mange brand links.

Thomas: Hvis jeg forstår spørgsmålet korrekt: En del.

SeoAnalyst: Brandet kan i nogle tilfælde være altafgørende. For nogle store websites kan det betyde, at de outranker mange andre websites blot på grund af deres brand. Der kan derfor være en stor fordel i, at gøre Google opmærksom på virksomhedens brand.

4. Hvad er det bedste link du har fået, lavet eller købt i år?

Rasmus: Omtale på DR og en lille gylden ting, som kom helt af sig selv. Det er skønt når det sker, men kræver ofte at man går målrettet efter det med indhold, som kan være kontroversielt, nyt, etc.

Frank: Et fra et ikke-kommercielt autoritetssite på området, tiltrukket ved at udarbejde lige det materiale, som ville komplementere deres eget.

Peter: Laver du sjov?

Kim: Nogle af de bedste links har jeg helt sikkert fået ved at spørge pænt i stedet for at spamme løs. Jeg vil dog ikke sige hvilke :)

Torbjørn: Jeg kan ikke fremhæve ét enkelt link som det bedste, men for en af vores kunder fik vi skaffet en positiv omtale, der førte til uvurderligt mange gode back links.

Søren: Det bedste link har jeg ikke, men de links jeg skaffer til vores kunder, som andre ikke kan få, er de bedste.

Jonas: Linket fra seo.com er det bedste jeg har fået i år. Men jeg mener, at relevante links som kan tages fra konkurrenter og flyttes til ens eget website er virkelig gode. Det er måske ikke helt etisk, men man vrider jo ikke armen om på nogen :)

Thomas: Jeg køber aldrig links. Og det bedste? Det er min hemmelighed.

SeoAnalyst: Jeg har haft mange gode eksempler i år, men et står ud. Gennem flere forskellige google queries fik jeg kontakt til en amerikansk universitetsprofessor, der viste sig at have en helt speciel interesse inden for et bestemt område. (samme område som min kunde beskæftiger sig indenfor) Ved at give professoren adgang til at bidrage med artikler til en kundes site, begyndte han at linke fra universitets hjemmeside og han spredte desuden sine artikler til sit netværk, hvilket skabte endnu flere links fra andre amerikanske universiteter. Deraf fik jeg links af meget høj værdi, blot ved at lade personen fortælle yderligere om sin interesse.

5. Betyder de sociale medier mere eller mindre i forhold til link building end i 2010?

Rasmus: Mere, meget mere. Det er ingen tvivl om, at de social medier er et rigtig godt signal for søgemaskinerne og der vil afgjort komme mere fokus på sammenhængen mellem tilstædeværelsen på de sociale medier og placeringerne på søgemaskinerne.

Frank: De betyder mere. Ikke revolutionerende meget mere endnu, men af flere forskellige årsager fylder de mere og mere. (Her tænker jeg ikke kun på direkte værdi, men også på deres afsmittende effekter på muligheder for at netværke og skabe relationer, der kan kaste endnu flere links af sig).

Peter: Mere, en hel del mere faktisk.

Kim: Det sociale medier har helt sikkert fået en større betydning – se bare Seomoz’s seneste rank korrelation analyse af facebook shares. Om det så er en direkte sammenhæng imellem antal shares og rank eller om links/shares blot har en naturlig sammenhæng kan så diskuteres.

Torbjørn: Sociale medier har mere betydning (det har bl.a. Google officielt udmeldt – Se fx http://www.youtube.com/watch?v=ofhwPC-5Ub4). Sociale medier skaber muligheden for, at mennesker kan tale sammen, og taler de positivt om en virksomhed, vil det bidrage positivt til virksomhedens popularitet i søgemaskinerne.

Søren: Mere – men stadig mindre end de fleste tror. Søgemaskinerne har utroligt svært ved at følge med i de sociale medier hvis de ikke har fået tildelt en bagindgang.

Jonas: Jeg tror bestemt, at det kommer til at betyde noget på sigt, men jeg har ikke set faktiske eksempler som entydigt peger på at sociale links giver en fordel. Det er i dag er det for nemt, at spamme, købe eller snyde sig til links fra sociale medier, hvilket nok er grunden til, at de endnu ikke har fået den forventede betydning. Men det er helt klart, at de sociale ”signaler” vil komme til at betyde noget for et websites placering i indekset på sigt.

Thomas: Klart mere

Seoanalyst: De betyder stadig mere. En virksomhed, der eksempelvis også har en velbesøgt og hyppigt benyttet Facebook-side vil helt naturligt optjene social rank. Den kan direkte overføres til virksomhedens domæne. Desuden skaber de sociale medier til stadighed flere potentielle kunder. I forhold til link buildingen kan links delt via de sociale netværk, efterfølgende skabe links af rigtig god værdi. De er nemmere, at dele via de sociale netværk og har dermed langt større reach.

6. Hvad er din holdning til linknetværk – er de nødvendige for at kunne foretage effektiv link building?

Rasmus: De er en ingredient i det samlede linkbuilding mix. De kan løfte et site rigtig meget, hvis de er lavet korrekt, men kan også har en effekt lig 0 hvis det er ringe skuet sammen. Use with caution som vi siger :)

Frank: Det er i hvert fald ikke dumt at have adgang til nogen af slagsen. På meget konkurrenceprægede områder kan det være vanskeligt at komme nogle vegne uden. (Hvis man ikke i forvejen har et brand og gode kontakter).

Peter: Godt udført, ja, ellers kan det være skadeligt.

Kim: Det skal altid ses i forhold til konkurrencen og målsætningen, men generelt vil jeg sige nej. Det skal dog siges at linknetværk i øjeblikket er yderst effektive, men måske ikke den mest langsigtede løsning :)

Torbjørn: Min holdning er at, at det altid er mest effektivt at få links fra relevante sites, frem for at få links fra eksempelvis linknetværk uden relevans.

Jonas: Jeg vil ikke sige, at de er ”nødvendige”. Faktisk er de relativt ligegyldige hvis man bruger dem til store websites, da links fra netværk falder uden for den normale link profil og derfor nemt kan sorteres fra. Men hvis man vil ranke long tail, er det et godt alternativ til de mange timer man ellers bruger. Som regel kan sider som er knyttet til long tail søgeord også godt undværes, hvis uheldet skulle være ude.

Søren: Om de er nødvendige i forhold til placeringer afhænger at konkurrencen. Hvis man vil fortage effektiv link building kan linknetværk være en god løsning, da de minimerer omkostningerne.

Thomas: Nej – de er ikke nødvendige. Ligesom en betonblandemaskine ikke er nødvendig for at blande en masse beton. Men den gør det en hel del nemmere ;-)

SeoAnalyst: De er ikke nødvendige. For store brandsites har de sjældent den helt store effekt alligevel.

7. Hvad betyder Google+ og +1 button for link building?

Rasmus: P.t. ikke meget, men absolut noget man bør holde øje med. Man bør nok overveje at implementere Google’s knapper, for der er ingen tvivl om, at Google vil komme til at bruge denne data i deres ranking – jævnfør kommentarerne om social medier.

Frank: Lige pt. ikke det store – men det kan det meget vel komme til, når/hvis Google+ bliver en succes. Det er jo oplagt for Google at bruge data fra sit eget sociale medie.

Kim: For selve link buildingen synes jeg ikke det har nogen betydning, men rent ranking mæssigt kan det selvfølgelig godt have en påvirkning. Der findes rigtig mange sjove metoder til kunstigt at puste antallet af +1’s op, men det er ikke noget jeg på nogen måde benytter mig af. Jeg tror i stedet på at kvalitetsindhold og en smule “CRO” i sig selv er nok. Om det er nok i fremtiden skal jeg ikke kunne sige.

Torbjørn: Lige som fx Facebooks like-knap, er Google +1 brugernes anerkendelse af indhold – og meget tyder på, at denne anerkendelse vil få større betydning i fremtiden for en virksomheds popularitet i søgemaskinerne.

Søren: Ikke noget for min link building. Men jeg bruger det i forhold til søgemaskineoptimering. Google+ er et af de eneste sociale medier hvor Google kan følge 100% med

Jonas: Det betyder ikke noget endnu. Jeg har sat knappen på flere websites og samler +’er, men det er ikke noget jeg har fokus på endnu. Som på de andre sociale medier, er der for mange muligheder endnu for at snyde sig til +’er, hvilket gør at Google tøver med at går det til en ranking factor.
Allerede nu er beskeder, opslag, m.m. faldene i Google+. Det bliver dog meget spændende når virksomheder begynder at udvikle Google + brand pages.

Thomas: Svært at svare entydigt på endnu. Der er set eksempler på forbedret ranking med mange +1, men jeg har også set tests, der ikke viste nogen effekt.

Peter: Ikke ret meget endnu. Når der kommer flere brugere vil det blive vigtigt.

Seoanalyst: Det har længe været muligt at købe sig til flere Facebook Fans, Twitter followers og nu også Google +1’s. Der er ingen tvivl om, at flere +1’s bidrager til øget ranking – hvor meget er dog stadig for tidligt at svare på. Der er dog en tendens til at især video og mobile resultater bliver påvirket af +1’s.

8. Hvor effektive er side-wide links efter din mening?

Rasmus: Ikke specielt effektive – det beror på hvor stærkt og hvor stor en autoritet sitet har.

Frank: Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at de stort set ikke virker. Men jeg ser stadigvæk lejlighedsvis i søgeresultaterne, at rå mængder sitewide links godt kan rykke – selv på konkurrenceprægede områder. Men ser vi link for link, er der ingen tvivl om, at det rykker langt mere med et link i den redaktionelle tekst.

Peter: Majestic, f.eks. sætter en grænse på 5 links pr. domæne, som tæller, det tror jeg passer meget godt.

Kim: Alt for effektive.

Torbjørn: De er ikke særligt effektive mere og meget tyder på, at Panda har gjort dem endnu mindre attraktive at gå efter i link building arbejde.

Søren: Hvis jeg kunne vælge mellem 200 sidewide links og 20 links fra forskellige domæner ville jeg vælge de 20 – har man kun muligheden for sidewide links – ville jeg tage imod det.

Jonas: Man kan se at de registreret, men hvis man kigger i OSE, så falder page autoritet meget hurtigt – og 5-10 sider fra forsiden vægter side wide links ikke det store. Jeg tror dog heller ikke, at de skader. Der findes for mange blogroll links som ville skade mange websites, hvis det var tilfældet. Igen tror jeg man skal kigge på den historiske linkprofil. Hvis et website altid har haft mange side wide links, og de ikke peaker over en meget kort periode, så tror jeg nu, de kan være gode nok. Men jeg vil da helt sikkert hellere have et link fra en relevant side direkte i indholdet.

Thomas: Meget lidt effektive.

SeoAnalyst: På specielle steder kan de stadig være meget effektive i forhold til ranking. Desuden er de oftest særdeles trafikskabende, hvis placeret korrekt.

9. Er der links du altid sørger for at oprette – som en slags platform før den reelle link buildingen?

Rasmus: Nej ikke rigtig. Vi sørger dog altid for at have nogle gode artikler liggende klar, som kan bruges til at linke til og fra.

Frank: Jeg sørger altid for at sikre mig, at en kunde har fået tiltusket sig alle de mest oplagte links fra leverandører, erhvervsforeninger osv.
Gode, relevante links, der er med til at sende signaler om, hvad siden handler om.

Peter: Intern linkstruktur på sitet skal være i orden. Har en liste med 5-8 gratis kataloger for websites + yderligere 5-8 kataloger for blogs og webshops.

Kim: Som en af mine kollegaer siger, så bør man altid have en plan A og en plan B – en til sikre links og en til kreativ link building.

Torbjørn: Jeg sørger altid for, at de eksisterende back links og link-muligheder der ligger lige for, bliver optimerede og etablerede. Det kunne for eksempel være links fra virksomhedens forskellige profiler på nettet, herunder Twitter, Facebook, LinkedIn, brancheforeningssites, kunders sites, leverandørers sites osv.

Søren: Nej – gennemgår altid linkprofilen først og sammenligner den med konkurrenterne i branchen.

Jonas: Som spm. 1 vil jeg nok prøve at få links med høj trust. Ellers har jeg ikke en fast liste jeg starter med. Specielt hvis flere websites ligger på samme IP eller c-klasse, tror jeg man skal være lidt forsigtig med altid at sætte det samme ”footprint”.

Thomas: Ja klart. Der er “faste steder”, der giver et her og nu boost.

SeoAnalyst: Rene domæne links hvor ankerteksten er websitets domæne. Desuden kan de tætteste interessenter til virksomheden ofte have en rigtig god effekt i starten.

10. Kan du komme med et godt tip til at skabe unikt brugergeneret indhold, der efterfølgende skaber links?

Rasmus: Er man en forretning, som sælger f.eks. tennisudstyr, kan man lave den ultimative guide til tennisspillere. Det kunne også være en oversigt over de værste udbrud spillerne har lavet på banen. En ressource, som ligger ud over shoppen og de ofte kedelige produktvisninger. Det handler om at bruge den ekspertviden, man allerede har som handlende og få den lagt ud som noget indhold, kunderne ret faktisk kan bruge.

Frank: Brugergenereret? Så skal det måske være i form af noget crowd-sourcing, hvor man får input fra brugerne og efterfølgende selv samler op på det.

Peter: Blogposts med efterfølgende kommentarer + gode kommentarer på andre relaterede blogs

Kim:Det er vel lidt pull/push princippet – find et behov der er stort nok og skab derefter kvalitetsindhold, som du selv ville skrive en historie om og linke til. Om det så er en infographic, article, top 10 liste, widget, video, plugin eller hvilket som helst andet format går jeg ikke op i.

Torbjørn: Giv noget væk gratis, der relaterer til virksomheden, og du får masser tilbage! Læs gerne bogen Free, skrevet af Chris Anderson – så får du med garanti nogle gode idéer!

Søren: Infografikker er meget oppe i tiden. Sørg generelt for at skrive med kant og lav et værktøj, som folk kan bruge og vender tilbage til.

Jonas: Det er vigtigt, at man har UGC på sit website, hvis det er muligt og giver mening. Men det skaber ikke nødvendigvis links af sig selv. Men hvis man får en ekspert til at skrive om et produkt, og efterfølgende får brugere af samme produkt til at anmelde ekspertens beskrivelse, kan det give gode links.
Men det er ikke noget, der rigtigt skaber det store hype i DK. De gode eksempler er fra de engelsk-sprogede sites. I Danmark skal man arbejde for alle links, især de gode.

Thomas: Det må være klassikerne: Skriv noget provokerende eller beskriv løsningen på et alment problem. Humor er også stærkt til link bait.

SeoAnalyst: Opsæt en spørgeskema og send det ud til dine mest dedikerede kunder. Det giver både indhold og idéer til nye tiltag og produkter. De vil efterfølgende helt naturligt skabe links.

11. Er der en link building teknik du tidligere har benyttet, som du helt har lagt på hylden nu?

Rasmus: Hehe, tilmelding til 10.000 kataloger – det stoppede vi med i 2001 J

Frank: Nej. Der bliver selvfølgelig konstant blandet rundt på forholdet mellem de forskellige indsatsområder, men jeg har ikke decideret skrottet nogen teknik endnu.

Peter: Nej, ikke i forhold til 2010.

Kim: Hmm .. Jeg kan ikke umiddelbart komme på nogen, men kan komme med et lille eksempel på hvad andre helt sikkert har forsøgt sig med og forhåbenligt stoppet med igen. For lang tid siden var Pr-sculpting med rel-nofollow attributter engang det nye hit. Det bruger jeg bestemt ikke :)

Torbjørn: Både ja og nej. I “gamle dage” fyldte katalogtilmelding langt mere, hvor det i dag kun fylder en ganske lille del af link-building-arbejdet.

Søren: Forum spam. Det var sjovt dengang man kunne sidde at se på ens maskine oprettede over 4000 links i timen – undskyld forum ejere :)

Jonas: Ja!! directory submissions – de er for altid lagt i graven, når det drejer sig om DK linkbuilding. Og jeg håber snart at comment spam ikke virker mere, det er simpelthen for kedeligt at lave, men det virker stadig.

Thomas: Ja – linkkatalogerne.

SeoAnalyst: Ja. Alle former for splogs og størstedelen af katalogerne.

Som svarene ovenfor viser, er holdningerne teknikkerne og mulighederne meget forskellige. Og netop fordi link building er så dynamisk – udvikler taktikken sig konstant. Det er også en af grundene til, at link building forbliver en af de mest interessant områder inden for søgemaskineoptimering.

Hvis du har yderligere spørgsmål omkring link building, er du velkommen til at stille dem i kommentarerne herunder.