Viser alle artikler i kategorien google places | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang - Part 3

Hjælp til Google Places – Google introducerer Google Places Support

Google har langt om længe udvidet deres online support i Google Places, til også at integrere en direkte kontakt til Google Places teamet. Du kan dermed forvente, at få direkte online hjælp til Google Places.

Hvis du bare kort har arbejdet med Google Places, ved du også, at der kan forekomme temmelig mange udfordringer med verificering af listings. Der kan tilmed også være utallige udfordringer med duplikerede listings, listings der bør opdateres men ikke umiddelbart kan og listings der “kræver handling” eller blot “afventer”.

Med mindre man har haft en adgang til Google, har der ikke tidligere været mulighed for at få direkte svar fra Google – eller hjælp til Google Places. Google Places forummet har og har stadig svar på mange spørgsmål, men ikke alle er besvaret fyldestgørende.

Google Places Support

Skal du have hjælp til at verificere Google Places listings hjælper den danske support dog ikke meget. Her finder du ikke kontaktformularen. Du kan dog få adgang til Googles Support formular, ved at ændre sproget til engelsk nederst i skærmbilledet.

Herefter får du adgang til en række nye funktioner:

  • My listing has incorrect information
  • I’m having a problem verifying my listing(s)

Hvis ikke du får svar via de spørgsmål Google stiller – bliver du til sidst præsenteret for en kontaktformular:

Hjælp til Google Places

Du finder Google Places support her. Alternativt er du altid velkommen til at stille spørgsmål om Google Places her på Seoanalyst – eller i kommentarerne herunder.

Se Googles introduktion til Google Places Support herunder:

Spørg Google om Google Places

Har du spørgsmål til folkene bag Google Places – så er det nu du skal til tasterne. Som sidste år modtager teamet nu endnu engang spørgsmål om alle aspekter inden for området Google Places.

De næste to uger kan du dermed bare fyre løs – jeg vil løbende samle op på de forskellige svar som Google, såvel som andre brugere giver.

Stil dit spørgsmål her.

Jeg har selv bidraget med følgende spørgsmål – Hvis du er enig – er du meget velkommen til at give dem en stemme:

“Will we see a Client Center as for AdWords – where you will be able to manage several Google Places accounts for Clients?”
Stem her

“Any plans to integrate Google Places into Webmaster Tools – so that verification can be made here – and Places accounts can be link with Google analytics?”

Stem her

Svarene vil efterfølgende være tilgængelig på Google Place teamets youtube side eller direkte via forummet.

Stiller du et nyt spørgsmål – så indsæt linket herunder så vi er sikker på, at vi alle får svar.

Google: Din virksomhed er lukket!

Alle kan i princippet editere og kommentere på Google Places listings – og Google opfordrer alle til at sikre, at oplysninger de gengiver også er korrekte. Det betyder desværre også, at alle har mulighed for at rapportere, at en virksomhed er lukket.

Forestil dig et simpelt scenarie: Der er to restauranter i den samme by, som begge ofte får deres kunder via anmeldelser og henvendelser direkte fra søgemaskinerne. Det er det, de lever af. En dag hører den ene virksomhedsejer, at hans konkurrent har likviditetsproblemer og er i fare for at lukke. Det rygte vokser – og en dag rapporterer en Google Maps bruger, at konkurrentens restaurant er lukket. Få timer senere er restauranten lukket permanent i følge Google. Selv om det ikke er sandt, mister konkurrenten alle potentielle besøg fra søgemaskinerne og må efterfølgende lukke.

Det er et meget firkantet eksempel – men desværre også et meget virkelighedsnært eksempel. For flere virksomheder har pludselig oplevet, at deres Google Place listing rapporterer, at virksomheden er lukket.

Det tager ca. 10 sekunder at rapportere en virksomhed for lukket – og da Google i høj grad benytter brugeranmeldelser som datakilde – kan det hurtigt blive en realitet.

For at teste om samme problem er gældende i Danmark – opsatte Frank Hellerup Madsen (densynligemand.dk) og jeg en meget simpel test op. Testen gik i al sin enkelthed ud på, at tjekke hvordan lang tid det tager, at få en virksomhed “lukket” i Google Maps.

For ikke at skade en reel virksomhed blev den allerede rapporterede lukket virksomhed Slotskroen i Hillerød – testoffer.

Efter første og anden rapportering meldte Google:
“Det er rapporteret, at det er lukket”

Den tredje rapportering gjorde udfaldet:
“Stedet er lukket permanent”

Alt sammen inden for blot få timer.

Der skal altså kun tre anmeldelser til, at Google melder, at en virksomhed er lukket permanent.

I tilfældet her kan den reelle lukning selvfølgelig have indvirkning på udfaldet, men det er næsten utopi at tro, at Google kan nå at verificere lukningen via en række andre datakilder inden for det tidsinterval.

Har man bare lidt dårlige intentioner og samme dårlige moral – kan man altså meget hurtigt gøre det meget vanskeligt for ens konkurrenter.

Google har erkendt problemet – og er tilsyneladende i gang med at justere rapporteringsmuligheden, men på grund af den meget store datamængde og den høje afhængighed af brugeres anmeldelser – er det svært at tro på, at problemet helt bliver løst.

“..we apologize to both business owners and users for any frustration this recent issue of spam labeling has caused, and we’re committed to making sure that users and potential customers continue to have the most up-to-date and accurate information possible.”

Anmelder du dine oplevelser omkring forskellige virksomheder og rapporterer du det, hvis du finder forkerte oplysninger? Har du oplevet, at din virksomhed er rapporteret lukket på Google – og i så fald: hvad gjorde du, for at få den “tilbage”?