Google My Business – Den hidtil største Local upgrade fra Google – se de nye features
Der er en sand kavalkade af nye funktioner og features i håndtering af brand og lokale butikker på Google+ Local i øjeblikket – eller Google My Business, som det frem over kommer til at hedde.
Google har redesignet og foretaget en komplet opdatering af Google+’s lokale funktioner og udrullet en ny og forbedret backend til håndtering af Google+ sider og Google+ Local sider. Fremover kan du håndtere alle opdateringer via Google My Business.

Google My Business backend kommer til at se ud som nedenfor. Det bliver således meget nemmere, at tilgå og ændre de forskellige lokale oplysninger. Det er blevet lettere at integrere og håndtere billeder – og endelig er der kommet en mulighed for at integrere en virtuel rundtur – en feature som jeg er sikker på, at især Andreas Sihm er glad for. 
Fra samme vindue kan du ændre lokal info, poste til Google+ og koble data omkring anmeldelser samt integrere Google Analytics.

Alle ændringer via Google My Business fører dig til den nye Business info editor – som ligeledes har fået en opgradering i forhold til design og funktioner.

En anden ny lækker feature er, at alt kontakt til Google og håndtering af eventuelt duplikerede listings nu er samlet et sted. Samtidig kan du nemt tilgå din listing på både Google, Google Maps og Google+.

Anmeldelser har ligeledes fået en større opdatering. Man kan således både se anmeldelser foretaget via Google+ – men også anmeldelser andre steder på nettet. Samtidig er der kommet en analyse funktion (dog stadig med få funktioner) – og en funktion til nemt og hurtigt at svare på anmeldelser.

Som en sidste feature – er der kommet let tilgang til Googles App Switcher – hvor du hurtigt kan tilgå de nye forskellige features.

Denne gang skulle alle listings blive opdateret med det samme – så vi skal ikke vente på, at Google første får udrullet i US og senere i Europa. 236 lande er opgraderet i dag og du bør således have adgang til samme info og muligheder. Samtidig introducerer Google også en ny App til håndtering af Google My Business. Den er kommer i en Android version – og kommer senere til iOS. Se officiel udmelding her.
Google My business kommer oven på en række andre nye funktioner til Google+. I sidste uge kom således muligheden for at migrere Google+ Local sider med Google+ Pages og før det introducerede Google en komplet restrukturing af Google Places Bulk upload tool. Det tool kommer fremover til at hedde Google My Business Locations – og også her har vi nye funktioner i vente – blandt andet øget hastighed ved håndtering af uploads samt sociale integrationer.
Googles Local Karrusel – Et kig på de nye funktioner
Googles visning af lokale resultater er langt fra færdigudviklet. De tester stadig den endelige udformning – og tilføjer jævnligt nye funktioner og udvidelsesmuligheder. Ved du hvilke funktionaliteter du kan optimere på – kan du også hurtigt komme foran dine lokale konkurrenter. Vel og mærke når Google ruller den lokale karrusel ud globalt.
Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden i at være placeret i karrusellen – og hvordan den og de lokale resultater kommer til at tage fuld fokus fra de betalte resultater.
Nogle af os venter stadig i spænding på, at Googles lokale karrusel bliver fuldt rullet ud i Danmark – men indtil da kan man jo ligeså godt teste funktionaliteterne. Samt forberede sig på, hvilke elementer man kan optimere.
En af de mest markante nye ændringer er tilføjesen af Googles tidligere 5-point system. Reviews eller anmeldelser har hele tiden været en del af karrusellen, som det første screenshot herunder viser. Men nu er 5-point systemet direkte integreret under hver listing. Det betyder også, at det pludselig bliver meget vigtigt, at have en god rating. En dårlig rating – eller listings med for få reviews skiller sig negativt ud.
Filtrér på antal anmeldelser
Google har for nylig tilføjet endnu en funktion – et filter over de lokale listings. I den danske version er det begrænset hvor meget man kan filtrere på – og den virker heller ikke altid efter hensigten.
Det er dog klart, at filterfunktionen er kommet for at blive. Søger man på lokale listings i USA er der langt flere filterfunktionaliteter. De samme filtreringsmuligheder vi havde adgang til via Zagats rating system.
Anmeld lokale listings direkte via søgeresultaterne
Endelig er der kommet en muligheden for at anmelde virksomheder direkte i søgeresultaterne. Hvor man tidligere skulle ind på virksomhedens Google+ Local page – kan man nu klikke på reviews eller anmeldelser i søgeresultaterne og anmelde direkte her:
Det er stadig ikke alle lokale søgninger, der frembringer karrusellen og derfor kan du heller ikke være sikker på, at netop din listing bliver vist som karrusel. Du kan dog stadig teste ved at søge på Google.com og tilføje: &hl=en&gl=US til URL’en
Ovenstående er på ingen måde dækkende for de mange nye funktionaliteter – men de er de mest markante.
Har du lagt mærke til de nye lokale justeringer – og er begyndt at optimere?
Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
Det har været ventet længe og der har været adskillige leaks og spekulationer. Adskillige mulige scenarier har været drøftet og mange har forsøgt sig med eksempler på et dashboard. Men nu er ventetiden og spekulationerne ovre – nu har alle adgang til og kan få glæde af Googles nye Google+ Dashboard.
Du får adgang til det nye Google+ Dashboard ved at logge ind på din Google+ Page eller Google+ Local Page – og vælge betjeningspanel i menuen til venstre.
I følge Google er formålet med Google+ Dashboard’et at gøre det nemmere at håndtere alle forbundne Google produkter. Som virksomhed har man ofte en Google+ Page eller Google+ Local page, men også en AdWords konto, Maps til at vise vej og Youtube til at håndtere video uploads.
Med det nye Google+ Dashboard får du dermed adgang til:
Muligheden for at administrere og opdatere alle informationer om din virksomhed et sted. Alt fra åbningstider, website og telefon administreres nu samme sted som du håndterer Google+ og almindeligt search.
Et samlet sted at monitorere Google+ underretninger (notifications er bare bedre her), håndtere Page admins, dele indhold og starte hangouts med followers.
Google+ Local Pages
De sider, der er oprettet som lokale, vil desuden have adgang til Indsigter eller Google+ Analytics om man vil. Analytics delen minder meget om den vi allerede kender fra Google Places, men designet har fået et løft.
Der er på Google+ Local Pages mulighed for at:
Se udviklingen i antal followers
Antal visninger – antallet af gange din virksomheds Google+ Local Page og indlæggene blev vist på Google+, Maps, Search og Maps for mobilen inden for den seneste måned
Antal handlinger – typisk kliks på din Google+ Local side, indlæg eller fra Maps, Search eller Maps fra mobilen
Tid siden sidste Google+ indlæg
Antallet af visninger samt faktiske interaktioner kan du se fordelt inden for den seneste måned eller den senest uge:
Endelig giver det nye Google+ Dashboard også muligheden for at se de senest mest populære søgninger, hvor din virksomhed er blevet vist i lokale resultater på tværs af Google+, Google Search og Google Maps.
I følge Google er de nye features blot starten, så forventeligt kommer der mange flere interaktionsmuligheder på din Google+ side.
Google+ Dashboard – et væld af muligheder
Dashboardet har været ventet og funktionerne heri er ikke overraskende. De fleste har længe været tilgængelig via Google Places, men det nye design og integrationen med Google+ er helt sikkert en forbedring. Man kan blot håbe på, at vi kommer til at se mange flere muligheder for at udvide brugen og funktionerne på tværs af Google.
Google nævner således også selv, at mange virksomheder benytter såvel AdWords og Youtube samtidig med Google+ – så mon ikke der kommer en kobling her? Google offers, som jeg har tidligere har skrevet om, er endnu ikke tilgængeligt i Danmark, men integrationen virker temmelig klar via Google+ Dashboardet.
Der er et væld af integrationsmuligheder og forhåbentlig er de også tænkt ind på sigt.
Jeg håber de nye features også inkluderer:
Excel eksport af Google+ analytics
Google+ annotations som i Google Analytics
Google+ intelligence underretninger som i Google Analytics
Direkte integration til Youtube
Funktion til at merge Google+ Local pages og Google+ Pages
Den store knap til nedlukning af de gamle Google Places sider
og de mindre sandsynlige:
Integration til Google Analytics
Integration til Google Webmaster Tools
Men sidsnævnte har vi selvfølgelig håbet på længe.
Hvad synes du om det nye look og de nye features og funktioner på Google+ og Google+ Local – og om det det nye Google+ Dashboard?
Og er der andre features du håber bliver integreret?
Få nyhedsbrev:
Seneste indlæg
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen
- Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne
- SEMAward 2015 – vinderne er fundet
- De 96 bedste artikler, blogposts, debatindlæg og podcasts om online markedsføring
Mest læste indlæg
- Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Det perfekte SEO title tag
- Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk
- Yahoo! skifter til Bing – hvad med Site Explorer?
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
- Adwords tricks – 11 tips til en kick-ass Adwords annonce
- Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
- Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
- Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
- Google Webmaster Tool – sådan registrerer du dit website
Seneste kommentarer
- til 14 spørgsmål og svar om link building – sådan foretager du link building i 2014
- til Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til Utraditionelle Off-Page SEO Strategier

Posted af









