Viser alle artikler i kategorien Local Search

Spørg Google om Google Places

Har du spørgsmål til folkene bag Google Places – så er det nu du skal til tasterne. Som sidste år modtager teamet nu endnu engang spørgsmål om alle aspekter inden for området Google Places.

De næste to uger kan du dermed bare fyre løs – jeg vil løbende samle op på de forskellige svar som Google, såvel som andre brugere giver.

Stil dit spørgsmål her.

Jeg har selv bidraget med følgende spørgsmål – Hvis du er enig – er du meget velkommen til at give dem en stemme:

“Will we see a Client Center as for AdWords – where you will be able to manage several Google Places accounts for Clients?”
Stem her

“Any plans to integrate Google Places into Webmaster Tools – so that verification can be made here – and Places accounts can be link with Google analytics?”

Stem her

Svarene vil efterfølgende være tilgængelig på Google Place teamets youtube side eller direkte via forummet.

Stiller du et nyt spørgsmål – så indsæt linket herunder så vi er sikker på, at vi alle får svar.

Google: Din virksomhed er lukket!

Alle kan i princippet editere og kommentere på Google Places listings – og Google opfordrer alle til at sikre, at oplysninger de gengiver også er korrekte. Det betyder desværre også, at alle har mulighed for at rapportere, at en virksomhed er lukket.

Forestil dig et simpelt scenarie: Der er to restauranter i den samme by, som begge ofte får deres kunder via anmeldelser og henvendelser direkte fra søgemaskinerne. Det er det, de lever af. En dag hører den ene virksomhedsejer, at hans konkurrent har likviditetsproblemer og er i fare for at lukke. Det rygte vokser – og en dag rapporterer en Google Maps bruger, at konkurrentens restaurant er lukket. Få timer senere er restauranten lukket permanent i følge Google. Selv om det ikke er sandt, mister konkurrenten alle potentielle besøg fra søgemaskinerne og må efterfølgende lukke.

Det er et meget firkantet eksempel – men desværre også et meget virkelighedsnært eksempel. For flere virksomheder har pludselig oplevet, at deres Google Place listing rapporterer, at virksomheden er lukket.

Det tager ca. 10 sekunder at rapportere en virksomhed for lukket – og da Google i høj grad benytter brugeranmeldelser som datakilde – kan det hurtigt blive en realitet.

For at teste om samme problem er gældende i Danmark – opsatte Frank Hellerup Madsen (densynligemand.dk) og jeg en meget simpel test op. Testen gik i al sin enkelthed ud på, at tjekke hvordan lang tid det tager, at få en virksomhed “lukket” i Google Maps.

For ikke at skade en reel virksomhed blev den allerede rapporterede lukket virksomhed Slotskroen i Hillerød – testoffer.

Efter første og anden rapportering meldte Google:
“Det er rapporteret, at det er lukket”

Den tredje rapportering gjorde udfaldet:
“Stedet er lukket permanent”

Alt sammen inden for blot få timer.

Der skal altså kun tre anmeldelser til, at Google melder, at en virksomhed er lukket permanent.

I tilfældet her kan den reelle lukning selvfølgelig have indvirkning på udfaldet, men det er næsten utopi at tro, at Google kan nå at verificere lukningen via en række andre datakilder inden for det tidsinterval.

Har man bare lidt dårlige intentioner og samme dårlige moral – kan man altså meget hurtigt gøre det meget vanskeligt for ens konkurrenter.

Google har erkendt problemet – og er tilsyneladende i gang med at justere rapporteringsmuligheden, men på grund af den meget store datamængde og den høje afhængighed af brugeres anmeldelser – er det svært at tro på, at problemet helt bliver løst.

“..we apologize to both business owners and users for any frustration this recent issue of spam labeling has caused, and we’re committed to making sure that users and potential customers continue to have the most up-to-date and accurate information possible.”

Anmelder du dine oplevelser omkring forskellige virksomheder og rapporterer du det, hvis du finder forkerte oplysninger? Har du oplevet, at din virksomhed er rapporteret lukket på Google – og i så fald: hvad gjorde du, for at få den “tilbage”?

Local Search SEO wordpress plugin

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search, SEO     Comments 4 kommentarer
aug
8

Er du nogenlunde hyppig læser af denne blog, ved du også hvor vigtig Local Search er for virksomheder. En af de meget simple ting du selv kan optimere inden for Local Search, er at sikre, at virksomhedens kontaktoplysninger er konsistente på tværs af forskellige listings.

Local Search WordPress plugin gør det meget nemt, at sikre, at du får alle væsentlige informationer med.

Bruger du WordPress som CMS til at styre din hjemmeside kan du med fordel integrere Local Search SEO WordPress Plugin. Det er nemt at integrere, og du kan med få informationer optimere din lokale listing betydeligt.

Håndterer du WordPress installationer for andre, vil du også nemt kunne opsætte plugin’et, så dine kunder får alle vigtige lokale informationer med.

Du har mulighed for at udfylde:

  • Virksomhedsinfo
  • Adresseinfo
  • Åbningstider
  • GEO-koordinater
  • Betalingstyper
  • Social media integration
  • QR codes

Stort set de samme muligheder som på Google Places. Dog er integrationen af Social Media buttons noget Google kunne lære af. Man har tidligere har mulighed for at integrere social media links direkte på Google Places Pages. Det kan man i princippet stadig, men efter Googles nylige redesign, figurerer de sociale henvisninger ikke længere på Place Pagen.

Efter installation af local search plugin’et kan du ved hjælp af forskellige shortcodes nemt implementere alle informationer på en kontaktside.

local search wordpress plugin

Installerer du Local Search WordPress Plugin – så husk, at holde konsistens i dine informationer. Det betyder – alt andet lige – at du kommer højere i Googles søgeresultater på lokale søgninger.

Download Local Seach SEO WordPress Plugin her.

Vil du benytte dig af plugin’et til Local Search?