Viser alle artikler i kategorien topplacering | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Topplaceringer i Google – så nemt kan det gøres

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Guest post, SEO     Comments 16 kommentarer
nov
26

Svaret er ja! Det er nemt at få sider til at ranke i søgemaskiner som Google. Der er faktisk ikke mange ting du behøver at vide, for at kunne få en enkelt side eller to til at ranke godt på meget generiske termer.

At det så ikke har meget med søgemaskineoptimering at gøre, er en helt anden diskussion.

Indlægget her er et gæsteindlæg skrevet af Jonas Aagreen – Seo Analyst hos Omnicom Media Group.

Som privat affiliate er lykken gjort hvis du kan få en blog til at ranke på side 1 ved søgning på generiske søgeord. Herved opnår du en masse trafik, som i sidste ende giver dig lommepenge eller for nogens vedkommende – masser af penge i banken.

De eneste to ting du behøver at vide om søgemaskineoptimering, hvis du på den korte bane skal have placeringer er:

  • Expired domains
  • Links

Posten her handler selvfølgelig om hvordan affiliates ”snyder” Google ved at udnytte expired domains til at høste affiliate kroner i stor stil. Nogen brancher er hårdere ramt en andre, men her har jeg valgt at kigge på Bredbåndsbranchen, som i den grad er ramt af affiliate spam sites.

Det er en affiliate, der ligger øverst på side 1 (organisk) i Google ved en søgning på keywordet bredbånd.

Dblnet.dk kender du sikkert som en god bredbåndsudbyder – ikke? Det er nok fordi, www.dblnet.dk aldrig har haft noget at gøre med bredbånd i den virkelige verden. Faktisk er dblnet.dk et website, som tidligere har beskæftiget sig med Forskning i sundhed. Afdelingen er så sidenhen rykket hen under www.life.ku.dk/ – som er det Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Domænet er herefter blevet ledigt og købt til affiliate brug.

På grund af at domænet tidligere har været ”offentligt” eller i det mindste har tjent et offentligt formål, så har internationale websites linket til websitet og på den måde givet en hel del autoritet videre. Den autoritet gør blandt andet, at sitet ligger højt placeret i søgemaskinen.

Googles algoritme har dermed ikke helt forstået, hvad det handler om. Søgemaskinen mener stadig, at de gamle links er relevante for Dblnet.dk selvom websitet intet har med det gamle indhold at gøre.

Er links så vigtige?
JA de er! Det er hele hemmeligheden bag at denne side kan ligge nummer 1 på bredbånd foran etablerede virksomheder som f.eks.

• TDC
• TELIA
• Telenor
• Fullrate
• Mfl.

Men igen lad os kigge på hvilke links, der er så gode:
Linkprofilen for dblnet.dk ser således ud hvis man bruger http://www.opensiteexplorer.org:

Det virkelige interessante er, at kigge på hvilke eksterne domæner der linker til www.dblnet.dk i den tro, at det gamle ”forskningswebsite” ligner sig selv:

WHO – World Health Organisation linker med ankerteksten: Danish Bilharziasis Laboratory (DBL)
COHAB Initiative – linker med et billede der ikke er synligt på deres website.

Ovenstående er et virkelige gode links, som næsten alene er med til at holde www.dblnet.dk oppe og få gode placeringer.
Udover de gode links er der også lavet en smule sporadisk link building.

Det virkelig interessante er, at Google mener, at www.dblnet.net er mere relevant end f.eks. www.telenor.dk eller www.telia.dk når det gælder en søgning på bredbånd. Men kan mene det er lidt pinligt, at Google ikke opdager disse små finter, men sådan er livet i søgemaskinerne altså.

De etablerede brands, som får dårligere placeringer på grund af websites som www.dblnet.dk må være godt trætte af sådanne sites. Oven i købet får de så også en klud i ansigtet, når samme affiliate skal have penge for salg, som de selv kunne have lavet på samme placering. Men de kan jo bare foretage søgemaskineoptimering på samme måde ikke?

Det vil nok sjældent ske. Man kan ikke forstille sig TDC eller Telia køber domæner, som tidligere har tilhørt andre, fordi domænet tidligere har haft en stærk link profil. Det er heller ikke der, de skal tage kampen op. De er nød til at skabe en generelt bedre link profil.

Hvordan udkonkurrerer man så websites som f.eks. www.dblnet.dk?
Det er i virkeligheden ikke nødvendigvis et spørgsmål om at udkonkurrere – men mere om finde hullerne i de respektive affiliate site link profil:

  • Kontakt de websites, der fejlagtigt linker og giv dem den nye adresse. De vil med garanti skynde sig at ændre linket.
  • Udfyld en spam report til Google. Forklar et de ranker et fejlagtigt domæne – det hjælper ikke altid, men kan påvirke udviklingen på sigt.

Hvis først WHO og COHAB initiative fjerner deres links – vil www.dblnet.dk ikke længere kunne fastholde deres gode position i søgemaskinerne.

Ødelægger affiliates så søgeresultaterne?
Både og. Man kan sige, at de er generende for brugerne, da de ofte kommer ind på ligegyldige affiliate websites, som kun eksisterer for søgemaskinernes skyld. Men samtidig er affiliate sites med til at udfordre Google således at søgemaskinen hele tiden tvinges fremefter i deres stræben på at gøre resultaterne bedre.

Så lang tid Google har dette hul i deres algoritme, hvor visse typer af expired domains for lov at bibeholde deres autoritet, kommer det alle der laver affiliate til gode. Det skaber ganske enkelt en kunstig konkurrencesituation for de etablerede selskaber.

Et site bliver til mange:
Når først affiliate kronerne ruller i lommen så giver det blod på tanden. Affiliate websites avler affiliate websites.

I fremtiden skal vi nok holde øje med disse websites, som ejeren af www.dblnet.dk har sat i søen:
Medserv.dk – tidligere Medical news site – Nu Bredbånd
esf.dk – tdiligere – Forbundet for kommunikation og sprog – Nu Bredbånd

…og mange flere.