Viser alle artikler i kategorien social media | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

SEMAward hylder årets bedste blogs

Det er den tid på året hvor adskillige brancher hylder hinanden for årets bedste produkter, film, opførelser og lignende.

Det er ikke anderledes inden for årets bedste artikler om online markedsføring i blogformat.

SeoAnalyst.dk har i samarbejde med en række kendte danske eksperter udviklet SEMAward.dk. Sitet er sat i verdenen for at hylde og ære de artikler eller blogposter, der adskiller sig fra de øvrige og samtidig de der videregiver unik viden og information.

Op til 15 artikler fra hele året er udvalgt inden for kategorier som PPC, SEO, Podcasts, Web Analytics og Testing. I alt 12 forskellige kategorier. Ud af de 15 artikler har eksperter voteret og udnævnt tre artikler som værende de ypperste.

Nu er det op til dig at vælge den eller de bedste!

Oplev nogle af årets bedste poster – og vær med til at bestemme hvem der skal have årets pris for bedste artikel inden for hver kategori.

Stem på de artikler du synes klart har overtrumfet de øvrige – og giv gerne dit besyv med via Twitter – hashtag #SEMAward.

Se alle kategorier og stem nu:

Du kan stemme frem til 26. januar 2011. Den 1. februar 2011 afsløres årets vindere – og dermed de personer, der kan proklamere at de har skrevet årets bedste blogposter eller artikler.

Hvis du er nomineret – eller har været med i dommerkomiteen, er du også velkommen til at benytte de respektive badges.

Hvordan fastsætter man ROI og KPI’er på en gadefest?

Indlægget her er skrevet af Lasse Clarke Storgaard, Marketing Manager hos Distortion og tidlige Relationship Manager hos Google.

I dag skydes en af de årligt tilbagevendende festivaler i gang med Copenhagen Distortion Festival. 50.000 gæster bydes velkommen i gaderne rundt om i København fra den 2. Juni og fem dage frem.

Succesen som festivalen efterhånden har opnået skyldes især evnen til at dække hullet melle m undergrund og det kommercielle i at markedsføre en sådan event. Problemet som festivalen tidligere har kæmpet med – har været at besøgstallene på hjemmesiden og til festivalen har været særdeles positive, men at man ikke vidste hvor de besøgende reelt kom fra og hvad, der ledte dem på sporet af Distortion.

Hvordan måler man effekten af 100.000 flyers og værdien af 50.000 festdeltagere?
Distortion har i år forsøgt at finde den perfekte balance mellem brugen af online og offline medier, bl.a. ved hjælp af gennemgående kampagnebudskaber og individuelle links, som leder til billetsalg.

  • Der er iværksat et 3 mand Twitter team, som under hele festivalen løbende følger slagets gang og gengiver det på actionhygge.com. Det er valgt i stedet for Foursquare.
  • Der er udviklet en Android og en Facebook applikation, så deltagerne kan følge festivalen live der.
  • Der var udtænkt en API løsning med Google Latitude, men den kommer først med næste år.

Det største problem er, at man skal vente et helt år indtil man kan omsætte dette års erfaringer til forbedrede løsninger og høste succesen. Den iterative trial and error er 365 dage væk.

Definering af ROI og KPI’er
Der er kun en succesfactor: solgte billetter! Resten af delmålene er KPI’er. Hvor mange downloads, hvor mange interaktioner på facebook, hvor mange uploadede billeder til flickr, hvor mange page views, en prioritering af hjemmeside-mål osv. En række sponsorer er ligeledes meget interesserede i at måle effekten.

ROI er vanskelige at måle på plakater og flyers, men vi arbejder med relative værdier for vores mål. Alt hvad der kan måles i web analytics bliver naturligvis målt og analyseret. Derudover har vi mediaovervågning på presseomtale, som er dog er endnu mere vanskelig at sætte værdig på.

Der er også en synergieffekt ved at være konstant top-of-mind i alle medier hele tiden i to uger op til. Alle vores promoinitiativer og rabataftaler har alle individuelle links til billetlugen, så vi kan se hvor meget der bliver solgt den vej.

Alt i alt, vi prøver at binde alle offline aktiviteter sammen på hjemmesiden. Trafik fra Sverige skyldes måske de 200 plakater vi satte op i Lund. Hvis vi solgte 400 billetter henover karnevalsweekenden, betyder det sikkert at de 1000 flyers var givet godt ud, etc.

Vi roterer på politikens lysaviser lige nu – hvor meget er det værd? Jeg har betalt en bagside i vores festivalavis for det. Hvor meget er den så værd? Vi printer i 8000 eksemplarer og den bliver læst af måske halvdelen. Den er solgt videre til en sponsor. Så return of investment er positiv.

Bannere og bryster
Alt skal kunne spores tilbage til hvor pengene er investeret, lige fra et klistermærke på et par bare bryster til en storstilet bannerkampagne på Googles indholdsnetværk.

Investeringen og satsningen har indtil videre båret frugt. Trafikken er eksploderet i dagene op til festivalen og billetterne er revet væk.
Som billedet herunder også indikerer.

Distortion Analytics

Følg festivalen på cphdistortion.dk – om det hele har båret frugt kommer i et senere indlæg.