Viser alle artikler i kategorien lovlig seo | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Negativ SEO – Godt eller skidt?

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i SEO     Comments 18 kommentarer
sep
12

I forbindelse med mit seneste indlæg omkring link building var en af spørgsmålene relateret til brugen af negativ SEO. Spørgsmålet var:

Hvad er din holdning til negativ SEO?

Stort set alle deltagerne i indlægget tager afstand fra brugen af negativ SEO, men de fleste anerkender at det eksisterer blandt andet i forbindelse med reputation management.

Kommentarerne efter indlægget var i høj grad koncentreret om hvorvidt negativ SEO er godt eller skidt samt i hvilket omfang, man skal bruge det. I følge nogle er negativ SEO ulovligt, men mange vil nok mene, at det i stedet handler om etik og moral.

Nogle af kommentarerne i indlægget:

I en hård brache hvor alle triks gælder, forstår jeg ikke hvorfor SEO folk ikke bruger alle lovlige triks. Her under også Negativ SEO.

I kapitalismens navn, vil jeg næsten sige man er en svag SEO mand, hvis ikke man slås 100% for sine kunder, lige meget hvad. Dog inden for loven.

Uanset dets (Negativ SEO red.) lovlighed er det ækelt i min optik, og skulle nogen af vores kunder ønske den slags, ville jeg give dem fem tæer i rø… med det samme.

Negativ SEO er med vilje at ødelægge andres forretning. Det er muligt du synes man er svag hvis man ikke gider være med til den slags negativ karma, men så må du købe din SEO fra folk med lav moral.

Mit spørgsmål er så bare, er det ikke også formålet at “skade en konkurrents synlighed på google” med “positiv SEO”? Man laver vel ikke SEO for at opnå en plads på side 9?

Jeg vil tro at alle SEO folk her, på et eller andet tidspunkt, har udført negativ SEO. Men på det tidspunkt det blev udført var det alm SEO. Med tiden har Google så optimeret deres algoritmer, så det nu er negativ SEO.

Hvad er din holdning? Ville du benytte dig af negativ SEO eller er det ikke noget du beskæftiger dig med?