Viser alle artikler i kategorien google suggest | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Übersuggest – Nu på dansk

Google Suggest er blevet en helt naturlig del af Google – og dermed også en helt naturlig del af folks søgeadfærd. Selv om vi stadig venter på Google Instant i Danmark – er måden hvorpå Google foreslår ord den samme i Google Suggest.

De foreslåede ord kan ofte give et godt indblik i hvilke keywords, der er relevante for en given søgning. Dermed er resultater fra Google Suggest – også typisk inkluderet ved en simpel keywordanalyse.

Ubersuggest - Google Suggest på speed

Der er nogle værktøjer, der kan trække data fra Google Suggest – men få gør det så godt som Übersuggest.

Alex Fra Thinkpragmatic.net har nu tilmed forsødet tilværelsen for os og udviklet en version på dansk.

Sådan bruger du Übersuggest:
Det kræver ikke det store kørekort at trække nogle virkelig interessante data fra tool’et.

1. Indtast dit keyword
2. Vælg sprog
3. Klik Suggest

Dermed bliver du præsenteret for de umiddelbart resultater, der ligger i Google Suggest.

Hvis du ønsker mere dybdegående data kan du benytte funktionen “expand”. Så vil Übersuggest trække keyword plus hvert bogstav i alfabetet i kombination med dit keyword. Dvs. Keyword A, Keyword B, osv. Med funktionen “txt” får du helt forespørgslen komprimeret i en tekstfil.

Übersuggest er et fantastisk lille værktøj – som speeder værdien af Google Suggest – gevaldigt i vejret.

Har du prøvet Übersuggest?

Google: Kontrol over lokation – næsten

Google har annonceret ekstra fokus på Local Search og udvider derfor også løbende funktionerne og mulighederne i at søge lokalt.

Søgemaskinen gør nu lokation til et fast element i venstremenuen – og samtidig bliver de foreslåede resultater fra Google Suggest (fremover Google Autocomplete) mere lokaliserede. Den sidste del har længe været en del af google.com, men nu bliver så det også tilgængeligt på alle andre lokale google søgemaskiner.

Google Lokation

Virker Googles kontrol over lokation så?
Til dels. Enten har vi ikke blevet beriget med udvidelsen i Danmark nu, eller også virker den ikke efter hensigten.

Du kan vælge danske byer – og får en fejlmeddelelse, hvis ikke byen ligger inden for Danmarks grænser. Det er i sig selv positivt nok.

Lokation - vælg by

Det er dog langt fra alle byer, der er tilgængelige – og dermed virker funktionen heller ikke helt efter hensigten.

Google lokation ikke godkendt

På mere generiske termer præsenterer Google een for lokale maps – og her virker lokationen som den skal. Dog kan jeg stadig ikke få en pizza i Lyngby.

I følge Google skulle Suggest så også være målrettet mod min lokation – igen virker det dog ikke helt efter hensigten. Få uanset om jeg befinder mig i København, Odense eller Århus – er det de samme restauranter jeg kan spise på.

Google suggest København
Google suggest århus
Google suggest odense

Mon ikke Google er i fuld gang med at præcisere og optimere de lokationsbaserede tjenester – så forhåbentligt vil vi se langt bedre resultater inden så længe. Få uanset præcis nøjagtighed – er det stadig et fremragende tiltag – og utrolig hensigtsmæssigt i forhold til generel local search. Om vi så får kontrol over lokationen (eller Google gør) – må vi vente lidt på endnu.

Hvad synes du om Googles nye mulighed for at vælge lokation?

Google Instant – den nye SEO killer

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Nyheder, SEO     Comments 1 kommentar
sep
12

Google Instant bliver det ultimative dødstød til det vi kender som “almindelige søgemaskineoptimering”. En så drastisk ændring på søgemaskinen vil vende op og ned på vores søgeadfærd og konsekvent opstille nye spilleregler for hvordan search marketing bureauer skal agere i forhold til synlighed i søgemaskinerne.

Ovenstående kunne umiddelbart lyde tiltagende for personer med negative holdninger over for søgemaskineoptimering eller search generelt. Men hver eneste gang Google – eller nogle af de andre søgemaskiner foretager forholdsvis store ændringer – vil der være et kor af mennesker, der udråber det som den nyeste SEO killer, eller det der permanent, udrydder behovet for søgemaskineoptimering.

Google Instant er den nye SEO killer
Jeg er overbevist om, at der ligger en vis mængde sarkasme i ovenstående tweet.

Google Instant er uden tvivl en drastisk ændring, i forhold til hvordan vi normalt ser søgeresultaterne, men spillereglerne er stadig de samme. Det gælder stadig om at være placeret højt på de termer, som brugerne måtte søge på. Det uanset om de vælger at søge efter hele keywordet, eller måske bare en del af det.

Google Instant har allerede fået rigtige mange ord med på vejen. Mange positive – men sandelig også mange, der ikke nødvendigvis beskriver det samme. Nedenfor er samlet nogle forskellige reaktioner.

Matt Cutts og Google Instant
Matt Cutts, Head of Googles Webspam Team, giver selv fire grunde til Googles kontinuerlige udvidelser af søgemaskinen:
– We want the most comprehensive index of the web. We explore ways to crawl the web deeper, faster, and better, from increasing our index size or indexing speed to crawling web forms to discovering links in JavaScript.

Så langt er vi med – Mange af de nævnte ting kom med launch af Google Caffeine.

– We try to return relevant, useful results. Hundreds of people work on lots of improvements to our ranking algorithms.
Uden tvivl – det er sandsynligvis også derfor at Google er den mest besøgte søgemaskine i dag

– We try to return your search results really fast.
Det har Google også klaret meget godt op til nu – og gør det endnu bedre med Instant.

– We try to improve our search user interface (UI).
Det er så her hvor undertegnede ikke er helt enig, for vil de hyppigt skiftende søgeresultater netop ikke gør forvirringen større? Vil man ikke blot blive forvirret og distraheret når nye søgeresultater, der ikke nødvendigvis har nogen relevans til det man søger, popper op? Her er jeg mere enig med Matt McGee og hans kommentar på Searchengineland.com

I’m somewhat suspicious of the claim that it [Google Instant red.] speeds up searches; it seems to me that many users may actually be slowed down as they stop to read and consider all of the predicted queries and search results that are now being displayed automatically. On the other hand, I do think that it may train some users to be smarter searchers.

For øvede brugere vil Google Instant ikke decideret have en afgørende effekt. Størstedelen vil alligevel nå at skrive hele søgestrengen, før man begynder at se på resultaterne. De fleste er ligeledes så vant til at trykke return efter en søgning, at det vil komme til at tage lang tid, før den tendens forsvinder.

For knap så øvede brugere, vil ændringen som nævnt sandsynligvis først blive en forvirrende faktor. Men efterhånden som brugerne bliver mere bekendt med måden at søge på – vil det uden tvivl gøre brugerne til bedre “searchers”.

Spørgsmål til Hr. Cutts:
Q: Will Google Instant change search engine optimization?
A: I think over time it might.

Det kommer til at tage et godt stykke tid, før vi for alvor kan begynde, at se en ændring i søgemekanismerne og dermed også hvilken direkte effekt, det har på søgemaskineoptimering.

Det er dog helt sikkert at gamet vil ændre sig. Både i forhold til betalt seach marketing, men også til optimering i forhold til de organiske resultater. Brugerne vil adaptere den nye måde at få information på – og over tid lære af måden resultater bliver vist på. Indhold bliver præsenteret i Real Time og vil være afhængig af den pågældende brugers tidligere søgninger. Det betyder – alt andet lige – at Google Instant vil præsentere enkeltstående resultater, hver gang en ny bruger tilgår søgemaskinen. Den feature kom med “weboversigt”, men forskellen er, at hvor de tidligere resultater var statistiske – opdateres resultaterne nu i real time. Det minimerer dog stadig ikke vigtigheden i at være repræsenteret højt på søgninger, hvor din potentielle målgruppe er.

Så brugerne vil tilpasse sig de nye muligheder – og dem, der skaber indhold til nettet, må blot følge med.

Men som Matt Cutts selv skriver det:
Q: Does Google Instant kill search engine optimization (SEO)?
A: No! Almost every new change at Google generates the question “Will X kill SEO?”

Google Instant er blot endnu en justering, man må tage højde for, når man kigger på og arbejder med søgemaskineoptimering. Hvis ikke man har mulighed for at tilpasse sig og efterfølgende justere sine arbejdsmetoder i forhold til SEO – skal man ikke arbejde med søgemaskineoptimering!

Hvad synes du om Google Instant – og hvordan ændrer det search?