Viser alle artikler i kategorien bounce rate | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Mennesker er en del af Googles algoritme

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Guest post, SEO     Comments 6 kommentarer
jul
26

Du mister måske en masse potentielle kunder, ved at have dårlig brugervenlighed på din hjemmeside, samt en ringe konverteringsrate. Men vidste du, at de to parametre faktisk også kan påvirke dine placeringer på søgemaskinerne?

Dette er et gæsteindlæg af Emil Blücher. Emil er SEO konsulent med selvstændig virksomhed og blogger selv på emil-blucher.dk. Han er aktiv på iværksætterportalen Amino og du finder ham også på Twitter.

Google kigger med
Google har adgang til en masse datakilder – de ved alt om, hvad du søger efter, og sikkert mere om dig end du lige går og tror. De data inkluderer blandt andet Google Analytics, Google Toolbar, Google Adsense, søgninger foretaget på Googles egne søgemaskiner og søgepartnere, samt sikkert flere andre kilder.


Foto credit

Fortsætter udviklingen som den har gjort ind til nu, vil Google i takt med tiden begynde at bruge mere af den mængde data, som de alligevel har adgang til. Men hvad betyder det for dig?

Mennesker er en del af Googles algoritme
Langt størstedelen af de rankingparametre som Google bruger til at bedømme din hjemmeside, tager ikke hensyn til brugernes oplevelse af din hjemmeside. Eksempelvis foretrækkes din hjemmeside overordnet set ikke frem for konkurrenten, “bare” fordi at konkurrentens hjemmeside er turkis og lyserød, samt bruger cliparts fra 90’erne. På samme måde vil du kunne se, at en simpel og informativ hjemmeside ikke nødvendigvis klarer sig bedre i søgemaskinerne, end en sjusket opbygget hjemmeside i eksempelvis .php eller .html.

Sagen er nok den, at det vil være utroligt svært at opstille en matematisk formel for, om en hjemmeside er flot eller grim, brugervenlig eller ikke brugervenlig – og det er her at de besøgende kommer ind i billedet. Ved at kigge “rigtige” mennesker over skulderen, kan Google nemlig få en meget nøjagtig indikation af, hvordan de opfatter en given hjemmeside.

Derfor skal du fedte for de besøgende
Når en person smutter ind på Google for at foretage en søgning, får han fremvist en SERP med ca. 10 idéer til hjemmesider, der kan løse hans behov. Den besøgende klikker på første resultat, hvorefter der kan ske tre ting:

  1. Google har fremvist en hjemmeside, som opfylder personens behov. Brugeren er glad og opholder sig relativ lang tid på hjemmesiden, samt klikker lystigt rundt på den.
  2. Google har fremvist en hjemmeside som personen tror måske kan opfylde hans behov – han klikker på et par interne links, for at undersøge sagen nærmere.
  3. Google har fremvist en hjemmeside, som ikke opfylder personens behov.

Hvis vi antager, at det sidste scenarie er tilfældet, kan der nu ske yderligere to ting: enten opgiver personen helt, eller også klikker han på sin “tilbage” knap i sin browser, for at prøve et af de andre søgeresultater. Det følger Google med i, hvilket betyder, at Google vil vurdere brugernes adfærd.

Hvis søgemaskinen kan se, at mange brugere enten opholder sig meget kort tid på hjemmesiden, inden de giver op og derefter forlader den, eller alternativt klikker tilbage til SERP for at finde et bedre søgeresultat – har det dermed en indvirkning på placeringen.

Hvis Google kan se at de besøgende ikke er tilfredse med din hjemmeside – vil de også betyde noget for rankingen.

Hvad er Bounce Rate?
Bounce Rate er et udtryk for, hvor mange af dine besøgende der vælger at navigere væk fra den side som de lander på, uden at følge interne links på din hjemmeside. Du finder din Bounce Rate i dit analyseprogram – eksempelvis Google Analytics – som udregner tallet, ved at tage antallet af besøgende, for efterfølgende at dividere det med antallet af besøgende, som smutter igen uden at følge interne links. Med andre ord skal du derfor gå efter en så lav Bounce Rate så mulig – det som vi også kalder en lav afvisningsprocent på dansk.

Hvis du har en høj Bounce Rate set i forhold til dine konkurrenter, skal du først og fremmest skal du gøre dig klart, om det er en bestemt kilde til din indkomne trafik, som skaber den høje Bounce Rate. Finder du eksempelvis ud af, at nogle af dine Adwords-besøg har en alarmerende høj afvisningsprocent, kunne det være en idé at kigge på dine Adwords-annoncetekster.

Nogle af de mest typiske fejl, som medfører en høj Bounce Rate, er Facebook eller Adwordsannoncer som er alt for ukonkrete, hvilket resulterer i at brugerens forventninger ikke opfyldes. Dermed skal annonceteksten enten ændres, eller teksten på din hjemmeside tilpasses. Ofte ender det dog med en kombinationsløsning af begge metoder, hvor man efter en masse test når frem til den rigtige løsning.

Loadtid tæller “dobbelt”
Som du sikkert er blevet bekendt med inden for det sidste stykke tid, vil langsomme hjemmesider blive placeret dårligere på Googles SERP end en tilsvarende hjemmeside, som loader hurtig. Hvad mange bare glemmer er, at loadtiden i princippet tæller dobbelt, da den både tæller med direkte som en del af rankingen, samt indirekte som en del af de besøgendes helhedsindtryk. Sagt ligeud er dine besøgende ligeglade om din loadtid er 0,9 sek eller 1,842 sek – men er loadtiden urimelig

høj, har det en betydning for hvor mange undersider de kigger igennem, og dermed hvor lang tid de opholder sig på din hjemmeside.

Oplagte elementer at kigge på for at minimere loadtiden kan være komprimering af billeder samt fjernelse af overflødig tekst. Brug af caching er tit en god idé, og bruger du WordPress eller et andet udbredt CMS er det ofte et område der er relativt nemt at gå til. Af de mere avancerede teknikker til minimering af loadtider, kan blandt andet nævnes CDN (Content Delivery Network), som dog ofte kun er besværret værd på større websites. Det kan også være en god idé at begrænse antallet af plugins som du benytter, samt hive fat i din hostingudbyder, for at høre dem om de skulle have muligheder for tune din opsætning.

Ved at lave målinger undervejs, når du arbejder med loadtider, kan du nemt prøve dig frem, og se hvad der virker.

En del af forklaringen bag rutsjebaneturen

Mange nyindekserede hjemmesider oplever, at blive kastet rundt i SERPs det første stykke tid. Ofte vil de opleve gode placeringer relativt hurtigt, som forvinder lige så hurtigt igen. I denne process bruger Google også de besøgende til at teste, om hjemmesiden falder i god smag hos de besøgende, på en bestemt søgning.

Hvis du dermed allerede fra start, kan vise Google at du tilbyder noget brugbart indhold til de besøgende, vil det være en kæmpe fordel! Dermed ikke sagt, at du bibeholder dine astronomisk gode placeringer, “bare” fordi du har en god brugervenlighed og call to action, som betyder, at de besøgende klikker rundt på din hjemmeside, frem for at forlade den med det samme.

Så for lige at opsummere: Google kigger de besøgende over skuldrene, og ser blandt andet hvilket af resultaterne som de besøgende vælger på SERP, besøgstiden på din hjemmeside, samt din Bounce Rate. Dermed kan du ikke nøjes med at lave hardcore SEO, med dét ene formål at generere trafik. Med andre ord er du:

  • Nød til at have en lille sælger i maven når du skriver dine titels og meta descriptions, for at lokke de søgende til at vælge dit resultat i SERP
  • Nød til at arbejde målrettet med at give de besøgende det som de leder efter
  • Nød til at sørge for god brugervenlighed på din hjemmeside, blandt andet ved at lede dine besøgende rundt via interne links
  • Nød til at arbejde aktivt med konverteringsoptimering, herunder tydelig Call To Action

Er du enig i, at Google bruger Click Throughs til at vægte websites – og at loadtid er en direkte ranking faktor? Skriv din mening eller kommentér artiklen herunder.

Du kan også skrive gæsteindlæg her på bloggen – brug formularen eller kontaktsiden.

Matt Cutts keynote – SMX Advanced 2010 recap

Første keynote til SMX advancd 2010 var med Matt Cutts, Head of Webspam, Google. Det er efterhånden en tilbagevendende begivenhed at Danny Sullivan, Search Engine Land og Matt Cutts mødes på en forholdsvis uformel måde – og diskuterer den seneste udvikling inden for branchen. Selvfølgelig hovedsageligt rettet mod Google.

Her er nogle af de elementer de kom omkring – du kan se det meste af interviewet i videoen herunder.

Googles nye opdatering Caffeine er officielt live på alle datacentre
– Det betyder blandt andet, at opdateringer sker hurtigere og Googles indeks har mulighed for at vokse sig endnu større. Med Google Caffeine bliver søgemaskinen blandt andet også langt bedre til at læse og eksekvere javascript. Anbefalingen må dog stadig være at holde sig til tekstlinks.

Google skriver selv om udvidelsen her.

Google Mayday
Google mayday var en algoritmeændring. Sider af god kvalitet, men uden speciel høj autoritet oplevede en boost i rankings.

Fald i trafikken hos nogle sites skyldes hovedsageligt at link juicen var/er fordelt uhensigtsmæssigt. Hvis du har bemærket et fald i trafikken eller i henvisningerne, er det således noget du selv kan rette. Der er som bekendt nogle, der ryger op i søgeresultaterne, når andre ryger ned. Har du en naturlig link profil, med links godt fordelt til hele sitet – bør du ikke bekymre dig yderligere om mayday.

Google Webmaster Tool
Google lancerer en række nye features til Google Webmaster Tool inden for de næste par måneder. Det indebærer bedre overblik over 404 fejl, statistik og indsigt i universal search. Desuden bliver (er – for nogle) det muligt at se hvor en given snippet kommer fra på den pågældende side. Det giver mulighed for yderligere optimering.

HTML5
HTML5 og caffeine har ingen umiddelbar sammenhæng – HTML5 vil ikke betyde noget for ranking. Det vil perfekt kode, der validerer desuden heller ikke.

Indhold vs. Mood vs. ranking
Googles søgerobotter har mulighed for at scanne en side og afgøre hvor vidt indholdet er negativt, neutral eller positivt. Det bliver ikke brugt i forhold til ranking – men kan måske blive en faktor i fremtiden.

Bounce rate
I følge Matt Cutts er bounce rate ikke en ranking faktor, som han også nævner i videoen herunder. Måden hvorpå han svarer: “bounce rate is not a ranking factor to the best of my knowledge” (efter mange gentagne spørgsmål) lader dog lidt til fantasien.

Det blev nævnt adskillige gange senere på konferencen, at måden hvorpå han svarer næsten må betyde, at bounce rate på en eller anden vis har en indvirkning, hvilket uden tvivl også er min konklusion. Desuden vil man alligevel altid søge at minimere bounce rate – det bør aldrig blot være på grund af ranking.

Læs de andre SMX Advanced 2010 recap historier her