Viser alle artikler i kategorien Nyheder

Hvordan fastsætter man ROI og KPI’er på en gadefest?

Indlægget her er skrevet af Lasse Clarke Storgaard, Marketing Manager hos Distortion og tidlige Relationship Manager hos Google.

I dag skydes en af de årligt tilbagevendende festivaler i gang med Copenhagen Distortion Festival. 50.000 gæster bydes velkommen i gaderne rundt om i København fra den 2. Juni og fem dage frem.

Succesen som festivalen efterhånden har opnået skyldes især evnen til at dække hullet melle m undergrund og det kommercielle i at markedsføre en sådan event. Problemet som festivalen tidligere har kæmpet med – har været at besøgstallene på hjemmesiden og til festivalen har været særdeles positive, men at man ikke vidste hvor de besøgende reelt kom fra og hvad, der ledte dem på sporet af Distortion.

Hvordan måler man effekten af 100.000 flyers og værdien af 50.000 festdeltagere?
Distortion har i år forsøgt at finde den perfekte balance mellem brugen af online og offline medier, bl.a. ved hjælp af gennemgående kampagnebudskaber og individuelle links, som leder til billetsalg.

  • Der er iværksat et 3 mand Twitter team, som under hele festivalen løbende følger slagets gang og gengiver det på actionhygge.com. Det er valgt i stedet for Foursquare.
  • Der er udviklet en Android og en Facebook applikation, så deltagerne kan følge festivalen live der.
  • Der var udtænkt en API løsning med Google Latitude, men den kommer først med næste år.

Det største problem er, at man skal vente et helt år indtil man kan omsætte dette års erfaringer til forbedrede løsninger og høste succesen. Den iterative trial and error er 365 dage væk.

Definering af ROI og KPI’er
Der er kun en succesfactor: solgte billetter! Resten af delmålene er KPI’er. Hvor mange downloads, hvor mange interaktioner på facebook, hvor mange uploadede billeder til flickr, hvor mange page views, en prioritering af hjemmeside-mål osv. En række sponsorer er ligeledes meget interesserede i at måle effekten.

ROI er vanskelige at måle på plakater og flyers, men vi arbejder med relative værdier for vores mål. Alt hvad der kan måles i web analytics bliver naturligvis målt og analyseret. Derudover har vi mediaovervågning på presseomtale, som er dog er endnu mere vanskelig at sætte værdig på.

Der er også en synergieffekt ved at være konstant top-of-mind i alle medier hele tiden i to uger op til. Alle vores promoinitiativer og rabataftaler har alle individuelle links til billetlugen, så vi kan se hvor meget der bliver solgt den vej.

Alt i alt, vi prøver at binde alle offline aktiviteter sammen på hjemmesiden. Trafik fra Sverige skyldes måske de 200 plakater vi satte op i Lund. Hvis vi solgte 400 billetter henover karnevalsweekenden, betyder det sikkert at de 1000 flyers var givet godt ud, etc.

Vi roterer på politikens lysaviser lige nu – hvor meget er det værd? Jeg har betalt en bagside i vores festivalavis for det. Hvor meget er den så værd? Vi printer i 8000 eksemplarer og den bliver læst af måske halvdelen. Den er solgt videre til en sponsor. Så return of investment er positiv.

Bannere og bryster
Alt skal kunne spores tilbage til hvor pengene er investeret, lige fra et klistermærke på et par bare bryster til en storstilet bannerkampagne på Googles indholdsnetværk.

Investeringen og satsningen har indtil videre båret frugt. Trafikken er eksploderet i dagene op til festivalen og billetterne er revet væk.
Som billedet herunder også indikerer.

Distortion Analytics

Følg festivalen på cphdistortion.dk – om det hele har båret frugt kommer i et senere indlæg.

Google May day update – hvad betyder det for dig?

Google foretog i slutningen af april, starten af maj en algoritmeændring – som har fået kaldenavnet Google May day update.

Googles algoritmeændringer sker hele tiden (ca. 550 i 2009) så det kan måske undre, hvorfor denne er mere interessant.

Der er ingen, der helt præcist har defineret hvad ændringen indeholder, men det har blandt andet betydet, at mange sites pludselig ser et drop i trafikken – hovedsageligt på long tail søgninger. Om det så betyder at Google har udvidet sit indeks og dermed inkluderet flere sites eller om søgemaskinen vurderer sites anderledes – er endnu for tidligt at spå om.

Så hvad betyder Google may day update for dig?
Google May day betyder ikke så meget for dig. Omend ikke endnu. For det ser endnu ikke ud som om, at May day er kommet til Danmark. Jeg har gransket data for en række forskellige danske sites, store som små og med forskellige vinkler og budskaber – og umiddelbart er der ikke noget fald i trafikken at bemærke. På nogle få internationale sites er der et lille fald at spore – men det kan lige så vel skyldes en række andre faktorer.

Faldet i trafikken er sket omkring den 28. april til 3. maj, så tjek alligevel din analyticsdata og se om der har været et udsving. Og hold øje med din organiske trafik i de kommende uger, hvis der alligevel skulle komme et udsving.

Er dit site blevet ramt af Google May day update – så er det tilbage til arbejdet. For det eneste, der hjælper her, er kontinuerlig optimering og yderligere link building. Denne gang med fokus på long tail søgninger.

Har du oplevet et udsving i den organiske trafik?

Google Places – Lokale Listings i Google Streetview

Vi fik første gang glæde af Google Streetview i Danmark i Google Maps i slutningen januar i år. Nu begynder Google så at integrere de mange andre services, som også bidrager til en forbedret lokal brugeroplevelse.

Lokale listing – Google Places i Google Streetview
Lokale listing som i sidste uge skiftede navn til Google Places – oprettet via Local Business Center – bliver nu en helt naturlig del af Google Streetview. Når man således drager rundt i landskabet ved hjælp af Google Streetview, har man nu også adgang til de lokale listings eller Google Places direkte i interfacet.

Herunder eksempler fra henholdsvis Rådhuspladsen i København og Musikhuset i Århus.

Lokale listings i Google Streetview - Rådhuspladsen i København

Google Places i Streetview - Musikhust i Århus

Ifølge Google er det kun et brøkdel af de lokale listings, der endnu befinder sig i Google Streetview, men over tid vil alle lokale listings også være at finde her.

Man kan så også forvente, at Google fremover begynder at indsætte annoncering – i statistisk eller dynamisk form i Google Streetview. Eksemplet kunne være en biograf, der via Google Places, viser de aktuelle film. Effekten af lokale listings i Streetview er på nuværende tidspunkt sandsynligvis minimal, men jo flere funktioner der indfinder sig, des højere vil effekten muligvis også blive.

Hvad mener du om det nye tiltag i Google Streetview?