Viser alle artikler i kategorien Local Search | SeoAnalyst.dk - Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang - Part 8

Ny bank, shop, computer eller top? Kun i New York!

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search     Comments 2 kommentarer
feb
8

Her er et eksempel på hvordan Googles ellers fremragende lokationsalgoritme ganske enkelt fejler.

I en tid med bankpakker og krakkede lokalbanker er det jo relevant for mange, at søge efter nye steder at placere deres surtopsparede kontanter og værdipapirer.

Det skal dog ikke være så nemt i følge Google Places. Ønsker du en ny bank – skal det således være i New York:

Søgningen som skærmbilledet viser – er selvfølgelig fordi Google misforstår søgningen og faktisk tror, at jeg er ude efter en bank i NY (New York). Problemet er bare – at mange andre tilsvarende søgninger giver samme lokationsproblemer:

Ny Computer:

Ny Shop:

Ny Top:

Har du tjekket, at dine top keywords tilføjet eventuelle engelske termer viser de rigtige søgeresultater? Ovenstående er et godt eksempel på, at Google hurtigt kan fjerne en del forretning, ganske enkelt fordi lokationsalgoritmen fejler. Du kan påvirke søgeresultaterne på sådanne søgninger gennem optimering af hjemmesiden og de lokale resultater, men topplaceringer opnås sandsynligvis kun, hvis Google justerer algoritmen.

Har du oplevet tilsvarende søgninger, der viser uhensigtsmæssige maps?

#Googlemapsfail

Google Hotpot nu på dansk

Posted Posted af Rasmus Himmelstrup i Local Search, SEO     Comments 2 kommentarer
feb
2

Google Hotpot blev officielt lanceret tilbage i November – men har siden da være forbeholdt det amerikanske folk.

Nu er Google Hotpot endeligt blevet tilgængeligt på dansk.

Ved hjælp af Google Hotpot kan du rate og anmelde de lokale virksomheder du benytter til daglig. Det kan være restauranter, caféer, frisører, bilforhandlere, banker – ja praktisk talt alle virksomheder, der har fysiske lokationer.

Google Hotpot gør med det seneste udvidelse det muligt for dig, at følge dine venners anbefalinger og ratings. Så i stedet for at få anmeldelser fra folk, du aldrig har hørt om – sammenholder Google Hotpot dine besøg med dit sociale netværk – og viser dig hvilke steder, dine venner har anbefalet.

Google Hotpot på dansk

Der er stadig meget få anmeldelser og meget få ratings i Danmark – så derfor skal du ikke forvente, de helt store åbenbaringer endnu. Jeg har derfor heller ikke kunne genskabe et dansk eksempel på ovenstående billede. Men mon ikke folk begynder at rate – efterhånden som produktet og mulighederne bliver mere kendt.

Du kan se hvilke steder dine venner har anbefalet – ved at foretage en lokal søgning:
Eks. Murer Århus – vælg ‘Places’ i venstremenuen – og vælg ‘kun venner’ eller ‘anbefalinger til dig’.

Google Hotpot er en helt naturlig udvidelse til Googles local search og anmeldelser fra Hotpot vil også blive tilgængelig på virksomhedernes place page. De er angivet med stjerner fra 1-5 og tekst bliver indsat som anmeldelser fra Google-brugere.

Google places integration Google Hotpot

De samme anmeldelser vil også være tilgængelige eller muligt at udfylde i Google apps som Google Places til Iphone.

Læs den officielle udmelding fra Google her.

Har du brugt Google Hotpot – og vil du komme til at bruge det fremover?

Local Search – det helt basale

“I takt med at flere brugere foretager lokale søgninger, og at Google opfatter flere søgninger som værende lokale, får de lokale søgeresultater en mere fremtrædende synlighed og rolle i markedsføringen af lokale butikker. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at virksomhederne forholder sig proaktivt til lokale søgninger. Passivitet vil nemlig betyde, at virksomhederne uvilkårligt sakker bagud.”

En artikel, der helt fra bunden beskriver hvad local search er – og hvorfor det er så vigtigt.

Se hele artiklen om lokale søgninger her.