Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
Du kan ved hjælp af Google Places (tidligere Local Business Center (LBC)) eller Center for lokale virksomheder meget hurtigt komme til at ranke højt i søgemaskinen – tilmed på dine foretrukne keywords. Se her hvordan du forbedrer din Google Local listing.
Først og fremmest handler det om at udfylde Google places ud fra de anvisninger, der allerede er givet. Det betyder, udfyld alle felter og giv din listing et sigende navn (Company) med dit vigtigste keyword, en fyldstgørende beskrivelse (description) med keywords og en målrettet landing page (url) – igen gerne med keywordet.
En af de vigtigste funktioner er samtidig at vælge de rette kategorier til din listing. Du skal vælge minimum en predefineret – så vælg en, der er ens med – eller meget tæt på dit forretningsområde.
Når alle felter er udfyldt, skal du selvfølgelig verificere din listing. Enten pr. telefon eller pr. postkort.
Alt ovenstående gør, at du selv kontrollerer og styrer din local listing – men for at komme til tops i lokale søgninger – skal du optimere din listing yderligere.
5 Vigtige elementer i Google Places – Local Business Listing
Nogle af de yderligere elementer, der spiller ind på din placering i Google Places er:
1. Konsistens i adressenavngivningen – sørg for altid at kalde din adresse det samme. Vælg én udgave og brug kun den på tværs af platforme og kanaler.
Google trækker adresseinformationen fra en række lokale vejvisere, som eksempelvis Krak – så sørg for at dine adresseinformationer her er identiske med dem i Google Places – eller Local Business Center.
2. Genkendelighed i adressen – Sørg for at adressen på din listing også er tilsvarende på din landing page. Det lyder banalt, men det er essentielt at din lokale adresse også er angivet på dit website. Både i brødteksten – og hvis du samtidig kan få byen inkluderet i titlen, er det blot endnu en forbedring.
3. Din fysisk placering – adresser placeret nær byens centrum har en tendens til at ranke bedre end adresser længere væk fra centrum. Det vil for København betyde, at adresser tæt på rådhuspladsen – sandsynligvis vil ranke højere.
4. Brug af de korrekte kategorier – Google Places stiller en række predefinerede kategorier til rådighed. Sørg for at vælge mindst én predefineret – det vil hjælpe på rankingen. LBC er på forhånd sat op til engelsk – så for at få de danske kategorier frem, skal du ændre sproget øverst i højre hjørne. Der er ingen konsistens i kategorierne og nogle vil være mere eller mindre ubrugelige. Så ud over den predefinerede – bør du indsætte fire du selv strikker sammen. Brug igen dine vigtigste keywords her.
5. Du skal tænke på din listing som alle andre SEO opgaver. Listingen skal selvfølgelig også have målrettede og relevante links. Jo flere relevante på tværs af mange domæner – des bedre. Eftersom der er tale om en lokal listing – er links fra lokalområdet selvfølgelig også at foretrække.
Hvis du ikke allerede har oprettet din virksomhed i Google Places – så vil jeg anbefale dig at starte nu.
Ovenstående er de første fem elementer, der spiller ind ved din Local listing – senere indlæg vil komme med flere vigtige elementer.
Har du bemærket flere elementer, der kan forbedre din Google Places listing?
Få nyhedsbrev:
Seneste indlæg
- Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- Få 20% bedre load-tider med HTTP/2 protokollen
- Derfor skal du aldrig droppe tanken om dit drømmedomæne
- SEMAward 2015 – vinderne er fundet
- De 96 bedste artikler, blogposts, debatindlæg og podcasts om online markedsføring
Mest læste indlæg
- Link building 2012 – 12 håndgribelige tips fra de største danske eksperter
- Det perfekte SEO title tag
- Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk
- Yahoo! skifter til Bing – hvad med Site Explorer?
- Utraditionelle Off-Page SEO Strategier
- Adwords tricks – 11 tips til en kick-ass Adwords annonce
- Google Places – udfyld det perfekt (Local business Center)
- Nyt Google+ Dashboard – saml dine Google produkter ét sted
- Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs
- Google Webmaster Tool – sådan registrerer du dit website
Seneste kommentarer
- til 14 spørgsmål og svar om link building – sådan foretager du link building i 2014
- til Link Building i 2016 – 10 svar fra de største danske SEO eksperter
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til 13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs
- til Utraditionelle Off-Page SEO Strategier

Posted af