Vi fik første gang glæde af Google Streetview i Danmark i Google Maps i slutningen januar i år. Nu begynder Google så at integrere de mange andre services, som også bidrager til en forbedret lokal brugeroplevelse.
Lokale listing – Google Places i Google Streetview
Lokale listing som i sidste uge skiftede navn til Google Places – oprettet via Local Business Center – bliver nu en helt naturlig del af Google Streetview. Når man således drager rundt i landskabet ved hjælp af Google Streetview, har man nu også adgang til de lokale listings eller Google Places direkte i interfacet.
Herunder eksempler fra henholdsvis Rådhuspladsen i København og Musikhuset i Århus.
Ifølge Google er det kun et brøkdel af de lokale listings, der endnu befinder sig i Google Streetview, men over tid vil alle lokale listings også være at finde her.
Man kan så også forvente, at Google fremover begynder at indsætte annoncering – i statistisk eller dynamisk form i Google Streetview. Eksemplet kunne være en biograf, der via Google Places, viser de aktuelle film. Effekten af lokale listings i Streetview er på nuværende tidspunkt sandsynligvis minimal, men jo flere funktioner der indfinder sig, des højere vil effekten muligvis også blive.
Hvad mener du om det nye tiltag i Google Streetview?