SeoAnalyst.dk – Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Google Webmaster Tool – del kontoen og undgå hacking

Google har tilføjet endnu to udvidelser til deres webmaster console eller webmaster tool. Delt verifikation og direkte henvendelse hvis ens site potentielt er blevet hacket.

Verificér Google Webmaster Tool med udvidet adgang
Muligheden for at dele verifikationen har været en længe ventet feature. Tidligere skulle man enten uploade en række html filer for hver person, der skulle have adgang eller spamme <head> sektionen med verifikations tags.

Nu kan man blot verificere sitet én gang – og så give de relevante personer adgang direkte. Det er perfekt for virksomheder, der benytter sig af forskellige bureauer til optimering. Herved kan virksomheden selv verificere, og så give de relevante bureauer adgang.

Tilmed er det efterfølgende også meget nemt at slette en adgang igen.

Det er uden tvivl en særdeles værdifuld udvidelse. For personer, der dagligt arbejder med at optimere sites, er det essentielt.

Mail fra Google – dit site er blevet hacket
Adskillige sider bliver fra tid til anden ramt af hackerangreb – og nogle gange kan angrebene være svære at opdage lige med det samme.

Det gik eksempelvis ud over en lang række typo3 sites sidste år – som alle fik hacket deres .htaccess fil, hvilket gjorde at brugerne at sitet så en ting – mens søgemaskinerne så noget andet. Det var først da rankingen begyndte at falde betydeligt – at siteejerne reelt blev opmærksomme på problemet.

Det bør ikke længere være muligt med Googles nye udvidelse. Fremover kommer der en notits fra Google Webmaster Tool når:

Hvis ikke du bruger din Google-kontos gmail som mailklient skal du huske at sætte din mail op til at sende eventuelle notitser fra Google Webmaster Tool videre.

Google nævner selv de to udvidelser her og her.