SeoAnalyst.dk – Søgemaskineoptimering med analytisk tilgang

Google+ (plus) – med Google Circles – Googles Sociale netværk

Tilbage i marts 2011 kom de første spæde meldinger om Googles forsøg på at skabe en decideret konkurrent til Facebook. Der var ingen officiel udmelding fra Google – men Google Circles blev nævnt. Nu launcher Google – Google+ der blandt andet indeholder Google Circles.

Google+ er et socialt netværk, hvor du deler dine sociale kontakter ind i såkaldte Google Circles. Google+ adskiller sig dermed noget fra andre sociale netværk, hvor alle kontakter stort set er samlet i en og samme gruppe. Med Circles kan du selv definere hvilke grupper du ønsker og hvem der skal deltage i de grupper. Du kan således have en Circle for dine kollegaer, dine gamle klassekammerater, familien og tætteste venner.

Facebook har forsøgt sig med samme tilgang med grupper – men ingen andre af de større sociale netværk har med held integreret sådanne grupper. I skrivende stund – er det også de færreste, der benytter Facebook grupper, som de oprindeligt var tiltænkt.

Google Circles er dermed en interessant fornyelse – hvis projektet får lov til at overleve.

Navnet: Google+ kan og vil sandsynligvis forvirre mange. Det er få måneder siden Google introducerede +1 på søgeresultatsiden og til websites – og nu kommer så Google+. Du kan i så fald fremover +1’ne Google+. Det kommer uden tvivl til at skabe forvirring – og man kan undre sig over, at Google ikke har valgt et mere beskrivende navn til deres nye tiltag.

Som Gmail og så mange andre af Googles nye produktlaunches – er Google+ kun tilgængeligt for en lille gruppe indtil videre. De bliver så udstyret med invitationer – og dermed kan Google+ sprede sig stille og roligt som ringe i vandet. Har du ikke allerede adgang – må du derfor også vente, til du bliver inviteret.

Første hold invitationer er dog givet som betatest – og derfor må de fleste vente på adgang indtil feedback fra de forskellige tests er implementeret.

Ud over Google Circles – indeholder Google+ en række andre funktioner – forklaret via videoer herunder:

Google+ Sparks:

Google+ Hangout:

Google+ Huddle

Google+ Instant upload

Se en uddybende forklaring fra Danny Sullivan på Searchengineland.

hvis du ønsker at teste Google+ – kan du tilmelde dig her. Du skal dog sandsynligvis væbne dig med lidt tålmodighed.

Tror du Google formår at skabe en egentlig trussel til Facebook – eller er Google+ bare endnu et projekt, der bliver lukket ned efter kort tid, som vi så med Wave, Buzz, Tags og Boost?