SeoAnalyst 2011 recap – og 2012 forudsigelser

Året er ved at rinde ud og det er tid til at se tilbage på året der gik – og fremad på de næste tolv måneder.

2011 har – ligesom 2010 var det – været præget af en lang række ændringer til søgemaskinerne og algoritmerne, samt en lang række ændringer til Googles udseende.

Google Panda
Googles Panda update rystede SEO verdenen og gjorde flere sites værdiløse over natten. Forskellige sites mistede op mod 95% af alt organisk trafik. Det var dog hovedsageligt sites af lav kvalitet og med generel dårligt indhold. Google har siden udrullet adskillige Google Panda opdateringer, men vi mangler stadig, at se den store effekt i Danmark. Samtidig er Panda updaten en algoritmeændring. Det betyder, at ændringer sker automatisk. Derfor kan man også undgå Panda, som gæsteindlægget: Google Pandaen er Tam, Uden Tænder og Ganske Harmløs viser.

Google+
Google+ og Google +1 har på mange måneder ændret opfattelsen i søgemaskinen totalt. Der kommer i øjeblikket op mod 625.000 nye brugere om dagen til Google+ – og derfor bør ingen negligere søgemaskinens sociale satsning. Forventningen er, at Google+ mod slutningen af 2012 har omkring 400 millioner brugere – altså ca. halvdelen af Facebooks nuværende brugere! Indlægget her på bloggen om Google+ og Google Circles har også været det suverænt mest læste i år. Google plus blev launchet i starten af juni, men allerede i marts kom de første spæde historier om Google Circles. Andre indlæg om Google+ og +1 button og Google check-ins er ligeledes på listen over de mest læste.

Local Search
2011 blev – som forudsagt – et år med masser af fokus på Local Search og mobil markedsføring. Google ændrede igen måden hvorpå lokale resultater optræder i søgeresultaterne og viser nu informationerne fra Google Place pages direkte i søgeresultaterne. Det gælder også på brandsøgninger – og tilmed på søgninger hvor virksomhederne endnu ikke har verificeret deres listing.

Allerede tidligt på året, deltog jeg i et podcast omkring Local search og generel lokal markedsføring i Google. Du kan høre hele pottercuttet herunder:

Jeg deltog også med endnu et indlæg om Local search på Digital Markedsføring 2011. Tak til @ibpotter for begge.

Som en local search disciplin har jeg forsøgt at launche Rewiew wednesday i Danmark (#rwx #dk). Vi mangler stadig det store gennembrud – men det kan nå at komme i 2012.

Søgemaskineoptimering
Google ændrede i 2011 igen det visuelle udtryk i søgemaskinen. Vi har nu vænnet os til den udvidede venstremenu, de mange ændringer til Google preview, Instant, integrationen af personaliseret search, antallet af første SERP resultater og tilsvarende. Og samtidig har vi måtte vænne os til en ny sort menubar i toppen. Den største ændring har dog uden tvivl været den sociale integration.

Søgemaskineoptimering har ændret sig på en række væsentlige punkter i 2011, men det basale er stadig det samme. Du kan stadig opnå topplaceringer i Google på meget simple måder – og link building er stadig en af de væsentligste metoder til at opnå succes fra søgemaskinerne. Jeg samlede igen i år en række eksperter inden for link building til en snak om deres syn på link building anno 2011. Mon ikke der kommer en række nye spørgsmål og svar i 2012.

Søgemaskinen Blekko har stadig ikke rigtig vundet indpas i Danmark, men den lever videre i bedste velgående. Jeg har fundet mange eksempler på, at Blekko kan bruges som SEO tool.

SEMAward
Igen i år er flere af de indlæg, der er skrevet på seoanalyst.dk nomineret til en SEMAward. Hvis du har fået noget ud af nogle af indlæggene, må du meget gerne give en stemme.

Seoanalyst.dk er nomineret inden for kategorierne:

SEO
Analytics
Blogs og Blogging
Link building
Local Search

Hvis du har fået lyst til at deltage i udviklingen af sitet – er du velkommen til at kontakte mig.

(Disclaimer: Jeg har igen været med i udviklingen af semaward.dk, men har ikke selv nomineret nogle af mine egne indlæg.)

2012 Forudsigelser
Skal du holde trit med søgemaskinerne i 2012, skal du have fuld fokus på en række meget basale elementer. Personaliseret search har aldrig været vigtigere – og personaliseret search virker ganske enkelt ikke, hvis du ikke har styr på den sociale integration. Social integration og sociale medier generelt bliver en helt naturlig del af det, at foretage optimeringer i forhold til søgemaskinerne i 2012.

Googles Panda update har ikke ramt Danmark (ikke væsentligt må man formode) – så hvis du ikke allerede har justeret dit tynde indhold og dine tynde affiliate sider, er det nu du skal i gang. Pandaen kommer også på disse breddegrader.

Google har allerede påpeget at deres såkaldte Freshness update (Læs eventuelt mere om: Query Deserves Freshness) bliver en faktor i 2012. Det sætter krav til dit website og dine digitale aktiver. Du er nød til at fokusere endnu mere på opdateret indhold – og er du den første med en nyhedshistorie – vil du også blive belønnet her for. Googles Panda update påvirkede knap 12% af alle søgninger – Googles Freshness update påvirker 35%! af alle søgninger.

Du har forhåbentligt allerede oprettet din virksomheds Google+ brand page. Selv om du måske endnu ikke har set værdien i at være på Google+ – så tyder alt på, at Google her kommer til at slå Facebook i forhold til sider for virksomheder. Integrationsmuligheder for Google er langt større en Facebook – og mon ikke vi kan forvente integration af Analytics, AdWords, Places, Apps og en masse andet i 2012.

Local search bliver ikke mindre vigtigt i 2012. Du skal have en mobilstrategi for din virksomhed for ellers halter du gevaldigt efter dine konkurrenter – og størstedelen af mobile søgninger er nu engang lokale af natur. Jeg kan garantere, at seoanalyst.dk også i 2012 kommer til at indeholder masser af indlæg om Local Search.

Mange virksomheder begynder allerede nu at se “not provided” optræde mere i forskellige trackingsystemer. Andelen af trafik, der kommer fra https://www.google.com bliver ganske enkelt større – og dermed bliver andelen af trafik registreret som “not provided” også større. Google har nævnt, at det drejer sig om 1-2% af alle søgninger, men mange virksomheder (inkl. danske) ser 10-15% “not provided”-resultater. Hvis vi ved udgangen af 2012 oplever 400 millioner brugere på Google+ – vil andelen af brugere, der er logget ind være betyderligt større og dermed vil andelen af “not provided” resultater også være tilsvarende højere. Har du en strategi for, hvad du så gør?

Hvad er dine forudsigelser for 2012 og hvordan har ændringerne i 2011 påvirket dine resultater i søgemaskinerne? Og husk nu, at der er 13.880 grunde til at kommentere

Godt nytår fra Seoanalyst.dk!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
SeoAnalyst 2011 recap - og 2012 forudsigelser, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

11 Kommentarer til “SeoAnalyst 2011 recap – og 2012 forudsigelser”

  • 1000 tak for din medvirken i podcasten og dit bidrag til Digital Markedsføring 2011. Det er super at have dig at kunne “trække” på.

    Og tak for at du gider bruge tid på SEMAWARDS. Det er super med den slags initiativer.

    Godt nytår.

    Potter

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Super fedt Rasmus, jeg forestiller mig også at der i forbindelse med sociale mediers indvirkening på SEO, vil blive sat større fokus på semantik og dermed også på microformats og tagging, læste for nyligt om at Google nu også lægger vægt på rel=”author” og rel=”publisher”, som hjælper Google med at forbinde digitale personer, kan ikke finde artiklen, men der er lidt at hente fra Googles blog.

    Som Potter også siger er SEMAWARDS, og også dine årlige SEO spørgsmål, fede initiativer!

    Rigtig godt nytår!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg forstår ikke hvorfor der er nogen der bliver ved at påstå at Pandaen ikke har ramt Danmark?? Den ramte på præcis de datoer der blev meldt ud af Google, så ved ikke hvor den anden skrøne kommer fra :)

    Men ellers fint indlæg.

    Mvh
    Mikael

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Tak for et fint indlæg Rasmus, jeg tror du får ret langt hen af vejen.

    Fuldstændig enig med Hr. Rieck.

    Du henviser til “Pandaen er tam” indlægget, den har jeg prøvet at rykke for en opdatering på et par gange. Er det snart muligt at høre noget her? Jeg syntes forfatteren var lige vel hurtig nok til at konkludere, uden opfølgning er det ikke meget værd.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Tak for et godt indlæg

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Tak for kommentarer

    @Potter – I lige måde – jeg ser frem til 2012 udgaven af Digital Markedsføring.

    @Ulstrup – Jeg er helt enig. Microformats bliver ikke mindre vigtigt i 2012. Yoast har en rigtig god gennemgang af rel=author her: http://yoast.com/wordpress-rel-author-rel-me/

    @Mikael – Jeg mangler stadig at se nogle dokumenterede eksempler på Panda i Danmark. Enten har vi ikke oplevet den fulde udrulning eller også har justeringerne på google.dk været så små, at det ikke er gået væsentligt ud over trafikken. Men del endelig, hvis du har data der viser andet.

    @Henrik – Der er kommet svar på indlægget.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg har en del data, men har ikke lyst til at dele ud af den. Så ja det kan man jo så tro på eller lade være. Kender også en del andre der har oplevet effekten, men de har heller ikke lyst til at dele ud.

    Vi taler måske ikke 80% som i US, men konkurrencen i DK er også minimal i forhold. Der skal jo være andre sider til at tage over når placeringerne falder og det er der bare ikke. Derfor “virker” det minimalt.

    Et enkelt site oplevede f.eks. fald på 2-4 placeringer pr. søgeord, men det svarer også til ca. 50% fald i trafikken, så det må vel kaldes væsentligt :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Ganske udemærket gennemgang :-)

    Nøjagtigt ligesom mange andre skriver, så har jeg set helt klare eksempler på Pandaen herhjemme. Jeg har et par kunder, der har fået en 30-50% STIGNING i organisk trafik, fra den dag pandaen blev sluppet løs i DK.

    Desværre er det heller ikke noget jeg kan dele offentligt, da det jo er kunder og ikke mig selv, der er påvirket.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Oplevede en stigning på 50% på et af mine større sites i måneden efter den store panda opdatering i August.

    Juli havde en stigning på 3,7% ifht. Juni

    Fra Analytics:
    http://i.imgur.com/e3Big.png

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • 1000 tak for en meget fin gennemgang. Det var lige mit ønske at få serveret sådan en liste! Hos TRY.dk blev vi heller ikke ramt af Pandaen. Vores vigtigste søgeord tæpperens ligger stabilt i øverste halvdel på første side. Det virker pludselig som om at mange her i begyndelsen af 2012, begynder at tage Google+ seriøst! Det bliver vildt spændende at følge;)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Wow… Supert
    Tak for updaten om de “vilde dyr” fra Google junglen

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Kommenter post



 

Få nyhedsbrev:

Få flere tips og tricks til SEO, Link Building og frem for alt Local Search. De nyeste testresultater kommer kun i nyhedsbrevet:

Seneste indlæg

Mest læste indlæg

Seneste kommentarer

Følg SEOAnalyst: