Viser alle artikler i kategorien Google Plus

Google anmeldelser – sådan linker du direkte til reviews

Efter at Google har opdateret designet på Google+, er det ikke længere muligt, at linke direkte til Google anmeldelser. Det kunne man ellers tidligere ved at tilføje /?review=1 til URL’en. Den mulighed er dog desværre ikke længere tilgængelig.

Du kan dog stadig linke direkte til anmeldelser – men det kræver lidt research og forarbejde først. Se her hvordan du linker direkte til reviews på Google.

google-anmeldelser

  • Åbn Google Maps
  • Søg efter din virksomhed
  • Klik på anmeldelser
  • Når listen over anmeldelser loader vælg vis kilde i overlayet
  • I kildekoden søg efter data-cid= og kopier cifrene mellem anførselstegnene (eks. data-cid=”3729385493464187013″). Åbn notepad eller lignende og gem cifrene heri.
  • I kildekoden igen søg efter data-fid= og kopier cifrene mellem anførselstegnene (eks.: data-fid=”0x46524e394bd6baf9:0x33c17058e06d8085″). Åbn notepad eller lignende og gem cifrene heri.
  • Fjern cifrene foran kolon (:) i sidste talrække, så du kun ender ud med de sidste cifre (eks.: 0x33c17058e06d8085).

Du skulle nu gerne have de to tal, der identificerer din virksomhed på Google Maps.

CID nummer: 3729385493464187013
LRD nummer: 0x33c17058e06d8085

Erstat dit CID og LRD nummer i URL’en nedenfor:

Eks: https://www.google.dk/search?q=seoanalyst&ludocid=_DIT_CID_NUMMER#lrd=0x0:_DIT_LRD_NUMMER,1

Den endelig link kommer til at se således ud:
https://www.google.dk/search?q=seoanalyst&ludocid=3729385493464187013#lrd=0x0:0x33c17058e06d8085,1

Du kan således udarbejde en simpel knap på dit website, der linker direkte til anmeldelser.

Anmeld SeoAnalyst på Google+

Knappen kan du ligeledes sørge for, at indsætte i mails på andre sociale medier og tilsvarende.

Jeg har indsat et lille script neden for, hvor du nemt kan indsætte de to værdier samt dit virksomhedsnavn, og så generere URL’en.







Flere anmeldelser på Google og anmeldelser i særdeleshed giver dig mulighed for at være placeret højere på lokale søgninger – og har du flere end fem anmeldelser bliver dine anmeldelser angivet med stjerner. Endelig er anmeldelser naturligvis en god måde at vise andre dine kunders tilfredshed med din service eller dit produkt.

Læs mere om hvordan du kan skabe flere anmeldelser og derved forbedre din placering lokalt her.

google anmeldelser eller review

Zagat reviews i Google+ – hvad er meningen med Zagat egentlig?

Med introduktionen af Google+ kom ligeledes introduktionen af Google+ Local Pages – erstatningen for de efterhånden velkendte Google Places listings. Men med introduktionen kom også et nyt – for mange – ukendt system kaldet Zagat. Zagat er en anden måde at anmelde virksomheder på, en måde – der nu er blevet trukket ned over Google+ Local Pages.

zagat-reviews-google-local

Som det var i Google Places er det muligt, at anmelde forskellige virksomheder og produkter i Google+ Local. Forskellen er, at Google nu er gået fra de klassiske 5-stjernede ratings, til det – for nogle – mere indviklede 30-points/3-points system Zagat.

Google opkøbte i 2011 virksomheden Zagat, som hovedsageligt i USA er synonym med blandt andet anmeldelser af restauranter, hoteller og lignende servicefag. Zagat har eksisteret i mere end 30 år og har på mange måder udmærket sig inden for genren. Med opkøbet fik Google samtidig også adgang til et gigantisk community, med mange særdeles velskrevne anmeldelser og et meget dedikeret publikum. Det er nu samme review-system, vi siden slutningen af maj har haft glæde af på Google+ Local.

Google udregner selv en Zagat score på baggrund af de informationer du og jeg giver ved anmeldelser af forskellige virksomheder. Tidligere var scoren udregnet på baggrund af tal givet fra et til tre og så ganget op for at ramme Zagat-scoren:

Vi (Google) finder gennemsnittet af (dine red.) bedømmelser, og derefter ganger vi dem med ti for at finde frem til de gennemsnitlige pointtal. Vi justerer muligvis de overordnede bedømmelser ud fra input fra brugere og andre signaler for at sikre, at disse bedømmelser giver et retvisende billede af en virksomheds kvalitetsniveau.

Siden da har Google dog ændret måden hvorpå anmeldelser eller scores gives – idet vi nu blot skal angive en score fra dårlig til fremragende. Det er så de angivelser, Google omregner til den noget kryptiske 30-points skala.

zagat-anmeldelse

Zagats pointsystem er efterfølgende defineret som følgende:

26-30 Ekstraordinær til uovertruffen
21-25 Meget god til fremragende
16-20 God til Meget god
11-15 Rimelig til God
0-10 Dårlig til rimelig

Så selv om du vælger at give en virksomhed karakteren fremragende på alle punkter, kan du ikke være sikker på, at det reelt fremstår således i sidste ende. Det gælder så også, hvis du bedømmer en virksomhed i den anden ende.

Det kan på mange måder undre, at Google har valgt at bibeholde Zagats noget anderledes 30-points/3-points skala. De fleste er bekendte med fem stjerner fra andre tilsvarende nicher (eksempelvis filmanmeldelser og teaterstykker), men 30-points skalaen er på mange måder forvirrende og ikke helt nem at tolke. Er en rating på 21 eksempelvis godt? Og er 15 tilsvarende dårligt?

Her er det noget nemmere, at forholde sig til den velkendte klassiske skala fra et til fem.

Hvorfor skal du forholde dig til Zagat?
Google søgte allerede i 2006 at opnå patent på muligheden for at inkludere reviews som en ranking faktor. Det er et forholdsvis langt dokument, så her er det vigtigste:

[0073] For example, one factor may relate to the numeric scores of the reviews (e.g., how many stars or thumbs up/down). Another factor might relate to some function (e.g., an average) of all the scores of the reviews. Yet another factor might relate to the type of document containing the review (e.g., a restaurant blog, Zagat.com, Citysearch, or Michelin). A further factor might relate to the types of language used in the reviews (e.g., noisy, friendly, dirty, best). Another factor might be derived from user logs, such as what businesses users frequently click on to get detailed information and/or for what businesses they obtain driving directions. […]

Google foreslog altså allerede i 2006, at anmeldelser fra eksempelvis Zagat bør være en ranking faktor. Det tilmed fem år før Google erhvervede virksomheden!

Zagat reviews som ranking faktor
I Google Places betød fem eller flere anmeldelser højere ranking og på samme måde flere besøgende fra søgemaskinerne, idet fem anmeldeser resulterede i lokale rich snippets. Det vil sige anmeldelserne blev vist direkte i søgeresultaterne som stjerner fra et til fem.

På Google+ Local pages og i Zagat reviews kan du opnå samme ranking fordel. Her kræver det dog 10 Zagat anmeldelser før de vises i søgeresultaterne og reelt bliver en ranking faktor. Google har på intet tidspunkt officielt meldt ud, at flere anmeldelser er ensbetydende med højere ranking, men det kræver ikke det store analyse arbejde at finde frem til. Næste ranking boost kommer tilsyneladende, når en virksomhed opnår 100 eller flere anmeldelser. I første omgang – bør du dog som virksomhed koncentrere dig om at få de obligatoriske 10.

Det er stadig forholdsvis få virksomheder i Danmark, der aktivt beskæftiger sig med at erhverve reviews fra kunder. De få der gør, ved dog også allerede, at ganske få gode reviews kan være gavnligt for virksomheden i overordentlig høj grad. Og når mindre virksomheder med fokuserede lokale reviews begynder at outranke langt større virksomheder med et solidt månedligt budget til søgemaskineoptimering, begyndet det at være interessant. Det kan du dermed også allerede forbedre nu – og tilmed nyde fordelen af.

Det bør være almindelig kendt, at det er særdeles vigtigt, at opnå mange forskellige kvalificerede reviews. Reviews er direkte medvirkenden til flere salg, flere kvalificerede besøg og generelt højere ranking. I et tidligere indlæg her på bloggen, beskrev jeg hvordan du nemt kan få reviews. Det kan du så passende bruge, til at skabe flere Zagat reviews.

Meningen med Zagat reviews er, at give dig bedre viden om de virksomheder, du besøger og give Google bedre forståelse for hvordan virksomheden bør rankes i søgeresultaterne. Det kan du så også bruge til at forbedre din virksomheds synlighed.

Vi har med sikkerhed ikke set den endelige udgave af Zagat reviews, men de er kommet for blive.

…Og fik jeg sagt at anmeldelser fra blandt andet Zagat er direkte medvirkende til øget salg?

google plus Categories

Få nyhedsbrev:

Få flere tips og tricks til SEO, Link Building og frem for alt Local Search. De nyeste testresultater kommer kun i nyhedsbrevet:
 

Seneste indlæg

Mest læste indlæg

Seneste kommentarer

Følg SEOAnalyst: