Google Places Offers – nu gratis men kun i en begrænset periode

Jeg nåede lige akkurat at skrive, at Google Places Offers nu var forsvundet for danske brugere af places. Det er stadig tilfældet, men det skyldes en generel større opdatering fra Google.

Det tyder på, at Google er i gang med at rydde op i tidligere Offers for at kunne introducere nye features og et nyt interface.

Hvad er ændret i det nye Google Places Offers?
Alle tidligere Offers er “lukket” og kan ikke længere redigeres. Du kan fjerne dem helt men ikke ændre eller udskyde dem.

Du kan heller ikke selv vælge billeder længere i det nye Offers. Google stiller en række til rådighed og din discount kan fremover kun være en af følgende:

Rabat på prisen
Procentvis rabat på prisen
Gratis produkt

Google Places Offers er tilsyneladende blevet mere strømlinet, og mulighederne i produktet er blevet færre. Dog ser det hele lidt mere gennemtænkt ud – og forhåbentlig er det starten på et endnu bedre Places produkt.

Som forventet er Google Places Offers tilbage til kun at være tilgængeligt i USA, og der er ingen forlydender om, hvornår muligheden bliver tilgængelig i Danmark desværre. Desuden er Google Places Offers ikke længere tilgængelig via desktop men kun via eksempelvis telefonen og Google Wallet.

“Google Offers is not available for businesses outside the United States. We will notify you when the product is available in your country.”

En anden interessant lille notits, som er gemt væk under FAQs er følgende:

Google Places Offers vil sandsynligvis ikke blive ved med at være gratis?

“Currently, you can create offers from within your Google Places account at no cost during this limited time trial period. You will be notified about pricing details before the trial period concludes.”

Man kan så håbe på, at det nye design og de nye features er et tegn på, at Google i stedet har mere fokus på Places generelt. Det kan være, at vi skal til at betale for at bruge produktet, men det betyder måske dermed også et bedre produkt og mere indsigt? Måske kan vi forvente Google Places Client Center og analytics integration – eller er de nye ændringer et skridt i den forkerte retning??

Kommenter post



Få nyhedsbrev:

Få flere tips og tricks til SEO, Link Building og frem for alt Local Search. De nyeste testresultater kommer kun i nyhedsbrevet:
 

Seneste indlæg

Mest læste indlæg

Seneste kommentarer

Følg SEOAnalyst: