Google lukker Google Tags

Posted Posted af i Local Search, PPC, SEO     Comments 1 kommentar
apr
29

Det er blot 20 dage siden at Google lukkede Local satsningen Google Hotpot. Nu ryger endnu et Local produkt – Google Tags.

Google Tags fik blot 10 måneder online og nåede således heller aldrig, at blive tilgængelig i en dansk version. Google Tags var en videreudvikling af det “normale” lokale produkt Google Places. Med Google Tags kunne annoncører for 25$ om måneden fremhæve et specielt tilbud, et specielt produkt eller noget tilsvarende.

Google Tags bliver officielt fjernet fra dags dato. Alle der har benyttet Tags har fået en officiel meddelelse fra Google om, at produktet lukkes ned.

For de annoncører, der nåede at benytte det, er det en glimrende annoncekanal, der nu forsvinder. Google Tags var stadig så nyt, at meget få benyttede sig af det – og derfor var effekten også tilsvarende høj.

Google Tags erstattes af Google Boost, som i princippet fungerer på samme måde. I Danmark må vi stadig væbne os med tålmodighed for at få adgang, men da der nu er et (eller flere) produkt(er) mindre, der skal oversættes, kan man håbe på at Google Boost snart bliver tilgængeligt i Danmark.

Billede fra Techcrunch

Kommer du til at bruge Google Boost når det kommer til Danmark?

1 Kommentar til “Google lukker Google Tags”

  • Det er ret sjovt med Google, for når vi andre opgiver et projekt mister vi typisk en hel del backlinks – fra Tweets, Facebook sider, andres links. Hele baduljen tabes når vi lukker ned.

    Google sætter mange skibe i søen, og når de giver op undervejs, så mister en hel del “kunder” deres værdi i forhold til pågældende produkt – det gælder alle typer produkter, og skuffer folk. Google opfører sig, mener nogle, lidt som en elefant i en glasbutik, og det er farligt. Farligt, fordi folk pludselig holder op med at stole på nye satsninger, og det mindsker effekten af et launch…

    Men en beslutning er truffet, og de må leve med konsekvenserne når folk en dag vender dem ryggen. Vi så det historisk med Big Blue (IBM), og vi har med mange andre set effekten af princippet, at “hovmod står for fald”.

    God artikel i øvrigt. :-)

Kommenter post



Få nyhedsbrev:

Få flere tips og tricks til SEO, Link Building og frem for alt Local Search. De nyeste testresultater kommer kun i nyhedsbrevet:
 

Seneste indlæg

Mest læste indlæg

Seneste kommentarer

Følg SEOAnalyst: