Alternativer til Yahoo! Site Explorer
Det har efterhånden været kendt længe, at Bing overtager searchdelen på Yahoo og mange af de funktioner, som Yahoo tilbyder bliver nedlagt. Det gælder desværre også Yahoo! Site Explorer, som er et særdeles hyppigt brugt værktøj til at finde og analysere backlinks. Der eksisterer dog en række gode alternativer til Yahoo! Site Explorer – og for nylig kom der så også en dansk/nordisk version.
Yahoo! Site Explorer lukker – ingen ved helt hvornår eller hvorfor – men det kommer til at ske, så det er på tide at finde alternativer. Her er nogle andre muligheder:
Open Site Explorer
Seomoz’ forholdsvis nye værktøj indeholder mange af de samme muligheder som Yahoo! Site Explorer, og tilmed en række andre meget værdifulde, der kan være særdeles givtige, når du analyserer et website. Seomoz’ værktøj er bygget på data fra deres egen crawler Linkscape. Eneste udfordring er, at værktøjet til tider har svært ved at gengive nøjagtigt data fra danske sites.
Google Webmaster Tool
Man kan opnå en mængde viden om antallet af backlinks via Google Webmaster Tool, men informationen her fra er på ingen måde fyldestgørende. Brug antallet af links som en indikator og heller ikke meget mere. Alligevel kan det dog altid anbefales, at installere Google Webmaster Tools på ens website.
Exalead
Exalead er en fransk lidt mindre kendt søgemaskine, som dog har et ganske udmærket antal brugere. Exalead præsenterer indhold i en række andre formater. Desuden kan man søge i thumbnails og ved hjælp af regulære expressions. I Exalead kan du – som i Google – bruge link: kommandoen – og dermed få et overblik over registrerede backlinks. Antallet af sider i Exaleads indeks er givetvis ikke ligeså stort som de største søgemaskiner, og derfor er resultatet også noget svingende.
Blogpulse
Selv om Blogpulse hovedsageligt er bygget til at give indsigt i blogosfæren – kan man også bruge deres URL kommando, til at vise backlinks. Vælg URL og indsæt den URL du ønsker backlinks fra. Blogpulse viser de sider, der omtaler den pågældende URL, og er således ikke kun rettet mod Blogs.
Sitexploration
Sitexploration er det seneste skud på stammen og er en dansk udviklet link checker. Sitexploration er bygget af Claus Valgren Christensen, som står bag hwacha.dk. Jeg har været så priviligeret, at være med som betatester af værktøjet – og ser det som et fantastisk supplement – og muligvis senere erstatning til Yahoo! Site Explorer. At det så tilmed er dansk, gør kun Sitexploration endnu mere interessant. Du finder en mere udførlig præsentation af Sitexploration her.
Sitexploration er gratis i miniudgaven – og skal du benytte værktøjets yderligere funktioner, skal du betale. Men hvis vi alligevel står foran at skulle undvære Site Explorer – er betalingen af Sitexploration sandsynligvis godt givet ud.
Bruger du Yahoo! Site Explorer nok til at betale for en anden udgave, når værktøjet en dag forsvinder? Eller har du allerede fundet andre alternativer?
Relaterede indlæg:
6 Kommentarer til “Alternativer til Yahoo! Site Explorer”
Kommenter post
Seneste indlæg
- Location services – er du med?
- Døde Reputation Management lige?
- SEO indkøber – husk ejerskabet
- Facebook lancerer Facebook places
- Liveblogging fra Web Analytics Wednesday – 18. aug. 2010
Mest læste indlæg
- 11 tips til en kick-ass Adwords-annonce
- Det perfekte SEO title tag
- SEO todo list - Den eneste blogpost du læser i dag!
- 10 spørgsmål og svar om link building
- De bedste SEO iphone apps
- Google AdWords eksamen - bestå den på 48 timer
- Alternativer til Yahoo! Site Explorer
- Google fjerner trademark beskyttelse på AdWords
- Track sider på dansk og sider fra Danmark i Google Analytics
- Liveblogging fra Web Analytics Wednesday - 18. aug. 2010
Seneste kommentarer
- Flensted til SEO indkøber – husk ejerskabet
- Henrik Hansen til Google fjerner trademark beskyttelse på AdWords
- Andreas Lolk til Google fjerner trademark beskyttelse på AdWords
- Henrik Hansen til Google fjerner trademark beskyttelse på AdWords
- Frederik Trovatten til Google fjerner trademark beskyttelse på AdWords
Følg @rasmusgi på twitter
- 13 Questions To Ask Before You Hire A Local SEO Consultant http://t.co/n8CbJHS via @sengineland 16 hours ago
- @webanalytiker så må du underholde med noget andet :) 16 hours ago
- RT @ulstrup: RT @adamsconsulting: The Twitter Controversy Over Thanking For RTs - http://bit.ly/7CqJyb 16 hours ago
- @trovatten @jensenjan @moskjaer tak for RTs 1 day ago
- @AndreasLolk 5% would do it also :) 1 day ago

Posted af Rasmus i
Claus Valgren Christensen says:
Fin gennemgang Rasmus, og tak fordi du ville betateste. Der hvor Sitexploration virkelig sætter turboen på – overfor de ovennævnte værktøjer – er det nordiske link indeks Sitexploration har/får adgang til.
Flemming says:
Kunne man ikke tænke sig at bing ville fortsætte. Der er jo en del branding i det.
Flemming says:
Men fint at der kommer alternativer på banen
Rasmus says:
@Claus – jeg er helt sikker på at Sitexploration har en gigantisk fordel i forhold til nordisk data. Det bliver spændende at følge udviklingen.
@Flemming – Man kan håbe på at Bing tænker sig godt om. Jeg tror ikke de kommer til at forsætte med den site explorer vi kender i dag, men mon ikke de har overvejet at udvikle noget tilsvarende.
Torbjørn Flensted says:
Godt indlæg Rasmus og rart at det blomstrer med nye datakilder/muligheder som kan inddrages i arbejdet.
Claus Valgren Christensen says:
En anden fordel ved Sitexploration er nu – denne del er lige lavet færdig i dag – er at betalende kunder, har mulighed for at styre de robotter der henter data ind. Det er et meget kraftfuldt våben mod sine konkurrenter.
Dvs. du skriver f.eks. en URL på en konkurrents web-shop el. li. Giver et klik på “AI bot” ikonet…
Der hvor du så normalt skulle sidde og lede intens, og gerne længe efter den link information, kan du i stedet bruge til andre spændende ting.
Derefter er det bare at lure af hvor konkurrenten er listet, og gøre det bedre.
Det næste der er i udvikling er at man kan gemme disse søgninger og kun få listet ændringer etc.