13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs

Posted Posted af i Link Building, SEO     Comments 37 kommentarer
maj
24

Du skal kommentere på blogs fordi du derved kan tjene flere penge, komme højere i søgeresultaterne, udvide dit netværk – og få idéer til flere indlæg, produktbeskrivelser eller artikler.

En kommentar kan være knap 14.000 kroner værd.

Det bør være argumenter nok.

Hvis ikke – så læs videre:

Der eksisterer ualmindeligt mange blogs på nettet om alt fra dræbersnegle over fusionskøkkener til rumfart. De respektive blogs bliver skrevet af alt lige fra uvidende amatører, der blot har interessen til top professionelle skribenter, der lever af det. Fælles for de forskellige blogs er dog, at hvis ikke skribenterne formår at engagere og opildne læserne til at kommentere, dør formatet. En blog, hvorpå der aldrig bliver kommenteret, vil med meget stor sandsynlighed også være uinteressant, eller ganske simpelt meget dårlig til at interagere med læserne.

Det er ofte tilfældet for store virksomhedsblogs, der ofte blot gengiver indhold – frem for at opsøge debatten. Og debatten er lige netop det, der skaber liv og kontinuitet på en blog.

Som læser skal du dog også være villig til at kommentere. Og her er det ikke nok at komme med den klassiske: “God artikel – jeg er enig” -kommentar. Den giver intet til debatten og dermed intet til skribenten – og du som kommentator får ganske givet også meget lidt igen.

Derfor: Hvis du læser et interessant indlæg, så fortæl skribenten hvorfor. Hvis du har en anden vinkel på samme emne, er uenig, er ligeglad, er enig men kan uddybe eller noget helt andet – så skriv det. Hver eneste kommentar du skriver har en værdi, måske ikke i første omgang, men over tid vil du hurtigt opdage værdien.

Hvilken værdi har kommentarer på blogs?
Når du første gang kommenterer på en blog post, giver det sandsynligvis ikke særlig meget. Ikke for dig. For skribenten er det selvfølgelig noget helt andet. Så på den måde har en kommentar værdi for nogle.

SEO værdi
Har du kigget bare lidt i den store SEO bog, ved du også at kommentarer kan have stor SEO værdi. Godt nok påfører rigtig mange blogs nofollow til links i kommentarer, men ligeså mange giver et ganske almindeligt dofollow link. Andre (som denne blog) giver dofollow, når du har kommenteret et vist antal gange. Hvis linket kommer fra en højrelevant blog med stor autoritet kan kommentaren dermed betyde højere placeringer for dit site.

Fra Nofollow til Dofollow
En nofollow kommentar kan også hurtigt blive til et særdeles værdifuldt dofollow.
En meget simpel kommentar på denne side:

7 SEO Idiots (I Mean ‘Experts’) to Avoid

Blev i en opfølgende post til et særdeles relevant dofollow link til seoanalyst.dk:

Netværk
Kommenterer du – udvider du også dit netværk. Så længe du bare læser med, aner skribenten ikke hvem du er. Kommentarer kan blandt andet give dig flere kunder, speaker jobs, bedre omdømme online, kontakt til nye medarbejdere og endelig bare kontakter til ligesindede.

Faktisk værdi i kroner og ører
Det kan virke banalt at kommentere, men som billedet herunder viser kan en kommentar på det rigtige sted være guld værd.


Image Credit: trovatten.dk

Den sidste er den mest håndgribelige – men også den alle forstår. En enkel kommentar, som sandsynligvis har taget under 1 minut at skrive – har givet 722 besøg og et pænt afkast på 13.880 kr.

Det burde være grund nok til at kommentere.

Kommenterer du på blogs og hvorfor/hvorfor ikke?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (2 votes cast)
13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs, 8.0 out of 10 based on 2 ratings

37 Kommentarer til “13.880 grunde til at du skal kommentere på blogs”

  • God post – og man kan vel næsten ikke undgå at kommentere den? :-)

    Kommentarer kan have enorm værdi, både for bloggens ejer og for personen som skriver kommentaren, uden tvivl. Specielt som blog-ejer bør man være meget opmærksom på at opfordrer til bruger-interaktion.

    Et godt eksempel på værdien af bruger-genereret indhold, er en blogpost på en af mine blogs, hvor vi har rundet 900 kommentarer – http://fitness-blog.dk/traeningsprogram-for-mavemuskler-six-pack-15/. De fleste kan nok sagtens forestille sig hvad Google synes om den slags, og hvilken effekt det kan have på indtjening..

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jamen så må jeg da hellere smide en kommentar jo :-)

    Jeg må indrømme at jeg nok ikke er verdens bedste til at kommentere, selvom jeg faktisk kender SEO værdien af det, og selv har nogle blogs og dermed ved hvor fedt det er at folk kommenterer og også hvor irriterende det er, når man kan se rigtig mange læser, men ikke smider en kommentar.

    Men ja, der må jeg både selv personligt blive bedre til at smide kommentarer, selvom jeg nogle gange måske ikke helt ved hvad jeg skal svare.
    Og så må jeg jo også blive bedre til at “invitere” til kommentarer. Selvom jeg synes jeg gør det rigtigt…men jeg må nok bare igang med at analysere lidt :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Tendensen til manglende kommentarer kender vi alle. Vi opildner til kommentarer, men de kommer ikke, fordi der ikke rigtig er nogen der “tør” være den første.

    Jeg er enig med Steffen i straks at tage udgangspunkt i selv at blive bedre til at kommentere for at ændre tendensen til manglende kommentarer. Måske kan andre ad den vej se, at vi gerne vil have den gode debat, og måske kan det så få dem til at besøge egne blogs for derved at bidrage med samme evne og entusiasme som vi selv gør det.

    Dog vil jeg også straks indskyde, Til Rasmus’ ros, at uenighed ofte kan være endnu mere lærerigt end bare at blive klappet på skuldrene. Det er nemlig den konstruktive kritik der gør os bedre til at skrive tekster, og i hele processen ligger en stor del af værdien. Altså ikke alene fordelen(e) ved kommentarer, men også det, at vi alle deltager i en aktiv læringsproces.

    Tak for en god artikel…

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Haha.. Og du “tør” godt skrive sådan en post, med rirsiko for al verdens spamkommentarer?;-)

    Men ikke desdo mindre har du jo helt ret, og værdien i at kommentrer på blogs er stærkt undervurderet. Både den direkte trafik den kan give, men selvf. også rent seo-mæssigt.. Men nu behøver jeg jo ikke give et helt resume af din post.. men som altid ydererst relavant post.

    .- Tak for det!

    / Ulrik

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Tak for kommentarerne!

    @Lasse – Godt eksempel. Fedt at se, at der stadig er liv i en post, der er nogle år gammel.

    @Steffen – man skal jo netop ikke smide en kommentar bare for at smide den. Der skal være en grund ellers forsvinder hele grundlaget lidt.

    @Henrik – At folk ikke “tør” er jeg bestemt ikke enig i. Kigger man på andre sociale tjenester – hvor Facebook er det bedste eksempel – kommenterer folk på livet løs. Det er selvfølgelig et andet format og kommentarerne på Facebook er sjældent også med særlig høj faglig relevans, men interessen og lysten til at kommentere er der skam. Der er også mange, der kommenterer på denne blog, men andre overser ganske enkelt de muligheder der er i at kommentere.

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • “God artikel – jeg er enig”

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Sorry – kunne ikke lade være.

    Det er kommentarer der holder mig i gang på min egen blog. Det er kommentarene der får mig til gang på gang at bruge tid på at blogge og podcaste.

    Det er hele essensen i en blog.

    Virksomhedsblogs, hvor der er en lang række indlæg uden kommentarer, er vel egentligt ikke blogs. Det kan godt være de bruger en blogplatform som WordPress, men det gør det ikke til en blog i mit univers.

    Det er først en blog når du formår at indrage dine læsere…. i min verden ;)

    Og seriøst – tak for et godt indlæg – og jeg er enig ;)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Godt indlæg… tror bare de fleste “almindelige” mennesker mangler at have tiden til at kommentere på blogs etc. også selvom de godt er klar over værdien (SEO m.m.).

    Men her fra http://sitexploration.com er vi kun glade for den øgede fokus på SEO, da flere så bliver interesseret i at købe vores SEO Tools :)

    God dag til alle,
    Claus

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg kommenterer ofte på blogs, og har i den grad mærket de positive effekter af det.

    Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at jeg ikke vil have være selvstændig SEO-mand i dag, hvis jeg ikke havde været aktiv kommentator på en stribe blogs. Det netværk, som de kommentarer var medvirkende til at opbygge, var en udløsende faktor for mig, da jeg hoppede ud i selvstændig-projektet.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Øv Potter kom mig i forkøbet …enig joke…

    Det var da en super kommentar der var lavet dér. Men husk også at bloggen _du_ kommenterer på skal have kvalitet, og ikke mindst din egen kommentar skal også have kvalitet.

    Jeg har selv sprunget et led over og lavet alle kommentarer på min blog som do-follow, og paktiserer kommentar godkendelse. For mig er kommentarer kærkomne, så comment-love bliver belønnet med link-love.

    Jeg kommenterer mest selv på blogs når, der er et klart call-to-action kombineret med et klart oplæg til debat i selve teksten.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Glimrende indlæg. Især når du går hen og bliver økonomisk, bliver du samtidigt meget overbevisende.
    Jeg kommenterer sjældent, da jeg oftest ikke har noget nyt at berette ud over, hvad der allerede er kommenteret. Måske burde jeg være mere strategisk og begynde at læse blogs lidt oftere, så jeg ikke læser flere uger gamle blogindlæg, der allerede er gennemkommenterede i ugerne efter de er publicerede :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Man skulle være et dumt svin, hvis man læser dit post uden at droppe en kommentar. Nu har jeg jo lige fået at vide at den kan være knap 14.000 kroner værd :-)

    Du skriver at man kan gøre faste kommentatorers link til dofollow efter et vist antal kommentarer. Lyder interessant – hvordan kan man automatisere dette? Kræver det specielle WordPress plugins?

    Kudos til din overskrift i øvrigt.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Interessant indlæg, sjovt at det også kan måles i kr. og øre.
    Jeg har det dog af og til lidt skidt med den helt kyniske grund til at kommentere, nemlig at gøre det for link-building og for at promovere sig selv. I yderste konsekvens bliver det jo bare kommentarspam, som ingen har gavn af.
    Derfor prøver jeg altid selv i det mindste at have lidt på hjerte, hvis jeg skal lægge en kommentar og helst noget relevant. Ellers lader jeg være.
    Efter jeg har startet min egen blog kan jeg dog se, at det næsten altid er rart med kommentarer. Det løfter både bloggen og skribenten. Så man gør også en lille god gerning ved at lægge en kommentar, især på en helt ny blog.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Tak for kommentarerne!

    @Ulrik – Tak! spamkommentarerne kan bare komme an.

    @Potter – jeg er helt enig i din kommentar: “Det er først en blog, når man formår at inddrage læserne” Hvor skal vi tilføje den definition?

    @Claus – Hvis man kan læse indlægget kan man også kommentere. Hvis man “mangler” de få minutter er der noget galt. Og blogs behøver jo ikke nødvendigvis handle om SEO :)

    @Frank – Jeg har oplevet samme effekt på denne blog, dog uden at blive selvstændig. Har du foretaget nogle kalkyler i forhold til værdien?

    @Jens – Jeg vil også gerne belønne med Link Love – men luger lige ud i kommentarspam’erne først.

    @Felix – selv om indlæg er gennemkommenterede er det jo ikke sikkert, at din holdning er kommet frem i lyset. Så der vil jeg opfordre til at klø på.

    @Joakim – Tja :) – plugin’et hedder NoFollow Free

    @Henrik – Alt online bør som udgangspunkt kunne måles i kroner og ører! Og ja, det hjælper at have noget på hjerte – ellers blive det bare en “god artikel”-kommentar.

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Hvad ham ovenover sagde. Ditto, jeg er enig :)

    Din pointe er rigtig god Rasmus og jeg har mange gange oplevet at en kommentar har givet trafik, henvendelser og i nogle tilfælde opgaver eller gode kontakter, som efterfølgende har været guld værd.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Nej, jeg har ikke foretaget nogen former for beregninger på, hvad værdien har været af min aktivitet i kommentarsporet på blogs. Især ikke, fordi den slet ikke var med nogen bagtanker i den retning. Jeg blandede mig bare i emner, der vedrørte min hobby. :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Godt indlæg :-)

    Jeg kan bekræfte at det hele virker. Da jeg selv startede vores firmablog, havde jeg en forventning om at det var det rigtige at gøre på flere af områderne. Det har dog vist sig at at de forventninger var stærkt nedtonede i forhold til hvad jeg rent faktisk føler jeg/vi får ud af det.

    Det mest overraskende for mig har faktisk været, hvor meget klogere jeg ofte selv bliver af at blogge. Der kommer MEGET guld i kommentarerne, som både kan inspirere, motivere og også lære mig noget nyt. :-)

    Det der med at opsøge debatten er efter min mening pokkers vigtigt – og det virker.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Når man følger med i mange forskellige blogs, så glemmer man nogen gange at sige sin mening om emnet. Når jeg sidder og arbejder og har brug for et afbræk, så bruger som regel tiden på at læse forskellige blogs. Og midt i læseriet, så ringer telefonen eller der kommer en mail man lige skal svare på. Og så glemmer jeg ofte at kommentere.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Fin pointe – og man skal (som mange af de andre skriver) være tosset for ikke at kommentere.
    Jeg tror, at det er ligesom med Chris McDonald (og alverdens andre foredragsholdere) – man ved det jo godt i forvejen, men til tider trænger man til et spark bagi.

    I dette tilfælde drejede det sig om et SEO-spark…
    Tak for det!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Bliver sjovt at se, hvor mange kommentarer du får på denne post.

    Ved ikke om begrebet comment-bait findes, men ellers er det hermed opfundet.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg skulle hilse fra en virksomhed som mit rengøringsfirma , Aktiv 3, og sige at det dælme heller ikke altid er let , at skrive noget spændende der får en læser til at hoppe op af sædet, og sige : ” Yeeehaaaw… se lige den her blog fra det her rengøringsfirma. Det må jeg interagere på pronto !!! ”

    Jeg kunne også have nævnt andre brancher end lige min egen, hvor jeg sagtens forstår afmagten fra firmaerne.

    Fordi : hvem skal skrive bloggen ? Det skal være èn med indsigt i firmaet, en med en god pen og en der kan sætte godt med tid af til det, og samtidig kunne få læseren til at skrive en respons.

    I online verdenen er det en del nemmere, da tingene bevæger sig hurtigt, med nye emner tale om ( nogle emner bliver der dog talt FOR meget om, bare for at fylde spalteplads, og pladser i Serps)

    Jeg får selv lidt kommentarer på min blogs hos Aktiv 3. Det jeg faktisk ret stolt, da det absolut ikke er nemt at få læsere til den slags :-)

    Jeg har faktisk skrevet et indlæg , på den blog, som runder det samme emne som det her. Du er meget velkommen til at kommentere :-)

    Dog har jeg sat permanent nofollow på kommentarlinks, da jeg ikke har sat mig ind , hvordan jeg kan regulere dem fra case til case. Men det kommer :-)

    Læs,og kommenter, mit indlæg her ( og se hvordan man få en blog om noget så kedeligt som et rengøringsfirma op og stå)

    http://www.aktiv3.dk/2011/03/vaer-dig-selv-pa-nettet/

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • God læsning.

    Når jeg læser folks kommentarer, går jeg ALTID ind og tjekker deres website link, da jeg bliver nysgerrig efter at se, hvad andre har gang i af projekter på nettet. Alligevel får jeg sjældent selv kommenteret af ukendte årsager – måske dovenskab:)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Ps:

    Kan man få at vide hvilken kode eller plugin du bruger for at styre det der med antal kommentarer før end at man får dofollow ? Og hvor mange kommentarer man skal skrive hos dig før end der er jackpot ? :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • @Jimi – Jeg er sikker på, at der er mange søgninger hver måned på mange rengøringsrelaterede termer. Derfor har du med garanti også alle muligheder for, at få en velbesøgt og velkommenteret blog. Selvfølgelig med noget helt andet indhold end denne blog – men uden tvivl med værdi for de personer, der søger på rengøringsrelaterede emner. Stort set alt indhold kan gøres interessant og til spændende læsning – hvis det struktureres korrekt. Det gælder også rengøring.

    Plugin’et hedder NoFollow Free og der er jackpot efter 15 kommentarer.

    @Frederik – så er jeg glad for, at du her gjorde en undtagelse :)

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Hej Rasmus

    Spændende og forfriskende indlæg.

    Jeg blogger selv og ved derfor, hvor skønt det er, når der kommer gang i kommentarerne. Alligevel læser jeg ofte blogindlæg uden selv at kommentere. Det er typisk fordi jeg læser blogindlæg noget tid efter de er udgivet, da jeg i en fortravlet hverdag hyppigt smider indlæg i min “Read later” app. og læser dem, når jeg har en lørdag eller søndag ledig. Dermed er de oplagte diskussionspunkter til blogindlægget ofte allerede udtømt.

    Men du har fuldstændig ret; kommentarer kan bestemt blive rigtig værdifulde.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg helt enig i, at der altid er rart at få sit arbejde kommenteret. Det betyder normalt at man har ramt et eller andet, der er relevant for læseren.

    Med hensyn til NoFollow Free plugin’et, tror jeg, du har sat grænsen for højt til, at folk fristes til at kommentere for at få et dofollow-link. 15 kommentarer inden nofollow attributten på linkene forsvinder, virker på mig astronomisk, hvis kommentarene skal være fornuftige. På denne artikel er der pt kun 2 (to) brugere, som har fået follow-link: Frank og dig selv. Jeg ville forvente, at mange i stedet for fristes til at lave spam-lignende kommentar, hvad du sikkert helst vil undgå. Men det kan være det bare er mig, som er for mistænksom over for blog-kommentar. Under alle omstændigheder håber jeg, folk ikke kun kommenterer for at få et dofollow-link tilbage.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • @Tommy – det er 15 kommentarer på tværs af alle indlæg så det burde nu nok være muligt, at få dofollow før eller siden. Alle spamlignende kommentarer bliver slettet med det samme fra denne blog – så hvis man ikke har noget fornuftigt at sige – kommer kommentaren heller ikke frem.
    Jeg vil til gengæld gerne belønne dem, der kommenterer ofte og deltager seriøst i debatten.

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Det er også helt fair, Rasmus, at vælge sin egen “grænse”, og det er bestemt ikke umuligt at få de 15 kommentarer når der skrives så fornuftigt som du gør. At jeg så ikke selv holder øje med hvornår jeg rammer denne grænse, men kun skriver når jeg mener at kunne bidrage med noget fornuftigt er en anden sag.

    Erfaringsmæssigt har NoFollow ikke den store konsekvens, for jeg HAR allerede oplevet at artikler er blevet indekseret højt når jeg har kommenteret med NoFollow kommentarer på relevante blogs. Det virker, med andre ord, som om Google i et vist omfang selv bestemmer hvilke links de vil tillægge værdi – også selvom en blogejer måtte vælge at bruge NoFollow. :-)

    Men da det ikke står direkte i nogen specifik algoritme kan jeg ikke dokumentere påstanden, men har så altså gjort mig en uformel erfaring, som andre måske også kan bruge om aktuelle emner når de kommenterer i specifikke nicher. :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Der er heldigvis mange måder (og wordpress plugins) til at styre follow/nofollow links.En af fordelen ved at være blog-ejer er så suverænt selv at vælge, hvad man synes er bedst/mest rigtigt.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Meget god og meget relevant artikel. Og egentligt er det super effektivt, og kræver ikke at man er SEO ekspert.
    Så kom igang med at kmmentere :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Interessant diskussion i forhold til Follow vs NoFollow. Jeg har set blogs, hvor ejeren ligefrem skriver og advarer om at man på forhånd er sikret NoFollow. Der var sjovt nok ikke ret mange kommentarer, men det kan der selvfølgelig også være så mange andre grunde til.

    Jeg tror helt klart det øger “populariteten” på en blog at i hvert fald ikke alle får NoFollow.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 3.0/5 (1 vote cast)
  • Jeg kommenterer ofte på blogs af forskellig art. Nogle gange er det med målet at opnå et backlink og andre gange er det bare fordi jeg ønsker at fortælle min mening om emnet til forfatteren.
    Jeg får relativt mange klik til min side igennem de kommentarer jeg har lagt på diverse blogs, jeg kan ikke gøre det op i kroner og ører som du har gjort her, men jeg er sikker på det over tid er en ganske sund forretning at lave blog kommentarer,
    Jeg kigger på ingen måde på om en blog er follow eller nofollow – selvfølgelig er det rart at få et follow link engangimellem, men jeg mener også der bare skal være en naturlig blanding i indgående links så derfor kommenterere jeg bare løs og de der vil give mig Follow links er velkommen og ellers må de lade være :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg vil også tage dette som et seo spark og lade dette være min første kommentar på en blog. Og forhåbentlig ikke den sidste.

    Vil følge lidt med herinde, da der om ikke andet er godt gang i debatten.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • jeg kan ikke gøre det op i kroner og ører som du har gjort her, men jeg er sikker på det over tid er en ganske sund forretning at lave blog kommentarer,

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg vil også tage dette som et seo spark og lade dette være min første kommentar på en blog. Og forhåbentlig ikke den sidste.

    Vil følge lidt med herinde, da der om ikke andet er godt gang i debatten.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Det er ret godt klaret, at få så høj en værdi for EN kommentar, men jeg havde ærlig talt håbet på, det tal havde været lidt bedre begrundet. Der er jo mange kommentarer, der ikke vil være nær lige så meget værd.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  • Jeg er også stille og roligt begyndt at kommentere div blog indlæg til min webshop http://theduck.dk jeg er dig i tvivl om en for stor mængde nonfollow link kan skade min side. Jeg får naturligvis også link fra andre sider Og er godt klar over at man ikke skal have 100% dofollow link.
    Ang et bestemt antal link for at få dofollow er det noget men kan se nogen steder på den given blog?

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Kommenter post